fredag den 12. juli 2024

DKK stævne i Højme - en weekend med mange aspekter

Det er ikke mange DKK-stævner vi har været til i år, men vi havde tilmeldt Hazel og Keeper til DcH Højme's internationale DKK-stævne, hvor det også var meningen, at Hazel skulle løbe hold. 
Vi havde også lovet Pia at passe Livi, Izmoo og Uha, så de måtte med til Højme. Der var godt læs på bilen. Heldigvis går de 3 bare ind i vores flok, som om det var deres egen, også selv om det var på minimal plads i campingvognen. Ingen ballade med nogen hunde her. 


Vejrudsigten var ikke alt for fremragende - men fredag startede i flot sol. 
Desværre var der en del problemer med strømforsyningen. Fra centret havde man sendt 380v strøm ud i fordelerkassen, og det ødelagde en del ting, bl.a. vores omformer-boks i campingvognen, og vi har hørt om andre, der fik ødelagt bl.a. en mobillader og en elektrisk køletaske. Øv bøv - men heldigvis har forsikringen lovet at dække reparationen, og vi har fået lavet en midlertidig løsning, så vi ikke får problemer i sommerferien. 
Vi havde hentet fredagstapas hos Pernelles Madunivers  i Slagelse. Det var en super fin platte, til bare 259,- kr. for masser af mad. Det eneste man selv skulle sørge for var brød. Der var meget forskelligt kød, ost, pølse og tilbehør, og vi blev rigeligt mætte. Vi kan bestemt give Pernelle's tapas de bedste anbefalinger.


Uha fandt hundenes "luftmadras", og den blev hun så glad for, at hun lå på den,  hver gang hun havde mulighed for det. Sjovt, for ingen af vores egne hunde er særlig begejstret for den. 


Planen var, at et antal hunde skulle sove i bilen, men vejrudsigten lovede rigtig skidt vejr, så vi havde det ikke så godt med at have hunde i bilen. Så måtte der en lille omredigering til i campingvognen, og vup vup, så  var der plads til 8 hunde om natten. Lidt crowded måske - men bedre, end at nogle af dem skulle sove i bilen i regn, blæst og torden.


Hazel manglede stadig det der sidste dumme spring-cert. Efterhånden havde vi prøvet nogle gange, og jeg var efterhånden der, hvor jeg ikke orkede at tænke på det mere. Hun var dog kun meldt til i springklasserne, for man ved jo aldrig.
Første springklasse lørdag blev vi disket (tror jeg), men nr. 2, ja der var vi godt nok fejlfri. Jeg ved jo, at Hazel er ikke "den hurtigste knallert på havnen", så jeg tænkte ikke sådan konkret på, at "nu var den der nok" - før en eller anden halvvejs gennem klassen gjorde mig opmærksom på, at jeg faktisk lå nr. 2 efter Hanni og Cuba, der allerede var springchampion. Så blev det alligevel så spændende, at jeg blev nødt til at gå rundt om banen, mens jeg kiggede på de sidste løbere - med den der ambivalente fornemmelse, at jeg ønsker jo ikke noget skal gå galt for nogen, men alligevel blev jeg lidt lettet, hver gang en af dem fik en fejl. Og sandelig, om den ikke var god nok: Hazel fik certet og blev dermed dansk spring champion. Tak for super flotte rosetter med både "bling og brullianter".


Sidst på eftermiddagen lørdag blev det regn og torden, så arrangørerne valgte at flytte en klasse til om søndagen og aflyse hold-løbene. Ærgerligt, for det havde været vores holds chance for at forbedre plads. Og lørdag nat blev vi ramt af det lovede uvejr. Heldigvis holdt både campingvogn og fortelt til blæsten, men på selve stævnepladsen røg der et par telte. Der er 3 vigtige ting at huske, når man sætter stævnetelt op og der er lovet uvejr:
  1. Husk at pløkke ordentligt
  2. Husk at lyne alle lynlåse helt ned
  3. Og lad være med at ligge yderst i den retning, hvor vinden kommer fra. 😉

Til stævnet var Michael fra Hundekælderen til stede, og da vi havde mistanke om, at Blitzepigen var lidt øm i sin ryg, så fik vi Michael til at kigge på hende. Ganske rigtigt var der noget, han heldigvis kunne rette på. Vi fik så også kigget på Keeper, og der var også lidt at pille i. Men hvor Blitz jo tydeligvis nød behandlingen, så tænkte Keeper kun på, hvornår hun kunne komme væk. Heldigvis har Michael et fantastisk godt "tag" på hunde som Keeper, så det blev alligevel en rigtig god oplevelse for hende. 


