En smuttur til Tyskland - med en ærgerlig slutning

Da vi for tæt på 3 år siden hentede Keeper i Tyskland hos Katja, så mødte vi også en del af dem, der skulle have nogle af de andre hvalpe. Nogle af dem mistede vi forbindelse med igen, men især Sabine, som har Mystic har vi fået et rigtig godt venskab med. Og udover Sabine er der nogle stykker, vi er venner med på Facebook. Vi har besøgt Sabine, og vi har mødtes til stævne i Tyskland i påsken i år. Og Sabine har mødt flere af hundene fra kuldet, så på et tidspunkt i løbet af sommeren 24 blev der lavet en "WhatsApp"-gruppe (tyskerne bruger WhatsApp, hvor vi i Danmark mere bruger Messenger).
På nær en enkelt, er alle med i gruppen, og vi bruger den til pral, videoer, billeder, spørgsmål og bare udveksling af ting, der sker med vores hunde fra Silent Storm's A1-kuld. 
I løbet af efteråret fødtes ideen om at mødes. De fleste bor i Tyskland, et hold bor i Schweiz og 2 hold i Danmark - og der blev sat en dato. 5 "hvalpe med familier" kunne komme. Desværre blev det p.g.a. sygdom reduceret til 3 - men vi har til gengæld haft en helt specielt dejlig weekend. 

Det var jo en køretur på ca. 670 km, så der var en del tid, der skulle fordrives. Derfor prøvede jeg undervejs at genoptage en gammel fornøjelig hobby, nemlig strikketøjet. Jeg har tidligere strikket meget, men med mine 2 stive fingre på venstre hånd, så kunne jeg ikke stramme garnet ordentligt. Via en god hundeveninde fik jeg imidlertid hørt om en "dims" til at sætte på fingeren, som kunne hjælpe. Det viste sig dog at være fuldstændig unødvendigt, der skulle bare en lidt anderledes teknik til. Så nu skal der gang i strikkepindene igen. 

Vi havde indlogeret os på Waldhotel Zum Jägerkrug, og der landede vi sidst på eftermiddagen. Der har vi været før. Hunde er velkomne og koster ikke ekstra. Der er fint og rent, men ikke så fancy, at vi ikke kan have hundene der med ro i sindet. Ca. dkk 630,- pr. nat for dobbeltværelse med bad og TV, Wifi og hvad der ellers er nødvendigt for at få en god nats søvn. Sødt værtspar, hvis eneste minus er, at de taler vanvittig hurtigt og en eller anden underlig dialekt 😜Der kommer vi gerne igen. 

Fra hotellet kørte vi til hallen, og på et tidspunkt ankom Christa og Peter fra Schweiz. De medbragte Keepers søster Livi, og deres anden Silent Storm bc, Bean. Bean er en ret høj flot fyr, som gerne ville se, hvad der foregik inde i hallen, og det kunne han sagtens klare. 

Vi sluttede dagen af med at spise grillede pølser og fritter. Dertil et glad rødvin og til dessert en masse lækkert chokolade, både fra Schweiz og fra Danmark. Godt vi havde planlagt at bevæge os en del.

Søndag morgen startede vi med lækker brunch-buffet på vores hotel. Sabine (som er Sabine's veninde, og som også var med, da vi hentede hunde), Sabine, Louise (Sabine's datter - dygtig underviser og fantastisk dygtig hundefører), Rüdiger (Sabines mand), Peter, Christa, Bent og mig. Masser af lækker mad (faktisk burde man altid have tiramisu til morgenmad), gode grin og gode snakke. 

Efter masser af mad gik turen til butikken med det fine navn Knuffelwuff. Det er et fabriksudsalg med masser af forskellige hundesenge og også lidt tøj. Det blev et dyrt besøg 😜, men man skal jo aldrig gå ned på udstyr, vel? Og godt, at vi er kørende i en pænt stor bil. 

Så var det tid til at komme tilbage til Sabine's hal og få trænet, og hvis nogen tænker, at Bent smiler virkelig bredt på det her billede, så er der også en grund til det. Det er nemlig første gang i nærmest et år, at Bent har kunnet løbe noget, der ligner "normalt" agility. Han passer stadig på sin skulder, men det begynder virkelig at ligne noget, som kan gå hen og blive rigtig godt. Efter et 2024 med hovedpine, knæproblemer og en skulderoperation, så tror jeg sørme' at vi er på rette vej. Nu kan stævnesæsonen 2025 bare komme an. 

En anden ting, der har været med til at gøre Bent glad er, at vi tilsyneladende har fået styr på Gimli's evindelige "nervøse" mave. Det kan jo ikke være en hemmelighed for nogen, der har set Gimli på en agilitybane, at han "kører højt". Det har desværre ofte resulteret i virkelig dårlig mave, især ved aktiviteter indendørs. Men så slog tilfældet til, for til DcH DM var der disse probiotic-piller fra Brit med i vores deltagerposer, og til et stævne havde vi vundet en pose Aptus Relax. Vi begyndte at prøve os frem, og nu er vi faktisk ved at have noget, der ligner et fremragende resultat. Probiotic-pillerne får han hver dag, og Relax får han ved indendørs aktiviteter som f.eks. kurser og træning. Og det virker. Slut med dårlig mave til Gimli. Selvfølgelig skal han ikke have Relax til stævnebrug - det ved vi godt, men vi tror også på, at jo længere tid der går uden problemer, jo bedre holder det. 

En meget vigtig del af sådan en sammenkomst, ja det er jo familiebillederne. Det var så bare ikke ret nemt, for de der 3 søstre, de er åbenbart ud af en familie med meget følsomme ører. Og nå ja, så var det heller ikke alle, der var lige skarpe i disciplinen "læg dig og bliv liggende". Men det lykkedes da nogenlunde at få dem med stort set oprejste ører: Keeper, Livi og Mystic. 

Vi måtte jo også have et billede af alle Silent Storm-hunde, der var med:

Mystic: A mystical Night of Silent Storm, A1 Litter Midnight & Nonstop Do it: Only you of silent Storm, O Litter Flower & Maverick

Bean: Xtreme Choclate Bean of SilentStorm, X Litter Kisses & Vivid Livi: Artistic Move of Silent Storm, A1 Litter Midnight & Nonstop Keeper : Addicted to you of Silent Storm, A1 Litter Midnight & Nonstop Hazel: Kewstock Sweet Smile, Merry & Smile Hazel er med fordi hendes far er fra Silent Storm.

Og nå ja, her er så de klassiske "behind the scenes"-billeder. Peter gør sig umage for at få 6 hunde til at kigge samme vej og se vågne og opvakte ud, mens kanonfotograferne ligger klar. Hold da op, vi havde det sjovt. 

Men for at citere Shubidua: Alting har en ende .......

Allerede fredag aften opdagede jeg pludselig blod på mine sko. Da Hazel er i løbetid startede jeg med at checke løbetidsbukserne, men de sad perfekt. Pludselig opdagede jeg, at det kom fra hendes pote, og at den ene negl på højre forpote sad ret underligt. Så slut med agility og gåture til Hazel.

Og lørdag stod Keeper pludseligt underligt med sit ene forben. Da jeg checkede det kunne jeg se, at der var slidt hul på en trædepude. Så også slut med agility og gåture til Keeper. 

Det endte derfor med, at selv om vi havde planlagt at blive og køre hjem mandag, så kørte vi søndag formiddag. Og i dag har vi så været en tur hos dr. Dyr for at få neglen pillet af. Det bliver en kedelig jul for Hazel. Keepers trædepude heler fint af sig selv, men der går også lige et par dage, inden hun er klar igen. Så øv øv for en kedelig slutning på en fantastisk weekend. 

Selv om weekenden fik en kedelig slutning for mig og mine hunde, så har det været en helt vildt fantastisk weekend. Vi har snakket om hunde og om alt muligt andet. Forskelle på vores 3 hjemlande. Familie - arbejde - alt mellem himmel og jord. Tænk en sidegevinst at få, bare fordi man tilfældigvis køber en hund og møder nogen, der køber hund det samme sted. Det er blevet til fantastiske venskaber, og vi håber bestemt at vores lille flok kan blive samlet til Fionia Cup på Fyn i 2025.

Kæmpe tak til Pia for at passe Liam. Det var meget bedre for ham at være hos dig, end det ville være for ham at være med. Der ville have været for lidt aktivitet for ham (= for meget snak). 

Efterår med godt og skidt

Efteråret er over os, og der er stadig gang i en masse ting. 

En af de ting, der har fyldt rigtig meget for mig (og for Bent), er den planlagte operation for at fjerne smerterne ved min slidgigt i højre hånd. Der manglede totalt brusk mellem tommelfingerens rodled og trapezbenet, og "knogle mod knogle" - det er bare en øm sag. Kirurgen fjernede trapezbenet og ved samme lejlighed fjernede hun også noget forkalkning, som havde sat sig på tommelfingerens rodled. 

Jeg blev opereret 4. oktober. Vi mødte ind på Aleris i Søborg kl. 07.00, og lige godt 11 var vi på vej hjemad igen. Alt er gået som planlagt. Kirurgen var meget tilfreds med sig selv. Og forløbet set fra min side var rigtig fint. Jeg vågnede op til den her klumphånd, som jeg så skulle forholde mig til i 3 uger. 

Men når man skal, så kan man rigtig mange ting, som man ikke havde regnet med. Hver lille ting, der lykkedes for mig, var en sejr. F.eks. selv at lave min hestehale. Det jeg savnede mest var faktisk at kunne vaske hænder sådan rigtigt, med masser af varmt vand og sæbe. Heldigvis havde jeg i gemmerne en "badearm" liggende fra da jeg sidst brækkede hånden. Det er sådan en smart plastic-arm, med en fast ring og en ret stram membran. Når man får den på, så kan man gå i bad uden at tænke på, om gipsen nu bliver våd. Super smart. Google "badearm", så fås den flere steder. 

Jeg havde også den bedste sygepasser i Keeper, som sørgede for, at jeg hele tiden fik masser af trøst og kram. 
Så konklusionen har været: nej, det var egentlige ikke såååå slemt, som jeg havde frygtet. Da jeg først kom af med de stærke morfin-piller gik det raskt fremad. Med 1 sygedag passede jeg mit arbejde. Måske ikke helt så effektivt som normalt, men jeg var der - og jeg arbejdede. 

Og med gipsarm på, tog jeg sammen med Bent og Liam til blåbærstævne den 6. oktober hos DcH Herrestrup. Bent og Liam var tilmeldt 4 løb, og jeg havde meldt mig som hjælper. Modigt, tænker jeg her bagefter, hvor jeg kender virkningen af morfinpillerne. 
Liam havde nogle rigtig fine løb. Han sidder super flot i starten, og har masser af fart på. Det skal nok blive rigtig godt i løbet af næste år, når han får lidt mere "hår på brystet" og stævneerfaring.

Så har jeg fået opfyldt en drøm, som jeg har haft i mange år - jeg har fået lov at undervise på et hvalpehold. Det kan lade sig gøre med den nye konstellation, der er lavet i klubben, hvor alle instruktører i princippet kan byde ind, når der skal oprettes nye hvalpehold. Vi har nu haft intro-dag og 2 gange undervisning, og jeg elsker hvert sekund. Jeg elsker at se, hvordan de "vokser" og arbejder bedre og bedre. Og så er deres ejere bare nogle rigtig søde folk, som prøver at udføre alle mine tossede ideer. 
En af hvalpene er den her smuksak: Anne's lille fine Noomi. Alt for høj cute-faktor, siger jeg bare. 

En af de rigtig triste ting, der er sket i oktober er, at den 15. oktober mistede Birgitte sin elskede Fanta. Fanta boede hos os de første 6 år af sit liv, og så flyttede han op til Birgitte for at være selskab for Midni, mens de ventede på en hund mere. Det fungerede dog så fint, at Fanta blev overdraget til Birgitte, og vi ved, at han har haft det mest fantastiske liv, man kunne ønske sig, hvis man var hund. Run free søde smukke Fannemus - og kæmpe tak til Birgitte for at give ham et dejligt liv og forsøge alt, inden I gav op. Vi ved, du gjorde alt, hvad der stod i din magt for at få ham frisk igen. 

Oktober har også budt på familie-besøg. 19. oktober tog vi til Jyllinge for at fejre min søster Ina's fødselsdag, og da vi kom lige fra træning, ja så var alle hundene i bilen, og så måtte vi ud og gå tur. Vi gik en anden vej, end vi har gjort tidligere, og der var super fine muligheder for at slippe hundene, som nød at strække ud og løbe sammen med Ludvig og Cornelius.

Vi har også fået gået en del gode lange ture i den smukke efterårsskov. Når man er så privilegerede, som vi er, at have skoven 5 minutter fra sin gadedør, ja - så er det bare at komme ud og afsted. 

Vores nabo, som er vinduesdekoratør, har pyntet op på vores del af Skovvænget med flotte græskarskulpturer. Det synes jeg ser mega smukt ud. 

Og den 24. oktober blev den dag, hvor gipsen så kom af igen. Sygeplejersken var godt tilfreds med det, hun umiddelbart kunne se, og jeg nød bare at få hånden ud i det fri igen. Så er det bare at komme i gang med genoptræningen, så den kan blive brugbar igen. 

25. oktober blev Keeper 3 år. Hvor crazy - 3 år allerede. Jeg husker turen til Tyskland - midt i corona-tiden - som om det var i går. Min lille støjende tornado, som elsker alle mennesker, men som heldigvis elsker mig højest. Min lille arbejdsbi - som i løbet af 2024 rykkede sig fra i begyndelsen af året at løbe hovedløst rundt på banen i klasse 1 til sidst på året at kvalificere sig til både DcH og DKK DM og løbe fine svære baner. Wauw, hvor jeg elsker hende. Tillykke med fødselsdagen Keeps. 

Lørdag den 26. oktober havde vi besøg af Ludvig, Cornelius, Janne og Kim. Vi havde en aftale om en tur i efterårsskoven.

Cornelius elsker vores hunde, og han gik meget af turen i skoven med Keeper. Mens Ludvig gik med Gimli. Jeg er faktisk lidt imponeret af de 2 børn, der ikke er vant til vilde halvstore hunde som vores, og de 4 hunde, der ikke er vant til børn. Alle så ud til at hygge sig i hinandens selskab.

Månedens sidste begivenhed var klubmesterskabet hos DcH Næstved den 27. oktober. Bent skulle løbe agility med både Liam og Gimli og gå rally med Gimli. Jeg skulle løbe agility med Keeper og gå rally med Hazel. Og Hazel skulle løbe agility med yndlings-Anne.
Igen i år var der rigtig mange deltagere til klubmesterskabet, og det er fedt at se den gode snak på tværs af disciplinerne. 

Bent og Gimli gik en fin rallybane til en 4. plads, mens Hazel og jeg tog os af 3. pladsen. 

Og hvis der er noget (eller nogen), som Hazel elsker, ja så er det Anne. Når Hazel er sammen med Anne, ja så er jeg luft. Og de er blevet så dygtige sammen. 

Det blev desværre ikke til nogen klubmesterskaber til nogen af vores hunde i år, men til gengæld tog Hazel "Årets hund" både i agility, stor og i rally. Rally kom totalt som en overraskelse, men jeg synes til gengæld også, at det er en fin måde at slutte hendes agility-konkurrence-karriere på fuld højde. Nu skal vi løbe senior - blæse på felterne og bare have fest. 

Vi sluttede dagen af med at køre på hvalpebesøg hos Pia og nusse med de her 2 smuksakker. Det bliver super sjovt at følge dem og deres udvikling de næste 6-7 uger. 

Og wup wup, så er oktober "over and out" - men kom bare an, november. Vi er så klare. 

Yndlings-weekends

De 2 sidste weekender har været fyldt med nogle af de aktiviteter, jeg holder voldsomt meget af.

Den første var weekenden den 21. og 22. september, hvor vi var med til DcH DM. DcH DM er for mig et af årets absolutte højdepunkter, og det her var mit nr. 15 af slagsen, i næsten ubrudt række (kun aflyst et år p.g.a. corona).

Kvalificeret med 2 hunde - det var stort.

Egentlig – da sæsonen startede – tænkte jeg, at det her bliver Hazels sidste DM. Efter DM skal hun have lov til at løbe senior. Og så er det et passende punktum for min DM-deltagelse. For i starten af året havde jeg overhovedet ikke set antydningen af, at Keeper også skulle kvalificere sig til DM. Men……. Man skal aldrig sige aldrig – for pludselig rykkede Keeper helt vildt, og DM-udtagelserne faldt lige så stille på plads. Og wup wup, så havde jeg 2 hunde kvalificeret til DM. Det havde jeg aldrig i livet forestillet mig skulle ske i 2024!

Gruppebillede før DM

Og det obligatoriske foran faneborgene - med alle deltagerne denne gang.

Og så vil jeg faktisk gerne prale af vores klub, DcH Næstved, som i år havde ikke mindre end 8 hundeførere og 10 hunde med. Det er simpelthen rekord for klubben, og jeg er super stolt. Vi var 4 lydighedshundeførere og 4 agilityhundeførere med, og for flere var det deres første DM.  

Bent gik med kredsfanen. Det var lidt specielt og ærefyldt.

Årets by var Grindsted, og arrangør var DcH Grindsted-Billund. Og jeg tror ikke, at der er nogen der kender mig, der er i tvivl om, at jeg elsker DcH DM. Fest, farver, faner og flot hundearbejde. Masser af muligheder for at shoppe ting, man ikke vidste, at man manglede. Dommere på agilitybanen i jakkesæt. What’s not to like.

Pigerne klar til sjov i tågen søndag morgen

Årets dommere var Jim Hempel for stor og intermediate og Morten Juhl Hansen for lille og mellem, og Jim havde tegnet baner, der lige lå til mine hundepiger. Wauw, de var fede at løbe. Og i øvrigt også fede at træne på efterfølgende. Hazel løb sig direkte til en plads i A-finalen, og Keeper måtte lige en omvej i B-finalen, men tog også lige den absolut sidste plads i A-finalen. Wauw, siger jeg bare. Begge piger i A-finalen, med 6 hunde imellem. Phew. Men båret rundt af publikum, så er det jo ingen sag.

Held og lykke-gaver fra Pia til begge hundepigerne. 

Publikum sidder til DM helt tæt til ringen, og alle hepper på alle. Der er en fed stemning. Eneste minus var, at vi var lidt langt fra centrum (shopping-gaden), men der kom da alligevel lidt publikummer snigende.

Selvfølgelig var Henne Pet Food på pladsen med deres stand. Jeg er så stolt over at være en del af deres ”Hennes Helte”. Det gode foder lavet på frisk fisk holder vores hunde i god form, og den lækre laksemousse er fantastisk til belønning. Og så er det jo altid en fornøjelse at mødes med Peter og yndlings-Bea. Hundene ved i hvert fald godt, hvor Bea er!

Hundepigerne tigger godbidder hos Yndlings-Bea

Vi overnattede på Grindsted vandrerhjem, som meget tydeligt var et vandrerhjem – og ikke et hotel. Rengøringen var ikke højt prioriteret, slet ikke på badeværelserne, men værelset som sådan og sengen var ok. Vi havde vores egne dyner med, så vi med ro i sjælen kunne have hund i sengen, som vi plejer derhjemme.

Det ser hjemligt ud - med hund i fodenden - lige som vi plejer

Hundepigerne endte med en 4. plads til Hazel og en 7. plads til Keeper. Om jeg er stolt? Ja, jeg er p…. stolt, både af dem og mig. Og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi skal til DM på Fyn.

En 4. og en 7. plads. Mor er stolt. 

Og så sluttede vi i øvrigt weekenden af med en gang sushi fra YY-sushi i Korsør. Et lille ydmygt (læs: kedeligt) sted at se på, men med fantastisk sushi. 

Lækker sushi fra YY-sushi i Korsør.

Næste yndlings-weekend var kursus med gruppen fra Himmerlandsgården, som igen i år havde lyst til at vi skulle mødes ”udenfor sæsonen”. 11 søde og glade mennesker og deres 12 hunde, som vi havde fornøjelsen at holde kursus for. Det er sådan en specielt dejlig gruppe mennesker, og vi er så glade for, at vi har lært dem at kende og vi føler os voldsomt privilegerede over at få lov til at komme og lave kursus for lige netop den her flok. 

Der bygges bane i strålende sol.

Der slæbes sandsække.

Og ud over at løbe agility hele weekenden, ja – så havde de sørget for den mest fantastiske forplejning. Vi følte os som om vi spiste på luksus-restaurant. Sat sammen med masser af hygge og hundesnak plus fantastisk vejr, så blev det en rigtig dejlig weekend. Jeg startede dagene med skiundertøj indenunder de lange bukser, men endte med at gå og undervise i kortærmet t-shirt.

Spinatroulade med skinke og kolde grøntsager

Laks med lækkert krydderi og rejer i trængsel.

Spidskålssalat (tror jeg), med frugt og nødder

Vi havde fået lov at blive liggende med campingvognen til mandag morgen, så Bent ikke skulle køre den lange tur, når han var træt. Vi gik en lang tur i skoven, spiste rester fra weekenden og så fik jeg bank i Rommy, indtil vi gik i seng. Så manglede vi bare lige hjemturen …….. Og det var der, det blev lige en anelse for spændende.

Hvordan kan Bent have held i spil?

Så var der bare os tilbage

Solopgangen mandag morgen set fra min seng. 

Lige omkring Odense siger Bent til mig, om jeg ikke lige kan checke hans telefon, om der f.eks. er kommet en bro-melding. Jo, siger jeg – tager telefonen – læser …….. og bliver meget stille. I sms’en fra Storebælt stod der: Kørsel over Storebæltsbroen med påhængskøretøjer under 2.500 kg. (det er lige os) forbudt. Forventes ophævet 02.00. Ups! Så var gode råd dyre.

Og .......... en frygtelig kedelig bromelding. 

Vi ringede til alle dem vi lige kunne komme i tanke om, vi kendte på Fyn + alle dem vi kendte, der kendte nogen på Fyn. Og vi endte hos Rikke Dyrbye, der skaffede husly til vores campingvogn i Nyborg, 7 minutters kørsel fra, hvor vi var. Tak Rikke! Du var simpelthen dagens helt. Vi flyttede alt, hvad der kunne proppes i bilen, og så var vi alligevel hjemme i nogenlunde fornuftig tid.  Nu har Bent så været en smut i Nyborg og hente campingvognen hjem.

På fredag skal jeg opereres i min hånd, så det bliver spændende. Men jeg tror jo jeg kan alt muligt dagen efter. Vi må se.