Hele familien

Hele familien

søndag den 30. maj 2010

Hold da op en weekend

Så er vi tilbage på vores egen blog igen.

Og denne weekend var der så DKK-internat.stævne i Albertslund. Da Bent kom hjem fredag aften, talte han godt nok om, at ladelampen lyste i bilen, men den lyste ikke konstant, så vi regnede med, at den kunne nok holde weekenden over, og der var bestilt tid hos mekaniker mandag. Men sådan skulle det ikke gå.

Vi startede uden problemer, men mens vi kørte derudad skete der flere og flere mystiske ting. Vinduerne kunne næsten ikke rulles ned og op, og blinklyset blinkede langsomere. Flere lamper lyste nu, og da vi var nået til Ringsted fandt Bent det ikke forsvarligt at køre længere. Fair beslutning, men hm....... Der var jo lige et stævne.

Desperate opkald til adskillige venner og livliner gav heldigvis bonus, og Jeanette var så sød at komme forbi og hente mig og Zippo, så vi kunne komme ind og løbe AG3. Jeg var godt nok spændt på, om jeg overhovedet kunne løbe, for jeg er helt vildt forkølet. Min næse er totalt stoppet, jeg har ingen luft og jeg har ikke beværet mig i noget hurtigere en langsom gang hele ugen.

Pia og Bent ventede så på Falck, som kørte bilen til Bøgelunde og dem hjem. De havde besluttet at vente med stævne til søndag, og Bent brugte dagen på at få fat i en lånebil (Tak til Lis). Pia brugte til gengæld dagen på at slå græs, støvsuge og ordne badeværelse. TAK!!!

Det størte problem med Pia og Bent's manglende deltagelse lørdag var, at deres hold pludselig var reduceret fra 4 til 2. Hm.... Henrik måtte på jagt for at finde en ny reserve, og heldigvis kom Allan med O'Gaia holdet til hjælp, så de kunne bevare deres gode placeringer for holdet.

Mine løb gik faktisk bedre end forventet. Mine ben eksede godt nok noget undervejs, og jeg kunne ikke hjælpe Zippo optimalt, men vi kom igennem. Desværre uden points på landsholdskontoen, men med nogle - situationen taget i betragtning - udmærkede resultater.

Søndag kom Pia og Bent så med. Igen takket være en god ven's hjælp, for Henrik kom og hentede Pia, da der kun kan være 2 i Lis' bil. Søndagen bragte også regn. Øv øv øv. Jeg ved godt, at man bare skal have ordentlig tøj på, og det har vi jo, men det er altså sjovere i solskin.

De fejl vi fik i klasse 3-løbene fik vi fordi jeg ikke havde luft til at være de rigtige steder, men til gengæld løb han 2x2 fejlfri åbne, og endte weekenden med at blive bedst i 4 åbne klasser. Dygtig Zipzap!

Næste weekend spitter vi op igen. Bent og Pia følger mig til Ribe til landsholdssamling, og så kører de tilbage til Vejen til DcH-stævne. Jeg skal have Dorthe og Djohs boende i campingvognen, så det skal nok blive hyggeligt.

mandag den 17. maj 2010

søndag den 16. maj 2010

En kold og våd weekend

Selv om jeg næsten ikke orker at skrive på blog'en lige nu, hvor jeg kommer til at se på mit indlæg om Meghann - så skal jeg jo igang igen, så her kommer en lille beretning om weekenden i det jyske og fynske.

Egentlig kunne det sammenfattes til meget få ord: brrrrr, dryp, fryser, øv, blæst - og flere i den stil - men der var jo også rigtig mange gode momenter.

Stævnet i Viby hos Thorleif, Sofie, Ghita og co. var som altid veltilrettelagt og godt afviklet med fine præmier. Jeg var dog ikke begejstret for systemet med kun at åbne præmieboden til sidst. Det blev sådan noget med at man stod og vogtede på det, man gerne ville have - og i samme sekund der blev sagt GO, så kastede man sig over præmierne som gribbe for at få fat i det bedste.

Mine løb var lidt blandede, og vi løb ind i en stribe felt-problemer, som vi dog har fået rettet op på igen. Tak til Johanna for on-line assistance. :-) Nu skal vi bare have fart på felterne, som tidligere. Samtlige starter var bare super. Ingen tyv-starter overhovedet. Herligt at gå ind på banen med ro. Zippo og jeg fik også lidt gode landsholds-points på kontoen. Det er jeg rigtig glad for - og noget benovet over.

Bent har haft det luxus-problem, at Ticket nu er begyndt at løbe rigtig hurtigt. Så han skal lige huske at handle meget hurtigere, end han tidligere har skullet. Det gav lidt problemer først på weekenden, men rettede sig heldigvis i løbet af dagene.

Nu glæder vi os til Bornholm næste weekend. Det bliver spændende. Og dejligt at komme til et stævne med 1 bane. :-) Så kan vi forhåbentlig følge med i, hvad der sker. Iflg. programmet er der tilmeldt 4 mellem-hunde, og de 3 af os er i klasse 3!

Weekenden sluttede i Odense med Royal Canin Show. Det var en noget blandet oplevelse, og da det regnede temmelig konstant, fra vi ankom lørdag eftermiddag, til sidst på eftermiddagen søndag, så var alle menneskers tolerance-terskel noget lav. Banerne var våde, og en del af dem meget snævre. Posen blev ikke fjernet, hvilket gav lidt problemer for de små hunde. Men rigtig hårdt for arrangørerne af det kæmpe arrangement, hvoraf agility'en kun var en lille del. Der kom næsten ingen publikum, så de kan vist vente sig en klækkeligt underskud.

Here er et lille stemningsbillede fra Odense:


tirsdag den 11. maj 2010

Farvel min elskede Meghann



I dag måtte vi så igen gå den tunge vej til dyrlægen - denne gang med Meghann. Kun knap en måned efter at vi måtte sige farvel til Bessie. Hold da op, hvor det er hårdt.

I et stykke tid havde hun døjet med "hurtig" mave. Vi havde prøvet diverse håndkøbsmidler samt en antibiotika-kur fra dyrlægen, men totalt uden virkning. Men da hun stadig virkede frisk og energisk gik der nogen tid før vi indså, at dette var nok ikke bare "hurtig" mave.

Lørdag til stævnet i Hillerød for 1½ uge siden løb hun med Julie. Hun rev godt nok et par pinde, men ikke noget alarmerende. Men da vi kom hjem var hun totalt drænet for energi. Aldrig før har vi set hende så flad, og derfra gik det kun nedad bakke.

Hos dyrlægen tog de en blodprøve for at checke hende, men det eneste der var entydigt var, at hun ikke optog protein. Hendes protein-niveau var alarmerende lavt. Vi fik fat i noget medicin, som skulle kunne hjælpe, men efter 5 dage var der intet opmuntrende resultat, og der skulle helst have været bedring efter 2-3 dage. Meghann's appetit blev mindre og mindre. Hun spiste en frikadelle, lidt kogt fisk eller lidt leverpostej, men kun fordi jeg madede hende med hånden, og kun for min skyld - ikke fordi hun havde lyst.

Her til morgen nægtede hun totalt at spise, og jeg vidste nu, at der måtte ske noget drastisk. I samråd med vores egen dyrlæge kontaktede vi dyrlæge Annette Spohr på Faxe dyrehospital. Annette er specialist i tarmsygdomme, og hun undersøgte Meghann og foreslog, at vi tog et røntgenbillede og derefter evt. scannede. Røntgenbilledet var utydeligt og svært at tyde - hvilket sammen med hendes ind imellem lidt hektiske vejrtrækning kunne tyde på væske i kroppen, hvilket scanningen til fulde bekræftede.

Hun havde væske i brystkassen og hele bughulen. Samtidig var hendes tarmvægge, som normalt skal måle mellem 2 og 3 mm, helt oppe på at måle mellem 5 og 6 mm. Diagnosen var galopperende cancer i tarmene, og vi valgte derfor at stoppe hendes lidelser med det samme. Det var helt klart for os og alle andre, som kender Meghann, at hun var meget meget dårlig, og jeg er ikke i tvivl om, at hun har haft smerter. Der var ingen grund til at hun skulle lide mere.

Da vi kørte hjem fra Faxe skinnede solen samtidig med at det regnede. Det har selvfølgelig været fordi Meghann skulle bruge regnbuen. Min elskede smukke hund er nu gået op over regnbuebroen for at mødes med Bessie og Siffer og alle de andre gamle venner. Tak Meghann, for alle de fantastiske oplevelser du har givet mig. Du har virkelig lært mig fornøjelsen ved at arbejde med hunde. Og du har mange venner rundt omkring, der også vil savne dig.

Sov godt min ven - og hils de andre.