Agility og lydighed - vi vil begge dele

Sidste weekend stod i agility'ens tegn, da vi deltog i KAF-cup. Fredag, lørdag og søndag - så det var også nogenlunde, hvad min medicin-fyldte krop kunne kapere, men alligevel kørte vi hjem og havde haft gode løb. 

Ud over en håndfuld danske dommere var der også den japanske vm-dommer Toshiyuki Oba, som havde kreeret en række baner, hvor det gennemgående tema var: tag spring bagfra. Måske noget uopfindsomt, men når det så er sagt, så synes jeg, at der var gode linier og godt flow i hans baner, og de var mega sjove at løbe. Der er jo ikke noget i det vi ikke kan, hvis vi piller det ud i små bidder - så er det bare at sætte det sammen og løbe! Nå ja - det er jo det, jeg ikke kan. Løbe!!! Men alligevel kom vi igennem fredagens bane som en ud af 7 ekvipager. Resten blev disket. Og vi fik en andenplads. Desværre med lidt tidsfejl - men who cares. Min brune chokoladeknap er fantastisk, og hun klarer alt det, som jeg ikke selv kan nå.

Og så kan hun endda smile samtidig. 

Billede taget af Tina Hindsgaul

Til KAF-cup var hun hele weekenden ualmindelig samarbejdsvillig og lydhør, så vi kom faktisk igennem indtil flere baner. Bl.a. holdbanerne, hvor vi var med som reserver på holdet "Hans og tøserne". Tak til holdet, fordi vi måtte være med. I har været super dejlige at løbe hold med.

En af de ting jeg lagde mærke til den weekend var, at klasse-1-banerne var super gode. De var virkelig klasse-1-niveau, med mulighed for, at de fleste kan komme igennem, men hvis du kan lidt mere, så kan du rent handlingsmæssigt have nogle fordele. Så der blev taget en del billeder som kom med hjem til inspiration til vinterens træning .

Super fed klasse-1-bane af Lars Hindsgaul.

Som sædvanlig har vi alle hunde med sådan en weekend. Dem, der ikke skulle løbe, opholdt sig i campingvognen. Dazzler og Totten kan gå i indhegningen og hygge sig, mens andre er i bur. Der er dog mere fredeligt end i teltet ved banen.
Dellen var selvfølgelig også med, og hun skal jo lære at ligge i bur i teltet, så der var slæbt et stålbur med til lejligheden (det er ikke mig, der løber inde på banen og kalder på min hundehvalp, der er stukket ud af buret).
Det tog hun nu rimelig afslappet. Hun kunne faktisk sagtens finde ud af at ligge sig til at sove, selv om der blev løbet på banen lige foran teltet. Dygtig Delle.

Lørdag aften var en ualmindelig smuk aften. Efter aftensmaden hyggede vi udenfor sammen med Rune, Christian, Carla og Alba, som boede lige op ad os. Det var sådan en af de aftner, hvor det er svært at tage sig sammen til at gå i seng. Vindstille og smukt. Vi delte en flaske bobler over hegnet, mens hundene hyggede sig, og de små fik leget, så de blev trætte. 

Søndag var også dagen for afslutningen af årets-hund-konkurrencerne. Den japanske dommer var sat til at dømme årets-hund-finalen, og banen blev - som alle hans baner - bygget meget grundigt. 

Heldigvis kom vi hjem fra KAF med tørre telte, men mandag gik det løs med regn og rusk i massevis, så vi valgte at aflyse agility-træningen. Det var simpelthen for glat på banen, og der var for stor risiko for skader på både hunde og mennesker. Så det blev til en uventet hjemmeaften. Sikke dejligt. Den blev selvfølgelig brugt på diverse oprydning efter weekenden - og efter de sidste mange ude-weekender, hvor masser af ting bare er landet i bunker rundt omkring. 
På et tidspunkt støder jeg på nogle prøveposer med hundemad, som jeg vil lægge ind i det skab, hvor vi har lageret af den slags. Det er et skab, hvor jeg normalt ikke kommer, da Bent har tjansen med at fylde hundemadslageret i køkkenet. Da jeg åbner døren til skabet nærmest vælter denne flotte buket roser ud. Ups!!! Jeg når at tænke, om jeg bare lige så stille kan lukke døren igen og lade som ingenting, men jeg havde vist sagt en eller anden lyd, som havde påkaldt Bents opmærksomhed. Øv, hvor synd, at jeg ødelagde hans overraskelse 😇
Men tirsdag var faktisk vores 31 års bryllupsdag, og roserne kom ud og stå på bordet, så vi kunne nyde dem en dag længere. Tak søde Bent, for 31 fantastiske år. Du burde have en kæmpe medalje! Uden dig var jeg ikke kommet igennem det, jeg er midt i lige nu, men vi skal nok klare det, og forhåbentlig få et nogenlunde normalt liv igen.

Og når jeg nu er midt i det, med at takke nogen, så fik jeg faktisk i forsommeren 4 tomatplanter af Michael Romer, som vi træner agility med. Jeg har altidg været noget stort havemenneske, men det lykkedes faktisk for mig at få de her 4 planter rigtig fint i gang (med hjælp af naboen, som vandede i vores sommerferie). Fra de begyndte at bære tomater, så har jeg haft denne lille skål stående på mit køkkenbord, og den har været fuld næsten hele sommeren, af fine gule, røde og stribede tomater, som har smagt ekstra lækkert, fordi de er hentet lige ude i min egen have. 

Nå, men vi kom igennem ugen og frem til den næste weekend, hvor Hazel og jeg skulle op i vores livs første B-konkurrence til vores lokalkonkurrence i DcH Næstved. Til træning kan vi jo det meste, men det var helt tydeligt, at Hazel mistede gnisten, da belønningerne udeblev. I B-klassen må man nemlig ikke belønne mellem øvelserne. Hun kiggede langt efter sin bold eller sine godbidder, men nope - der kom ingen ting. Det var også tydeligt, at hun på sporet ind imellem stoppede op og tænkte: hm..... hvor har de lagt pølserne i dag? 

Egentlig synes jeg det er underligt, at vi træner med legetøj og godbidder for at hundene skal synes, at det er sjovt - og når vi så går til konkurrence, så får de bare en lang næse og ingen ros før alle øvelserne er færdige. Det synes jeg ikke om. 
Når det så er sagt, så kom vi faktisk hæderligt gennem prøven. Det vi vidste vi kan, det kan vi - og det vi vidste, der var svært - ja, det kunne vi ikke! Mit mål var 100 points, så jeg er godt tilfreds med pointene - måske mindre tilfreds med systemet, men det kan jeg jo ikke lave om på lige nu og her. Så kan jeg overveje, om jeg overhovedet vil gå til prøve, men jeg er jo et konkurrencemenneske, og jeg elsker at gå til prøve med min lille brune hund, så vi prøver igen i næste måned. 

Prøven blev i øvrigt afsluttet med hyggelig fællesspisning i klubben for alle deltagere, dommere og andre, der havde knoklet, for at vi kunne gå til prøve. Tak for det - og tak for dejlig mad. 

Vel hjemme igen i Bisserup ved 15-tiden satte vi os i haven med en kop kaffe og nød at kigge på Robotta, som fixede græsplænen, mens vi slappede af. Det er nok en af de bedste ting, vi nogen sinde har investeret i. 

Næste weekend er det DcH DM, og jeg glæder mig. Det plejer at være festligt, folkeligt og fornøjeligt, og jeg er klar til at give den gas på agility-banen, som bladudvalgsmedlem og som Kingsmoor-ambassadør. Vi ses i Langeskov!