søndag den 9. september 2012

Tid for mesterskaber

Sidste weekend i august var det tid for DKK-DM. Zippo havde kvalificeret sig individuelt og begge drengene var med på hold. I år var DM henlagt til Roskilde Dyrskueplads og samtidig med Store Hestedag. Det var fint, for dels havde vi lidt at se på mellem løbene, og dels var der mulighed for for mere publikum til agility, hvis ikke ringen var lagt sådan, at publikum nærmest kun kunne stå i start- og målområdet.

Lørdag løb vi AG hold og spring individuelt samt en for-sjov-klasse, og søndag var det så spring hold og AG individuelt. Både Zippo løb 4 fejlfrie løb (f'øreren glemte banen i for-sjov-klassen) og Dazzler løb begge sine hold-løb fejlfrit, så det giver jo en rar fornemmelse i maven. Vi var dog tidsmæssigt noget bag efter Pia og Lucky, der lå nr. 1 om lørdagen, men vi nåede dog at rykke os fra en syvendeplads til en fjerdeplads. Den irriterende fjerdeplads!

Bent blev placeret i for-sjov-klassen som nummer 3.

Årets DM-erindrings-ting var oplukkere. Hjem til de andre på opslagstavlen :o)

Og Ulla og hendes team - der i øvrigt afviklede DM flot - havde som sædvanlig styr på det med blomsterne.

Her er weekendens dommer-duo: Hans Peter Dinesen fra Ribe og Roger Pettersson fra Sverige. HP havde lavet hold-banerne og Roger de individuelle baner.

Vores holdplaceringer blev, at Bents hold "Wowchesky" blev nr. 2, og mit hold "Made by Monty" blev nr. 3 - så der var 2 af de flotte buketter med hjem, samt vin og foder.

Søndag havde vi i øvrigt en noget anderledes beboer i vores telt, da Don og Karen havde en lille hitte-killing med, da den skulle have mad hver 4. time. Det så nu ikke ud til at genere Dazzler.

Her er drengene med deres flotte dækner, blomster og præmier.

Wowchesky: Bent med Dazzler, Dorthe med Baresi, Gitte med Zinnia og Ann-Britt med Diesel
 
Made by Monty: Christine med Breezy, Pia med Lucky, mig med Zippo og Gitte med Godis

På vej ud af dyrskuepladsen havde Chinook i øvrigt en ualmindelig traumatisk oplevelse: han mødte en natulig-størrelse plastik dræber-gris! Hold da lige op, hvor han skreg og skældte ud. Og selv om Zippo gik helt hen til den og jeg "klappede" den, så skulle han i hvert fald ikke hen til den. Tænk, hvad der måske kunne ske!

Denne weekend var vi så spittet op. Mens Zippo og jeg muntrede os med landsholdet i Sorø, så tog Bent, Ticket og Dazzler lørdag til Maribo for at løbe DcH-sjællandsmesterskab.

Det var Tickets debut i senior-klassen, og det var helt tydeligt, at hun nød ikke at skulle bruge kræfter på at spring, så der var meget mere overskud til at høre, hvad Bent sagde. Dazzler løb super, og endte som DcH-sjællandsmester 2012. Tillykke - det er så velfortjent!

De øvrige placerede blev som nr. 2 Karin Rasmussen med Quenie og som nr. 3 Simone Olling med Cody.

Her er Bent, Dazzler og Ticket med deres præmiehøst fra Maribo.
Ved landsholdssamlingen i Sorø fik vi fredag aften at vide, hvem der skulle løbe hold og individuelt. Zippo og jeg skal løbe hold, hvilket jeg er meget stolt og glad over. Jeg har nogle fantastiske hold-kammerater: Tommy med Olsen, Gitte med Zinnia og Ann-Britt med Diesel (reserve: Pia med Lucky. Det skal nok blive godt. Vi er i alt fald alle 4 indstillet på at skulle ned og sparke r.. :o)

Søndag afholdt vi (landsholdet) dobbelt klasse 1+2-stævne i Sorø. Det blev afviklet flot, og gav forhåbentlig en del penge i kassen til turen til VM. Bent løb med Ticket i senior, og det var rigtig dejligt at se, at selv om hun havde løbet 5 løb lørdag, så kørte hun ikke træt af 4 løb mere søndag.

Forude venter så årets ag-hund-finalen, (samt all-round-hunden og årets hold), DcH-DM og VM. Jo, det er sandelig tiden for mesterskaber!

Ingen kommentarer: