Bent's fødselsdagsgave

Så blev det tid til at hente Bent's fødselsdagsgave: en lille lækker ny hundehvalp. En sheltie, som på stamtavlen hedder "Foula's Story of my Life", og som i daglig tale hedder Liam. Og det er der faktisk flere historier i. 
Han hedder Liam fordi "Story of my Life" er en sang lavet af boybandet "One Direction" - og et af bandmedlemmerne hedder Liam Payne. Intet er overladt til tilfældighederne. 😉

Liam er jo fra Pia, og dels er han Pia's "Story of my life", ud af et kuld med 6 hanner (hvor flere gerne vil have tæver), og flest blå, som Pia en gang for læææææænge siden ikke var såååå vild med. 
Men han er også "Story of our life", for vi har i mange år haft både sheltier og border  collier, og nu sørger Bent for at vi holder den ting ved lige. Og så er han faktisk i familie med Tough'Y (ja, hvem havde set den komme, Pia Skøtt?) Men en af Liam's oldefædre er faktisk den samme hund, som er far til Tough'Y, nemlig Wynset's Meet The Press, aka Mic, som boede hos Bianca Rosenkilde. It's a small world!

Faktisk var det den søndag, hvor vi kørte hjem fra stævnet i Nykøbing Rørvig, at Bent fortalte, at han gerne ville have sheltie næste gang han skulle have hund. Men ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at der 3 uger senere ville være flyttet en sheltie mere ind på matriklen. 

Liam er - som de andre sheltier, vi har haft fra Pia: Zippo, Dazzler, Chinook og til låns: Parade - kæk, sød, sjov, fræk, tillidsfuld, kælen, lidt støjende og hviler rimelig godt i sig selv. Han har på sin første dag været med sin far på arbejde, været inde og sige hej på mors arbejde og været med til agility-træning. Han har indtaget hus, have og hundeflok med den største selvfølgelighed. Det er nemt at se, at han har meget godt med i sin bagage.

Kære Pia - tak for endnu en gang at betro os en af dine guldklumper. Vi lover at passe godt på ham, og det er allerede nu til at se, at Liam og Bent har en helt speciel forbindelse til hinanden. 💙

Stævnesæson for fuld drøn

 Holy moly - jeg kan ikke huske, at det plejede at være så hektisk i maj måned, men jeg skal da love for, at der er kommet gang i stævnerne.

Vi har været af sted nu 4 weekender i træk: Himmerlandsgården, Nykøbing Rørvig, Viby og Ribe. Men jeg elsker vores tossede sigøjnerliv, og jeg kan mærke, at jeg rent mentalt er ved at være ovenpå igen, efter et arbejdsmæssigt hårdt forår. Det betyder heldigvis også, at mine stævnedage ikke længere er disk, disk, disk og disk. Så jeg satser stærkt på, igen i år at skulle udtages til DcH DM. 

De søde damer i køkkenet havde sat pastasalat til side til Bent - i en slikdåse. Det kom der mange sjove kommentarer ud af. 

For godt en uge siden var vi i Viby (Jylland). Bent var inviteret til at dømme sammen med Gert Bruus og 2 udenlandske dommere, så vi pakkede campingvognen og drog mod Jylland. Jeg kan jo i øjeblikket først køre kl. 16, og trafikken var totalt åndsvag, så det tog meget lang tid at komme derop - men så fik vi alligevel landet, lavet campingplads, sat stævnetelt op og fået os lidt aftensmad, så vi var klar til at løbe torsdag morgen. 

Keeper har helt styr på det med campinglivet

Hazel løb 9 løb på de 3 dage, 7 med mig, et med Anders og et med Bent, og det var kun i det sidste af mine egne løb jeg blev disket. 6 ud 7 af gennemførte, på super sjove baner med masser af udfordringer, som jeg sagtens kunne løse, også selv om jeg jo ikke er nogen sprinter. Det var jeg faktisk rigtig stolt af og glad over.

Hygge i haven

Bent er rigtig glad for at være agility-dommer.

Bent løb lidt de dage, hvor han ikke dømte, men Gimli havde svært ved at huske det med felterne - igen! Den bisse!

Den ekstra hjørnetand sidder ud for pilen.

I ugen op til næste stævne måtte Keeper en tur til tandlægen. Den øverste hjørnetand i højre side var ikke faldet ud af sig selv, så den måtte have "lidt" hjælp. Hold nu op, den sad godt fast, og iflg. dyrlæge Peter, så var den under ingen omstændigheder kommet ud af sig selv. Men væk kom den nu, og det er helet pænt og uden problemer. 

Nåh...... min lille hund 💖

Det ser jo temmelig dramatisk ud, når ens hund ligger der med en stor skruetvinge i munden og slange ned i maven, men vi har fuld tillid til Peter, og det gik selvfølgelig super godt. Jeg var med under hele seancen, og Peter forklarede en masse ting undervejs. Det var super spændende. 

Peter arbejder koncentreret, mens han fortæller mig, hvad han laver og hvorfor

Ret hurtigt så det fint ud, og nu kan man ikke se, a der har været en tand ekstra.

Det blev til et par dage som kontorhund for Keeper bagefter, så jeg kunne holde øje med hende. Chefen var på ferie, så vi havde vores kontor for os selv. Men Keeper tog det nu ganske afslappet at være kontorhund. 

Kontorhunden snupper en lille lur

Sidste weekend  var det så Ribe Hundevenners pinsestævne, der stod for tur. Egentlig havde jeg lidt mistet lysten, og det skyldes DKK's nye præmiepolitik. Der uddeles præmier til nr. 1, 2 og 3, uanset hvor mange deltagere, der er i klassen. Så Hazel og jeg kan kigge i vejviseren efter bare en gang imellem at få lov til at komme op og blive klappet af. Og jeg ved godt, at det er frivilligt for klubberne, om de vil følge DKK's præmiepolitik, eller om de vil give mere, men samtidig er de blevet pålagt at skulle betale en del flere penge for registrering af resultater, så det kan være, at det er for dog stadig at få overskud på stævnet. 

Solnedgang søndag aften

Den bedste grund til, at vi gerne ville deltage i Ribe var, at det var Kronch Cup. Vores hunde spiser Kronch fra Henne Pet Food, Og Henne Pet Food havde sponsoreret flotte præmier til vinderne af finaleløbene, så selvfølgelig skulle vi til Ribe og flashe vores Henne-jakker.

Gimli, Bent, Blitz, Keeper, Marianne og Hazel - klar til stævne

Men vi kørte til Ribe. Det tog 4 timer. Det har vi aldrig prøvet før. Trafikken var endnu mere åndsvag denne weekend. Men frem kom vi. Fik slået stævnetelt op og gjort campingvogn klar og spist aftensmad. 

Lidt ost og et glas vin, nye danske kartofler i gryden og kød på grillen - så er livet faktisk meget godt

Lørdag aften kom Andreas forbi. Han havde haft et ærinde i Sønderjylland, og så kunne han jo lige så godt kigge forbi Jernvedlund og få aftensmaden. Det var såååå hyggeligt, synes Keeper.

Keeper og Andreas hygger

Også i Ribe var der 3 løb om dagen, undtagen sidste dag, hvor der var 2 løb plus eventuelt deltagelse i finalen. Og sandelig om det ikke lykkedes for Hazel og jeg at kvalificere os til  vores livs første fælles finale. 

Vi fejrede finale-udtagelsen med 2 is

Efter i en årrække med Zippo, hvor jeg nærmest var "fast inventar" til finaler, så er det faktisk længe siden jeg har prøvet det, men jeg kunne mærke, at det er stadigvæk sk... sjovt med masser af publikum, der hepper og råber. Vi var placeret som nr. 14 ud af 20 til start, og endte på en 9. plads med 2 vægringer. Men alle felterne var der, og den svære slalomindgang gik som smurt! Jeg elsker simpelthen at løbe med Hazel. 

Pavestolt over at  være kvalificeret til finalen

Bent løb 2 løb med Hazel, og jeg løb resten, og igen klarede vi os med en enkelt disk (eller 2 - det kan jeg faktisk ikke rigtig huske), men jeg er ret tilfreds med vores løb! 

Keeper har  check på banen

Nu lader vi så op til en weekend uden stævne!!! Ja ja - det kan faktisk lade sig gøre. 

Stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig

Her med næsen stort set inde i næste weekend, kommer der lige lidt om stævnet hos DcH Nykøbing-Rørvig sidste weekend, hvor jeg fik sat en meget vigtig milepæl.

Dronefoto af stævnepladsen

 

For os er det et stævne med masser af traditioner, og vi plejer at være mange fra DcH Næstved (det var vi ikke i år). 

Hurra, den første AG-udtagelse

Nykøbing’s plads ligger på kanten af en mose, og der plejer at være nattergale. I år var de fuldstændig vilde. De startede allerede midt på eftermiddagen, og fortsatte deres fantastiske sang helt til det blev mørkt. Og i skumringen næste morgen fik den også lige en ordentlig omgang. Nattergalesang minder mig så meget om min barndom, hvor vi kørte i Paradisbakkerne inden det blev lyst, og så sad vi et sted inde i skoven og så solen stå op og hørte nattergalene synge. Det er et fantastisk minde om min far og om min opvækst i Nexø på Bornholm. 

Nattergalen er en lidt kedelig lille gråbrun fugl - men sikke en stemme

Nå, men tilbage til Nykøbing, hvor vi vanen tro havde arrangeret spisning med Rune og Christian. Vi manglede Pia, som også plejer at være med, men Pia blev holdt hjemme af et dejligt kuld hvalpe. Vi tager revanche næste år!

Der slappes af i indhegningen

Sara fra Dogz.dk var på pladsen med sin shop. Jeg vil gerne sige kæmpe tak til Sara for altid at stille op til disse små stævner. Det er så dejligt, at du gider - og at du giver flotte præmie-sponsorater

Man skal aldrig gå ned på udstyr!

Keeper opførte sig rigtig flot. Hun kunne håndtere at være i indhegningen, selv om det var tæt på banen. Hun kunne sagtens klare, at Bent og Gimli løb – men vi valgte dog at være på den sikre side og putte hende i et bur mens jeg løb. Hun var også rundt og udvide sin fanklub og sin vennekreds. Hun snører folk med sit meget kærlige og imødekommende sind. Og så fik hun selvfølgelig kigget agility-tv. Hun legede også med Selfie, og hun er i alle henseender nem at have med.

Keepers allerbedste ven i hele verden er Rune

 

Det største ved denne weekend var dog, at Hazel og jeg fik vores første AG-udtagelse til DM. Vi har nu de 3 udtagelser i spring, og så altså 1 i agility. Det har virkelig været en hård nød at knække, fordi Hazel, som altid har fantastiske felter til træning, har det med at kravle ned ad balance og A-bræt og derefter springe over feltet. Så nu tør jeg igen tro på det. Det var så forløsende, at jeg var lige ved at tude!

Hazel smiler, når hun løber agility

 

Bent's resultater var ikke noget at skrive hjem om. Men til gengæld havde Gimli 8 flotte starter uden tyvstart - og også en del gode ting indimellem. Han var lidt streng med sine felter, så Bent knokler videre med det projekt. 

Gimli i fuld fart ned ad balancen

Denne weekend er det så DKK-stævne i Viby. Det bliver garanteret også hyggeligt!

Tilbage i 2019 blev vi første gang spurgt, om vi ville komme og undervise i agility på Himmerlandsgården. Himmerlandsgårdens træningsweekend er et projekt i DcH kreds 3, og foregår i St. Bededags-weekenden. Ud over agility er der hold i DcH-programmet, rally, hoopers, færdselsprøve, Nordisk spor og rundering, spor, nosework, tricks og flere forskellige temahold. Så kom Corona, og i 2020 og 2021 blev weekenden aflyst.

Heldigvis havde Bent sørget for god transportforplejning til mig. Nye danske jordbær.

Men….. i 2022 vendte verden tilbage til mere normale tilstande, og torsdag før St. Bededag, lige efter frokost satte vi kursen nordpå – ligesom en masse andre danskere, der skulle på forlænget weekend. 5 timer tog det ….. selv om gps’en havde sagt 3.5. Og der var kø hele vejen. Men vi har jo heldigvis de sejeste rejsehunde, som tog turen i stiv pote uden at klage.

Alle hytterne havde pigenavne. Vores hed Anika.

Vel ankommet startede vi med at spise aftensmad, og så kørte vi over og fandt vores hytte. Hytterne var forholdsvis primitive, men lige tilpas til os og vores 5 hunde. Der var et lille køkken med rindende vand, men  ikke toilet. Det var dog ikke særlig problematisk for der var to toiletmuligheder forholdsvis tæt på (og mørkt om natten bag hytten). Vi satte hegn op, så hundene kunne løbe frit, redte senge, flyttede om på møblerne, så vi havde plads til et bur til Keeper og satte stearinlys i vinduerne.

Der var et fint lille køkken i hytten. 

Så gik vi en tur til stranden med hundene. Der var ikke mulighed for at de kunne løbe løse, da der var en fredet fugl, som rugede ved stranden, men de fik en god tur i snor. Senere nød vi aftenen udenfor hytten med et glas rødvin, mens vi talte om, hvad det mon var for nogle hundeførere vi skulle undervise de næste 3 dage.

Tur til stranden.

Lørdag efter morgenmaden mødtes vi med vores hold og aftalte, at vi ville køre ud til DcH Hadsund, hvor vi skulle træne, og der kunne vi tale videre. Det tog ca. 20 minutter at køre derud, og sikke en hyggelig plads. Vi valgte så måske nok den forkerte bane at træne på, da der var en del huller, men der var læ og masser af kaffe på kanden, og hullerne byggede vi os udenom. Kursisterne mødte op – både dem, der boede på Himmerlandsgården og dem, der kom direkte hjemmefra, og der var i alt 7 fredag, 9 lørdag og 8 søndag. Niveauet lå lige fra en hund, der aldrig havde løbet agility før til et par forholdsvis rutinerede klasse-2-hundeførere.

Phew, det er hårdt at være "på" en hel dag. Mor og Keeper snupper en lille lur.

Vi havde hjemmefra lagt et program med banetræning og lidt teknik-nørderi. Der er de der ting, man aldrig får trænet: forkryds, bagkryds, blindkryds, serpentin, fremadsendelser…….. Og hvis man er helt eller forholdsvis ny i agility, så er det saftsusemig svært at huske valsetrinene i et forkryds eller huske at få hunden over på højre side, hvis man primært har trænet lydighed.

Hundene bliver pænt indenfor hegnet, selv om far kommer tilbage fra morgenbad. 

Hundene var meget forskellige: 2 border collier, en labradoodle, to golden retrievere, en puddel, en cairn-terrier, en parson russel terrier og en cavalier King Charles spaniel. Men det var søde og glade hunde, som omgik hinanden på bedste vis.

Bent forklarer, hvor vi kan bruge de ting, vi lige har trænet. 

Hundeførerne var også meget forskellige, men der opstod hurtigt en dejlig hold-ånd, hvor der blev heppet og klappet. Alle gik på med krum hals og prøvede de ting, vi kastede dem ud i. Ingen brok eller sure miner. Kun masser af glade smil. Så er det simpelthen en fornøjelse at være underviser.

For vores egne hunde har det i sagens natur været en lidt kedelig weekend, men de har fået lov til at løbe lidt ind imellem eller være demo-hunde. Og Keeper har igen udvide sin fanclub. 

Fuldmåne over hytterne lørdag aften. 

De 3 dage fløj af sted. Fredag aften gik vi tidligt i seng og sprang natmanden over. Lørdag aften var der Kahout-konkurrence (Qwizz via internettet), og senere endte jeg i en gang brætspil med 5 andre, så der fik vi natmad (tarteletter), mens vi fik afsluttet vores spil. Vi spillede Partners, som er en slags udvidet Ludo med kort i stedet for terninger, og hvor man spiller sammen 2 og 2. Super teknisk og sjovt. Nå ja, vi tabte, min partner og jeg, men det var sjovt alligevel.

I løbet af weekenden fik vi mødt en masse nye mennesker og genopfrisket en del gamle bekendtskaber. F.eks. spillede jeg lørdag aften mod Alfred, som jeg har mødt til agility i Jylland masser af gange. Alfred er 80+, og underviste i weekenden på hoopers-holdet. Sejt gået. Og det er helt fantastisk, at man på den måde kan samle så mange mennesker (ca. 165), som alle sammen har en ting tilfælles: vi har ”hund i blodet”. Og derfra udvikler der sig de smukkeste venskaber og bekendtskaber.

Banen søndag morgen. Ingen vind og masser af sol. 

Søndag fik vi trænet sidste omgang. Vejret var fantastisk, så det var godt for hundene, at det kun var en halv dag. Vi fik ryddet banen væk, pakket forhindringer på trailer og ryddet klubhus. Og så fik vi rødvin fra vores hold, som havde luret, at det kunne vi godt li’. Tak for det, og tak for at vi fik lov til at ”lege” med jer i 3 dage. Det var en kæmpe fornøjelse. Jeres glade smil og jeres hundes logrende haler vil være det, vi længe vil huske fra den her weekend.

Hjemmelavet pizza til frokost søndag.

Tilbage på Himmerlandsgården var der hjemmelavet pizza samt rester til frokost. Derefter blev alle trænere og andre nøglepersoner ”begavet” med en flot kurv, og så var det tid til rengøring af hytten og pakning af bil.

En flot gavekurv til alle trænerne, samt rødvin fra kursisterne. Tak siger vi bare :-)

Uden mad og drikke - duer helten ikke. Her manglede ikke noget. 