Og nå ja - så var der jo Gimli. Gimli gik fra sin mad fredag aften - ikke noget han gør ofte, men dog ikke noget, der foruroligede os voldsomt. Men han spiste heller ikke lørdag, og han blev mere og mere sløv og apatisk, og hans øjne var helt tomme. Søndag morgen turde vi ikke vente mere, og Bent fik en tid hos Årslev Dyrehospital, der heldigvis lå temmelig tæt på stævnepladsen. Og det var nok en god ting. For Gimli havde et infektionsstal tæt på 100 (det skal normalt være under 10). Han havde feber og var en smule dehydreret, så han fik væske og en ordentlig omgang antibiotika. Phew, han lever livet farligt, den unge mand. 
Heldigvis virkede det ret godt, og i løbet af søndagen blev han mere og mere sig selv. Til aften spiste han i hvert fald ris og A38 med stor fornøjelse. Nu er der vist ikke nogen lommepenge til ham det næste stykke tid. 


Så det endte med at blive en weekend, hvor mange forskellige følelser kom i spil. 

Allerede i dag (fredag) kom den fine glas-ting fra Højme. Kæmpe stort tak til DcH Højme for den flotte erindringspræmie, og for super hurtig ekspedition. Det er fantastisk at modtage den så hurtigt. 




søndag den 30. juni 2024

En hård uge - og en "fri"-weekend

For godt en uge siden satte vi næsen mod Svendborg for at deltage i DcH Svendborgs dobbeltstævne. Bent skulle være dommer, og vi havde Pia og alle hundene med i bilen, så der var godt med læs på. Men Bent er jo 100m.-mester i at sætte ekstra bure i bilen, så på nær ét, så var der en hund i hvert bur. 

Vi havde sat Majken på opgaven: at købe ind til tapas - og det er virkelig noget, Majken er rigtig god til. Så da både alle telte var sat op, så hyggede vi os med tapas og rødvin i forteltet. 

DcH Svendborg har en af Danmarks flotteste træningspladser. Kæmpe stor og med masser af varieret natur. Der er masser af plads til at lufte hunde, også uden snor (hele området er indhegnet), og hundene nød virkelig at få en ordentlig spænetur. 

Lørdag var lidt kold og kedelig, men søndag morgen startede med den smukkeste blå himmel. Og begge pigerne var klar til dagens løb.  

Og rent resultatmæssigt skal jeg bestemt ikke klage.
Hazel fik, hvad hun kom for - nemlig den manglende udtagelse til DcH DM. Hazel er nu udtaget til både DKK og DcH DM i agility, og det bliver Hazels 6. og  mit 15. DcH DM i streg (bortset fra det aflyste år under corona). 
Keeper, ja hun styrer for vildt. Hun har nu 2 DM-udtagelser (1 af hver slags), så nu tænker jeg, at det kunne være sjovt at forsøge at få hende med til DM også. Keeper rykkede i klasse 2 for en måned siden, og hun har allerede 2 springpinde og 1 i AG. 
Keeper debuterede i konkurrencer 29. april 2023. Underligt at tænke på, at for et år siden var jeg ved at opgive at løbe med hende. Jeg har kigget på hendes resultat-statistik i DcH, og der er i 2023 1 (et) løb med 0 fejl, der er rigtig mange disk, og så er der nogle løb med fejl. Men i 2024 er bøtten godt nok vendt. Shit, det bliver sjovt det her - og jeg kan mærke, at for hver gang jeg har løbet med hende, så bliver jeg dygtigere til at håndtere hendes fart og hendes stres. Og der er bare gået 1 år og 2 måneder siden hendes debut.


Ud over at minde hunde har løbet fantastisk, så vil jeg også gerne rose Bent for at have lavet nogle af de bedste baner han har lavet i mange år. Det var en kæmpe fornøjelse at løbe dem. Det er tydeligt at se, at du nyder rollen som dommer, og din måde at styre banen og ombygningerne på er en fornøjelse at overvære. Tak 💕

Søndag aften satte vi kursen mod Næstved og den årlige ZAG-camp. I år med 3 spændende udenlandske dommere: Marko Mäkeläs fra Finland, Jouni Orenius fra Sverige og Neil Ellis fra England. Et virkelig stærkt team, så jeg glædede mig helt vildt. 
Vi fik campingvognen sat op igen, så vi var klar til 3 dage med forhåbentlig masser af læring og gode oplevelser. 


Mit valg til kursus var Keeper, og hvis hun så kørte træt, så kan jeg jo altid tage Hazel. Men Keeper klarede det så flot, helt til sidste løb på sidste bane onsdag. Jeg er voldsomt imponeret over, hvad hun har præsteret - og så i næsten 30 graders varme hver dag. 
Første dag var hos Marko. Hans energi var så smittende og hans bane var bare sååååå sjov. Der var masser af ting, jeg gerne ville prøve, og masser af rigtig lange afstande. Nogle ting klarede vi - og noget var svært. Men masser af inspiration til fremtidig træning. 


De hunde, der ikke var på kursus, sørgede for at passe på, at min seng i campingvognen ikke savnede mig for meget. Vores hunde er så nemme at have med. Ikke noget brok eller ballade. Kun hvis nogen uforvarende kom for tæt på hegnet, så fik de et vuf med på vejen. 


Dag 2 var Jouni. Jeg må sige, at om formiddagen kunne det godt mærkes, at der var en flok, der havde hygget sig om aftenen. Ærgerligt, for jeg har været på kursus hos Jouni tidligere, hvor det var super godt. Og med al respekt - når man er betalt instruktør på sådan et kursus, så bør man være "på" næste dag, uanset hvad man har foretaget sig aftenen før. Heldigvis blev det lidt bredre efter frokost - men stadig sammenlagt ret skuffende. 
Keeper klarede stadig alle udfordringerne fantastisk - jeg havde bare ønsket mig noget mere konstruktiv feedback end: "prøv at løbe banen en gang til". 


Til gengæld var jeg giga begejstret på sidste dag hos Neil Ellis. Endelig en, der forstod at tale til min indre nørd. Holy moly, hvor vi blev udfordret, fik lektier for, fik forklaringer og masser af værktøj til agility-værktøjskassen. I'm in love - og jeg håber voldsomt meget, at nogen arrangerer et kursus med Neil i Danmark, hvor jeg får tilbudt en plads. Jeg er SÅ klar igen!
Tak til hold 3 for godt sammenhold, gode grin og masser af god snak. I var så dejlige at tilbringe 3 dage sammen med, og vores hunde gik fint med hinanden. Det gør jeg gerne igen. 


Det jeg faktisk var ret imponeret over med alle 3 undervisere var, at de uden problemer håndterede forskellige niveauer på både hunde, førere og skader. Hvem kan løbe, og hvem kan ikke? Hvem kan handle på afstand, og hvem kan ikke? Hvem kan alle de fancy ting, og hvem kan ikke. 
Men jeg tror Christian har ret, når han siger, at næste år får alle deltagere udleveret en rulle sports-tape ved indchekning. Der gik mange sjove optapeninger rundt på pladsen, og der kom flere, som dagene gik.

Så var der lige 2 dage på arbejde (min krop var rigtig glad for mit stille-siddende arbejde), og så var det weekend. Fri-weekend! Altså fri for hundeaktiviteter, men bestemt ikke "fri". Der er jo en del glæder ved at være hus- og have-ejer, og det her var så weekenden, hvor vi gik amok. Største fordel ved at arbejde i vores have er, at man kan altid se, hvor man er kommet til.

Bent startede med hækken foran huset. Den blev ca. halvt så høj og halvt så bred. Pludselig kunne vi se bilerne på vejen. Og det samme gjorde sig gældende med den anden hæk bag huset. Phew, der var mange brombær-ranker og andet sjovt i - men hold da op, hvor det blev pænt. 



Mine opgaver var så lidt anderledes. Dels skulle græsset slås. Og dels skulle der plukkes jordbær til fryseren, så jeg har noget at putte i min morgen-havregrød til vinter. Det blev dog kun til 3,5 kg. (sidste år havde vi 8), for rigtig andre end mig havde fået den samme gode idé, så der var alt for mange mennesker i den jordbærmark. For slet ikke at tale om børn, der løb rundt mellem rækkerne og trampede på planterne. Hm..... der stak den sure kone vist lige sin næse frem 😉


Belønningen for mig var til gengæld fantastisk: årets første havbad. Vandet var til min store overraskelse ret varmt, og der var næsten ikke andre end mig i vandet. Havde jeg vidst det, så havde jeg taget hundene med, men jeg forventede faktisk, at stranden ville være fuld af mennesker i det varme vejr. 


I dag har vi så sovet længe, hygget med morgenmad i laaaaang tid, lavet kontorarbejde, kigget ud på regnen og nusset rundt. Hundene sover og nyder roen. Regnen er kommet og gået, men vi er bare glade for, at vi blev færdige med haven i går. En ny uge venter forude - og om ikke så lang tid er det tid til sommerferie. 

søndag den 9. juni 2024

Ude i noget (forholdsvis) nyt

I dag har vi bevæget os lidt ud af vores komfort-zone og deltaget i en rally-konkurrence hos DcH Kalundborg. 


Bent og Gimli får kommentarer fra dommeren efter begynder-banen.

Bent deltog med Gimli og jeg deltog med Hazel. Vi træner jo - med stor fornøjelse - rally hver onsdag aften. Det er en sjov og udfordrende sport at træne med sin hund. Der er mange forskellige øvelser som skal udføres med hunden både på venstre og højre side. Og nogle gange skal man virkelig holde hovedet koldt, når man går bane. Der kommer vores mange års banegennemgang fra agility os til gode. Men det kan godt  være svært alligevel. 

Hazel på vej ind i kegle-skoven

Vi gik først en begynder-bane. Hazel gik lidt for hurtigt fra en "sit" (faktisk nåede hun vist ikke at få rumpen helt ned i græsset, før føreren bad hende gå), hvilket kostede os en mistet øvelse, og så et par små-nusserier. 


















Bent lavede en enkelt øvelse om, hvilket kun koster 3 point (i forhold til mine -10 for en mistet øvelse), så jeg var godt klar over, at Bent lå bedre end mig, men det er alligevel aldrig rigtig til at regne ud, hvordan det er gået. 

Gimli og Hazel foran banen

Derefter gik vi en åben bane - der kan alle deltage, både begyndere, øvede og eksperter. Den var svær men sjov. Vi lærte mange ting af at gå den bane. 

I begynderbanen blev jeg nr. 4 med 85 points, men Bent kastede sig ind på 2. pladsen med 91 points. Mega godt gået af Bent og Gimli.

I  den åbne bane blev Bent nr. 11 og jeg blev nr. 12. 

DcH Kalundborg havde skaffet flotte præmier og lavet fine rosetter, så det var de store smil, der var fremme hos vinderne. 

torsdag den 30. maj 2024

Stolt med stolt på

Ja, det er nærmest sådan, jeg kan beskrive følelsen efter de 2 sidste weekender. Og ja, det handler selvfølgelig om hunde - mine hunde. 

I pinsen var vi traditionen tro til Kronch-cup hos Ribe Hundevenner. Jeg jagtede stadig det sidste spring-cert med Hazel, og Keeper skulle selvfølgelig også løbe. Det var weekend nr. 2 i træk med 3-dages stævne, så jeg var spændt på, hvor trætte hundepigerne (og jeg) var, men det gik over al forventning. 

Vel ankommet fredag eftermiddag fik vi en rigtig dejlig plads, lidt i et hjørne for os selv. Hvor heldig kan man være. Der er mange campingvogne i Ribe, og de holder meget tæt, men det her var lige, hvad vi havde håbet på.


