Min 60-års fødselsdag

I dag er jeg fyldt 60 år. Det gør ikke ondt. Det føles faktisk heller ikke anderledes - og dog. For det er lang tid siden, jeg har følt mig omgivet at så meget kærlighed og har haft det så dejligt, som jeg har haft det de sidste dage. 

Vi holdt min fødselsdag i søndags. 40 glade gæster til brunch i klubhuset. Venner og familie - en del med relationer til hunde, børn og lidt ældre. Fantastisk stemning. Det blev en dag lige som jeg havde ønsket mig. 

En af Andreas' klassekammerater havde kreeret denne flotte kage til mig. Prøv at se de mange detaljer. Den var bare flot. Der var faktisk nogen der foreslog, at vi burde have haft en kage ved siden af til at spise, så den her bare kunne stå til pynt :-)

  

Jeg fik fantastiske gaver. Masser af dejlige ting, som havde stået på min ønskeseddel - og også noget jeg slet ikke vidste, at jeg havde ønsket mig.

Min søster havde lavet en sang, min gamle ven Knud holdt tale, og jeg tror, at alle hyggede sig. Jeg gjorde i hvert fald.

I dag var så dagen. Jeg havde planlagt at være på arbejde i formiddag - og der blev jeg fejret igen. Der var sat flag op, og der var flere dejlige gaver.

Til frokost kørte vi ud til farmor. Vi medbragte 3 stjerneskud, en flaske hvidvin og resten af kagen fra i søndags. Det var bare så hyggeligt.

Så blev der lige tid til at puste lidt ud, inden vi igen satte kursen mod Næstved. Denne gang for - traditionen tro - at spise middag på "Alt godt Tapas". Det er så hyggelig en måde at spise på, og vi fik mange lækre små anretninger. Det kan på det bestemteste anbefales.

Vi fik også tjeneren til at forevige den hyggelige middag.

Selv om jeg fik gave af Andreas og Signe i lørdags, så fik jeg flere gaver i dag. Bl.a. dette flotte "lys-skilt", som afslørede, at gaven var en tur i Tivoli og se "Chess" i januar 2018. Hold da op, hvor jeg glæder mig. Skiltet kan ændres med de medfølgende løse bogstaver, så det kan bruges til at fremhæve masser af kommende gode begivenheder.

Og som om det ikke var nok, så er det væltet ind med fødselsdagshilsner på Facebook. Det er simpelthen fantastisk at holde fødselsdag på Facebook. Jeg har nydt at læse hver eneste hilsen. Både dem, fra folk jeg kender godt og er tæt på i min hverdag, men også dem fra folk, som jeg måske ikke har set i flere år, men som jeg på et tidspunkt har haft et eller andet sammen med, og som stadig er et sted i mit liv - og jeg er et sted i deres. Tak for alle hilsnerne.

Lige nu sidder jeg her og føler mig så utrolig lykkelig og taknemmelig for mit liv. Og da jeg jo nok ikke kan få lov til at fylde 60 flere år, så er jeg så småt begyndt at glæde mig til at fylde 70!

En rutschetur med Blitz

Ja, som overskriften antyder, så har vi i de sidste par uger været uden på en ikke særlig rar følelsesmæssig rutchetur med Blitzepigen.

Det hele startede med, at vi onsdag den 29/11 om aftenen pludselig fandt en lille "dut" på Blitz' venstre bagben. En lille knude, på størrelse med en lillefingernegl, ikke hård, men heller ikke blød. Hun var ikke specielt øm eller generet, men alligevel ringede alarmklokkerne lynhurtigt og højt hos os begge.

Bare en uge tidligere havde vi været igennem den helt store tur hos dyrlægen, fordi vi ikke kunne få hende ned i vægt. Stort set alt var forsøgt, så nu måtte vi være sikre på, at der ikke var noget andet galt. Så vi vidste, at blodprøver, urinprøve og røntgenbilleder af alle organer var helt tip-top.

