En smuttur til Tyskland - med en ærgerlig slutning

Da vi for tæt på 3 år siden hentede Keeper i Tyskland hos Katja, så mødte vi også en del af dem, der skulle have nogle af de andre hvalpe. Nogle af dem mistede vi forbindelse med igen, men især Sabine, som har Mystic har vi fået et rigtig godt venskab med. Og udover Sabine er der nogle stykker, vi er venner med på Facebook. Vi har besøgt Sabine, og vi har mødtes til stævne i Tyskland i påsken i år. Og Sabine har mødt flere af hundene fra kuldet, så på et tidspunkt i løbet af sommeren 24 blev der lavet en "WhatsApp"-gruppe (tyskerne bruger WhatsApp, hvor vi i Danmark mere bruger Messenger).
På nær en enkelt, er alle med i gruppen, og vi bruger den til pral, videoer, billeder, spørgsmål og bare udveksling af ting, der sker med vores hunde fra Silent Storm's A1-kuld. 
I løbet af efteråret fødtes ideen om at mødes. De fleste bor i Tyskland, et hold bor i Schweiz og 2 hold i Danmark - og der blev sat en dato. 5 "hvalpe med familier" kunne komme. Desværre blev det p.g.a. sygdom reduceret til 3 - men vi har til gengæld haft en helt specielt dejlig weekend. 

Det var jo en køretur på ca. 670 km, så der var en del tid, der skulle fordrives. Derfor prøvede jeg undervejs at genoptage en gammel fornøjelig hobby, nemlig strikketøjet. Jeg har tidligere strikket meget, men med mine 2 stive fingre på venstre hånd, så kunne jeg ikke stramme garnet ordentligt. Via en god hundeveninde fik jeg imidlertid hørt om en "dims" til at sætte på fingeren, som kunne hjælpe. Det viste sig dog at være fuldstændig unødvendigt, der skulle bare en lidt anderledes teknik til. Så nu skal der gang i strikkepindene igen. 

Vi havde indlogeret os på Waldhotel Zum Jägerkrug, og der landede vi sidst på eftermiddagen. Der har vi været før. Hunde er velkomne og koster ikke ekstra. Der er fint og rent, men ikke så fancy, at vi ikke kan have hundene der med ro i sindet. Ca. dkk 630,- pr. nat for dobbeltværelse med bad og TV, Wifi og hvad der ellers er nødvendigt for at få en god nats søvn. Sødt værtspar, hvis eneste minus er, at de taler vanvittig hurtigt og en eller anden underlig dialekt 😜Der kommer vi gerne igen. 

Fra hotellet kørte vi til hallen, og på et tidspunkt ankom Christa og Peter fra Schweiz. De medbragte Keepers søster Livi, og deres anden Silent Storm bc, Bean. Bean er en ret høj flot fyr, som gerne ville se, hvad der foregik inde i hallen, og det kunne han sagtens klare. 

Vi sluttede dagen af med at spise grillede pølser og fritter. Dertil et glad rødvin og til dessert en masse lækkert chokolade, både fra Schweiz og fra Danmark. Godt vi havde planlagt at bevæge os en del.

Søndag morgen startede vi med lækker brunch-buffet på vores hotel. Sabine (som er Sabine's veninde, og som også var med, da vi hentede hunde), Sabine, Louise (Sabine's datter - dygtig underviser og fantastisk dygtig hundefører), Rüdiger (Sabines mand), Peter, Christa, Bent og mig. Masser af lækker mad (faktisk burde man altid have tiramisu til morgenmad), gode grin og gode snakke. 

Efter masser af mad gik turen til butikken med det fine navn Knuffelwuff. Det er et fabriksudsalg med masser af forskellige hundesenge og også lidt tøj. Det blev et dyrt besøg 😜, men man skal jo aldrig gå ned på udstyr, vel? Og godt, at vi er kørende i en pænt stor bil. 

Så var det tid til at komme tilbage til Sabine's hal og få trænet, og hvis nogen tænker, at Bent smiler virkelig bredt på det her billede, så er der også en grund til det. Det er nemlig første gang i nærmest et år, at Bent har kunnet løbe noget, der ligner "normalt" agility. Han passer stadig på sin skulder, men det begynder virkelig at ligne noget, som kan gå hen og blive rigtig godt. Efter et 2024 med hovedpine, knæproblemer og en skulderoperation, så tror jeg sørme' at vi er på rette vej. Nu kan stævnesæsonen 2025 bare komme an. 

En anden ting, der har været med til at gøre Bent glad er, at vi tilsyneladende har fået styr på Gimli's evindelige "nervøse" mave. Det kan jo ikke være en hemmelighed for nogen, der har set Gimli på en agilitybane, at han "kører højt". Det har desværre ofte resulteret i virkelig dårlig mave, især ved aktiviteter indendørs. Men så slog tilfældet til, for til DcH DM var der disse probiotic-piller fra Brit med i vores deltagerposer, og til et stævne havde vi vundet en pose Aptus Relax. Vi begyndte at prøve os frem, og nu er vi faktisk ved at have noget, der ligner et fremragende resultat. Probiotic-pillerne får han hver dag, og Relax får han ved indendørs aktiviteter som f.eks. kurser og træning. Og det virker. Slut med dårlig mave til Gimli. Selvfølgelig skal han ikke have Relax til stævnebrug - det ved vi godt, men vi tror også på, at jo længere tid der går uden problemer, jo bedre holder det. 

En meget vigtig del af sådan en sammenkomst, ja det er jo familiebillederne. Det var så bare ikke ret nemt, for de der 3 søstre, de er åbenbart ud af en familie med meget følsomme ører. Og nå ja, så var det heller ikke alle, der var lige skarpe i disciplinen "læg dig og bliv liggende". Men det lykkedes da nogenlunde at få dem med stort set oprejste ører: Keeper, Livi og Mystic. 

Vi måtte jo også have et billede af alle Silent Storm-hunde, der var med:

Mystic: A mystical Night of Silent Storm, A1 Litter Midnight & Nonstop Do it: Only you of silent Storm, O Litter Flower & Maverick

Bean: Xtreme Choclate Bean of SilentStorm, X Litter Kisses & Vivid Livi: Artistic Move of Silent Storm, A1 Litter Midnight & Nonstop Keeper : Addicted to you of Silent Storm, A1 Litter Midnight & Nonstop Hazel: Kewstock Sweet Smile, Merry & Smile Hazel er med fordi hendes far er fra Silent Storm.

Og nå ja, her er så de klassiske "behind the scenes"-billeder. Peter gør sig umage for at få 6 hunde til at kigge samme vej og se vågne og opvakte ud, mens kanonfotograferne ligger klar. Hold da op, vi havde det sjovt. 

Men for at citere Shubidua: Alting har en ende .......

Allerede fredag aften opdagede jeg pludselig blod på mine sko. Da Hazel er i løbetid startede jeg med at checke løbetidsbukserne, men de sad perfekt. Pludselig opdagede jeg, at det kom fra hendes pote, og at den ene negl på højre forpote sad ret underligt. Så slut med agility og gåture til Hazel.

Og lørdag stod Keeper pludseligt underligt med sit ene forben. Da jeg checkede det kunne jeg se, at der var slidt hul på en trædepude. Så også slut med agility og gåture til Keeper. 

Det endte derfor med, at selv om vi havde planlagt at blive og køre hjem mandag, så kørte vi søndag formiddag. Og i dag har vi så været en tur hos dr. Dyr for at få neglen pillet af. Det bliver en kedelig jul for Hazel. Keepers trædepude heler fint af sig selv, men der går også lige et par dage, inden hun er klar igen. Så øv øv for en kedelig slutning på en fantastisk weekend. 

Selv om weekenden fik en kedelig slutning for mig og mine hunde, så har det været en helt vildt fantastisk weekend. Vi har snakket om hunde og om alt muligt andet. Forskelle på vores 3 hjemlande. Familie - arbejde - alt mellem himmel og jord. Tænk en sidegevinst at få, bare fordi man tilfældigvis køber en hund og møder nogen, der køber hund det samme sted. Det er blevet til fantastiske venskaber, og vi håber bestemt at vores lille flok kan blive samlet til Fionia Cup på Fyn i 2025.

Kæmpe tak til Pia for at passe Liam. Det var meget bedre for ham at være hos dig, end det ville være for ham at være med. Der ville have været for lidt aktivitet for ham (= for meget snak).