søndag den 15. maj 2022

Tilbage i 2019 blev vi første gang spurgt, om vi ville komme og undervise i agility på Himmerlandsgården. Himmerlandsgårdens træningsweekend er et projekt i DcH kreds 3, og foregår i St. Bededags-weekenden. Ud over agility er der hold i DcH-programmet, rally, hoopers, færdselsprøve, Nordisk spor og rundering, spor, nosework, tricks og flere forskellige temahold. Så kom Corona, og i 2020 og 2021 blev weekenden aflyst.

Heldigvis havde Bent sørget for god transportforplejning til mig. Nye danske jordbær.

Men….. i 2022 vendte verden tilbage til mere normale tilstande, og torsdag før St. Bededag, lige efter frokost satte vi kursen nordpå – ligesom en masse andre danskere, der skulle på forlænget weekend. 5 timer tog det ….. selv om gps’en havde sagt 3.5. Og der var kø hele vejen. Men vi har jo heldigvis de sejeste rejsehunde, som tog turen i stiv pote uden at klage.

Alle hytterne havde pigenavne. Vores hed Anika.

Vel ankommet startede vi med at spise aftensmad, og så kørte vi over og fandt vores hytte. Hytterne var forholdsvis primitive, men lige tilpas til os og vores 5 hunde. Der var et lille køkken med rindende vand, men  ikke toilet. Det var dog ikke særlig problematisk for der var to toiletmuligheder forholdsvis tæt på (og mørkt om natten bag hytten). Vi satte hegn op, så hundene kunne løbe frit, redte senge, flyttede om på møblerne, så vi havde plads til et bur til Keeper og satte stearinlys i vinduerne.

Der var et fint lille køkken i hytten. 

Så gik vi en tur til stranden med hundene. Der var ikke mulighed for at de kunne løbe løse, da der var en fredet fugl, som rugede ved stranden, men de fik en god tur i snor. Senere nød vi aftenen udenfor hytten med et glas rødvin, mens vi talte om, hvad det mon var for nogle hundeførere vi skulle undervise de næste 3 dage.

Tur til stranden.

Lørdag efter morgenmaden mødtes vi med vores hold og aftalte, at vi ville køre ud til DcH Hadsund, hvor vi skulle træne, og der kunne vi tale videre. Det tog ca. 20 minutter at køre derud, og sikke en hyggelig plads. Vi valgte så måske nok den forkerte bane at træne på, da der var en del huller, men der var læ og masser af kaffe på kanden, og hullerne byggede vi os udenom. Kursisterne mødte op – både dem, der boede på Himmerlandsgården og dem, der kom direkte hjemmefra, og der var i alt 7 fredag, 9 lørdag og 8 søndag. Niveauet lå lige fra en hund, der aldrig havde løbet agility før til et par forholdsvis rutinerede klasse-2-hundeførere.

Phew, det er hårdt at være "på" en hel dag. Mor og Keeper snupper en lille lur.

Vi havde hjemmefra lagt et program med banetræning og lidt teknik-nørderi. Der er de der ting, man aldrig får trænet: forkryds, bagkryds, blindkryds, serpentin, fremadsendelser…….. Og hvis man er helt eller forholdsvis ny i agility, så er det saftsusemig svært at huske valsetrinene i et forkryds eller huske at få hunden over på højre side, hvis man primært har trænet lydighed.

Hundene bliver pænt indenfor hegnet, selv om far kommer tilbage fra morgenbad. 

Hundene var meget forskellige: 2 border collier, en labradoodle, to golden retrievere, en puddel, en cairn-terrier, en parson russel terrier og en cavalier King Charles spaniel. Men det var søde og glade hunde, som omgik hinanden på bedste vis.

Bent forklarer, hvor vi kan bruge de ting, vi lige har trænet. 

Hundeførerne var også meget forskellige, men der opstod hurtigt en dejlig hold-ånd, hvor der blev heppet og klappet. Alle gik på med krum hals og prøvede de ting, vi kastede dem ud i. Ingen brok eller sure miner. Kun masser af glade smil. Så er det simpelthen en fornøjelse at være underviser.

For vores egne hunde har det i sagens natur været en lidt kedelig weekend, men de har fået lov til at løbe lidt ind imellem eller være demo-hunde. Og Keeper har igen udvide sin fanclub. 

Fuldmåne over hytterne lørdag aften. 

De 3 dage fløj af sted. Fredag aften gik vi tidligt i seng og sprang natmanden over. Lørdag aften var der Kahout-konkurrence (Qwizz via internettet), og senere endte jeg i en gang brætspil med 5 andre, så der fik vi natmad (tarteletter), mens vi fik afsluttet vores spil. Vi spillede Partners, som er en slags udvidet Ludo med kort i stedet for terninger, og hvor man spiller sammen 2 og 2. Super teknisk og sjovt. Nå ja, vi tabte, min partner og jeg, men det var sjovt alligevel.

I løbet af weekenden fik vi mødt en masse nye mennesker og genopfrisket en del gamle bekendtskaber. F.eks. spillede jeg lørdag aften mod Alfred, som jeg har mødt til agility i Jylland masser af gange. Alfred er 80+, og underviste i weekenden på hoopers-holdet. Sejt gået. Og det er helt fantastisk, at man på den måde kan samle så mange mennesker (ca. 165), som alle sammen har en ting tilfælles: vi har ”hund i blodet”. Og derfra udvikler der sig de smukkeste venskaber og bekendtskaber.

Banen søndag morgen. Ingen vind og masser af sol. 

Søndag fik vi trænet sidste omgang. Vejret var fantastisk, så det var godt for hundene, at det kun var en halv dag. Vi fik ryddet banen væk, pakket forhindringer på trailer og ryddet klubhus. Og så fik vi rødvin fra vores hold, som havde luret, at det kunne vi godt li’. Tak for det, og tak for at vi fik lov til at ”lege” med jer i 3 dage. Det var en kæmpe fornøjelse. Jeres glade smil og jeres hundes logrende haler vil være det, vi længe vil huske fra den her weekend.

Hjemmelavet pizza til frokost søndag.

Tilbage på Himmerlandsgården var der hjemmelavet pizza samt rester til frokost. Derefter blev alle trænere og andre nøglepersoner ”begavet” med en flot kurv, og så var det tid til rengøring af hytten og pakning af bil.

En flot gavekurv til alle trænerne, samt rødvin fra kursisterne. Tak siger vi bare :-)

Uden mad og drikke - duer helten ikke. Her manglede ikke noget. 

Og havde vi så troet, at hjemturen skulle gå nemmere end udturen - ja så tog vi fejl. For et uheld på Storebæltsbroen gav os en times ventetid midt på lavbroen, mens vejen blev ryddet. Øv - men på den anden side, så var vi enige om, at det var ok at holde der, hvor vi holdt, hvis alternativet havde været at være midt i et stort uheld. 

1 time og 22 minutters ekstra transporttid.

Vi har kun ros til arrangørerne. Super fede omgivelser med masser af træningsplads, skov, mulighed for gåture. Fine overnatningsmuligheder, når du kommer med hunde. Eminent forplejning. Det har været en fornøjelse at være en del af trænerteamet bag Himmerlandsgården 2022. Kæmpe klap på skulderen til Lena Berg og Linda Lundh fra Kreds 3 for at være omdrejningspunkt og igangsættere til den her flotte weekend, og stor tak for at invitere os. Vi kommer gerne igen!

søndag den 8. maj 2022

Stævnesæsonen er startet

Endelig endelig endelig gik noget, der ligner en normal stævnesæson i gang igen. Det har de fleste hardcore agility-tosser jo nok drømt om i ca. 2 år, og det er fantastisk at være i gang igen. Masser af god agility, hygge på camping og rundt om banen, gensyn med alle vennerne - både med 2 og 4 ben. Det er ganske simpelt fantastisk.

I denne omgang lagde vi du i Løgumkloster sidste weekend. Kloster-stævnet er bare et af årets "must"-stævner, for det er godt afviklet og super hyggeligt. Kloster-stævnet var også rigtig mange gange "første gang" for Keeper: campingvognen, udendørsstævne, mødet med mange hunde..... Men det har hun bare klaret rigtig flot. 

Helt ærligt, så var jeg en lille smule bekymret for, om hun ville tage hegnet let og elegang, og så ellers suse ud over pladsen, men hun kiggede på de andre og blev pænt indenfor hegnet. 

Ved banen var hun lidt utilfreds med at ligge i buret, især hvis Bent eller jeg løb, men hvis hun fik lov til at komme ud, så lagde hun sig pænt ned og kiggede "agility-fjernsyn". Og ja, jeg ved godt, at hun hyrder, men hun ligger helt stille uden at trække i snoren, så det må hun gerne for mig. 

Søndag morgen i Løgunkloster var det sk... koldt, men op ad dagen blev det heldigvis lækkert vejr. Vi måtte dog lige have noget mere flydende vand i vandskålen til hundene. 

Og synet hen over banen på vej til bad var super flot med morgendis og frost på græsset. 

En af de ting, der gør stævnet i Løgumkloster helt specielt er (vi er jo i Sønderjylland): kagerne. Der er altid et kæmpe udvalg af kager, men især hindbærsnitterne er et hit. Jeg vil nu ikke undlade at gøre opmærksom på, at den her drømmekage var også fantastisk. Og sat sammen med 2 lakrids-sild blev det et helt kunstværk.

En anden ting er også, at hvis man løber fejlfrit i et løb, så får man en af de eftertragtede "nullermænd", og der kan godt gå sport i, hvem der kan mønstre flest nullermænd på sit telt. 


Resultaterne var lidt blandede. Hazel er ret på virket af, at jeg er meget meget stresset på arbejde i øjeblikket, så vi arbejder bare på at være glade og komme igennem - sammen. Gimli havde igen flotte starter og gik sandelig hen og vandt AG2 om lørdagen med et smukt og fejlfrit løb. 

Eneste ulempe ved Kloster-stævnet er faktisk, at der er langt hjem med sneglehuset på slæb. Heldigvis var vi tidligt færdige, men sådan er det jo bare. Til gengæld var der kun en times kørsel til denne weekends stævne hos DcH Stevns. Et lille hyggeligt stævne med godt 40 deltagere, masser af sol, hygge i Næstved-lejren og faktisk OK løb. Hazel var fejlfri i begge klasse3-løbene men desværre ikke i de åbne. Jeg synes godt nok, at det der DM hænger i en tynd tråd. Gimli havde flotte starter igen og vandt klasse 2, men med lidt fejl. 


Nærmeste nabo til klubben var en flot figur af Klinte-kongen, der jo nærmest indbød til at sætte 2 hunde op på og tage billeder. Men prøv lige at se alle de små detaljer på træ-skulpturen. Den var meget flot. 


Næste weekend skal vi undervise, og derefter går det løs med stævner igen.

















torsdag den 14. april 2022

Stævne på Vilhelmsborg

Endelig endelig endelig var vi tilbage til noget, der ligner normal stævneafvikling og det første af de stævner, der er blevet en del af vores årlige stævnetradition: DcH Risskov's stævne på Vilhelmsborg. Et stævne som jeg havde glædet mig voldsomt meget til, af flere årsager: Vi har regnskabsafslutning på arbejde, og jeg knokler r.... ud af bukserne i øjeblikket, vi havde planlagt hygge og spisning med Anne og Henrik, hvilket er lig med god mad og god snak, og jeg skulle løbe med Hazel.

Så fredag fik vi slået lejr i hallen, gået en tur i de flotte omgivelser rundt om Vilhelmsborg, og så var det tid til dejlig salat og et glas godt vin. Af en eller anden grund står der altid stearinlys på min pakkeseddel til lige netop dette stævne, så der var dømt 100% hygge.


Lørdag gik det løs med løbene, og mit første løb med Hazel var spring åben. Det gik totalt i fisk. Vi var fuldstændig på hver sin planet, og ting, som Hazel plejer at være super dygtig til, virkede overhovedet ikke. Så efter første løb var jeg klar til at pakke sammen og køre hjem! 

Nå, men jeg valgte i stedet for at gå ud og få lidt frisk luft, og i de næste løb gik det heldigvis bedre. Det blev til en del ture ud med Keeper i løbet af weekenden, så hun også synes, at det var sjovt at være til stævne. På en af turene mødte vi Claudia Elsner fra Tyskland med hendes hun Phil (som er købt i Danmark), og så hyggede vi os lidt over "Dansker med tysk hund og tysker med dansk hund". Her er tyske Keeper og danske Phil.


Vilhelmsborg i sig selv er et fedt sted at opholde sig. Den store hal er så stor, at der kan være 2 agilitybaner i forlængelse af hinanden. Eneste minus er, at man skal op og ned ad en rimelig stejl trappe for at komme til og fra banen (og banegennemgang), så det blev til lige omkring 22.000,- skridt både lørdag og søndag.


Når Hazel skulle skridtes af var Keeper for det meste med. De 2 hyggede sig meget og nusser lige så fint rundt om mig. Ikke noget med at løbe langt væk! 


Keeper stiftede også for første gang bekendtskab med hundemassage. I hallen var 2 søde piger fra "Hund i trivsel", som har fysioterapi og massage for hunde. De sørgede for, at Keeper fik en fantastisk positiv oplevelse, og som man kan se på billedet herunder, så var hun helt afslappet, selv om der blev løbet agility næsten lige ved siden af og folk og hunde passerede stedet, hvor vi var.


Ekstra plus på kontoen var det selvfølgelig også, at massøren fandt Keeper i fin stand i forhold til sin alder, og hun fik ekstra pluspoints for at give gode "kysser". Jeg er super glad over, at hun i den grad kan finde ud af at slappe af, selv sådan et sted med masser af larm og aktivitet. 
En ekstra lille plus-ting er, at man på de her 2 billeder virkelig kan se hendes brune farve skinne igennem det sorte. Keeper er registreret med farven "seal", som netop er sådan lidt mørk kaffebønne-farvet. Det ses meget tydeligt her, og hvis man sætter hende ved siden af en sort hund, så er hun helt klart ikke sort.


Når man er en lille hund med til sit første store stævne over flere dage, så bliver man åbenbart meget træt og trænger til at være sig selv. Så er det godt, at man kan kravle ind under en seng på værelset, når nu menneskene synes, at de skal snakke hele tiden - og ikke med mig!


Rent resultatmæssigt var vi begge glade, da vi kørte hjem. Min målsætning var en DM-udtagelse mere, og den fik vi. Godt nok ikke en AG, men vi er da på vej. Højdepunktet var mig var helt klart AG3 søndag, som var mega lang og ret svær, men også med nogle sjove udfordringer. Hazel brillerede og blev nr. 2 (vi var kun 2, der ikke blev disket), og alle de svære ting, de sad lige i skabet. At jeg så kaldte hende ud af slalom, se det er en helt anden sag. 
Gimli var også en stjerne, og fik lørdag den sidste længe ventede pind i klasse 1, og er dermed nu klasse-2-hund. Dygtig Gimse! Og søndag fik han så den første pind i klasse 2. Starterne sidder lige i skabet, og felterne også de fleste gange. Det kan faktisk betale sig at træne systematisk på de ting, man har svært ved. Siger Bent! 


Tak til Risskov-folkene med Kurt Jensen i spidsen for endnu et fint afviklet stævne. Dejligt, at Johnny fra "Naturlig hundemad" havde sin bod, hvor præmiebon'er kunne veksles til lækkerier til hundene (eller man kunne købe, hvis man ikke var så heldig at have vundet noget). Fedt, at Vilhelmsborg efter 2 år er tilbage som et af årets højdepunkter. Vi glæder os allerede til næste år.


søndag den 20. marts 2022

På arbejdstur til Tyskland

Da jeg for godt et år siden blev ansat i Ensinger Danmark vidste jeg selvfølgelig, at Ensinger var et tysk firma. Jeg vidste også, at vi skulle skifte regnskabssystem 3 måneder efter min ansættelse, men oplæringen gik faktisk fint via Teams og en masse gode beskrivelser af arbejdsgangene.

I starten havde jeg også et lidt distanceret forhold til mine tyske kolleger. De var i Tyskland - og jeg var jo i Danmark, men efterhånden lærte vi hinanden bedre at kende, og nu er der en del af dem, som jeg taler meget med, som jeg har fået et rigtig dejligt kollegialt forhold til. 

Nu er der gået et år, så vi skal til at lave regnskabsafslutning for første gang i det nye system. Mine tyske kolleger synes derfor, at jeg skulle komme en tur til Nufringen for at hilse på og høre om mange af de nye procedurer, der skal gennemføres.

Mandag den 14. marts satte jeg mig derfor i en flyver til Stuttgart. Første ændring var: på med mundbind igen - og ikke bare de små tynde, vi har klaret os med i Danmark. Det gik i flyveren, men derefter var det en FFP2-maske, som er både større og tykkere. Phew, hvor er vi heldige i Danmark, at vi ikke har haft det som krav - og at vi allerede har smidt maskerne de fleste steder.


I Stuttgart blev jeg hentet af min søde kollega Ute, som sørgede for at køre mig til fabrikken, hvor jeg fik set mig lidt omkring og fik en hurtig rundvisning udenfor, da det var ret sent på eftermiddagen.
Derefter gik det til hotellet. Jeg var indkvarteret på Hotel Hasen i byen Herrenberg, og alle dagene sørgede søde kolleger for at hente og bringe mig.

Tirsdag morgen vågnede jeg en halv time før vækkeuret ringede, og jeg besluttede mig for at gå en lille tur i byen. Hold nu op, en flot by! Jeg kom op i den gamle bydel, hvor alle husene så utrolig velholdte ud, og som ikke bare var et museum, men et sted, hvor folk boede. Det specielle lys kl. 6 om morgenen gjorde det ovenikøbet til en helt unik oplevelse.


Kirken i Herrenberg kan ses fra næsten alle steder i byen og i omegnen. 

Jeg var helt vild med, at rigtig mange af husene var bygget "udad" - altså for hver etage man byggede op, gik man også lidt længere ud. Det ses meget tydeligt på billedet herunder.



Tirsdagen gik med orientering om selve årsregnskabsafleveringen og så resten af dagen med "pigerne" i bogholderiet. Og så gik vi på indisk restaurant om aftenen. Planen var, at vi skulle på sightseeing i Stuttgart om aftenen, men det regnede ret meget, og vi (især jeg) var vanvittig trætte, så vi spiste indisk, og så var det i øvrigt på hovedet hjem i seng.

Næste morgen var det tåget, og jeg gik ud for at finde nye veje i Herrenberg's gamle gader. 



Onsdagen var planlagt med controlling-afdelingen. Når man er ny controller i Ensinger, så får man sin egen kop med tekst på, og man kan selv vælge en, man synes passer! Det her er min!

Onsdag eftermiddag fik jeg også en super fin rundvisning på fabrikken. Vi så både lagre, produktion, affaldssortering og ikke mindst det imponerende fuldautomatiske højlager. Desværre måtte man ikke filme eller tage billeder. Men det der lager, med 2 kæmpe robotter, der arbejdede uafbrudt, i 20 etagers højde. Det var vildt imponerende. 

Onsdag aften kørte vi med controlling-folkene til Tübingen for at spise. Tübingen har også en smuk gammel bydel, og vi vandrede op til vores restaurant gennem de smukkeste gader. Her er det rådhuset.

Vores restaurant lå ved siden af Schloss Hohentübingen - så vi var lige oppe og vende ved slottet, inden vi gik ind og spiste.


Udsigten fra slottet  var fantastisk, og på billedet kan man se det hvide hus til højre - det er vores restaurant, hvor vi spiste i havestuen.


Restauranten havde det (for mig) lidt svære navn "Mauganeschtle" og var kendt for sine "Maultaschen", som er en slags ravioli. Jeg fik Maultaschen med laks og spinat, og det var vandvittig lækkert. 


Og så var de 2 dage allerede gået. Torsdag startede jeg som de andre dage med endnu en morgentur. Jeg blev først hentet kl. 9, så jeg kunne sove længe og nyde min morgenmad i restauranten. Det lykkedes da også for mig at fare vild på min morgentur, så godt jeg havde "Google maps" ved hånden. 


Hjemturen gik via Amsterdam, og når man som mig ikke er begejstret for at flyve, så er en ekstra tur "op" og "ned" ikke lige det, man drømmer om. Men det gik. 


Desværre fik jeg på den sidste flyvning fra Amsterdam til København vanvittig ondt i mine ører, men jeg gik på arbejde fredag, og synes egentlig havde det ok, bortset fra at jeg stadig gik rundt med hovedet inde i en osteklokke.


I løbet af fredag aften fik jeg det dårligere, jeg hostede og jeg havde ondt i hele kroppen, og lørdag lagde jeg mig med den ondeste influenza jeg har haft i flere år. Så ikke noget DcH Landsmøde til mig. Søndag var det lidt bedre, men ikke godt nok til at jeg ville kunne løbe, så Channie-træningen måtte jeg overlade til Bent, og så tog jeg formiddagen på sofaen. Midt på eftermiddagen fik jeg hevet mig selv ud i luften med de 2 hunde, jeg havde hjemme - og det var faktisk ok.


Så nu tænker jeg, at "tidlig i seng" vil være god medicin for kroppen, så jeg kan forsøge at være frisk og komme på arbejde i morgen.
Selv om de ikke forstår dansk - så sender jeg masser af tak til mine søde kolleger i Tyskland, som sørgede for at jeg fik nogle dejlige dage med masser af god snak, information, viden, grin og god mad. You are the best!