Weekend i Hvalsø - med Up's and Down's

OPTUR

Hvalsø Cup - endnu en af årets gode traditioner. Og lad mig starte med at sende masser af kæmpe ros til alle Hvalsø-folkene og deres hjælpere udefra. Super stævneafvikling, smilende hjælpere, søde hjælpsomme folk på kontoret og i køkkenet. De kan bare det der i Hvalsø.



Bent havde fri fredag, så vi brugte formiddagen på at få pakket det sidste i campingvognen og kom afsted i god tid. Det ville jo være Gimli's første tur med overnatning i vores campingvogn, så det var lidt spændende, hvordan det ville gå med varanen sammen med de andre på ikke ret meget plads. Det gik nu over al forventning godt.

Hazel har nu totalt overgivet sig til Gimli. Han er hendes hundehvalp, og det er helt tydeligt, at de søger hinanden - både når der skal laves ballade og når der skal slappes af. Hun er fantastisk sød med ham, og de leger i timevis - fuldstændig tabt for alle andre.


Men der var også masser af tid til at hygge med far. Det er sjovt at se, at Gimli allerede nu ved, at han er Bent's hund. Han går gerne med mig, men når Bent er der, så er jeg ingenting.

På et tidspunkt fredag eftermiddag var vi lige nede og sætte bure op i teltet på stævnepladsen. Gimli var træt - besluttede vi - så han blev lukket i stofbur i campingvognen og lagde sig dydigt til at sove. Da jeg som den første kom tilbage til indhegningen var min første tanke: hvorfor løber hundehvalpen rundt i indhegningen????? 😲😲😲😲😲

Det var bare et lille bitte hul, og det var næsten ikke mig, der gjorde det. Undskyld mor !!!  Og hvem kan stå for de øjne?

Nå ja, og så en god gang laks og asparges med bacon på grillen - tilsat nye danske kartofler - så var mor god igen 😍



Lørdag fik jeg mellem løbene lov til at være en del af en super hyggelig tradition. Når Dazzler's opdrætter Pia er til stævner, så plejer hun at samle så mange af "hendes" hunde som muligt til det store fællesbillede. Hvalsøstævnet var ingen udtagelse, så her er: Smily, Magni, ToBe, Zoomi, Tweety, Izmoo, Trille, Carlo og alderspræsident Dazzler. Dazzler er også den eneste på billedet fra "den gamle generation". Alle de andre er hvalpe efter Uha.



Lørdag blev en giga varm dag. Rigtig mange hunde benyttede (med eller mod deres vilje) det badekar og den vandslange, der var stillet frem. Nå ja, det var der faktisk også en del mennesker, der gjorde. Godt tænkt!

Bent havde meldt sig med Tough'Y og Blitz. Tough'Y løber på holdet "De umulige" - og det klarede han faktisk rigtig ok, på trods af varmen, men da spring3-banen var rimelig snørklet valgte Bent at trække ham fra den. Søndag løb han begge sine løb. Ikke vanvittig hurtigt og energisk, men sådan nogenlunde ok. Det var i hvert fald med til at holdet kunne køre hjem med en fin tredieplads i hold-konkurrencen.



Blitz jagter jo stadig det sidste agility-cert - og det skal nok komme - men igen denne weekend var der lige et par stykker, der var nogle hundrededele af et sekund hurtigere. Eller, som på billedet, et dobbeltspring, der ofte er svært at komme over. På billedet kan man se, hvor godt det er, at vi nu har de delbare pinde på det bageste spring. De afværger mange skader. At de så nogen gange knækker næsten uden hunden har rørt dem, det tror jeg bare vi tager med.

Og bortset fra det manglende cert, så løb Blitz super godt denne weekend. Trods varmen. Både lørdag og søndag var Bent oppe og vælge på det flotte præmiebord. Og bortset fra det, så er Blitz jo bare stadig den sødeste kærligste hund, man kan tænke sig, og hun får mange venner undervejs. Hun elsker alle mennesker, men nogle venner er bedre end andre. Hanne på billedet herunder er f.eks. en af de aller bedste.



A pro pos gode venner, så havde vi lørdag også besøg af Birgitte, Midni og Fanta. Det er som altid super hyggeligt. Fanta er på langtids-ferie hos Birgitte og Midni, og det er helt tydeligt at se, at Midni og Fanta nyder hinandens selskab.

Vi havde også både lørdag og søndag besøg af Gimli's søster Ilya. Først brugte hvalpene lige et par minutter på at kigge hinanden an. Kender vi hinanden?

Men snart gik den vilde leg, både ved banen og i indhegningen ved campingvognen. Jooooh, de kunne godt huske hinanden.

Så mangler jeg vist bare Hazel. 💖 Hun er min stjerne, både når vi løber agility, når vi træner alt muligt andet, eller bare når hun er sig selv. Efter vi har fået Gimli er hun pludselig blevet mere "voksen", hvilket jo er en naturlig ting, når man er den midste i flokken men pludselig bliver storesøster.

Sjovt nok, så er det gået op for hende, at selv om Gimli ikke er min hund, men Bents, ja så kan hun risikere at skulle dele mig med andre. Fy for Søren. Hun er meget mere "på" mig, og er f.eks. begyndt at hoppe op og sove i fodenden af min seng. Bare sådan lige for at markere, at jeg er altså hendes mor. Men derudover leger hun med Gimli i timevis, og når det så er varmt som det er nu, ja så er det godt at snuppe en lur på det kølige gulv i campingvognen ind imellem. 

Resultatmæssigt, ja så kan jeg faktisk stadig ikke helt få armene ned. 2 løb lørdag gav 2 fjerdepladser og en pind i bogen. Og da jeg skulle aflevere min bog opdagede jeg til min store overraskelse, at jeg så kun manglede en pind (ligegyldigt om det var ag eller spring) for at rykke op i klasse 2. Jamen det er jo for vildt. Hun startede sit første DKK-stævne - og fik sin første pind i bogen - i Albertslund den 28/4. Og hun rykkede videre i klasse 2 den 3/6. Hold nu op en vild rejse. 

Nu er jeg jo sådan lidt et tudefjæs, og jeg kan faktisk sidde her foran min computer og få en lille klump i halsen over, hvor langt vi allerede er kommet.

• Jeg er så dybt taknemmelig for at jeg lyttede til Hazels kloge opdrætter Anne Kew den gang, jeg skulle vælge. Hazel var ikke mit første valg - men Hazel og jeg har været et super match. 
• Og jeg er også så glad for, at jeg tilfældigvis så Channie's opslag om hvalpefoundation, da jeg gik og ventede på at få Hazel hjem. Det har været fantastisk træning for os, og uden Channie's dygtige indspark (og kærlige spark i r....), var vi nok næppe så langt, som vi er i dag. 
• Nå ja, så skal jeg jo ikke glemme Bent - for uden Bent's opbakning i alt det underlige, som jeg indimellem finder på - ja så gik det slet ikke. 
• Sidst - men ikke mindst - tak til vores sponsor Kingsmoor Petfood, som sørger for, at vores hunde får god og nærende mad, som gør at de kan holde til at arbejde koncentreret, selv om den voldsomme varme, vi havde i weekenden. I gør en forskel for os!

Nå, men efter at vi søndag morgen var fejlfri i AG1, ja så rykkede vi i klasse 2. Vores debut, i en bane, som jeg ellers glædede mig til at løbe, fordi den havde nogle spændende ting, ja den blev en disk med et brag. Måske fordi vi havde ventet mange mange timer - eller også bare fordi vi ikke forstod hinanden. Til gengæld havde vi en mega godt løb i AG2, på en forholdsvis svær bane. Alt klappede til punkt og prikke, og Hazel og jeg endte på andenpladsen og fik vores første klasse 2-pind i bogen. Yeaha !!!

Sådan en dejlig weekend med dejligt vejr, søde mennesker og hunde og masser af gode oplevelser, den går alt for hurtigt, og mandag morgen var det igen tid til at stå op og stå ansigt til ansigt med  hverdagen.

NEDTUR

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det går mig voldsomt meget på at være uden arbejde. Jeg bliver med af at få afslag på afslag på jobs jeg søger, hvor jeg selv synes at jeg er super kvalificeret. Jeg bliver mega stresset af alt det, jeg skal huske at gøre i forhold til fagforening/A-kasse/jobcenter, og mit selvværd lider. Jeg er (i hverdagene) lige så psykisk ustabil som da min overgangsalder var på sit højeste (stakkels Bent), og jeg kan ikke tage mig sammen til noget praktisk, selv om både hus og have sagtens kunne bruge en kærlig hånd. Jeg glemmer ting og aftaler, for det eneste, der fylder i mit hovede er søgning efter jobannoncer. Det eneste tidspunkt, hvor jeg har det rigtig godt, ja det er, når jeg foretager mig noget med mine hunde. Det booster min selvtillid og gør mig glad igen. Jeg håber meget, at jeg snart finder noget at lave igen, for lige nu er hverdagen ren nedtur for mig.