Eneste forstyrrende element var den nedlagte indhegnede tennisbane ved siden af os. Ind imellem luftede folk hunde der, men det meste af aftenen var det nu søde Maria og Oliver, der løb rundt med deres kæpheste. Gimli synes det så enormt spændende ud.


Og selvfølgelig, når det er Kronch-Cup, så er Henne Pet Food på pladsen med standen. De betyder, at Hazels (og også lidt vores - men mest Hazels) rigtig gode veninde Beatrix skal besøges rigtig mange gange i løbet af en dag. Faktisk er det sådan, at når vi er kommet ud af banen efter et løb, så vil Hazel gerne bare løbe hen til Henne-standen og få guf af Bea. 


Vi var noget spændte på, hvordan Blitz ville klare 2 weekender i streg væk hjemmefra. Hun er efterhånden ved at være en gammel pige, og det er vigtigt for os, at hendes liv skal have kvalitet, så længe hun er hos os. Men Blitz klarede også weekend nr. 2 (og i øvrigt også nr. 3) uden problemer. Hun fandt en solstråle i min seng, og så boblede hun der, det meste af tiden. Og hun sover så tungt, eller hører så dårligt, at jeg kunne komme helt ind i campingvognen og tage billede af hende, uden hun opdagede, at jeg var der.


Hvordan var vejret i Ribe? Fantastisk! Bent var indsender det meste af tiden. Et job han i øvrigt hyggede sig rigtig meget med. Der blev gået mange 1.000 skridt - og knæene holder stadig. Men solcreme? Nej, den havde han glemt. 


Keeper vil også gerne besøge Henne-standen, men hun skal samtidig lige holde øje med, hvad der foregår på banen. Og når nu vi har fat i Keeper, så er der altså noget, der er faldet på plads i hendes lille kønne hoved, her efter 3. løbetid. Hold nu kæft, hvor hun er sjov at løbe med. Nem at håndtere på pladsen, upåvirket af al virakken, sikker på felterne, eminent i slalom. Love her to pieces!


Jeg tog så en beslutning i Ribe, tog Hazel ud af de åbne klasser og lod Keeper løbe dem i stedet for. Jeg kan jo ikke løbe uanede baner. 5-6 stykker, så er min krop brugt til lidt over maximum. Så jeg må jo spille mine taktiske kort rigtigt. Og det gav bonus den her gang, for Keeper kvalificerede sig til finalen som 2. bedste store hund. Wauw, siger jeg bare. 


I finalen blev vi disket, primært fordi jeg var for tung i r.... - men hold nu op, en fornøjelse at løbe finale med Keeper. Hun kan klare presset, publikum, tilråb og hujen. Og hun holder stadig fokus. Jeg følte mig hent hensat til "de gode gamle dage" med Zuper Zeje Zippo, som også var en fantastisk finale-hund. Og Keepers og min fælles rejse og først lige begyndt. Holy Moly, det bliver sjovt, det her. 

Sidste weekend var vi så på besøg hos DcH Herrestrup. En lille glad flok fra DcH Næstved, som hyggede sig sammen. Vi spiste i det medbragte store telt, og vi filmede, hujede og krammede. Hold nu kæft, hvor det er noget vi kan i Næstved. 


Lørdag fik jeg besøg af Lennart og Connie. Lennart og jeg var kærester, da jeg var først i tyverne. Lennart havde ryddet op i gamle billeder og fundet en stak med mig og mine forældre, og dem synes han, at jeg skulle have. Åh, hvor var det skønne minder. Prøv lige at se på det her billede fra 1979. Var der nogen, der sagde Jytte Abildstrøm? Og så de der briller? Tak tak, hvor er jeg glad for, at I gad køre til Herrestrup med de billeder til mig. 


Nå, men tilbage til hundene, der igen gjorde det fantastisk. Jeg løb 12 løb denne weekend. 3 disk, og resten var placeringer i top 3. Det er næsten ikke til at rumme. Der var et kæmpe udvalg af flotte præmier at vælge imellem, så vi kørte hjem med fine medaljer, masser af godter til hundene. Og lidt til mor: en bog og en flaske god rødvin. 


