Stævne hos DKK Viby og en weekend med en anderledes slutning

Flyvende Keeper - foto: Tina Hindagaul

Igen i år satte vi kursen mod DKK Viby’s stævne i Kr. Himmelfarts-weekenden. Det er sædvanligvis et DKK-stævne med 3 baner, udenlandske dommere og masser af flot agility, og i år var ingen undtagelse.

Thorleif og hans stab af hjælpere fik igen afviklet stævnet til UG. Ja, der manglede en hjælper hist og pist, men pyt med det. Planlægningen passede. Der var boder, hvor vi kunne trøsteshoppe eller glædesshoppe, der var en massør til hundene, og der var masser af dejligt vejr. Hvad kan man ønske sig mere?

Tough'Y fik osteopatisk behandling

Jo, jeg har faktisk et enkelt ønske. Det er jo DKK’s nye præmie-politik, at der er præmier til nr. 1, 2 og 3, uanset hvor mange deltagere, der er i klassen. Det synes jeg er smadder ærgerligt – af 2 årsager, så den kunne jeg godt ønske mig, at klubberne ville glemme igen.

Dels synes jeg, at vi bør give de nye klasse 1-deltagere lidt anerkendelse for at have startet op. Det kan måske være helt nye mennesker, der aldrig af løbet agility før. De burde have en eller anden form for anerkendelse for en placering som f.eks. nr. 4-5-6, når der er omkring 30-40 hunde i klasserne.

Alle hunde synes, Bent skal have et morgenkys

Flotte rosetter for certifikat og placering som nr. 2

Og dels ærgrer jeg mig også på egne vegne. Hvis vi som eksempel tager den spring klasse 3 om fredagen med den super svære slalomindgang. Rigtig mange deltagere, også af dem, som jeg personligt synes er super dygtige, havde svært ved den, og mange blev disket. Jeg kom faktisk igennem – og endte på en 5. plads. Det er jeg da sk… stolt af, og jeg vil have elsket at blive kaldt op og blive klappet af. Egentlig vil jeg sige pyt med selve præmien (de var alligevel ikke vandvittig spændende), men anerkendelsen – den ville jeg gerne have nydt.

Jeg synes det er en flad og lidt fedterøvsagtig præmiepolitik. Jeg ved da godt, at klubberne lever af de penge, de tjener på sådan et stævne, men jeg ved også fra min egen klub, hvor mange sponsorpræmier, men kan skrabe sammen, ved en ihærdig indsats. Så kom nu ind i kampen igen, og lad os få nogle sjovere præmieoverrækkelser tilbage, hvor vi kan få lov at hylde  de flotte præstationer fra lidt mere end 3 deltagere!  Det er mit store ønske.

Rent resultatmæssigt, så var mine egne præstationer nok præget af, at jeg har været syg med forhøjet blodtryk og masser af næseblod i de sidste 14 dage. Men alligevel er jeg super stolt af mine hundepiger og deres præstationer.

Keeper og Hazel med deres rosetter

Keeper havde sin 3. stævneweekend siden hendes debut, og hun rykker for vildt. Ja, der er stadig meget kaos i vores løb, men der kommer mere og mere kontrol over kaos, hendes slalom sidder lige, hvor den skal, hun får sine felter og hun bliver i start. Så skal resten nok komme. Jeg elsker at løbe med hende. Hun overrasker mig gang på gang, og hvis vi kan holde tempoet, når samarbejdet bliver bedre, så skal hun nok blive til noget.

Keeper i slalom - foto: Tina Hindsgaul

Hazel løb det bedste hun kunne, med mig på slæb. D.v.s. hun løb faktisk også et enkelt løb med Pia. Pia og Hazel har aldrig løbet sammen, men de satte ikke en pote eller fod forkert og kom fejlfrit igennem et flot AG3. Wauw, hvor var det fedt at se. Hazel fik også et par løb med Bent, og der er helt klart mere tempo på, end når hun har mig på slæb. Men det var mig selv, der fik lov til at skaffe det springcert, som tilfaldt Hazel i weekenden. Hold nu op, hvor er jeg stolt af min hund, og også lidt af mig selv, for alt det hun kan – det har jeg lært hende. Nu mangler vi kun 1 AG og et spring cert, så er championatet hjemme, og nu tror jeg faktisk på, at det nok skal lykkes.

Hazel var flyvende

Bent var primært dommer de 2 første dage, så det blev bare til et par løb med Gimli om lørdagen. Men det var til gengæld et par rigtig gode løb, hvor mange ting fungerede. Selv om man kunne frygte, at Gimli ville eksplodere efter 2 dage uden løb, så var han super lydhør og artig.

Keeper på tur ved Lillebælt

Et opstillet billede kan vi jo altid fikse 

Lørdag og søndag skulle jeg ud og undervise agility-træner-aspiranter i DcH-regi. Det gav nogle logistik-mæssige udfordringer, som Anne heldigvis var så sød at være med til at løse. Så fredag aften kørte Keeper og jeg med Anne hjem. Henrik havde lavet dejlig mad til os, og sluttede dagen af med en dejlig tur langs Lillebælt i dagens sidste solstråler. Lørdag morgen kørte Anne så mig til Nørre Snede, inden hun selv kørte videre til Viborg. Tak søde Anne, for din uvurderlige hjælp.

DcH Nørre Snede har en utrolig flot træningsplads

Da vi jo ankom temmelig tidligt i forhold til resten af gruppen, så gik Keeper og jeg en dejlig tur i morgensolen, og da der var kommet nogen i klubhuset, som havde lavet kaffe, så fandt jeg mig et spot i solen med min kaffe og min hund. Der sad jeg så og filosoferede over det sjove der sker, når man tager en flokhund ud af flokken og sender den alene på tur med mor. Det er en helt anden hund. Og det er tydeligt, at Keeper nyder at være alene af sted.

Keeper og jeg nyder roen, kaffen og morgensolen

Dagen gik med undervisning, hvor det denne gang var kursisterne, der skulle undervise fremmødte hundeførere. Desværre fik jeg pudset min næste, og så begyndte det irriterende næseblod igen. Jeg fik det heldigvis hurtigt stoppet, for nu ved jeg jo, hvad jeg skal gøre, men da det kom igen 2. gang, så gik jeg totalt ”i sort”. Jeg kunne ikke koncentrere mig om, hvad der foregik, og jeg tænkte bare på, hvordan jeg kunne komme hjem. Så jeg kastede håndklædet i ringen, meldte på kurset, at jeg kørte hjem og ringede til Bent.

Aspiranter og hundeførere går bane

Igen var logistikken vanskelig. Bent og Pia skulle lige have Pias nye A-bræt ind i campingvognen og i øvrigt pakke campingplads og stævnetelt ned. Og igen var der nogen, der hjalp os. Majken tilbød at hente mig i Nørre Snede, og derefter køre mig til Vejle, hvor vi kunne mødes med Pia og Bent. Det ville passe sådan nogenlunde med tiden. Kæmpe stort tak, søde Majken. Det var så skønt, at du gad køre for mig.

Der kan sagtens være et A-brædt i vores campingvogn

Bent og Pia samler Pias nye A-bræt

Resten af turen var heldigvis ukompliceret. Trafikken var jo ikke slem lørdag. Men vi magtede ikke at begynde at bøvle med A-bræt så sent, så vi koblede campingvognen af og efterlod den hos Pia. Så kørte vi hjem, fik lidt mad – og så begyndte nye løjer, for i campingvognen lå jo rigtig meget, som vi faktisk skulle bruge: medicin, briller, kontaktlinsevædske, telefonladere, Bents høreapparater….. Nå, men vi løste det – og det var mega dejligt at være hjemme og sove i sin egen seng. Heldigvis har jeg ikke haft mere næseblod i denne omgang, men jeg kommer nok til at kontakte øre-næse-hals-lægen i morgen og få en ætsning mere.

Åh, alt det vi skulle bruge lå jo i campingvognen

I dag har været afslapningsdag. Vi har hentet campingvognen hos Pia, fået handlet lidt, ryddet op, slået græs, startet minidrivhuset op, slappet af og drukket kaffe i haven. Kort sagt en helt almindelig hyggelig søndag. Bent har helt klart knoklet mere end mig! I morgen har jeg tænkt mig at prøve at gå på arbejde igen. Bare den halve dag, og så ser vi, hvordan det går. Jeg savner kollegerne og arbejdet – samtidig med at jeg er lidt spændt på, hvordan kroppen og hovedet reagere, men det skal prøves.

Hundeførerweekend på Himmerlandsgården 2023

For lang tid siden – en gang tilbage da det var vinter, blev vi spurgt, om vi havde lyst til at komme op og undervise i agility til hundeførerweekend på Himmerlandsgården igen i år.

Himmerlandsgården i solskin med flaget hejst. Så bliver det ikke meget bedre.

Hundeførerweekend på Himmerlandsgården er et projekt, der har løbet af stablen i bededagsferien de sidste 10-11 år. Der er mange forskellige former for træning: agility, rally, hoopers, DcH-programmets forskellige klasser, nordisk rundering, dog-parcour, færdselsprøve …… og måske mere, som jeg bare ikke kan huske. Vi var der sidste år, og det var en fantastisk weekend, så selvfølgelig ville vi gerne komme igen.

Find hunden i haven 😁

Det spændende er jo så altid, hvor mange der kommer, og om der er nogen, vi kender – og vi må bare sige, at vi blev rigtig stolt af, at på nær 2, så var alle fra holdet sidste år med igen. Så vi må jo have gjort et eller andet rigtigt. De var alle på fortsætterholdet – og så var der en håndfuld nye begyndere.

Det blæste og var ret koldt fredag, så både Sara og Susanne er pakket godt ind.

Bent og jeg delte undervisningen op, så jeg tog begynderne og Bent tog fortsætterne. Vi forberedte os, tegnede baner, læste, hvad deltagerne ønskede sig – og prøvede at opfylde det. Pakkede bilen med masser af tøj, og satte kursen nordpå torsdag eftermiddag. Det blev en laaaaaaaaang tur til Nordjylland. Der var 3 færdselsuheld på Fyn og masser af vejarbejde, men lige omkring kl. 20 landede vi på Himmerlandsgården, fik lidt hurtig mad og fandt vores hytte.
 

Når man har hund med som instruktør, så får man mulighed for at bo en de små fine hytter. Ikke at sengene er meget magelige, men der er mulighed for at sætte hegn op, så hundene kan løbe frit ud og ind. Og i år havde vi fået den hytte, der lå for enden, lidt tilbagetrukket, så vi kunne sætte hegn op ind i lidt skov. Hundene hyggede sig max i deres spændende have.

Selvfølgelig havde vi lys i vinduerne den 4. maj.

Finaledeltagerne i Masterchef 2023

Da alt var på plads, placerede vi os foran Bents PC med et lille glas, for torsdag aften var der finale i Master Chef, og den var vi lige nødt til at få med. Master Chef er et af vores yndlingsprogrammer, og vi har snart set det mange år. I år var det 3 super dygtige finaledeltagere, så det var rigtig spændende, hvem der vandt, og det kunne vi da ikke vente med at finde ud af, til vi var hjemme igen.

En anden speciel ting ved dagene på Himmerlandsgården er forplejningen. 3 dedikerede ”kokke” sørger for, at alt maden er hjemmelavet og lækker. I år var der f.eks. den lækreste hjemmelavede tomatsuppe fredag aften, der var chokoladekager med ”blødende hjerte” og hjemmelavet is til dessert lørdag, og der var hjemmelavede pizzaer til frokost søndag. Der var selvfølgelig også lækre hjemmebagte kager med ud på holdene til eftermiddagskaffen.  Godt vi har gået ca. 20.000 skridt hver dag, for ellers var vi blevet alt for tykke.

Menuen for fredag

Fredag morgen var det op og i gang. Der var morgenmad og velkomst, og så satte vi næsen mod DcH Hadsund, som lagde plads til agility, hoopers, rally og færdselsprøve. Vi fik bygget baner og startet op. Og vi begyndte at spore os ind på deltagerne og deres hunde.

Årets deltagere var en flok dejlige positive og engagerede hundeførere. De var meget forskellige – med forskellige udfordringer både hundemæssigt og førermæssigt, men de ville alle sammen gerne lære og blive dygtigere. De 4 af ”mine 5” kendte hinanden på forhånd, men den sidste blev hurtigt en del af flokken. De var fantastiske til at bakke hinanden op, de jublede, når det gik godt, og de hjalp, når det gik galt. Wauw, en fantastisk flok.

Pizza og rester til frokost fredag

Det store fællesbillede 💓

Og på Bents hold var det nogenlunde det samme billede. Masser af god snak, erfaringsudveksling, hjælp og glæde. Så er det en fornøjelse at være underviser, og det giver så meget energi til os. Ja, vi er da ret trætte efter sådan en weekend, men samtidig har vi fået så meget positiv energi tilbage fra deltagerne, så jeg kommer til at sidde og hoppe på stolen på arbejde mandag morgen.

Lørdag eftermiddag lavede vi holdkonkurrence fælles for de to hold. Selvfølgelig med præmier til det vindende hold. Alle gjorde sig umage og havde det sjovt. Banen var en tredelt bane med en tunnel-sektion, en felt-sektion og en slalom-sektion. Holdene skulle selv fordele, hvem der løb hvilken bane. Og der var kun en hund på banen ad gangen. Bagefter var der mulighed for at løbe en af de andre sektioner, hvis man havde lyst til det.

Formanden styrer med hård hånd pakning af trailer

Tak for masser af gode grin, gode snakke,for at forsøge at gøre det, vi bad jer om, for at dele jeres frustrationer med os, når det ikke gik, for at være søde med hinanden og juble på de andres vegne, og tak for gave. Tak for jer. 😍

Kæmpe tak til formanden (Kirsten selvfølgelig) for at give os gode betingelser at arbejde under. Søde Kirsten – du er et helt fantastisk menneske, og der er ikke mange af din slags. Tak for dig! Vi ses i Ørsted til efteråret.😍

Nu er vi snart hjemme. Jeg tror hundene glæder sig til at komme hjem i egne omgivelser, og vi skal have tømt bilen. Så skal vi nok have et glas rødvin til vores mad og i øvrigt tidligt i seng. Jeg tror også, at både deltagerne og deres hunde sover godt i nat.

Farvel og tak for i år

Så gik der endnu en spændende weekend, og den gik rigtig godt, synes jeg selv. Selv om Gimli mandag i sidste uge sørgede for at gøre det lidt mere spændende end nødvendigt, da han hamrede sit hoved ind i siden af mit knæ. Men pyt, siger jeg - det skal ikke bremse mig! 

Bagagerummet i Andreas' bil var fyldt med blomster og planter

Så fredag brugte jeg på at køre med Andreas ud og shoppe planter til hans altan (og lidt til min terrasse). Det blev til 2 plantecentre, inden vi havde fået det meste af det, der stod på sedlen - og lidt, der ikke stod  på sedlen. Vi kørte til Slagelse, slæbte det op på 2. sal og gik i gang med at plante. 

Så er der jordbær, tomater og blomster på altanen

Heldigvis var det fantastisk vejr, så det var rigtig dejligt at være på altanen. Jeg blev også lige nødt til at prøve Andreas' hængekøje. Den havde jeg hørt så meget om. Det var sjovt at prøve, men det bliver vist aldrig min favorit. Jeg tror, jeg bliver søsyg. Andreas lavede aftensmad til os, og så var det ellers tidligt hjem og i seng, for lørdagen startede tidligt.

Spændende, men jeg bliver søsyg af at vugge

Lørdag skulle jeg for første gang i aktion som kredsinstruktøraspirant i agility. Egentlig har jeg gerne villet være kredsinstruktør i flere år, men p.g.a. interne regler har det ikke været en mulighed. Endelig har nogen dog fundet ud af at bøje og strække reglerne, så jeg kunne komme i gang. Og det er på høje tid, for vi har efterhånden kun 1 uddannet kredsinstruktør i agility hele Danmark - og så 2 aspiranter: mig og Anne. 

Jeg nød solopgangen, mens jeg ventede på at Inger skulle samle mig op i Fuglebjerg

Var jeg spændt? Ja! Var jeg nervøs? Nej! Glædede jeg mig? Åh ja. Jeg elsker jo at undervise. Jeg har efterhånden rigtig meget i min agility-værktøjskasse, og jeg synes egentlig det er ærgerligt, ikke at kaste det ud over nogen. Så det kriblede i mig for at komme i gang. 

Der arbejdes med egne hunde rundt om springvinger. Keeper holder øje med, at alt går rigtigt til.

Så trioen Inger (kredsinstruktør), Anne og Marianne mødtes hos DcH Ikast sammen med et hold kommende agility-instruktører. Anne og jeg delte delen om "indlæring af forhindringer", og det var virkelig sjovt, for vi har alle 3 forskellig tilgang til mange ting. Jeg håber ikke, at vi får forvirret deltagerne mere end vi får uddannet dem. 

Minibanerne var et kæmpe hit

Vi 3 havde medbragt vores egne hunde, for vi skulle overnatte på Klinkenborg Hundezentrum, og så ville det jo nærmest være dybt tåbeligt ikke at leje hallen et par timer og få løbet lidt agility (hvis man kan kaldet det løbe, med mit dårlige knæ).

Keeper checker, om Inger og Anne nu også løber banen rigtigt. 

For mit vedkommende var det Keeper, der vandt turen til Jylland, og jeg er super stolt over, hvordan hun klarede det. Helt alene, uden den sædvanlige backing-group, blandt fremmede mennesker og hunde. Men Keepsen var en stjerne. Hun arbejdede som sædvanlig som en drøm, og ellers lå hun pænt og kiggede på, hvad der foregik.

Helt afslappet Keeper, midt mellem aspiranter og hunde. Hun voksede så meget mentalt den weekend.

Det blev en rigtig fin weekend, synes jeg. Holdet er meget spredt i forhold til, hvad de kan, men de var gode sammen og med hinanden. Det er en flot rigtig søde og rare mennesker, og det er dejligt, når det kan mærkes, at der er masser af hjælpsomhed og omsorg mellem deltagerne. De skal nok blive gode! Forplejningen var fantastisk om dagen, og måske knap så spændende om aftenen, men hvad gør det, når selskabet er godt. 

3 glade hunde på morgentur i det våde græs: Sirius, Keeper og Hiba.

Det var fantastisk at komme i gang, og jeg glæder mig allerede til næste gang om en måneds tid. 

Hende her ........ Hun kravler længere og længere ind i mit💖

Vilhelmsborg

 Der er bare nogen ting, man ikke skal ændre på - og en af dem er, at vi skal til Vilhelmsborg og løbe agility hvert forår. Så vi havde støvet stævnejakkerne af og kridtet skoene - klar til årets første stævne i DcH regi. Og klar til en masse hygge.

Turen til Århus brugte jeg rigtig fornuftigt på at læse korrektur på DcH bladet. Hurra for bærbar pc og internet via mobil-hotspot. Og jeg elsker at være en del af DcH-bladets redaktion. Det er en rigtig sjov opgave, og også en del af det, at lave frivilligt arbejde. DcH-bladet er fuldt af stof, som dels dækker store begivenheder og dels er indlæg sendt ind af medlemmer rundt omkring i landet. Der er lærerige artikler og nyttige tips og tricks. Og så er det et rigtig lækkert blad, som jeg stolt af , når det kommer ud og ligger i klubben.

Fredag aften spiste vi sammen med Anne og Henrik. Vi havde ikke mulighed for at komme til Henriks runde fødselsdag, så den fejrede vi nu med en ordentlig gang tapas og noget god vin. 

Lørdag gik det løs i hallen, og jeg skal ærlig indrømme, at efter første løb var jeg klar til at køre hjem igen. Hazel og jeg var i hver sin verdelsdel, og hun lignede en hund, der får tæv 3 gange om dagen med en bøjle. Vi rejste os dog lige så langsomt i løbet af dagen, og det lykkedes os endda at gennemføre et enkelt løb uden at blive disket. 

Vi hyggede os med Anne og også med Camilla og hendes hunde. Her er det søde Monty, der prøver på at få overblik over situationen. Når man er en stor hund, så er det godt, at der er muligheder for udvidelse af beboelsen opad. 

Lørdag efter løbene var der dømt hviletid. Alle 4 bordere tog sig en slapper (sheltierne var på "ferie" hos Pia). 

Søndag gik meget bedre for Hazel og mig. Her blev vi nr. 3 i SP åben, vandt SP3 og blev disket i AG åben, fordi jeg glemte at kigge efter min hund. Hazel var sit gode gamle "jeg", og hun er på den måde en nem hund at have med. Hun stresser ikke, og hun er ligeglad med andre hunde. Det bliver spændende, hvordan Keeper klarer Vilhelmsborg, når hun skal i gang.

En rigtig sjov og dejlig ting om søndagen var, at mange af dem, vi skal op og undervise i bededags-weekenden på Himmerlandsgården, var i hallen. Nogen løb, nogle hjalp - og nogen kiggede bare. Men de heppede højt på Hazel og mig, når vi løb. Det var så dejligt. 

Det var til gengæld tydeligt, at Gimli blev stresset af de snævre forhold og det høje støjniveau. Lørdag gik det nogenlunde med at huske det med felterne, men søndag var han helt slukket. Det bliver garanteret bedre, når vi kommer ud på græs og under åben himmel. 

Vores hunde er en nem flok at have med, og Keeper har luret de andre af og ligger sig til at sove eller kigger på dem, der nu går forbi. Ingen stress. 

Men en 16. plads, en 3. plads + 2 disk gav alligevel Hazel og jeg en plads i finalen. Det er jeg nu lidt stolt af. I finalen lagde Morten og Saxo ud med et løb, der sad lige der, hvor det skulle sidde. Så jeg justerede mit mål til, at vi skulle ind og have fest (sammen) og blære os lidt med nogen sjov handling. Og det gjorde vi fuldt ud. Det blev til et fejlfrit løb og en 5. plads. Hazel satte ikke en pote forkert, og med mig på slæb kan hun ikke løbe hurtigere. Så jeg er rigtig meget tilfreds med vores indsats i finalen. Og vi glæder os allerede til Vilhelmsborg næste år. 

På det tidspunkt var der ikke mere energi i mine ben, så Bent løb det sidste AG3 med Hazel. Han var den eneste med stor hund, der kom igennem, så den vandt Bent og Hazel, med en lille slalomfejl. Sejt, at hun sådan lige kan finde ud af at løbe konkurrence med en anden end mig. 

Jeg prøvede i øvrigt at finde ud af, hvornår vi første gang var på Vilhelmsborg. Billedet herunder er fra 2006, men det kunne godt være taget i lørdags. Bortset fra, at der er nedgang til banen i begge sider, og der er stadig stole på den langside, hvor der i dag bare er fladt gulv og højt gelænder. Måske er moden for agility-tøj også lidt anderledes, hvis man begynder at nærstudere, men det er ikke meget, der er anderledes. Vi har været med næsten alle år undtagen et år med kennel-hoste og så corona-perioden. Det er sjovt at tænke på.

En lidt anderledes påskeferie

I mange år har vores påskeferie på en eller anden måde været fyldt op med noget "hund", og i mange tilfælde har det været noget agility. Sådan var det ikke i år. Vi havde fravalgt Gåsahoppet i Sverige, og vi havde faktisk ikke rigtig nogen planer, og så alligevel.....

Men her er en lille billedkavalkade fra vores påskeferie.

Middagssøvn i solen i en læ-krog i haven var fantastisk. Skærtorsdag var det bare min plan, lige at slappe lidt af - men inden jeg vågnede igen, var der gået 2 timer. 

Det blev til en del gåture med 1, 2 eller flere hunde. Vi slæber ikke gerne hele flokken forbi Brugsen midt på dagen, hvor der er masser af mennesker på p-pladsen, for vi behøver ikke at reklamere med, hvor mange hunde vi egentlig har. Men de 2 "små" synes også, at det er fantastisk at komme en tur i skoven alene.

Vi passede 4 af Pia's hunde et par dage. D.v.s. vi havde 10 hunde i huset. Var det stressende? Vi lader lige billedet stå et øjeblik. 

Vores lokale fiskemand havde reklameret med stenbider-rogn. Køen var lang, og da Hazel og jeg hørte, at der var udsolgt af den lækre delikatesse, ja så cyklede vi hjem igen. 

Bent fik vasket campingvognen af, så nu er den næsten klar til forårets stævner og ikke mindst til sommer ferie i Sverige. Øj, hvor jeg glæder mig. 

Chinook (vores sheltie, som bor hos Bent's bror og hans kone) fyldte 12 den dag, vi var ude og rydde op i farmors hus. Så vi fik lige hilst og sagt tillykke. Han er en smule tyk, og hans tænder har det ikke særlig godt, men bortset fra det, så er han en glad og tilfreds lille fyr. 

Farmors hus er solgt pr. 1. juni, så der skulle ryddes ud. Det blev til mange sække tøj til genbrug og en del affald til genbrugsstationen. Her er det Marianne's lille affalds-sorterings-station: glas, små husholdningsapparater (vi fandt vist 4 eller 5 hårtørrere), hård plast, pap o.s.v.

Og 2. påskedag er der jo altid familien's dejlige tradition med sammenskuds-frokost hos Kim og Janne. Det betyder som regel også en dejlig gå-tur, som i år gik til Smør-mosen. Det meget lækkert sted. Her er det Cornelius og Ludvig, der viser vej. 

Cornelius var meget opsat på at vise os hulen i skoven, og den var da også et fantastisk "bygningsværk". 

Som "Queen of cheese-cake" var en del af mit bidrag til årets frokost selvfølgelig en lækker cheese-cake. I år en gul version med citron, og pyntet med påskeæg og timian. Jeg fik ros af min bager-nevø, så jeg er meget stolt af resultatet. 

Tak for en god påske til alle, der var en del af den.