Egentlig er det jo noget vi har talt om mange gange de senere år: hold da op, om få år har vi sølvbryllup. Men det kom nærmere og nærmere - og pludselig, så var det faktisk ganske tæt på. Da vi har haft en noget heftig sensommer, så var vores planlægning måske ikke optimal, men vi forsøgte efter bedste evne - og vi synes selv, at det lykkedes ganske godt. Det blev i hvert fald fuldstændig som vi havde ønsket os!
Vi havde taget fri den uge, for vi havde planlagt at rejse til Prag straks onsdag morgen. Weekenden før var der DM i Ribe, så mandag morgen den 9. september startede vi ud - og forventede at være klar til sølvbryllup tirsdag den 10. Hmmm.... Optimistisk? Måske - men se nu bare.
Egentlig begyndte det nu alligevel et par dage før, for farmor havde givet os tilskud til en ny flagstang i gave, og den skulle selv følgelig være på plads til den store dag.
Mandag tømte vi så (næsten) stuen og kørte i spejderhytten efter borde og stole. Der kan være meget i vores bil, når bare det bliver pakket ordentligt.
Derudover blev mandagen brugt til rengøring og oprydning. Bordene blev stillet op og dækket. Det var en hyggelig dag, som ud over travlhed også bød på en del sommerfugle, som begyndte at indfinde sig i vores maver. Ville det nu blive, som vi havde ønsket os? Var der nu plads til dem, der kom? Havde vi mad nok?
Om aftenen fandt vi et hjørne, hvor vi kunne spise lidt mad. Andreas havde et "møde" ude i byen :-) så han gik. Vi tændte fjernsynet og trak gardinerne for - og bortset fra et par smækkende bildøre lagde vi ikke mærke til noget unormalt. Men.......
I vores indkørsel foregik der ting og sager. Andreas havde kaldt familien sammen - og de havde travlt. Bare se her:
Selv Casper var med ude og lave æresport.
Tirsdag den 10. september - efter 25 fantastiske år - kiggede vi ud ad vores dør til dette fantastiske syn:
Hele indkørslen var fyldt med familie, venner, kolleger og naboer. Sikke et fantastisk syn. Og 2 søde musikanter spillede til morgensangen.
Æresporten var fantastisk flot. Smukke roser og dejlige solsikker - og selvfølgelig sølv-aks. Hold da op, hvor havde de lavet et flot stykke arbejde. Bent's bror havde lavet det flotte skilt, som nu minder os om en fantastisk dag, hver gang vi går forbi det.
Og så var det tid til brudevals. Eller noget. Der var heldigvis ikke så meget plads, at nogen kunne se hvad vi dansede - men vi nød hvert et øjeblik.
Tirsdag den 10. september - efter 25 fantastiske år - kiggede vi ud ad vores dør til dette fantastiske syn:
Hele indkørslen var fyldt med familie, venner, kolleger og naboer. Sikke et fantastisk syn. Og 2 søde musikanter spillede til morgensangen.
Æresporten var fantastisk flot. Smukke roser og dejlige solsikker - og selvfølgelig sølv-aks. Hold da op, hvor havde de lavet et flot stykke arbejde. Bent's bror havde lavet det flotte skilt, som nu minder os om en fantastisk dag, hver gang vi går forbi det.
Der blev godt fyldt op i stuen - men hold da op, hvor var det hyggeligt. Vores gode ven Knud underholdt med en sød sang om kærlighed. Tak for det Knud, det var et dejligt indslag i vores morgen.
Og så var det tid til brudevals. Eller noget. Der var heldigvis ikke så meget plads, at nogen kunne se hvad vi dansede - men vi nød hvert et øjeblik.
Hen mod middagstid var morgen-gæsterne væk, og vi kunne sætte os lidt med benene oppe og nyde morgenen - men så skulle der jo gøres klar til aften-ryk-ind. Så endnu en omgang flytten rundt med borde og stole, så vi kunne samle familien til middag.
Vi nåede dog også ind imellem at nyde det fantastiske gavebord. 1.000 tak til alle for de dejlige ting vi har fået. Dejlige brugbare ting, dejlig vin og chokolade og gode oplevelser, som vi glæder os til.
Og så flot blev bordet, med Hee's fantastisk smukke blomster-opsats i midten. Den kom med farmor hjem, og hun havde fornøjelse af den i næsten 2 uger.
Her er vi dressed up og klar til aftenens ryk-ind. Det er faktisk (næsten) det tøj, vi blev gift i. Og hvis der skulle være nogen, der var imponerede over, at jeg stadig kan passe min kjole, så må jeg hellere erindre om, at jeg jo var ca 7 måneder gravid da vi blev gift. Ups!
Aftenen blev præcis så hyggelig som vi havde ønsket os. 4 generationer på kryds af tværs af vores familie - med farmor som alderspræsident og de 3 små: Casper, Nikoline og Ludvig i den modsatte ende af skalaen.
Endnu en gang tak til ALLE, der var med til at gøre vores sølvbryllup til en uforglemmelig dag, der blev nøjagtig som vi havde ønsket os. Især stor tak til Andreas. Du knoklede før under og efter - det er vi dybt taknemmelige for. Uden din indsats var det ikke blevet som det gjorde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar