Sikke en fantastisk weekend

Hold nu op, det har været en heftig, men fantastisk weekend.

 

Vi startede fredag med træning hos yndlings-Channie sammen med Pia. Som sædvanlig var det super hyggeligt og lærerigt, og vi kørte igen hjem med højt humør og følelsen af, at vi simpelthen bare er pi… gode. Det blev jo ikke mindre hyggeligt af, at Pia’s lille Bindi var med for første gang. Der er nu ikke noget som hundehvalpe! Vi spiste pizza hos Pia inden vi kørte hjem og gjorde klar til lørdagens road-trip.

 

Lørdag havde vi nemlig købt 2 afbudspladser på agility-kursus med finske Jouni Orenius. Bent skulle løbe med Gimli og jeg satsede på Keeper (og havde Hazel med som back-up). Jeg har set Jouni masser af gange til de store stævner i Danmark og til NM og VM, og jeg ved, at han er en lille lynhurtig mand. Så jeg var noget spændt på, hvordan han var i kursussituaionen. Og hold da op, hvor jeg blev positivt overrasket.

 

Måske også fordi han roste Keepers indlæring af de grundlæggende færdigheder, og bare fortalte mig, at jeg skulle fortsætte i samme spor. Det hjælper jo altid noget, når træneren kan lide ens hund. Men også fordi banen var fed, og selv om det var meget som at få undervisning af Channie, så kom der også lidt nye øjne på nogle ting. Gimli’s felter sad igen lige i skabet – og da Keeper var ved at være træt, så fik Hazel lige lov til at brilliere et par gange. Mega fed bane at løbe med Hazel.

Vel hjemme kunne vi igen tømme bil og pakke til i dag, hvor der var C+A-prøver i klubben. Jeg skulle være figurant i eftersøgningen i A, og Bent skulle deltage i C-prøven med Gimli. Og sikke en dejlig dag det blev.

 

Ikke mindst fordi Bent og Gimli fik en 5. plads med 113,5 points, og dermed deres anden halve oprykning til B. Jeg er så stolt af dem. Gimli er ikke nogen nem hund at gå med. Det er lidt lige som at gå med en letantændelig bombe i den ene hånd. Der skal ingen ting til, så eksploderer Gimli af begejstring. Så det er en balancegang. Hele tiden.

Vi tramper banen til - mens dommerne leder efter gode gemmesteder til figuranterne

 

Udsigten fra mit skjul

Der var så smukt ude i skoven i dag

Min dag foregik ude i en skov, hvor jeg puttede mig i skovbunden under et sløringsnet det meste af dagen. Heldigvis var det dejligt vejr, og det blev en hyggelig og lærerig dag, hvor jeg så meget flot hundearbejde – og også nogle kedelige hunde, som ikke gad løbearbejdet. Virkelig underligt at se, når jeg ved, hvor begejstrede vores egne er, når du får lov til at træne eftersøgning.

I morges fik jeg i øvrigt et sjovt minde på Facebook. Jeg elsker Facebook-minder, fordi det giver mig mulighed for at tænke tilbage på hunde vi har haft og gode oplevelser. Men i morges fik jeg et minde om, at det var 25 år siden, at vores første border collie, Bessie, blev født. Så vi har faktisk sølvbryllup med border collie racen i dag. En race, som jeg aldrig bliver træt af. Og som vi i øvrigt har haft til dato i alt 11 af: Bessie, Meghann, Magnus, Zoey, Paddy, Ticket, Blitz, Hazel, Gimli, Delta og Keeper. Hunde som har beriget vores liv med masser af gode oplevelser og fantastiske venskaber.

Bluewyle Basic Rhythm so Blue - Bessie, dronning af Skovvænget 💖

Statera Dogcare Cup

Dejligt at finde "arbejdstøjet" frem igen og tage til stævne.

Sidste weekend deltog vi i – for os – årets første agilitystævne. Statera Dogcare Cup, afholdt i Vipperød i ”Hund360”-hallen.

Det var mega fedt at komme i gang igen – og det var mega koldt.

Begyndende solopgang i Bisserup ved afgang kl. 06.12.

Hallen er en plastic-hal, og de øverste 20 cm under taget står åbne, så vinden, der om lørdagen var rimelig heftig, krøb langs væggen og ned ad nakken på dem, der sad i sekretariatet. Vi måtte pakke os ind i trøjer og tørklæder for ikke at få træk. Men bortset fra det, så var det en lækker hal med godt kunstgræs at løbe på.

Bent og Gimli venter på, at det bliver deres tur til at løbe. 

Vi kom ikke hjem med mange præmier, men med gode løb på spændende baner af VM2023-dommer Anders Virtanen fra Finland, Kalle Karlsson fra Sverige og Gert Bruus fra Danmark. Jeg er kæmpe fan af Gert Bruus’ baner. Denne weekend havde han især en spring 3, som ved første øjekast var virkelig underlig, men som helt klart vandt ved nærmere bekendtskab. Den var fed at løbe, der var gode linier for hunden, masser af muligheder for at handle som jeg gør (uden at løbe alt for meget), og masser af forskellige løsningsmuligheder. En bane som både var sjov at løbe og underholdende at se på for tilskuerne.

Hazels eneste præmiegivende placering var en 4. plads.

Jeg medbragte resterne af en grum forkølelse, som tog meget af min luft og gav mig gummiben, da vi nåede søndag formiddag, men bortset fra det, så nød jeg at løbe konkurrence med Hazel. Hun er så dejlig at løbe med, især når hun som her beslutter sig for at være artig-Hazel (i modsætning til Party-Hazel). Hun kan så mange ting, og jeg må bare sige, at jeg er ydmyg og stolt over vores fælles rejse. Og så bliver det spændende at se, hvor jeg ender med Keeper, og hvor vores agility-rejse går hen, når hun begynder at konkurrere her i løbet af foråret.

Bent og Gimli havde nogle rigtig flotte løb, men stadig desværre ikke helt fejlfri. Gimli’s felter sad lige der, hvor de skulle være. Hold da op, hvor er det dejligt for Bent, som virkelig har knoklet med det. Og det var ikke mange pinde, der røg ned undervejs. Så 2023 skal nok blive en god sæson, hvor de forhåbentlig rykker i klasse 3.

Om søndagen kom Birgitte, Midni og Fanta på besøg. Det udløste et Zarvo-billede.

Birgitte medbragte selvfølgelig også Hazels nevø Noah, så der blev også et Kewstock-billede.

Ud over at løbe konkurrencer, så var der jo alle de andre sidegevinster:

·         Vi mødte en masse mennesker, som vi ikke har set i laaaaaaang tid. Det er så dejligt at mødes med alle agility-vennerne igen.

·         I den finale, der var om søndagen, vandt en af vores kursister fra DcH Næstved finalen for de store hunde. Det var Ilse og Skyfalls første finale, og de var rocker-seje. Eneste fejlfri hund igennem banen! Så jeg måtte knibe en tåre og give Ilse et kæmpe knus. Nøj, hvor vi glæder os til kage.

Ilse og Skyfall med blomster, præmier og de store vinder-smil

·       Der var en butik i hallen, så jeg kunne gå ind og trøste-shoppe. Det blev til en ny sele til Liam og lidt kaninører til hele flokken.

·         Og vi mødte masser af hunde-familie, som selvfølgelig måtte fotograferes.

Solnedgang på hjemturen, incl. Venus og Merkur, som åbenbart er usædvanlig tæt på hinanden i øjeblikket.

Nu glæder jeg mig allerede til næste stævne, som bliver Vilhelmsborg i midten af april.

Og nå ja, der var jo også lige 2 gutter, der skulle have taget et billede til Foula-familien. Det var ikke nemt. Glem alt om "sit - bliv". De pustede sige lige lidt op, men så måtte Frank sætte sig i midten, og så kom der ro på så længe, at jeg kunne tage et billede. Og jeg siger ikke, hvor mange billeder jeg tog for at få bare et, der var sådan nogenlunde. 😂😂😂😂