Og havde vi så troet, at hjemturen skulle gå nemmere end udturen - ja så tog vi fejl. For et uheld på Storebæltsbroen gav os en times ventetid midt på lavbroen, mens vejen blev ryddet. Øv - men på den anden side, så var vi enige om, at det var ok at holde der, hvor vi holdt, hvis alternativet havde været at være midt i et stort uheld. 

1 time og 22 minutters ekstra transporttid.

Vi har kun ros til arrangørerne. Super fede omgivelser med masser af træningsplads, skov, mulighed for gåture. Fine overnatningsmuligheder, når du kommer med hunde. Eminent forplejning. Det har været en fornøjelse at være en del af trænerteamet bag Himmerlandsgården 2022. Kæmpe klap på skulderen til Lena Berg og Linda Lundh fra Kreds 3 for at være omdrejningspunkt og igangsættere til den her flotte weekend, og stor tak for at invitere os. Vi kommer gerne igen!

Stævnesæsonen er startet

Endelig endelig endelig gik noget, der ligner en normal stævnesæson i gang igen. Det har de fleste hardcore agility-tosser jo nok drømt om i ca. 2 år, og det er fantastisk at være i gang igen. Masser af god agility, hygge på camping og rundt om banen, gensyn med alle vennerne - både med 2 og 4 ben. Det er ganske simpelt fantastisk.

I denne omgang lagde vi du i Løgumkloster sidste weekend. Kloster-stævnet er bare et af årets "must"-stævner, for det er godt afviklet og super hyggeligt. Kloster-stævnet var også rigtig mange gange "første gang" for Keeper: campingvognen, udendørsstævne, mødet med mange hunde..... Men det har hun bare klaret rigtig flot. 

Helt ærligt, så var jeg en lille smule bekymret for, om hun ville tage hegnet let og elegang, og så ellers suse ud over pladsen, men hun kiggede på de andre og blev pænt indenfor hegnet. 

Ved banen var hun lidt utilfreds med at ligge i buret, især hvis Bent eller jeg løb, men hvis hun fik lov til at komme ud, så lagde hun sig pænt ned og kiggede "agility-fjernsyn". Og ja, jeg ved godt, at hun hyrder, men hun ligger helt stille uden at trække i snoren, så det må hun gerne for mig. 

Søndag morgen i Løgunkloster var det sk... koldt, men op ad dagen blev det heldigvis lækkert vejr. Vi måtte dog lige have noget mere flydende vand i vandskålen til hundene. 

Og synet hen over banen på vej til bad var super flot med morgendis og frost på græsset. 

En af de ting, der gør stævnet i Løgumkloster helt specielt er (vi er jo i Sønderjylland): kagerne. Der er altid et kæmpe udvalg af kager, men især hindbærsnitterne er et hit. Jeg vil nu ikke undlade at gøre opmærksom på, at den her drømmekage var også fantastisk. Og sat sammen med 2 lakrids-sild blev det et helt kunstværk.

En anden ting er også, at hvis man løber fejlfrit i et løb, så får man en af de eftertragtede "nullermænd", og der kan godt gå sport i, hvem der kan mønstre flest nullermænd på sit telt. 

Resultaterne var lidt blandede. Hazel er ret på virket af, at jeg er meget meget stresset på arbejde i øjeblikket, så vi arbejder bare på at være glade og komme igennem - sammen. Gimli havde igen flotte starter og gik sandelig hen og vandt AG2 om lørdagen med et smukt og fejlfrit løb. 

Eneste ulempe ved Kloster-stævnet er faktisk, at der er langt hjem med sneglehuset på slæb. Heldigvis var vi tidligt færdige, men sådan er det jo bare. Til gengæld var der kun en times kørsel til denne weekends stævne hos DcH Stevns. Et lille hyggeligt stævne med godt 40 deltagere, masser af sol, hygge i Næstved-lejren og faktisk OK løb. Hazel var fejlfri i begge klasse3-løbene men desværre ikke i de åbne. Jeg synes godt nok, at det der DM hænger i en tynd tråd. Gimli havde flotte starter igen og vandt klasse 2, men med lidt fejl. 

Nærmeste nabo til klubben var en flot figur af Klinte-kongen, der jo nærmest indbød til at sætte 2 hunde op på og tage billeder. Men prøv lige at se alle de små detaljer på træ-skulpturen. Den var meget flot. 

Næste weekend skal vi undervise, og derefter går det løs med stævner igen.