Ovenstående billede har jeg tyvstjålet fra en eller anden på Facebook - og det siger ret præcist, hvordan vores weekender er lige her i maj og juni. Det er simpelthen højsæson lige nu, og vi farter land og rige rundt for at tilbringe weekenderne - i bund og grund sammen med de samme mennesker - men bare forskellige steder rundt omkring i landet. Hvalsø - Ribe - Viby - Hjallerup - Løgumkloster - Faxe.........
Men vi elsker vores tossede hundeliv, og også denne weekend kørte vi ud i fædrelandet, nærmere betegnet til Viby Jylland, hvor DKK kreds 6 holder til. Deres årlige stævne plejer at være super godt arrangeret, og 2017 var ingen undtagelse. Søde smilende hjælpere, god forplejning, super speaker, god afvikling. De kan bare det der hos DKK Viby.
Da vi havde været for sent ude m.h.t. camping på pladsen, og da vi i øvrigt synes, at man ligger meget tæt på den camping, så havde vi været så heldige at Jørn Christensen og hans kone Charlotte havde tilbudt, at vi kunne campere hos dem. De bor i fantastiske omgivelser ca. en halv time væk fra pladsen, og vi havde simpelthen den smukkeste campingplads med en kæmpe stor eng lige udenfor, hvor hundene kunne luftes. Det var lige noget, de kunne bruge - selv om græsset var højt, så fik de nogle gode ture.
Og når man kan stå op til sådan en udsigt - ja, så kan det kun blive en fantastisk dag.
Denne weekend havde vi 4 hunde i konkurrence - og de har klaret sig rigtig flot, trods den massive varme alle dagene.
Bent løb med Blitz. Blitz startede lidt vaklende - men som dagene gik blev hun mere og mere sikker, og hun sluttede af med at løbe 2 fejlfri AG-løb lørdag, hvor hun stod lige ved siden af det eftertragtede cert, så det skal nok komme. Blitz er nu udtaget individuelt til DKK DM for første gang, mens Bent har haft hende. Seje jer.
Ud over Blitz, så løb Bent også et seniorløb om dagen med Dazzler. Det er sjovt at se, at den pragmatiske hund, som altid ligner en, der er totalt ligeglad med verden - han tænder totalt af, når først han løber på banen. Og han vandt da også det ene af sine 3 løb. Her står Bent og prøver at checke konkurrenterne ud.
Tilbage på Camp Fredensvang fik hundene igen en god tur ned over engen. De nød virkelig at kunne spæne af sted, også selv om græsset var så højt, at Tough'Y næsten forsvandt.
Her er det "De lange tungers klub", der lige tager sig en pause midt i smørblomsterne. Egentlig prøvede jeg et af mine evindelige opstillingsbilleder, men hundene var totalt ligeglade med mine opstillingsforsøg. Glem det, Marianne 😉
Fredag aften, efter hundeluftning, blev det tid til et bad og noget gedigent dansk sommeraftenshygge. Vi tog Fanta med og gik på besøg hos vores værter, som har den mest fantastiske have. Fanta fandt sig straks en pudel-ven, og snart futtede han rundt som om han havde hørt til altid.
Først blev det til et glas kold vin i solen, og efterfølgende et herligt måltid mad fra grillen, mens snakken gik - mest om hunde - på kryds og tværs. Tak til Noah, Jørn og Charlotte for den hyggeligste aften i lang tid.
Selv løb jeg med Tough'Y og Zippo.
Tough'Y er jo stadig ny i klasse 2, og han havde inden weekenden pludselig fået en lille ting med felter på balancen - og en ting med slalom, som pludselig kun havde 10 pinde, og ikke 12. Men i løbet af weekenden gik det bedre og bedre. Det tager lang tid for ham at komme ned på feltet, men det kan vi heldigvis arbejde på til træning, og slalom, ja den fik pludselig 12 pinde igen i løbet af dagene. Løsningen der var - i stedet for at blive forsigtig og nervøs og gå langsommere og langsommere, så skal han bare gejles og heppes, jo mere jo bedre, så sidder den igen, hvor den skal. Han er jo ikke nogen super hurtig hund, men alligevel fik vi da et DM-udtag og et par spring-pinde i bogen.
Nu mangler han bare 2 ag-pinde for at være kvalificeret til DKK-DM, så den er ikke helt uden for rækkevidde. Jeg har i hvert fald ikke opgivet endnu. Under alle omstændigheder skal vi jo over og løbe med vores dejlige hold til DM. Jeg er bare så glad for at jeg kom på hold med de sødeste og mest rummelige mennesker: de søde piger Katrine, Pernille og Helle - og så "gamle Ole". Ja ja, når man er 70, så må man godt kaldes gammel, men han er godt nok også sej.
Zippo løb 2 seniorløb om dagen, og kom fejlfrit igennem de fleste. Der sneg sig en enkelt lille feltfejl ind i et af løbene, men ellers så er det med at løbe med Zippo ligesom når man finder den der gamle trøje. Den er lidt slidt, og måske er der også et hul her og der, men den er fantastisk at have på. Sådan er det at løbe med min zeje Zippo. Han ved nøjagtig, hvad jeg mener og hvad jeg vil - og han er så glad så glad, hele banen rundt. Hans energiniveau holdt uændret alle 3 dage, uanset de høje temperaturer.
Lørdag blev der uddelt rosetter, pokaler og diplomer fra Sheltie-klubben for placeringer i "Årets agility-sheltie 2016". På trods af at han kun løb en halv sæson, og bl.a. ikke løb til DM, ja så formåede Zippo at holde sig på en 3.plads. Her poserer han med sin smukke roset og sit diplom. Prøv lige at se, hvor stolt og glad han ser ud. 💕
Lørdag efter stævnet var det så tid til at køre ud og pakke campingvognen og forlade vores idylliske campingplads. Tak for opholdet til Charlotte og Jørn. Vi håber, vi må komme igen en anden gang.
Søndag formiddag havde jeg meldt mig til et kursus i "fri ved fod". Hazel går en nogenlunde hæderlig "fri ved fod", men jeg har ikke noget værktøj i min værktøjskasse til at forbedre det. Jeg har til gengæld masser af værktøj til at løse agility-problemer. Så jeg tænkte, at det måske ikke var nogen skade til at få puttet lidt nyt ned i den der værktøjskasse.
Det var meget tydeligt at mærke, at det for Hazel var en helt anden måde at arbejde på. Vi var også kun 2, så det blev rimelig koncentreret. Men hold da lige op, hvor hun blev træt i sit smukke hovede. Og jeg fik lidt brugbare tips med hjem, som jeg kan arbejde videre med.
Vi sluttede den lange weekend af med et hurtigt besøg på Roskilde Dyrskue. Jeg skulle lige op og se til mine flittige kolleger, der havde knoklet i varmen på John Deere's flotte stand. Vi havde jo Hazel med på grund af kurset, og så tog vi også Fanta med. De to fik godt nok hilst på rigtig mange børn og voksne. Især Fanta tiltrak sig en del opmærksomhed, både hos små og store. Og heldigvis er de begge super gode til hilse på mere eller mindre hundevandte børn. Men det var også to trætte hunde vi puttede ind i bilen inden turen hjem.