Keeper får jo normalt ikke lov til at ligge og kigge på banen, men her ligger hun pænt og venter, mens jeg bliver helt klar til at gå. Hun er bare så nem at have med. Ligeglad med alle andre hunde, bare hun kan se agility-fjernsyn. 
Denne weekend fik hun så sin 2. pind i spring klasse 2, så nu har vi 1 agility-pind og 1 spring-pind. Jeg havde forestillet mig, at vi skulle hygge os i klasse 2 i år, så måske ender det med. at jeg bliver nødt til at lave fejl med vilje for ikke at være fejlfri. Det er jeg bare ikke så god til. Mit konkurrence-gen tager totalt over, når først jeg er i gang.


Hazel fik 2 DM-udtagelser i agility, så nu mangler vi bare en, og det er lige meget, om det er spring eller agility. Så jeg tænker, at den skal vi nok få. Til gengæld har vi så aftalt, Hazel og jeg, at efter DcH DM, så løber hun senior. Hun skal gerne holde mange år endnu og bevare glæden ved at løbe agility, så det har jeg besluttet. 

Foto: Tina Hindsgaul

Højdepunktet på weekenden var agility åben søndag. Alle mine søde klubkammerater holdt vejret, mens jeg løb med Hazel, men hun var fint fejlfri og indenfor tiden. Men så kom Keeper, og selv om vi bruger tid på felterne, så var hun altså fejlfri - og 5 sekunder hurtigere end Hazel. Helt vildt! Heldigvis gik det ikke ud over Hazels DM-udtagelse. Og jeg måtte lige fælde en tåre, da det gik op for mig, hvordan det var endt. For det er da fantastisk. I mit hoved er Keeper jo stadig bare en lille baby. 
Begge hundepigerne har løbet fantastisk denne weekend. Det er vist godt, at der nu er et par uger, til vi skal til konkurrence igen. 


Så selvfølgelig måtte vi fejre med sushi og bobler. Ikke, at det er nemt, at komme ind i centrum af Sorø og hente sushi med sneglehuset på slæb, men det holder ikke Bent tilbage. 


Så nu er det om at blive klar til næste weekends kredsinstruktør-eksamen. Det bliver helt underligt med en hel weekend siddende indendørs, men det bliver nu også dejligt, at få det overstået. 

tirsdag den 14. maj 2024

Tjuhej, hvor tiden flyver

Når jeg kigger tilbage i tidligere blogindlæg, så kan jeg se, at dette tidspunkt på året sker der rigtig meget, og jeg får ikke altid opdateret bloggen lige så hurtigt, som jeg burde -.men her kommer i hvert fald lidt fra de sidste par uger.

Jeg har i år sagt ja til at deltage på et hold til DKK-stævnerne, da holdløbsbanerne er meget korte, og jeg har fået den kæmpe fornøjelse at være med på holdet Sjællands Vilde Vovhunde med Katarina, Hanni, Lone og mig. Desværre har vi i hvert fald lige p.t. skiftet Lone ud med Sarah, da Cocio blev skadet sidste weekend. Altså desværre for Lone - men kæmpe fedt at få Sarah med på holdet. 

Da metoden for afvikling af holdløb er ændret til en stafet, så inviterede Lone til stafet-træning fredag den 3/5. Det var super fedt, for der dukkede masser af spørgsmål op. Da Bent skulle dømme holdløb i Viby den efterfølgende weekend, ja, så fik han også lov til at komme med og øve sig. Tak for et godt initiativ Lone - det  viste sig at være rigtig godt givet ud. 


Lørdag var hjemmedag, hvilket altid betyder masser af små projekter, der er blevet skubbet og skubbet og skubbet .......  men jeg skulle i hvert fald en tur ud gennem skoven for at komme til Skælskør og handle. Jeg elsker simpelthen den tid på året, hvor bøgen stadig er helt lys grøn, men vores vej ud af Bisserup bliver nærmest til en tunnel, fordi bøgetræerne lukker helt af for oven, når de springer ud. Jeg glæder mig hvert år til det syn. 


4/5 satte vi også (lige som mange andre) lys i vinduerne for at mindes befrielsen - selv om jeg stadig har sådan en lidt bornholmsk ambivalent følelse - for Bornholm blev jo først befriet næsten et år senere. Men det skulle nu ikke afholde os fra at tænde et lys for dem, der ikke kom hjem igen efter 2. verdenskrig. 


Søndag prøvede vi at jagte det der sidste springcert, som Hazel mangler for at blive champion. Vi tog til Pawfections klasse 2-3 stævne, og jeg kan faktisk ikke sætte en finger på Hazels løb. Vi havde 2 springløb. I det ene viste jeg hende over et forkert spring (dumme mig), og i det andet gled hun og væltede pinden af et spring. Bad luck - men vi var tæt på, så det skal nok komme. Det blev da også til en enkelt præmie i et af agility-løbene. Og Hazel synes det var fantastisk at  være alene i byen med både mor og far. 


Og ja, så har vi altså handlet campingvogn igen. Vi trivedes overhovedet ikke med den vogn, vi købte sidste forår - og især ikke med den franske seng. Så da vi i Vejle fandt en god vogn med enkeltsenge, ja, så var beslutningen ikke så svær. Vi har fået fantastisk god service hos Vejle Caravan-center, der bl.a. leverede vognen i Bisserup mandag den 6/5 og tog den anden med retur. Uden at det kostede ekstra. Dem kan vi kun anbefale!


Allerede onsdag kom den nye  vogn i brug, da vi kørte mod DKK Viby til et af årets store gode stævner. Det føles bare så rigtigt og meget meget bedre end med den anden vogn, og vi har sovet herre-godt i den. Selve indflytningen tog heller ikke meget mere end en halv time, hvorimod vi stadig ikke var kommet helt på plads i den anden vogn. Det var et godt bytte. 


Bent skulle være dommer, og i forhold til hans dårlige knæ gik det rigtig godt. Det blev til godt 80.000 skridt på de 4 dage (onsdag til lørdag) uden problemer med knæene - men med ømme lår! Det er fair nok.


Hazel og jeg jagtede stadig væk det der spring-cert, og stadigvæk uden held. Vi er tæt på, men der er hele tiden en eller anden lille detalje. Det skal nu nok komme. 
Keeper var tilmeldt i AG-klasserne, og på dag 2 lykkedes det for hende at komme fejlfrit igennem en klasse, som vi vandt, og dermed var hun berettiget til at løbe i klasse 2. Jeg følte også at vi var klar til det, men det gik nu alligevel lidt i koks den sidste dag, hvor vi begge var trætte, og hvor springene jo så også var 5 cm højere. 


Selvfølgelig skulle jeg prøve at få et godt billede af hund, fører og roset, men da der samtidig blev råbt temmelig højt i højttalerne, ja så ville Keeper bare meget hellere putte og få et kram. 


Det lykkedes dog heldigvis at få et ordentligt billede - så vi kunne prale behørigt til den tyske familie (altså Keepers familie). 


Vores nabo på campingen er pudel-folk, og de havde købt en beton-pudel. Nu er Gimli jo i forvejen svært begejstret for naboens pudler herhjemme, så han gik totalt i koma over den der figur. Han var sikker på, at det var en ny hundehvalp til ham. Tja..... hvem er det nu, der siger, at border collier er en af verdens klogeste racer? 


3 dage med masser af sol, røde næser og arme, 5 gode dommere og masser af fede baner. Super hjælpere, banebyggere og officials. Viby-stævnet gled som sædvanlig "nice and smooth" uden de store udfordringer. Ja, jeg var presset over at have 2 løb lige oveni hinanden, men det løste sig jo. Tak til Thorleif og hans crew. I gør det stadig fantastisk, og det er en fornøjelse at deltage i jeres stævne.


Fornøjelsen blev selvfølgelig endnu større ved at vores sponsor "Henne Pet Food" havde stand på pladsen, så vi havde hele weekenden dejligt selskab af Peter og Bea. Tak til Henne Pet Food for godt foder og lækkert guf til vores hunde. I er noget helt særligt! 

Lørdag aften satte vi så kursen mod Sjælland igen. Vi så ikke noget af det nordlys, som ellers åbenbart har været så flot, men vi havde en fantastisk solnedgang. Så er det bare at få vognen pakket og klargjort til Ribe næste weekend.