torsdag den 9. juni 2022

Bent's fødselsdagsgave

Så blev det tid til at hente Bent's fødselsdagsgave: en lille lækker ny hundehvalp. En sheltie, som på stamtavlen hedder "Foula's Story of my Life", og som i daglig tale hedder Liam. Og det er der faktisk flere historier i. 
Han hedder Liam fordi "Story of my Life" er en sang lavet af boybandet "One Direction" - og et af bandmedlemmerne hedder Liam Payne. Intet er overladt til tilfældighederne. 😉

Liam er jo fra Pia, og dels er han Pia's "Story of my life", ud af et kuld med 6 hanner (hvor flere gerne vil have tæver), og flest blå, som Pia en gang for læææææænge siden ikke var såååå vild med. 
Men han er også "Story of our life", for vi har i mange år haft både sheltier og border  collier, og nu sørger Bent for at vi holder den ting ved lige. Og så er han faktisk i familie med Tough'Y (ja, hvem havde set den komme, Pia Skøtt?) Men en af Liam's oldefædre er faktisk den samme hund, som er far til Tough'Y, nemlig Wynset's Meet The Press, aka Mic, som boede hos Bianca Rosenkilde. It's a small world!


Faktisk var det den søndag, hvor vi kørte hjem fra stævnet i Nykøbing Rørvig, at Bent fortalte, at han gerne ville have sheltie næste gang han skulle have hund. Men ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at der 3 uger senere ville være flyttet en sheltie mere ind på matriklen. 


Liam er - som de andre sheltier, vi har haft fra Pia: Zippo, Dazzler, Chinook og til låns: Parade - kæk, sød, sjov, fræk, tillidsfuld, kælen, lidt støjende og hviler rimelig godt i sig selv. Han har på sin første dag været med sin far på arbejde, været inde og sige hej på mors arbejde og været med til agility-træning. Han har indtaget hus, have og hundeflok med den største selvfølgelighed. Det er nemt at se, at han har meget godt med i sin bagage.


Kære Pia - tak for endnu en gang at betro os en af dine guldklumper. Vi lover at passe godt på ham, og det er allerede nu til at se, at Liam og Bent har en helt speciel forbindelse til hinanden. 💙

Ingen kommentarer: