http://picasaweb.google.com/pressfoto7
torsdag den 29. maj 2008
Billeder fra rally-prøver i Køge
http://picasaweb.google.com/pressfoto7
mandag den 26. maj 2008
Kaktussen blomstrer
Belgierklubbens stævne i Odense
Men Bodil og hendes mandskab formåede at vinde 2½ time ind i løbet af dagen, så alle kom hjem igen i fornuftig tid. Godt gået. Stor ros til hjælperne for et hyggeligt stævne, som blev afviklet smidigt og hurtigt. Der er nu noget afslappende ved én bane - man behøver ikke hele tiden spekulere på, hvad de mon laver på den anden bane. :-)
Paddy var en rigtig l... i ag-klasserne, men til gengæld leverede han et spring 1 og spring åben i den top-klasse, som vi jo ved, at han har. Desværre var der et lokkende tunnelhul og en slalom fejl fra topplaceringerne, men det var to af de Paddy-løb, hvor folk holder op med at trække vejret, mens han løber.
Ticket og Bent bliver bedre og bedre sammen, og de er nu kun marginaler fra, at de kører placeringer hjem. Ticks "låser" stadig af og til på en forkert forhindring, men Bents tålmodighed bærer hende gennem banen.
Meghann kørte sin "sædvanlige" super-stil og vandt 3 ud af 4 senior-klasser. I den fjerde havde hun lagt ørerne og øjnene ved starten, og løb som hun selv havde lyst til - men det skal der også være plads til at hun gør en gang imellem.
Monty var ikke helt på toppen (og det var jeg absolut heller ikke), så efter 2 forsøg på banen, trak jeg ham fra de sidste løb. Så satser vi på, at han er helt frisk til Vordingborg på søndag.
Og lille Zippo, ja han hyggede sig med sin bedste Pia, søster Woogi, Gittes Quisa, som han er helt vild med og en masse andre venner.
Tak til Jette for godt selskab. Det var en rigtig hyggelig dag - hvor er det dejligt at se, at Mille bliver gladere og mere sikker på banen efterhånden. Og tak til Pia og Yanne for godt "naboskab".
lørdag den 24. maj 2008
En fantastisk rally-dag i Køge
Vi deltog med Zippo, Paddy, Zoë, Monty og Meghann, og vi havde en fantastisk dag. 4 hunde gik op i begynderklassen, og Meghann i den øvede klasse.
Zoë manglede en "pind" før hun kunne rykke op, men hun leverede en temmelig flagrende og ukoncentreret prøve. Flere øvelser måtte laves om, og der var en del "stram snor". Så vi var ret overbeviste om, at den var nok ikke gået igennem. Men vi blev glade og overraskede over, at Miss Mouse sandelig havde bestået med 81 points. Hun har dermed erhvervet sig sin første titel: RB - Rally Begynder Mester.
Zippo var oppe til sit livs første rally-prøve. Og jeg havde virkelig sommerfugle i maven, for aftenen før havde han totalt glemt sin "down". Og han har aldrig gået en hel rally-bane uden godbidder, så alle muligheder var åbne. Zippo kvitterede dog med at være en drøm at gå på banen med. Han mistede koncentrationen 2-3 gange undervejs, men kom hurtigt tilbage igen. 2 øvelser måtte vi lave om, men det var fordi vores tilgang til øvelsen kiksede. Hans udførelse af de enkelte øvelser kom præcist og korrekt, men vi blev selvfølgelig trukket en del for hans flagren. Alligevel er jeg super stolt over, at min lille hund bestod prøven med 87 points.
Paddy manglede også kun 1 pind for at rykke op, og han leverede sin sædvanlige flotte lineføring. Der var en smule flagren ind imellem, men i det store og hele et flot program, som blev belønnet med 91 points, hvilket rakte til en 4. plads. Også Paddy erhvervede sig hermed sin første titel: RB - Rally Begynder Mester.
Monty virkede i starten lidt ukoncentreret. Der duftede også virkelig godt på banen, hvilket kunne ses, da mange af de andre hunde var meget ukoncentrerede. En enkelt øvelse måtte laves om, men tilskuerne synes, det havde set rigtig flot ud, og kom igennem med 95 points, som rakte til en 2. plads på dagen.. Monty kan nu også skrive RB foran sit navn.
Meghann stillede for første gang op i "øvede" - d.v.s. uden snor, men hun kørte stille og roligt sin prøve hjem. Efter et spring var der dog meget lidt plads inden den næste øvelse, og vi kom lidt forkert igang med øvelsen, så jeg lavede den om, hvilket kostede mig 3 points. Hvis ikke vi havde mistet de 3 points, havde vi fået 100, som er maximum. Men de 97 points rakte også til en 2. plads på dagen.
Alle deltagere fik et stykke legetøj, så ingen gik tom-hændede hjem. Meghann og Monty fik derudover meget smukke rosetter for deres andenpladser.
søndag den 18. maj 2008
DCH stævne Tønder/Løgumkloster
Forplejningen var super, og til billige penge. Vi brugte for 2 personer under kr. 200,- på hele weekenden til morgenmad, frokost, vin til aftensmaden lørdag samt meget kaffe og hjemmebagt kage. Hjælperne var - trods det, at mange aldrig havde prøvet det før - imødekommende og ivrige efter at gøre arbejdet så godt som muligt. Stor ros til de arrangerende foreninger.
Zippo var rigtig rigtig glad glad for, at Woogi igen var kommet hjem til Pia, og de 2 tog sig en del herlige legeture for fuld fart:
Resultaterne fra stævnet kan ses her: http://www.agilitysyd.dk/2008/Toender_170508/ResLogum_Tonder_170508.htm
Vores hunde havde en del gode løb, hvor især Paddy's spring 1 lørdag var fantastisk. Der var vist nogen tilskuere, der glemte at trække vejret. :-)
Som sædvanlig havde Meghann en fest - de fleste gange var vi enige om, hvor festen skulle afholdes, men en enkelt gang bestemte hun helt selv. Det er stadig en fornøjelse at se, hvor stor glæde hun igen har af at løbe agility, nu hvor hun løber på lav højde.
Monty havde flere gode og fejlfrie løb, men desværre også et par disker - som kom på grund af hans uopmærksomme fører.
Og Bent og Ticket blev bedre og bedre, som weekenden skred frem. Klippet herunder er ikke fra et af deres bedste løb, men man kan dog se, at Ticks løber glad og hurtigt - hvilket kun så også får rigtig meget ros for.
Det var en fornøjelse at se Pia og Aya på banen igen. Det er tydeligt, at Aya ikke har glemt, hvad det drejer sig om. Nu skal hun bare huske at løfte poterne i spring 3.
Vi benyttede også lejligheden til at tage et "far, mor og børn"-billede:
Næste weekend står den på rally i Køge om lørdagen og agility i Odense om søndagen.
torsdag den 15. maj 2008
Fortsættelse følger....
I morgen fredag kører vi mod Sønderjylland sidst på eftermiddagen for at deltage i DCH-stævnet i Løgumkloster, så blog'en må vente til efter weekenden.
onsdag den 14. maj 2008
Torsdag og fredag i pinseferien
Torsdag eftermiddag blev banerne markeret, og torsdag kl. 18.00 præcis gik startsignalet for det mest sindsyge race vi nogensinde har set - nemlig racet om at få en plads i første række ved ringsiden. Klasse 3-ringen var helt klart i høj kurs, men alligevel ca. 30 minutter efter at Rolf havde sat kapløbet igang ved at dytte i sit bilhorn, var alle pladser langs alle 4 ringe besat - i flere lag! Og i den sammenhæng har tyskerne ingen hæmninger. Måske havde du lagt dine ting på en plads, men de blev kastet væk, mens en eller anden tysker smækkede sit lille enmandstelt ned der, hvor du havde tænkt dig at slå dit telt op i løbet af de næste minutter. Jeg gik helt kold, men vi blev heldigvis reddet af Rolf, der gav os en special VIP-plads i det afspærrede område. Puha.
Om aftenen grillede og hyggede vi med familien Osterhof, som også har været til Nordsee Turnier i flere år.
Fredag morgen var campingpladsen og stævnepladsen fyldt op til sidste græsstrå. Som om torsdagen gik vi ind til byen efter morgenbrød, og som om torsdagen gik dagen med at dase. Jeg fik begge dage trænet lidt slalom med Zippo. :-)
Først på aftenen ankom Johanna og Susanne, desværre med en syg Monty med hold i ryggen og dårlig mave. Deres tur havde bare været rædselsfuld, så vi jeg gik med Susanne og Monty til kiropraktor, mens Bent hjalp med at lufte de øvrige hunde.
Vi forsøgte at komme nogenlunde tidligt i seng, for i morgen er det jo stævnedag. Hurra, hvor vi glæder os til at komme i gang. Bent skal løbe med Paddy og Ticket, og jeg skal løbe seniorløb med Meghann.
Generelt har vores hunde opført sig super dejligt på camping-pladsen. De har ikke ladet sig provokere af hverken naboernes stirrende hunde eller løbende hunde og børn - eller bolde og frisbee'er. En enkelt gang i løbet af dagen har Zoë været nødt til at fortælle, at hun var der altså også, men ellers har de været eksemplarisk søde inde i vores lille indhegning - og i øvrigt ignoreret verden udenfor.
tirsdag den 13. maj 2008
Pinseferieintro
mandag den 5. maj 2008
DKK Internationalt agility-stævne i Hillerød
Da vognen var koblet fra skyndte vi os over på stævnepladsen for at sætte telte op, men hurtigt kørte vi tilbage til campingpladsen for at grille og hygge. Hundene var afslappede og glade, og Trunte, som Jette velvilligt havde lånt ud til Bent, faldt fuldstændig naturligt ind i flokken. Hun havde sin egen lille hundegård, og det så ud til at passe hende udmærket. Drengene tog en ordentlig masetur.
Lørdagen til stævnet var ikke noget at råbe stort hurra for, hvorimod søndagen var noget bedre. Paddy havde et flot AG1 lørdag, men blev desværre disket, og resten af weekenden var han faktisk en lille "nisse". Til gengæld havde Bent nogle flotte løb med Trunte, både i klasse 3 og holdløbene, selv om de kun har trænet sammen en enkelt gang.
Ticket var bestemt ikke i hopla lørdag, men det gik lidt bedre, da Bent løb med hende om søndagen, bortset fra sp2, hvor hun var kørt træt.Monty var lidt sløv lørdag, men vågnede til gengæld op til dåd søndag, hvor han fik gode placeringer, endda i spring3! Jeg tror, det må være Stines guffer, med indhold af held, hjerne, ører og fart, der har hjulpet.
Meghann var flyvende - nogle gange lidt for meget :-) men sluttede søndagen med et super spring2 senior-løb med små buer, fantastisk slalom, super kontakt og stor fart. En dejlig måde at slutte en lang weekend.
Arrangørerne havde alle ods imod sig, da DKK til dette stævne havde præsteret at lave så meget rod i tilmeldingerne, som vi aldrig før har oplevet - men alligevel formåede Ulla og hendes hjælpere at køre igennem med et minimum af sure miner. Måske har solen og varmen gjort os alle mildere, men de knokler godt nok, de få hjælpere - de burde have en flidspræmie.
Nu gør vi klar til Tyskland i pinsen. Det glæder vi os til.