Torsdag ringede vi til dyrlægen og fik en tid fredag eftermiddag. Phew, tiden gik langsomt, og vi var begge mega bekymrede. Vores søde dyrlæge Peter så da også temmelig bekymret ud, da han havde undersøgt Blitzen. Han tog derfor en kanyleprøve af indholdet i knuden, som han kiggede på i mikroskob. Der kunne han se, at prøven indeholdt noget, han kaldte mast-celler. Når der er mast-celler til stede i sådan en knude, så er det som regel tegn på kræft (kaldet mastcelletumor) - så er det kun et spørgsmål om, hvor alvorlig en grad, og om det evt. har bredt sig.

Så selvfølgelig skulle den væk, og det skulle gå rimelig hurtigt, så tirsdag den 5/12 blev knuden fjernet. Nu var det jo et lidt komplekst problem for den gode dyrlæge, for han ville jo gerne fjerne så meget så han var sikker på at få alt indholdet med - men der skulle jo også være noget at sy i bagefter. Der er jo ikke meget hud at tage af, på sådan et bagben. Men han fik det da til dels syet sammen, og vi fik Blitzepigen hjem med benet bundet ind, og med smertestillende piller og antibiotika. Så begyndte den rigtig lange ventetid. 

Torsdag den 7 var det så kontroltid, og vi var da nok alle 3: dyrlægen, Bent og jeg, lige spændte på, hvad vi ville se, når der blev "pakket ud". Heldigvis var det meget pænere end dyrlægen havde forventet. Enderne, hvor han havde kunnet sy, voksede pænt sammen, og det midterste stykke, hvor huden ikke kunne nå sammen, så ud til at hele pænt. Poten var stadig en del hævet, men ikke noget alarmerende. Så faldt der i hvert fald en lille bitte sten fra  vores hjerter, men der var stadig ventetiden på svar fra laboratoriet i England. 

Mandag den 11/12 var det tid til kontrol igen. Og allerede der kunne vi se, at det heler fint. Poten var ikke længere så hævet, og selve benet så jævnt og pænt ud. Helingen af såret var også tilfredsstillende, så indtil videre var dyrlægen meget tilfreds. Men vi ventede stadig.

I dag, den 14/12 fik vi så endelig svar, og det var heldigvis ikke en mastcelletumor. Der var små celleforandringer i prøven, men det er forandringer, som er almindelige i hundes hud, og de kan være kommet fra en rift eller et slag, som også kan have udløst dannelsen af selve knuden. Phew, hvor blev vi glade - og det samme var dyrlægen. 

Ja, jeg har da nærmest gået rundt med en klump i halsen det meste af dagen, af bare taknemmelighed over, at det heldigvis ikke var noget alvorligt. 

I dag blev så dagen, hvor jeg skulle bestå min prøve som veterinærsygeplejerske og selv skifte forbindingen. Nu ved jeg jo, at Bent ikke er nogen helt, når det kommer til at kigge på sår, men heldigvis var det ok for ham at holde Blitz, så jeg kunne få lov til at arbejde med benet.

Det ser heldigvis stadig rigtig pænt ud, så jeg fik lagt en ny fin forbinding, som så kan sidde et par dage, inden vi skifter igen. Måske skulle jeg overveje at skifte karriere. 

Nu kan vi se frem til at nyde julen med fred i sindet. Verdens bedste Blitzepige er heldigvis sund og rask. 

Dazzler's fødselsdag og endnu en rigtig fantastisk weekend

Weekenden starter jo fredag - og for mig blev den markeret med en helt speciel hændelse. Hazel har nemlig besluttet, at hun godt kan være i sofaen sammen med mig, og jeg kan ovenikøbet godt røre hende, uden hun hopper ned. Tidligere har hun altid lagt sig i haven eller i kurven ude i gangen - aldrig sammen med os andre. Men pludselig er der sket en ændring. Måske er hun ved at blive voksen? Det er i hvert fald dejligt. Jeg elsker hende jo for hendes arbejdsiver og glæde, men det er nu hyggeligt at få lov at nusse lidt en gang imellem. 

Lørdag morgen gik det løs. I det smukke frostklare solskin startede vi ud med lydighed kl. 8.30. Som sædvanlig. Og Hazel var - nå ja - en stjerne, som sædvanlig. Jeg bliver helt høj af at træne med hende. Og jeg er faktisk kommet til at tilmelde mig til min første lydighedsprøve i DcH-regi i dag. Yeaha! Det bliver grænseoverskridende, for jeg er så afgjort ude af min komfort-zone i den sammenhæng. 

Men en ting er jeg sikker på, og det er at min lille glade brune pige, hun vil være begejstret. 

Efter træningen var der gløgg og æbleskiver i klubhuset, fordi det var sidste træning inden jul. Vores træner havde lavet små poser til alle på holdet med lidt guf til hundene og en håndskrevet hilsen. Det er bare så sødt, og jeg blev helt vildt glad. Oveni det havde holdet skramlet til en fødselsdagsgave til mig, selv om der stadig er 14 dage til den "store" dag, og så var der dømt "tude-Sidse". Det kom totalt bag på mig, og jeg blev meget rørt og glad. Tak for en god sæson til vores holdkammerater. Selv om vi er noget fraværende i agility-stævnesæsonen, så er det fantastisk at træne med jer resten af året.

Fra lydighedstræningen var det hurtigt videre til agility. Vi havde slået alle 3 hold sammen og lavet lidt julespas. Det var rigtig hyggeligt og sjovt. Andreas og Signe kom og var hjælpere sammen med træner-Hanne og en kæreste til en af deltagerne, så Bent og jeg kunne også få lov til at deltage. 
Vinderholdet blev udstyret med flotte vindernisse-nissehuer med indbyggede gnaveben, og jeg tror, at alle havde en hyggelig formiddag, der selvfølgelig sluttede med mere gløgg og endnu flere æbleskiver. 

Og hvis vi så troede, at festlighederne var slut - ja så tog vi helt fejl. Først kom Jytte, som har trænet hos os i mange år med sin Jack Russel "Peter". Peter er ved at være en ældre herre, og Jytte havde efter svære overvejelser besluttet at stoppe med agility. Som tak for mange gode timer fik vi chokolade og portvin. Uhm... Og Jytte, du er altid velkommen til en kop kaffe på bænken. Lidt senere fik vi en flot pakke fra holdene, med boblevand og den flotteste hvide julestjerne. Og med masser af pæne ord med på vejen fra Hans Christian. Til jer, der går på vores agility-hold vil jeg bare sigt, at I er de dejligste mennesker. I er flittige, søde, empatiske, enormt søde med hinanden og jeres hunde. I sørger for, at vi kører hjem lørdag efter lørdag med et kæmpe smil klistret på vores ansigter. Tak for det - og tak for gaven.

Efter træning havde jeg lovet at køre ud til Pia og sidde nogle timer hos hendes hunde, mens hun lige var et smut i Holland for at hente en hundehvalp. Så Birgitte og jeg kørte ud til Pia's hus, lavede kaffe og placerede os hos de her 5 små skønheder. Det er så hyggeligt at sidde ved hvalpene og hyggesnakke, så der sad vi faktisk et par timer, mens Pia's hunde fik løbet lidt ude i haven. 

Søndagen blev brugt på at træne lydighed med Hazel, et lille hurtigt besøg hos farmor, og så selvfølgelig på at fejre Dazzler, som blev 9 i dag. Han holder sig så fint. Er smuk og blank i pelsen og i fin form. Tillykke med fødselsdagen min ven - og tillykke med fødselsdagen til Dweet, Dixie og Dreamy i hundehimlen. Et fantastisk kuld.

I morgen venter hverdagen igen, men nu er der kun 2 små hurtige uger til juleferie. Juhu :o)