Hele familien

Hele familien

søndag den 14. juni 2009

Weekend i Vejen

Fredag eftermiddag skyndte vi os hjem fra arbejde. På trods af en kedelig storm, besluttede vi os for at prøve at komme over broen fredag aften som planlagt, og vi kom da også over, selv om jeg synes det var en grim fornemmelse.

Vi kørte Ribehøj Familiepark, hvor vi havde booket plads til campingvognen, da alt andet nærmere var optaget - og det er nok en af de bedste "ups"-ting vi længe har gjort. Magen til lækker campingplads skal man lede længe efter. Se bare billederne nederst i dette indlæg.

Zippo skulle jo nu løbe i klasse 3, og det klarede han i flot stil. AG3 lørdag var meget svær, men også sjov at løbe. Spring 3 søndag knap så svær, men jeg må jo indrømme, at jeg synes det er hammer sjovt at løbe klasse 3 banerne, også selv om vi fik 2 disk, som helt klart var på grund af min handling. Zippo løb fremragende, og gjorde lige, hvad jeg bad ham om. Det gjorde han i øvrigt hele weekenden, så jeg må have været en rigtig dårlig handler, for det var ikke meget, vi ikke blev disket i. :-) Men pyt - vi har haft det sjovt.

Monty har været på toppen. Han nyder tydeligvis at løbe agility og udstråler stor glæde hele vejen rundt. Og Meghann, ja hun har løbet lidt med Julie, lidt med Bent og lidt med mig, men hun er ligeglad, hvem der handler hende - bare hun får lov at løbe.

Ticket har været rigtig god. De fleste af hendes løb ligger nu inden for banetiden, og kun søndag eftermiddag blev hun lidt blomsterfe-agtig. Men da var hun også træt. Rigtig dejligt for Bent, at deres samarbejde nu begynder at fungere fint.

Paddy havde et super løb, og resten af weekenden var han bare en lille have-nisse! Øv!!

Nu har vi booket til ugen efter Jutlandia Cup på Ribehøj. Vi glæder os til at komme tilbage.
Her er vores campingvogn i midten - billede taget fredag aften.
Og her er udsigten fra campingvognen lørdag morgen i sol.
Og er er søndag morgen taget ud gennem forteltet.



1 kommentar:

Sanne sagde ...

Jeg har aldrig tænkt på, at en hund kan blive til en havenisse;0).

Marianne jeg troede ellers at du havde styr på din krop - men åbenbart ikke ifølge Zippo.

Forøvrigt så er den campingplads, da bare for lækker, ihvertfald udfra de billeder i har lagt på bloggen.

Knus Coco og Sanne
www.Cocopaya.blogspot.com