Weekend på Bornholm

Danmarks dejlige, skønne øer!

I tilgi'r mig nok, jeg har valgt

"Solskinsøen i Østersøen"!

Til daglig så bli'r den kaldt:

Bornholm! Bornholm! Bornholm!

Du, min dejlige ferieø!

Bornholm! Bornholm! Bornholm!

Ved den herlige Østersø!

Mit Bornholm!

Dine pi'r er så kønne

li' fra Sandvig til Nexø og Rønne!

Bornholm! Bornholm! Bornholm!

Tak til ferieglæder min ven!

Bornholm! Vi vil mødes igen!

Det fornægter sig ikke: jeg er født på Bornholm, og for mig vil Bornholm nok altid være "hjem" - så mens resten af mine ca. 2.000 kolleger i Semler-koncernen sammen med deres respektive partnere tog til 100 års jubilæumsfest i Bella Centret, ja så tog Bent imod en dommerinvitation til stævne i "Hønsehuset" hos DKK Bornholm, og så tog jeg selvfølgelig med.

Vi tog afsted fredag morgen , før en vis herre fik sko på, og efter det traditionelle "nu kører vi ind i Sverige"-billede, landede vi ved 10-tiden på Bornholm i det mest fantastiske forårsvejr.

Fredagen var dedikeret til Nord-Bornholm, Hammershus og Opalsøen - mit absolut favorit natur-sted på Bornholm. 

Vi nød formiddagskaffen og den medbragte kage på en bænk på Hammershus.

Og det nye kamera blev flittigt testet. Vi fandt ud af, at det objektiv vi havde købt med, faktisk ikke duede til det vi gerne ville. Sådan er det, når man kaster sig ud i noget, men ikke har en sk.. forstand på. 😜  Dyre lærepenge - men heldigvis har vi, med hjælp fra en god ven, nu fået noget, der passer bedre til det vi vil.

Selvfølgelig kan de der traditionelle opstillingsbilleder ikke undgås. Slet ikke, når man har en så fantastisk kulisse, som Hammershus.

Men mon jeg tolker helt forkert, når jeg antager, at Blitz ikke gider de der opstillinger mere?

Fra Hammershus ruin gik turen - via en frokost i Sandvig - til Opalsøen. Et absolut "must" hvis jeg har nogle timer på Bornholm. Og i det fantastiske vejr, travede vi rundt om søen, op ad alle trapperne, til Hammerfyret og rundt om Hammerknuden.

Efter alle de strabadser kørte vi til Hasle og fandt den fine hytte, som agility-folkene havde lejet til os. Vi startede med alle de sædvanlige foranstaltninger: hyttens sengetøj væk, tæpper og puder væk, gulvtæppe væk, tæpper i alle møblerne og hegn omkring haven. Men så kunne vi også uden problemer slippe flokken løs. De var heldigvis godt trætte oven på dagens udfoldelser, så der var helt ro om aftenen.

Lørdag gik det så løs med stævnet. Det hele foregik i "Hønsehuset" - et tidligere, nå ja: hønsehus :-) som nu er istandsat og har fået gulvtæppe, og som bliver brugt til træning hele vinteren. På trods af, at banen var 15 x 60 meter, havde dommerne lavet nogle gode baner. Det blev løbet en del, ja faktisk løb jeg næsten 11 løb lørdag og 8 løb søndag. Så det gav ømme lår og balder.

Vi havde 3 hunde med, der skulle løbe. Og så Hazel for socialiseringens skyld. Fanta var i Pedersborg og hygge med Chinook, og Dazzler var hos Pia i Fuglebjerg. Tak til jer alle sammen. Det var en stor hjælp.

Tough'Y skulle løbe klasse 1. Han er en sjov hund på den måde, at han gider faktisk ikke træne. Ikke specielt praktisk, når han nu er havnet hos en nørd som mig - men på en eller anden måde må han alligevel have tilegnet sig nogle færdigheder - for han var i den grad sej. Lørdag fik han 3 pinde i bogen, vandt 2 klasser og blev placeret i de 2 andre. Søndag begyndte trætheden at melde sig i hans hoved, men alligevel havde han mere fart og initiativ end jeg nogensinde har set før hos ham. Det skal nok blive en sjov sæson, og jeg tænker at vi (desværre) snart er ude af klasse 1, med mindre jeg begynder at lave bevidste fejl, og det er jeg ikke så god til.

Og ja, så havde min højt elskede Zippo sin re-debut (er der noget, der hedder sådan?).

Efter at jeg først totalt havde afskrevet at nogensinde skulle løbe agility med ham igen, og efter endnu en operation, er han nu frisk som en havørn. Hans pels ser forfærdelig ud, på trods af diverse gode tilskud, og han er da også blevet lidt stivbenet efter et halvt års pause, men viljen og glæden, den er 100% intakt. Han brugte lige den første klasse til at rette ind efter gulvtæppet. Det kostede et par pinde og nogle store buer - men så skal jeg da love for, at han kom igen. Det var fantastisk at se den gamle cirkushest på banen igen - der, hvor han virkelig kan folde sig ud og brillere. Lavere spring og lidt lettere baner gjorde selvfølgelig også sit til, at det så legende let ud.

Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg får lov til at opleve endnu en dejlig sæson med min gamle hund. Zuper Zeje Zippo 💓

Ud over at løbe med Tough'Y, Zippo og Blitz (mens Bent var dommer), så havde jeg også fået lov til at lege med Maria's smukke GetIt, da Maria havde en aftale i København lørdag eftermiddag. Ikke at vores resultater var noget at skrive om, men vi havde en fest - en sjov fest.

Bent var jo primært med som dommer, men han havde også lejlighed til at løbe med Blitz. Det gav det sidste spring-cert, og dermed blev Blitz dansk spring champion. Og det i et super smukt løb - i en klasse, hvor der var en andre rigtig gode hunde med. Klart, at Bent stråler af glæde, og Blitz ser super stolt ud. Stort tillykke med certet til jer to 💕

Det var i øvrigt et stævne, som var præget af en fantastisk god stemning mellem deltagerne, uanset om man løb klasse 1 eller 3. Alle glædede sig på hinandens vegne når det gik godt og ærgrede sig når det ikke gjorde. Især vil jeg fremhæve spring klasse 3 søndag eftermiddag som eminent spændende, med en helt unik stemning i hallen.

Nogle gange, når deltagere i stævner rundt omkring i landet taler om agility-familien, så tænker jeg at det er lidt af en floskel - men til dette lille hyggelige stævne på Bornholm var vi en stor familie. Tak til Bornholmerne for at arrangere - til Bent og Morten Juhl Hansen for gode baner trods udfordrende banemål - og til de øvrige deltagere for god stemning og megen god snak på kryds og tværs.

Søndag aften blev championatet fejret med sushi og bobler, og mandag morgen skulle hytten ryddes. Vi skulle være ude kl. 10, men vi skulle først med færgen kl. 16.30.
Dagen var afsat til "a trip down memory lane". Snogebæk, Nexø, forbi mit barndomshjem, en tur i Paradisbakkerne.

Der var nærmest ikke andre turister end os, og vi havde igen rigelig svært ved at finde frokost. Vi fandt dog et helt specielt og sjovt sted i Nexø, hvor vi fik smørrebrød så stort, at jeg ikke kunne spise mit ene stykke.

Efter turen i Paradisbakkerne var alle trætte, og det var tid til at sætte kursen mod Rønne og tage færgen hjem efter en fantastisk weekend.

Bornholm! Bornholm! Bornholm!

Tak til ferieglæder min ven!

Bornholm! Vi vil mødes igen!

En rigtig dejlig weekend

Lørdag var det bare det flotteste vejr. Fuldstændig blå himmel og lunt hvor der var læ. Perfekt dag til hundetræning.

Og som sædvanlig om lørdagen startede vi med ,lydighedstræningen med Fanta og Hazel. Så var det Bent's tur til at hjælpe på begynderholdet. Og til sidst vores egne to hold. To hold med nogle super søde hundeførere og dejlige hunde. Det er ene fornøjelse uge efter uge at være sammen med dem.

Vi skiftes til at undervise, så vi også kan få trænet vores egne hunde, I dag var det min tur til at løbe på det sidste hold, mens Bent underviste. Jeg skulle som sædvanlig træne med Tough'Y, men jeg havde også bestemt, at Zippo skulle have lov til at løbe et par små springbaner. En beslutning, som Zippo var vældig begejstret for - og heldigvis ser det stadig ud til, at det ikke har påvirket hans operations-sted. Her sidder de to smukke og glade trænings-buddies og smiler i solen.

 Sådan en dag kan man da kun blive glad af 😍

Her ligger hundene fra halvdelen af holdet pænt og venter, mens deres førere går bane: Kizz Me, Pizza, Coco, Diva og (lidt skjult) Spottie.

Efter en lang og dejlig dag på træningspladsen kørte vi hjem med depoterne fyldt op af god energi, sol og glæde. Jeg skulle hjem og pakke til søndag, hvor Pia og jeg havde besluttet os til en lille smut-tur til Herning, for at forsøge at jagte nogle DM-udtagelser til vores unge hunde.

Og dagen startede fantastisk flot.

Tough'Y løb 4 løb med god energi og flot fart. Det blev hverken til pinde i bogen eller til DM-udtagelser, men til gengæld til rigtig gode løb og god fornemmelse i maven. Der var rigtig mange gange, hvor jeg blev overrasket over hans selvstændighed og teknik. Vi er på rette vej, Totten og jeg. Det er tydeligt at se, at bare fra Højme i februar og så til nu har han rykket sig enormt, og jeg er så stolt over hans fremskridt.

