Yndlings-weekends

De 2 sidste weekender har været fyldt med nogle af de aktiviteter, jeg holder voldsomt meget af.

Den første var weekenden den 21. og 22. september, hvor vi var med til DcH DM. DcH DM er for mig et af årets absolutte højdepunkter, og det her var mit nr. 15 af slagsen, i næsten ubrudt række (kun aflyst et år p.g.a. corona).

Kvalificeret med 2 hunde - det var stort.

Egentlig – da sæsonen startede – tænkte jeg, at det her bliver Hazels sidste DM. Efter DM skal hun have lov til at løbe senior. Og så er det et passende punktum for min DM-deltagelse. For i starten af året havde jeg overhovedet ikke set antydningen af, at Keeper også skulle kvalificere sig til DM. Men……. Man skal aldrig sige aldrig – for pludselig rykkede Keeper helt vildt, og DM-udtagelserne faldt lige så stille på plads. Og wup wup, så havde jeg 2 hunde kvalificeret til DM. Det havde jeg aldrig i livet forestillet mig skulle ske i 2024!

Gruppebillede før DM

Og det obligatoriske foran faneborgene - med alle deltagerne denne gang.

Og så vil jeg faktisk gerne prale af vores klub, DcH Næstved, som i år havde ikke mindre end 8 hundeførere og 10 hunde med. Det er simpelthen rekord for klubben, og jeg er super stolt. Vi var 4 lydighedshundeførere og 4 agilityhundeførere med, og for flere var det deres første DM.  

Bent gik med kredsfanen. Det var lidt specielt og ærefyldt.

Årets by var Grindsted, og arrangør var DcH Grindsted-Billund. Og jeg tror ikke, at der er nogen der kender mig, der er i tvivl om, at jeg elsker DcH DM. Fest, farver, faner og flot hundearbejde. Masser af muligheder for at shoppe ting, man ikke vidste, at man manglede. Dommere på agilitybanen i jakkesæt. What’s not to like.

Pigerne klar til sjov i tågen søndag morgen

Årets dommere var Jim Hempel for stor og intermediate og Morten Juhl Hansen for lille og mellem, og Jim havde tegnet baner, der lige lå til mine hundepiger. Wauw, de var fede at løbe. Og i øvrigt også fede at træne på efterfølgende. Hazel løb sig direkte til en plads i A-finalen, og Keeper måtte lige en omvej i B-finalen, men tog også lige den absolut sidste plads i A-finalen. Wauw, siger jeg bare. Begge piger i A-finalen, med 6 hunde imellem. Phew. Men båret rundt af publikum, så er det jo ingen sag.

Held og lykke-gaver fra Pia til begge hundepigerne. 

Publikum sidder til DM helt tæt til ringen, og alle hepper på alle. Der er en fed stemning. Eneste minus var, at vi var lidt langt fra centrum (shopping-gaden), men der kom da alligevel lidt publikummer snigende.

Selvfølgelig var Henne Pet Food på pladsen med deres stand. Jeg er så stolt over at være en del af deres ”Hennes Helte”. Det gode foder lavet på frisk fisk holder vores hunde i god form, og den lækre laksemousse er fantastisk til belønning. Og så er det jo altid en fornøjelse at mødes med Peter og yndlings-Bea. Hundene ved i hvert fald godt, hvor Bea er!

Hundepigerne tigger godbidder hos Yndlings-Bea

Vi overnattede på Grindsted vandrerhjem, som meget tydeligt var et vandrerhjem – og ikke et hotel. Rengøringen var ikke højt prioriteret, slet ikke på badeværelserne, men værelset som sådan og sengen var ok. Vi havde vores egne dyner med, så vi med ro i sjælen kunne have hund i sengen, som vi plejer derhjemme.

Det ser hjemligt ud - med hund i fodenden - lige som vi plejer

Hundepigerne endte med en 4. plads til Hazel og en 7. plads til Keeper. Om jeg er stolt? Ja, jeg er p…. stolt, både af dem og mig. Og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi skal til DM på Fyn.

En 4. og en 7. plads. Mor er stolt. 

Og så sluttede vi i øvrigt weekenden af med en gang sushi fra YY-sushi i Korsør. Et lille ydmygt (læs: kedeligt) sted at se på, men med fantastisk sushi. 

Lækker sushi fra YY-sushi i Korsør.

Næste yndlings-weekend var kursus med gruppen fra Himmerlandsgården, som igen i år havde lyst til at vi skulle mødes ”udenfor sæsonen”. 11 søde og glade mennesker og deres 12 hunde, som vi havde fornøjelsen at holde kursus for. Det er sådan en specielt dejlig gruppe mennesker, og vi er så glade for, at vi har lært dem at kende og vi føler os voldsomt privilegerede over at få lov til at komme og lave kursus for lige netop den her flok. 

Der bygges bane i strålende sol.

Der slæbes sandsække.

Og ud over at løbe agility hele weekenden, ja – så havde de sørget for den mest fantastiske forplejning. Vi følte os som om vi spiste på luksus-restaurant. Sat sammen med masser af hygge og hundesnak plus fantastisk vejr, så blev det en rigtig dejlig weekend. Jeg startede dagene med skiundertøj indenunder de lange bukser, men endte med at gå og undervise i kortærmet t-shirt.

Spinatroulade med skinke og kolde grøntsager

Laks med lækkert krydderi og rejer i trængsel.

Spidskålssalat (tror jeg), med frugt og nødder

Vi havde fået lov at blive liggende med campingvognen til mandag morgen, så Bent ikke skulle køre den lange tur, når han var træt. Vi gik en lang tur i skoven, spiste rester fra weekenden og så fik jeg bank i Rommy, indtil vi gik i seng. Så manglede vi bare lige hjemturen …….. Og det var der, det blev lige en anelse for spændende.

Hvordan kan Bent have held i spil?

Så var der bare os tilbage

Solopgangen mandag morgen set fra min seng. 

Lige omkring Odense siger Bent til mig, om jeg ikke lige kan checke hans telefon, om der f.eks. er kommet en bro-melding. Jo, siger jeg – tager telefonen – læser …….. og bliver meget stille. I sms’en fra Storebælt stod der: Kørsel over Storebæltsbroen med påhængskøretøjer under 2.500 kg. (det er lige os) forbudt. Forventes ophævet 02.00. Ups! Så var gode råd dyre.

Og .......... en frygtelig kedelig bromelding. 

Vi ringede til alle dem vi lige kunne komme i tanke om, vi kendte på Fyn + alle dem vi kendte, der kendte nogen på Fyn. Og vi endte hos Rikke Dyrbye, der skaffede husly til vores campingvogn i Nyborg, 7 minutters kørsel fra, hvor vi var. Tak Rikke! Du var simpelthen dagens helt. Vi flyttede alt, hvad der kunne proppes i bilen, og så var vi alligevel hjemme i nogenlunde fornuftig tid.  Nu har Bent så været en smut i Nyborg og hente campingvognen hjem.

På fredag skal jeg opereres i min hånd, så det bliver spændende. Men jeg tror jo jeg kan alt muligt dagen efter. Vi må se.