onsdag den 14. november 2012

Klubmesterskab i DcH Næstved

Søndag den 11. november 2012 afholdt vi i DcH Næstved det årlige klubmesterskab i såvel lydighed som agility. Her er lidt om dagens oplevelser på agility-fronten.

Vi mødtes kl. 8 sammen med lydighedsfolkene til fælles morgenmad. Hold da op, der kan godt være ca. 50 mennesker i klubhuset, men så sidder vi også tæt. :o)

Kl. 9 gik vi ud og byggede bane. Bent var dommer, og han havde lavet en agility-bane og en springbane, der kunne varieres i sværhedsgrad, så alle kunne være med. Reglerne var enkle: der var ingen max-banetid, og så gjaldt det bare om at forsøge at komme fejlfrit igennem.

Efter konkurrencerne var der fælles-spisning i klubhuset og kåring af årets hundeven, årets lydighedshunde og årets agility-hunde samt præmieoverrækkelse.

Klubmester i agility, lille hund: Michelle med Angel (Angel er 11 år og svært tunghør)
Klubmester i agility, mellem hund: Marianne med Zippo
Klubmester i agility, stor hund: Mathilde med Ticket
Årets agilityhund i NcH: Zippo :o)

Det var en rigtig dejlig dag. Jeg er så glad for, at vi får lavet disse fælles agility-oplevelser på tværs af træningsholdene, og Karin og jeg er allerede i gang med den fælles juleafslutning til december. Glæd jer! :o)

Her kommer en lille billedkavalkade fra dagen:

Selv om det startede lidt gråt og fugtigt, så blev det fantastisk smukt vejr.

Kaiser er klar til start på agility-banen.Dommersekretær Don er parat til at notere, og Hanne prøver at forberede Rosa på hvad hun snart skal.
 
Jytte og Peter venter på, at det bliver deres tur.

Frida kigger efter mor, der går bane.
 
Og det samme gør Sigga.
 
Sofus sørger for - som en ægte islænder - at der kommer lidt lyd på.

Vil du tage billeder af mig, siger Molly - så kommer jeg lige helt hen til dig og hopper lidt .....
 
Nå ikke - jamen så kan jeg bare stå her og se sød ud!

Laika venter også tålmodigt på sin mor - og se: hun er helt stille!
 
Her går vi bane til springklassen.
 
Og jeg havde lavet sammenkogt ret med kalkun til 50 mennesker.

Klubmester for små hunde: Michelle med Angel
 
Erkendelsen til Årets hundeven overrækkes af Karin. Årets hundeven blev Lars Gregersen, der flittigt har passet sin trænergerning på trods af sygdom.
 
Og om ikke vi nåede hjem og gå en dejlig tur i den smukke efterårs-skov, men solen stadig var oppe og himlen var flot blå.

Ingen kommentarer: