En dejlig lang og våd hundeweekend

For et stykke tid siden, tilmeldte vi os til Løvfaldsstævnet hos Ribe Hundevenner. Der havde ikke været nogen stævner siden DcH DM, og vi trængte til at få checket formen i forhold til de justeringer, vi hele tiden laver, når vi træner. Hvad vi ikke tænkte på var, at der var en masse andre, der fik samme gode ide, og når så stævnet finder sted i nærheden af Ribe, ja, så må vi tidligt op. 

Jeg indrømmer blankt, at selv om jeg normalt er morgenmenneske - ja så er 03.30 altså meget meget meget tidligt at stå op. Men, hvis man vil ud af døren til tiden, så er det nu en gang sådan, det er. 

Til gengæld havde vi både vejen og Storebæltsbroen for os selv.  Så de 2½ time gik rimelig snildt og hurtigt. 

Jeg var meget spændt på især Keepers løb, da vi har prøvet at lægge en ny strategi. Keeper brændte tidligere alt sin energi af i første hug, med det resultat, at resten af dagen gik op i gøen, råb og frustrationer. Men Channie havde en teori om, at hun - lige som mennesker kan - gik "sukkerkold". Så nu spiser hun små lækre lette måltider fordelt ud over hele dagen mellem løbene, også til træning. Det er f.eks. Henne Pet Food's laksemousse, blandet med hakket Pemmikan og en eller anden form for elektrolytter. Og umiddelbart ser det ud til, at vi er på rette spor. Keeper havde i hvert fald 3 fine løb - 3 fine disk - men uden den voldsomme stress, som plejer at ramme os begge, fordi hun kører så højt op. I øvrigt synes Keeper jo, at det var dejligt, at mange af hendes yndlingsvenner var i Ribe, så hun overkyssede Rune i hele hans hoved. 

Keeper fandt også ud af, at hvis man hoppede op på bænken, så kunne man kigge over barrieren og ned på banen. Så var der agility-fjernsyn. Det var dog kun lige kort hun fik lov til det, for mellem løbene var hun ude og sove i bilen, så hendes hovede kunne få ro. Keeper er en helt fantastisk hund, hun kan rigtig meget, og jeg er vildt glad for hende, men hun er godt nok en heftig dame. Jeg er glad for, at hun ikke er min første border collie, og at jeg har et godt netværk at bruge af. 

Gimli og Hazel løb også i Ribe. Gimli havde super fint styr på sine felter, og hans starter er også blevet betydelig bedre, så det blev til 3 rigtig fine løb, hvoraf det ene gav en plads i præmierækken. Hazel løb først et fint AG3, men hun havde glemt, at slalom havde 12 pinde! Irriterende - og det gnavede lidt i maven, da jeg startede hendes 2. løb, men det gik heldigvis fint, så der blev også en plads i præmierækken. Da vi nåede til springløbene var mine ben brugt op, så Bent løb spring 3 med Hazel. Et super flot og fejlfrit løb, men desværre var der 2, der var hurtigere end os. Det der sidste cert er godt nok svært at få fat i. 

Præmierne hos Ribe Hundevenner var super fine, og vores 3 placeringer gav den fine bunke herunder. 

Vi havde meldt fra dagens sidste springklasse, og smuttede hjemover ved 17.30-tiden. Bent skulle op søndag og sømme i Vipperød til belgierklubbens VM-udtagelse, og vi kunne godt mærke det der med 03.30 om morgenen. Heldigvis fik vi jo en time ekstra pga sommertiden, så søndag morgen var vi forholdsvis friske. Bent satte kursen mod Vipperød, og jeg blev hentet af Christian, så Hazel og jeg kunne komme til rally-træning i klubben. Det var simpelthen et hold seje hundefører og hunde, der modstod regnen og trænede i en time, men bagefter lignede vi alle nogle små druknede mus. Der var dog stadig smil over hele linjen, for det havde igen været en god time, som Heidie havde sat sammen til os. 

Christian satte mig af igen i Bisserup, og så var det, at min søndag blev rigtig sjov. For jeg havde da glemt min nøgle, da jeg kørte om morgenen. Og naboen, som har en ekstranøgle, var ikke hjemme. Og den anden nabo, som har nøgle til naboens hus, var heller ikke hjemme. Jeg prøvede, om jeg kunne åbne klaplemmen i havedøren, men nej. Til sidste måtte jeg skrive til Bent, som heldigvis foreslog mig at ringe til Andreas. Nå ja, hvorfor havde jeg jo ikke tænkt på det. Så Andreas kom og låste sin mor ind. Dygtigt barn - eller ...... måske var det bare pay-back-time for de gange, vi har været den anden  vej med en nøgle. 

Resten af søndag eftermiddag foregik på sofaen - hvis jeg da kunne få plads. 

Om aftenen kom Andreas, og Gimli glemte for et øjeblik,at han ikke var nogen lille skødehund. 

Næste weekend står den på klubmesterskab hos DcH Næstved. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag med masser af aktivitet og masser af snak. Så håber vi bare, at vejrguderne er mere med os end de var denne søndag. 

I 2 år har vi været så privilegerede at få lov til at undervise til Hundeførerweekend på Himmerlandsgården i bededagsferien. Og vi har haft den store fornøjelse, at langt de fleste på holdet i 2023 var gengangere fra 2022. Men da store bededag jo nu officielt er afskaffet, ja så fandt de søde mennesker da bare ud af, selv at lave et agility-kursus, og Bent og jeg tog gerne turen til nord-Djurs for at tilbringe en weekend med glade søde mennesker og hunde. 
Med dejlige energiske Kirsten som primus motor og tovholder, ja så var der simpelthen ikke en finger at sætte på de ydre omstændigheder. Vejret var godt hundevejr, pladsen var god og jævn at løbe på, maden var fantastisk og deltagerne positive og indstillet på at prøve at gøre det, som vi havde planlagt. Så kan man ikke ønske sig mere. 

Campingvognen er på plads og hundene har indtaget udkigsposten.

Fuldmånen var fantastisk fredag nat.

Men solopgangen var også flot. 

Deltagerne var inddelt i 2 hold, og denne gang tog Bent de let øvede mens jeg tog de øvede. De er nu efterhånden alle sammen så dygtige, at det er lige før vi kan lave et stort hold - men så bliver der nok for meget ventetid. Vi havde forsøgt at finde/tegne baner, der indeholdt nogle af de ting, der rører sig i agility lige nu, og vi er imponeret over den indsats, der blev lagt for dagen. 

Kirsten og Batman giver den gas!

Men en ting er det rent agilitymæssige - en anden ting er maden! Og her vil jeg godt sige, at vi var ude i noget, der ligner gourmet agility. Lækker lækker mad både til frokost og aften med flotte salater og masser af hjemmebagt brød. Uanset hvordan jeg laver salat, så kan jeg ikke få det til at se sådan ud. 

Der var absolut grundlag for at spise alt for meget 😇

Kronen på værket lørdag aften var en kæmpe (og jeg mener kæmpe) stor skål citronfromage. Åh, hvor jeg følte mig hensat til min barndom, hvor vi altid fik forloren hare og citronfromage til min fødselsdag. Min all-time-yndlingsdessert. 

Sæt i gang - der er rigeligt til alle.

Mellem træningerne blev der hygget og snakket. Selvfølgelig mest hund, men også alt muligt andet. Her er det Bent og Michael, der som de eneste haner i hønsegården måtte holde sammen mod alle os høns.

De ser kloge ud, de 2. 

Pigerne hygger på bænken, mens de har pause. Det mærkes tydeligt, at her er en flok mennesker, der har det godt med hinanden. 

Der hygges og drikkes kaffe.

Vi sluttede af med en lille for-sjov-konkurrence, hvor alle gav den max gas, uanset om det var nye eller mere garvede hundeførere. 

Sidst på eftermiddagen søndag var det slut, og folk forlod pladsen. Vi havde dog taget fri mandag og valgte at blive. Først fik hundene en ordentlig luftetur på motor-cross-banen, som var nærmeste nabo. Det bløde underlag var virkelig oplagt til at spæne i, og der blev godt nok spænet igennem. 

Af sted det gik - og væk var de!

Om aftenen hyggede vi i campingvognen, spiste rester, spillede kort og gik tidligt i seng. Hundene var flade efter at have kigget på agility i 2 dage og efter løbetur på cross-banen. Så der var helt ro i lejren.

Hvem mon vinder den her? Vi var faktisk lige gode.

Kæmpe stor tak til jer alle for at være dem I er! Det er en fornøjelse at være sammen med jer og jeres dejlige hunde. Jeres gode humør og gå-på-mod gør det til en kæmpe fornøjelse at være underviser. 💖

Og nå ja,  stort set lige efter, at alle andre end os var kørt, så kom der mail fra arrangørerne af Hundeførerweekend på Himmerlandsgården. De har ændret lidt på konceptet, så det kan puttes ind i en almindelig weekend, og de ville bare lige høre, om vi ville være en del af holdet igen. 

Vi er så klar!

Godnat fra campingvognen.

DcH DM 2023

Med den bedste sponsor i ryggen er vi klar til årets DM

 

Der er vist ingen, der kender mig, som ikke ved, at jeg elsker simpelthen DcH DM. Og det gør jeg af mange årsager: Der er masser af flot hundearbejde i en hel perlerække af discipliner: rally, lydighed i forskellige sværhedsgrader, agility, IGP - det er der det hele. Der er festlig indmarch med orkester og faner. Der er masser af boder, som sælger alt muligt, man slet ikke vidste, at man manglede. Der er gensyn med mennesker og hunde, som vi ikke møder så ofte. Der er hele følelsesregistret: spænding, glæde, irritation, ærgrelse, begejstring, koncentration .....

Når man får den bedste "held-og-lykke-dims" fra den sødeste Pia, så kan det ikke gå helt galt.

Jeg må dog sige, at starten i år blev lidt blandet. Vi satte telte op fredag i gråvejr, og lørdag morgen silede regnen ned. Der er dog en udbredt god stil blandt deltagerne, så langt de fleste stiller op til indmarch med faner og hornorkester. 

Søde smilende Jamii var skilteholder for kreds 6.

Og heldigvis stilnede regnen af lige så stille i løbet af formiddagen. Der blev sagt velkommen af formænd og borgmester, og lige så stille kunne vi forberede os til at skulle i gang. Heldigvis var banen ikke så glat, selv om det havde regnet hele formiddagen. Der var dog en enkelt hundefører, der valgte ikke at løbe. Men heldigvis var vi forskånet for uheld.

For os er det altid ekstra dejligt, når vores sponsor Henne Pet Food har stand på pladsen. Dels, så er standen bemandet med søde Beatrix og Peter, og de to får udleveret rigtig mange vareprøver og solgt en del i løbet af sådan en weekend. Og dels, så ved Hazel, at når man har løbet, ja så skal man hurtigst muligt hen på standen og have en godbid (eller 5) af Beatrix. 

Hazel hjælper Beatrix med at pakke ud fredag eftermiddag

Rent løbsmæssigt blev det en rigtig god weekend. Min første målsætning var at komme  direkte i A-finalen. Og med et fejlfrit springløb og et gennemført AG-løb med 2 fejl, ja så var den hjemme. Min anden målsætning blev så, ikke at blive diskvalificeret i A-finalen, men der kiksede jeg. Jeg trak Hazel forbi et spring (100% min dummefejl), og inden jeg fik hende tilbage, ja så havde vi fået 3 vægringer, og dermed var vi disket. Men resten af løbet var godkendt!
Det var i øvrigt gode baner lavet af Thomas Ammitzbøl og Hans Peter Dinesen. Banerne havde fint flow og mange forskellige handlingsmuligheder. 

Hazel smiler altid, når hun løber agility

Billederne herover og herunder er taget af Charlotte H's fotografi, som var på pladsen søndag. Charlotte havde taget masser af billeder af hunde i fart, men aldrig af agility. Det slap hun bare super godt fra - og hun endte også med at blive helt forelsket i at tage agility-billeder. 

Fin teknik over springet

Overnatningen i år var på Comwell Bygholm Park Hotel. Det var ok - men ikke imponerende. Værelserne var meget meget små, og vores lå lige ud til en meget trafikeret vej, hvor tung trafik sørgede for støj hele natten. Og en skarp gadelygte sørgede for at oplyse min hovedpude. Derudover var alt jo som derhjemme: Hazel i mors fodende og Gimli ved siden af fars seng.

Vi sover helt som vi plejer

Og ja, vi havde kun Hazel og Gimli med, for Pia havde snuppet resten af banden. Kæmpe stor tak, søde Pia. Det gjorde vores weekend så meget nemmere. Og de to vi havde med var nogle stjerner til at være på hotel. De tog trapper, elevator og virak fuldstændig cool. Jeg var så stolt af dem.

Pænt, stille og roligt op ad trapperne til 2. sal.

Et absolut "must" når man er til DcH DM er billedet foran faneborgen. Det er et imponerende syn, og selv om Hazel faktisk ikke gad blive fotograferet lige der, ja så er her "billedet" 2023.

Øh, siger Hazel, jeg gider faktisk ikke fotograferes. Jeg er træt!

Og der er jo mange ting, der ikke skal ændres på - en af dem er, at dommerne til A-finalen tager "fint" tøj på. Det giver lige et ekstra lille twist. Og det er da to flotte fyre: HP og Thomas. 

Søndagens dommerduo

Søndag synes jeg, at Hazel sprang lidt underligt, så jeg besøgte Michael fra "Hundekælderen". Han gav Hazel en ordentlig omgang, og det var virkelig sjovt at følge hendes udtryk fra at være "det her er altså ikke så rart" når han begyndte et sted, og så til "Ah, bliv ved", når han fik løsnet det, der sad fast. Hazel lavede helt salige smalle øjne og stod nærmest og faldt i søvn med hovedet på min skulder. Det var virkelig godt. Michael havde også fingrene i Gimli, der løb ind i en balance for en lille uge siden og ikke var helt rengående. Men trylle trylle - og så var Gimli så god som ny.

Hazel smiler mens Michael behandler

Og inden man får set sig om, ja så er weekenden ved at være gået. Så manglede bare den traditionelle udmarch og præmieoverrækkelsen. Ved udmarchen går alle fanerne samlet lige efter orkestret, og det er simpelthen et smukt syn, der stadig giver mig gåsehud. 

Præmieoverrækkelsen er forholdsvis hurtigt overstået, men det er ret fantastisk at høre jubelen fra de forskellige klubkammerater rundt på pladsen. Blandt de store hunde havde vi det rigtig hyggeligt, men vi skulle også vente til allersidst i år, så der var god tid til hyggesnak og grin.

Tak til Horsens for et fint afviklet DM. Der er jo altid noget, man kan tænke over til næste år:

• Flot tombola med vanvittig mange flotte præmier (og nogle mærkelige også)
• De må ikke løbe tør for frokost søndag inden kl. 13 - det er jo først der, vi har tid til at spise.
• Jeg synes det var ærgerligt, at IGP var flyttet sådan lidt væk i et hjørne udenfor selve pladsen, for det var kun dem, der virkelig interesserede sig for det, der fandt dem. Det er jo normalt en publikumsmagnet ligesom agility.
• Dejligt mange stande med både ting at købe og forskellige behandlere.
• Dårlig/manglende skiltning på vej til pladsen.
• God og velspillende garde. Bortset fra, at deres fanfarer ved præmie uddelingen var lidt triste.

Tak til vores klub, DcH Næstved, for altid at bakke op om de hundeførere, som I sender afsted til DM. Det er en fornøjelse at repræsentere DcH Næstved, for vi har en super god klub med god ledelse og godt sammenhold. Vi håber dog, at lidt flere har mod på at prøve at komme med til DM i 2024.

DM-holdet 2024: Minna med Cognac, mig med Hazel, fanebærer Freddy og Thomas med Morgan.

Koralbryllupsdag - og agilitystævne

I dag, søndag den 10. september 2023, er det 35 år siden Bent og jeg blev gift i Høm kirke. Men for et stykke tid siden fik Bent en dommerinvitation til denne dato - og det blev vi enige om, at det var bare helt ok, at fejre vores bryllupsdag på agilitybanen - det er jo alligvel der vi er, det meste af vores fritid. 

Så vi havde inviteret den nærmeste familie til frokost lørdag. Desværre havde Andreas lagt sig med Corona (Jo jo - det eksisterer stadig), og min svoger Søren havde for længst lagt andre planer, så vi var en lille sluttet kreds - men vi hyggede os og spiste dejlig mad. 

Jeg havde lavet det lidt tapas-agtigt med dampet laks og tunmousse, forskelligt kød og saltbagte kartofler, ost og panne cotta. Det var en rigtig hyggelig og dejlig dag, og vi fik dejlige gaver. Nogen kender åbenbart vores smag. 

Ina (min søster) og sluttede dagen med en svømmetur, og jeg var forundret over, hvor varmt vandet stadigvæk var. Det var såååååå lækkert. 

Bent havde købt 35 røde roser til mig, og dem fik jeg lørdag formiddag, så de kunne komme på bordet til frokost. Men lørdag aften blev jeg overrasket med det fineste smykke med en lille sølv-koral. Tak 💖 Vi snupper 35 år mere. I bund og grund er vi jo vandvittig privilegerede ved at have samme fritidsinteresse, nemlig  vores hunde. Det gør det altså nemmere at køre land og rige rundt til konkurrencer, når  vi begge synes, at det er det, der er sjovt. Det havde været sværere, hvis den ene af os var mere interesseret i fodbold. 

Søndag morgen stod vi op 04.45 (jeg hader simpelthen, når der står 04.xx på vækkeuret), spiste hurtig morgenmad, luftede hunde, tog bad, og satte kursen mod Odense. Bent skulle dømme til DcH Højme's dobbelt åben-klasse stævne og Fynsmesterskab, og det var som altid hyggeligt. Det var sjovt at de 2, der fik lige netop den sidste udtagelse til DM, her på det sidste mulige stævne. Der var nogen, der var rigtig rigtig glade. Mine egne resultater med Hazel var lidt blandede. Dagens første klasse er vi fejlfri og bliver nr. 2, resten af dagen havde vi småfejl og prøvede ting af, så det blev ikke til flere placeringer, men heller ingen disk.

Igen denne weekend havde vi vareprøver med fra Henne Pet Food. Det er altid sjovt at tale med folk om foder og godbidder, og alle hunde elsker Kronch-godbidderne. Og når man ikke er ret stor, så må man op i kassen for at finde de rigtige poser. 

Nu skal vi lige have lidt lækker med og så venter hverdagen igen i morgen. 

Sensommerstævne i Sorø

Sensommeren viste sig fra sin bedste side, da Sorø Hundevenner afholdt Sensommerstævne i weekenden. Solen var næsten for heftig, men den er jo dejlig, så længe den er der, og på den her tid af året, er det bare om at nyde de lyse solfyldte timer. 

Der var inviteret en finsk og en portugisisk dommer. Finnen var Ville Lukka, som jeg for år tilbage har konkurreret mod til NM, hvor han løb med en koiker. Portugiseren kan jeg ikke huske navnet på, men han er heller ikke en, jeg har lyst til at møde igen. Hans baner var ikke lige min kop the - og der var mange, der gav udtryk for det samme. Klasse 1 banerne var mega svære for unge ivrige hunde, og på stort set alle hans baner var der dårlige linier. Søndag morgen havde jeg faktisk slet ikke lyst til at køre til Sorø igen, for lørdagen havde være mega kedelig, og jeg havde faktisk slet ikke lyst til at løbe agility.

Hazel - foto: Tina Hindsgaul

 

Nå, men op på hesten igen fru Larsen, så vi kørte til Sorø igen, og heldigvis for det, for der gik det noget bedre for mig og Hazel. Keeper var stadig alt for vild. Lille Keeps har brug for noget mere træning og stabilitet, inden hun skal løbe stævner igen.

Keeper - foto: Tina Hindsgaul

Det gode var, at Bent virkelig fik taget sig sammen til at få nogle ordentlige starter med Gimli. Og det gav så også pote med placering i 2 ud af 4 løb og en pind i bogen. Det var så dejligt at se, at de fik lov til at vise, at de kan så meget sammen. 

Bent og Gimli på præmiepodiet

Hazel var "party-Hazel" om lørdagen men gode gamle "artig-Hazel" igen om søndagen. Bl.a. vandt vi den ene AG3-bane med 1 vægring og en fejl i slalom, som den eneste, der kom igennem. 

Artig-Hazel med sin roset

Men som sædvanlig var der masser af snak og hygge langs ringsiden. Vi havde prøveposer fra Henne Pet Food med og fik mange gode snakke om foder og godbidder. Det er bare en fornøjelse. 

Der gik en masser af prøver på Kronch og foder ud af kasserne

Og så fik vi familiebesøg. Om formiddagen af Bent's bror Steen og hans kone Bente - og om eftermiddagen kom Steen igen, denne gang med hans barnebarn Lili. Lili eeeeeeelsker hunde, så hun hjalp mig med at passe på Hazel mens vi pakkede sammen, og så gik hun med Hazel, da vi gik op til bilen. Hazel var blid som en engel og så ud til at befinde sig godt i Lili's selskab.

Lili og Hazel

Vi fik endelig også taget det familiebillede, som vi har talt om i lang tid, nemlig Gimli med mor og søster. 3 grumsede på stribe. 💙💗💗

Gimli, Halina og Ilya

Sorø-folkene var dygtige til at afvikle stævnet. Der var lidt forsinkelse lørdag, men søndag var vi færdige i fin tid. Stor ros til dem. Nu er der kun 1 stævne mere før DM, og så går vi mod efteråret og i trænings-mode. Det er jo også dejligt.