Pia og Zoomi klarede sig lidt bedre - de fik en enkelt pind i bogen og en præmie med hjem, men også Zoomi rykker fra gang til gang. Det er fantastisk at have disse unge hunde, som bare bliver dygtigere og dygtigere. Og de to blå venner skal nok få en fantastisk sæson 2017.

Billederne fra søndag er taget med vores nye kamera. Indrømmet - Bent og jeg ved meget lidt om fotografering og kameraer, men vi var godt klar over, at hvis vi skulle have nogle gode billeder med hjem fra vores sommerferie i Østrig, så gik det ikke med det lille pocket-kamera. Så nu har vi investeret, og så har vi et par måneder til at blive dygtigere til at bruge det. Jeg brugte søndagen til at tage ca. 350 billider, hvoraf meget få var brugbare - men jeg lærer og lærer - og det er super sjovt.

Mine to medbragte hunde måtte tålmodigt sidde som fotomodeller.

Og selvfølgelig skulle vi også have "det sædvanlige" opstillede billede af alle vennerne: Lamu, Tweety, Zoomi, Uha, Carlo, Izmoo, Tough'Y og Hazel. Jeg kan godt se, at nu var Hazel lidt træt af at være fotomodel.

Lamu synes også, at det var kedeligt, så hun lavede sin egen lille fest med sjove krumspring, mens de andre måtte sidde stille og blive fotograferet igen og igen og igen og .......

Bagefter fandt vi heldigvis et sted, hvor vi kunne slippe hundene, så de kunne få lov at fræse lidt rundt. 

Igen fik jeg leget lidt med mit kamera, og fik bl.a. nogle sjove billeder af border collie i løb 💖
Hun er en fantastisk fotomodel - min Hazel.

Men border collien glemmer aldrig, at hun er en hyrdehund. De var dog lidt svære at samle, alle de der små sheltier.

 Heldigvis var Pia og Majken søde til at snuppe kameraet og tage lidt billeder af Tough'Y.

Så nu skal der bare øves og øves. Der var f.eks. rigtig mange billeder, som det herunder. Det er så Tweety i spring 1. Ja ja, der er plads til forbedring.

Tak til Pia for en hyggelig tur til Herning, og tak til Leila og Majken for en hyggelig dag med masser af god snak og gode grin. Kæmpe tak til Bent for at passe hus og resten af Pias og vores egne hunde, og Ups - og ikke mindst tak til Rene for romkugler.

Zippo og Blitz

Åh ja, når man har hunde, så dukker der hele tiden noget op, både godt og mindre godt.

Zippo

I dag er det nøjagtig 5 uger siden, at Zippo blev opereret for brok på Faxe dyrehospital. Og ifølge dyrlægen i Faxe, så må han nu leve et helt normalt hundeliv og gøre alt det, han har lyst til. 

Det er en meget underlig fornemmelse, set i forhold til da han blev opereret i sommers i Svendborg, hvor vi fik besked på at holde ham i ro i næsten 4 måneder efter operationen, før vi begyndte genoptræning. 

Jeg tror nok, at vi stoler på Faxe - men også lytter til vores mavefornemmelse. D.v.s. Zippo får nu lov til at være ude blandt de andre hunde hele tiden, men vi stopper dem, hvis de begynder at lege vildt. Han kommer med på vores traveture - og vi gør dem længere og længere. Og i slutningen af måneden er han faktisk tilmeldt et par springløb til agility-konkurrencen på Bornholm. 

Zippo virker frisk og glad. Og det er jeg dybt taknemmelig for. Så nu skal vi forhåbentlig have en dejlig sommer og nogle gode senior-springløb sammen, selv om jeg helt havde afskrevet det.

Blitz

Ja, hvad er der nu med hende? Blitz har i et stykke tid haft et underligt "tisse-mønster", som gjorde at vi gik og spekulerede på, om der var noget galt. Vi var ret sikre på, at det ikke vare blære-betændelse, for det har vi prøvet. Men når hun havde ligget og sovet, ja så lå der pludselig en lille "pyt". Vi talte med vores dyrlæge om inkontinens, men for at udelukke alt andet ville han gerne have en urinprøve. Så her til morgen var jeg med ude at gå morgentur med hundene - d.v.s. jeg gik med de 5 - Bent gik med Blitz, bevæbnet med lommelygte, en opsamlings-dims og en flaske til at hælde over i. Midt på landevejen i bulder-mørke! Ja, de er underlige, de der hundefolk.

Dyrkningen af prøven viste heldigvis, at der ikke var nogen betændelse, men til gengæld viste et kig i mikroskopet en masse krystaller i hendes urin. Krystallerne var af typen Struvit, som er den hyppigst forekommende form for stendannelse. Det kan heldigvis kureres med diætfoder. Alt afhængig af, hvordan hun reagerer på foderet, så kan hun gå over på normalfoder igen om et stykke tid, eller hun skal fortsætte på diætfoderetresten af sit liv. Men det er heldigvis nemt at forholde sig til. Og dejligt at vi fandt ud af, hvad der var galt, så Blitz også kan få en god agility-sæson sammen med Bent.