En helt fantastisk uge

Det har været en helt fantastisk uge. Mindre kan ikke gøre det. Ja, der er Corona - og ja, det er faktisk også kommet tæt på. Men det har alligevel været en fantastisk uge. 

Jeg har nemlig fået arbejde. Gennem det sidste halve år har jeg nok søgt omkring 50 jobs. Nogle af dem har jeg været super kvalificeret til - og alligevel er jeg ikke kommet til en eneste lille bitte samtale. På opfordring fra fagforening og jobcenter opsøgte jeg et netværk i Næstved, der hedder Senior Erhverv, og det viste sig at være en god ting.

Via Senior Erhvervs jobdatabase blev jeg for små 2 uger siden sat i forbindelse med firmaet Ensinger Danmark A/S i Ringsted, og i mandags kørte jeg fra Ringsted med ansættelseskontrakten i lommen. Glad og stolt over, at jeg alligevel formåede at få et job, og ikke bare et job, men et spændende job i en virksomhed, hvor det lyder som om der er en dejlig tone blandt medarbejderne, og hvor jeg nok skal få "kam til mit hår". Men det er jo der, jeg trives bedst. Jeg glæder mig meget til at starte hos Ensinger efter nytår. High performance plastløsninger | Ensinger (ensingerplastics.com).

Da jeg kom hjem fra Ringsted havde Bent sat flag frem og hentet blomster - og næste dag dukkede der også en smuk buket op (selvfølgelig i yndlingsfarven - rød) fra de sødeste venner. Tak 💖

Så nu er det snart slut med hver dag at gå lange ture med de her 2 piger. Det har ellers været min medicin og min terapi mod kedsomhed. Frisk luft og den dejlige natur vi har her omkring Bisserup.

I den periode, hvor jeg har været ledig, har jeg flere gange mødtes med Jytte (som vi har trænet agility med for år tilbage). Jytte og jeg har taget nogle dejlige traveture, hvor vi - ud over motionen - har fået snakket om meget forskelligt. Jeg kommer til at savne mine ture med Jytte, men vi sluttede af med en virkelig dejlig tur på Næstveds gamle kaserneområde og ud omkring Rønnebæksholm. Tak for mange gode ture og god snak, Jytte 💖

Torsdag var det så blevet Andreas' fødselsdag. Men da Andreas og hans søde svigerfamilie har været uheldige at blive ramt af Corona, så er Andreas i isolation i familiens sommerhus. Så det var en mærkelig fødselsdagsfejring. Vi kørte ud med en pose med lidt lækkert aftensmad og hans fødselsdagsgave. Det blev pænt stillet på trappen, og så gik vi (uden at røre ved noget som helst) om i haven, hvor vi så på et par meters afstand kunne "vinke tillykke". Det var på en eller anden måde meget hårdt. Vores børn bliver jo ved med at være vores "børn", uanset hvor voksne de bliver - og jeg indrømmer, at jeg synes det var hårdt, at mit barn skulle holde sin fødselsdag alene i et sommerhus. Men han er sej - og de er heldigvis alle ved at være symptomfrie igen, så mon ikke han kan flytte hjem igen inden jul? 💖

Fredag har Bent jo tidligt fri, så eftermiddagen bød på en dejlig tur i skoven, ud omkring Holsteinborg og tilbage i solnedgangen. Jo jo - den var god nok, der var faktisk en sol, der kunne fremtrylle den flotteste solnedgang ud over havet. Det så nærmest ud som om der var nogen, der havde lavet et stort bål. 

Lørdag blev det så min fødselsdag. 63 år. På en eller anden måde lidt uvirkeligt - for hvor gammel føler jeg mig? Og hvad er gammel? 

En af de bedste ting ved at have fødselsdag, er alle hilsnerne på Facebook. Jeg forsøger selv at være flink til at skrive til folk, der har fødselsdag, og jeg skal love for, at hilsnerne væltede ind allerede fra om morgenen. Hilsner fra alle dem, der er nær på mig nu - men også hilsner fra dem, som jeg tidligere har haft en eller anden form for forbindelse med. Gamle kolleger, klassekammerater, træningskammerater, ridebekendtskaber - og jeg elsker det. Jeg elsker, at nogen gider tage sig de 2 minutter og skrive "tillykke med fødselsdagen" til mig. Det gør, at jeg lige giver mig selv lidt tid til at tænke på dem, og på de ting vi en gang havde sammen. Fødselsdag på Facebook er fantastisk. 💖

Bortset fra, at jeg savnede "mine unger" ret meget, så blev fødselsdagen brugt sammen med de skøre hundenørder på træningspladsen. Nørderne holder aldrig ferie. Og Hazel nød i hvert fald både agility og eftersøgning. 💖

Og for lige som at markere, at det havde været en flot solskinsdag, så fik vi den flotteste solnedgang over træningspladsen. 

Da vi kom hjem stod der faktisk 2 blomsterleverancer på trappen. En flot rød buket fra ungerne og en julerose fra min gamle kollega Knud og hans søde kone Marianne. Kæmpe tak. Og så kom Rune og Christian ovenikøbet med de flotteste roser om aftenen. Det er længe siden jeg har kunnet kigge på så mange smukke blomster, og jeg nyder både synet og duften af dem. 💖

Søndagen er blevet brugt til afslapning, hygge, sove længe, et besøg hos Pia og så til at hente juletræ. Vi valgte at gå efter den hurtigste og mest lokale løsning, men da vi kom til stedet, hvor træerne var, blev vi mødt af dette skilt:

Det er da ikke særlig imødekommende i 2021, hvor nærmest ingen mennesker har kontanter på sig, og slet ikke flere hundrede kroner. Vi fandt dog alligevel et fint træ, som ikke er så bredt, og som faktisk var lidt fladt på den ene side. Det passer super godt, for hos os kommer det til at stå op ad en væg, så vi slap med 50 kr. for juletræ, og 20 kr. ekstra for at få lov til at betale med mobilepay. Men den 20 december med 2 arbejdsdage foran for Bent, så besluttede vi, at det kunne vi godt acceptere for at slippe for at køre rundt og lede efter et andet træ. 💖

Så nu kan julen bare komme an. Jeg glæder mig. Det bliver en stille jul, bare Bent og mig. Vi aflyser julegudstjenesten (vi havde ellers fået 2 af de eftertragtede få pladser i kirken). Men vi er heldigvis gode til at hygge os sammen. Og så vil jeg begynde at indstille mig mentalt på at skulle på arbejde igen. 💖

Juleafslutning for vores agility-hold hos DcH Næstved

Så blev det - trods Corona-restriktiner - tid til den årlige juleafslutning i DcH Næstved. Normalt samles vi jo alle hold efter træning i klubhus og udestue for at mæske os med gløg og æbleskiver, men sådan kunne vi jo ikke gøre. Det lykkedes alligevel at få en rigtig hyggelig dag.

Vi startede med 2 gange lydighedstræning, hvor Vagn på begge hold sluttede af med et frit søg, hvor hundene kunne finde deres julegave. Her ligger Hazel og hygger sig med en tyggepind fra julegaven. 

I køkkenet var traditionen tro de gode julenisser Povl og Bjarne, som i bedste Corona-stil sørgede for, at alle hold fik leveret en stor kasse med kaffe, gløg, rygende varme æbleskiver og diverse tilbehør. Tak fordi I gider! Det var den lækreste gløg jeg længe har smagt. 

Og traditioner er jo til for at blive holdt - så på vores agility-hold var der lagt op til spøg og spas. Der blev konkurreret i så vanskelige discipliner som: "Jeg kan ikke gå på vandet", "Hvem er den bedste sanger?", "Åh nej, ikke den med pølsen igen" og "Det handler om .......". Og ingenting er, som man umiddelbart tror, men vi havde det sjovt, og deltagerne fik rørt både ben og lattermuskler.

På Coronavenlig vis var vi delt i 2 afdelinger - og på vinderholdet hos Bent var Charlotte og Tjalfe, Susanne og Messi samt Tikkie og Falcor.

I min afdeling bestod vinderholdet af Ilse og Sky, Tove og Tough'Y samt Christian og Delta. Tillykke til jer alle, og tak til Henne Pet Food for præmier.

Midt i det hele stod Minna pludselig og råbte, at vi lige skulle samles. Først blev jeg sådan lidt irriteret - for Søren da, vi må jo ikke være mere end 10 personer, og der stod allerede en hel flok. Men hun var faktisk ret insisterende, så jeg kapitulerede da og fik mit hold med op til de andre. Og så blev jeg godt nok "taget med bukserne nede". For grunden til at vi skulle samles var, at der skulle uddeles "Årets hundeven". Årets hundeven i DcH Næstved uddeles som regel hvert år til klubmesterskabet, og den uddeles til en person, der har gjort "noget" for klubben. Og i år var det mig!!! Hold nu op - hvor blev jeg overrasket og glad. Og nå ja, jeg fældede da også en lille glædeståre. Vi elsker jo at være i DcH Næstved og gøre de ting vi gør - men det er fantastisk at blive værdsat på den måde. 

Og jeg er især begejstret for, at Bent også fik sin del af æren (og derfor fik han lov til at komme med på billedet).😘

Ud over det fine bevis fik jeg også en flaske dejlige bobler og 2 flotte glas med inskription. Kæmpe stort tak - der tog i godt nok fusen på mig. 

Men dermed var gaveregnen ikke stoppet. Det var næsten lige som fødselsdag i går. Bent og jeg fik af vores hold en super smuk rød evighedsbuket samt 2 flasker bobler. Man skulle tro, at der var nogen, der kendte vores smag.

Og fra Tove og Camilla, der i et års tid har været med på sidelinjen for at lære lidt om agility, fik vi en stor kurv med lækkerier. Søde piger - det er for vildt. I er så velkomne i Næstved, for I bidrager med en masse, både ved banebygning og oprydning, men ikke mindst med jeres glade og hjælpsomme væsen. Tak til jer - og tak for jer!

Så var der sandelig en lille "nisse", der kender min smag for lakrids, som havde sat 2 glas dejlig hjemmelavet lakridshonning ved vores bil. Tak søde Marianne - så er julen reddet.

Og endelig fik vi som trænere og bestyrelsesmedlem julegave fra klubben. De lækreste varmeste handsker og et gavekort på Grejbutikken. 1000 tak for den flotte julegave! 

Så nu er juleferien rent hundemæssigt skudt i gang. ikke at det betyder, at vi har tænkt os at holde op med at træne. Men der er ikke mere holdundervisning før næste år. Så må vi bare krydse fingre og håbe, at Corona snart trækker sig tilbage, så vi kan komme tilbage til normal træning.

God jul til alle hos DcH Næstved!

I dag fejrer vi 2 ting

Dels fejrer vi Dazzler's 12 års fødselsdag - og dels fejrer vi, at vi har sat gang i noget, som vi aldrig har prøvet før.

Dazzler var jo lidt af et hovsa-køb, den gang tilbage i 2009, hvor vi bare var på besøg hos Pia i Tinglev for at se de der hvalpe.

Men han har nu godt nok været en fantastisk hund for Bent. De to har haft mange dejlige oplevelser på agility-banerne.

Fødselsdagen er mest blevet tilbragt på sofaen, som "prinsen på ærten". Det er ikke til at forbigå, at alderen har sat sine spor. Men i dag er han glad og hygger sig med lidt ekstra guf.

Tillykke med fødselsdagen til Dixie og Dweet - og mange tanker til Dreamy. 

Og nå ja, så har jeg sat gang i noget, vi aldrig har prøvet før her i huset, men jeg tør godt, for jeg har heldigvis verdens bedste netværk i min vennekreds - og verdens bedste udgangspunkt, nemlig hende her:

Søde smukke dejlige Hazel. Og selv om det bliver svært at undvære min fantastiske træningsmakker i mange måneder, så glæder jeg mig som et lille barn juleaften til, at Hazel forhåbentlig i begyndelsen af marts skal have et kuld hvalpe. Løbetiden bør være "lige om hjørnet", og den udkårne er ham her:

Chic Coral Sunshine Valmar - i daglige tale Chic. Super sød dreng med et fanstatisk temperement. Arbejdsmæssigt er han meget som Hazel, som altid forsøger at gøre det, jeg beder hende om, så vi forventer søde, smukke, samarbejdsvillige hvalpe. Chic ejes af Emilie Munkholm, som bor i Farsø. Du kan læse mere om Chic og Emilie på Emilies hjemmeside: www.kennelmunkholm.dk eller på Chic's egen Facebook-side. 

Jeg opretter inden længe en facebookgruppe for kuldet, hvor alle er velkomne. Og så er det bare at krydse fingre og håbe, at løbetiden ikke sender mig til Farsø den 24. december eller den 31. december 😄😄😄 og at resten forløber uden de store problemer.

En almindelig ualmindelig dejlig weekend

Når man som jeg går hjemme og er arbejdsløs - så er det nogen gange svært at holde styr på dagene. Er det tirsdag eller fredag? De er jo ens alle sammen. 

Derfor prøver jeg i øjeblikket at gøre noget særligt ud af weekenderne, så jeg også kan mærke, at nu er det faktisk ikke bare hverdag, men det er weekend, og det er noget særligt. 

I fredags startede jeg med at bage småkager. Det var nemt, for dejen lå i fryseren, så det var bare at skære i skiver og putte i ovnen. Lakridssmåkager med tranebær. Vores favorit - både til jul og på andre tidspunkter af året. Men man skal nok være lakrids-fan for at kunne lide dem. For de smager virkelig af lakrids.

Efter at have været flittig i køkkenet fra morgenstunden trængte jeg til noget frisk luft, og jeg havde aftalt med Bent, at hvis jeg gik hjemmefra og ud mod enden af Kristiansholms Plantage, så samlede han mig op på vej hjem fra arbejde. Solen skinnede som om den fik penge for det, og der var ikke en vind, der rørte på sig. Hazel fik fornøjelsen af at komme med, og hun nød i fulde drag en tur alene.

Og hvem kan være i dårligt humør, når himlen ser sådan ud? I hvert fald ikke mig!

Langs Kristiansholms Plantage er der en klint ned til vandet og et smalt stykke strand (nogen gange ingen strand). Der er ikke ret mange, der går der, og man kan se langt frem og tilbage og spotte andre hundeluftere på lang afstand. Perfekt sted at gå med hund uden snor.

De eneste jeg mødte på stranden var den her lille fyr og hans far. Ja, han blender godt ind med stenene, men han er en D/S gårdhund på 9 uger, og han hedder Tot. Mega mega sød! Og det synes Hazel faktisk også, så hun legede med ham og viste sig fra sin sødeste side.

Væk fra stranden og på vej op mod vejen er der for nylig lavet et stort område, hvor der bl.a. er lavet en ny sø, og derfor er der rigtig mange fugle. Et par gutter stod med deres store flotte kikkerter, og jeg spurgte om der var noget spændende i sigte. Oh, ja - der sidder 2 havørne i trænerne ude på kæmpehøjen. Nå, men de kunne ikke ses med det blotte øje, så jeg fik lov at kigge i den ene kikkert. Og sandelig - der sad det nydeligste ørnepar. Hvor spændende. Den her fyr var i øvrigt kørt fra Hornbæk for at komme ned og kigge på havørne og røde glenter. Spændende at få et lille indblik i en helt anden verden, som for ham jo er lige så fascinerende, som hundeverdenen er for os.

Resten af fredagen gik med at hygge med min søde mand og forberede os på lørdagens hunde-udfordringer. 

Lørdag morgen startede med Delta's lydighedshold i Rådmandshaven. Vi gik tur i skoven og hyggede med kaffe og kage bagefter, Derefter var det tid til Gimli og Hazel's lydighdshold, hvor vi trænede mere almindelige ting på pladsen. Hazel var en stjerne, og hun klarede alle udfordringerne i super stil. Især var jeg imponeret over hendes frie søg. Jeg elsker at træne med  Hazel, uanset hvad vi træner.

Dagen sluttede med agility, og da vi for en gangs skyld ikke var ret mange (faktisk lige præcis 10), så trænede Bent og jeg med. Hazel fortsatte den gode stil - og Bent løb med Delta og havde nogle flotte løb. Dellen bliver bare bedre og bedre. 

Her er så 3 flotte hundepiger, der venter på at det bliver deres tur. Delta, Pizza og Hazel. 

Efter ca. 7 timer på træningspladsen satte vi kursen hjemad. Jeg startede med at gå en tur på Dalstrøget. Jeg havde på Facebook-gruppen "Bisserup køb og salg" købt en bunke duge i nervøs velour. Der var 3 store bæreposer fulde i alle regnbuens farver. Og prisen: 1 flaske rosévin. Det var en god handel!

Så havde jeg besluttet mig for, at det batteri-kalenderlys, jeg købte til mig selv sidste år - det skulle farmor have i år. Hun skal også have noget julestemning, men hun skal ikke have rigtige stearinlys og gran dekorationer. Så jeg prøvede efter bedste evne (det er ikke min spidskompetance) at lave en lille dekoration, og den blev da rigtig fin.

Søndag morgen gik Bent i Brugsen efter morgenbrød, og med tilbage havde han også endnu en fast juletradition: min julekalender fra Bülow lakrids. Tak, søde Bent. Jeg tror ikke, at det bliver rigtig jul uden den kalender 😇

Så kørte vi ud og besøgte Svend og Asta. Vi har nedlagt vores akvarium, og Svend ville gerne have fiskene, så de flyttede hjemmefra i dag. Derfra videre til farmor, som blev glad for sin dekoration. Jeg fandt også skuffen med resten af hendes julepynt, og så kom der nisser alle vegne.

Fra farmor var det hjem til lidt lækker frokost (et stykke med sylte), og så en lille midagslur.

Dazzle var meget utilfreds med at jeg også skulle være på sofaen. 

Resten af eftermiddagen gik med at finde lidt af julepynten frem, og nu er vi god rustet til at klare en ny uge. Jeg har faktisk en masse i kalenderen i den kommende uge. Det er jo rigtig dejligt - selv om jeg egentlig hellere ville have et arbejde at passe. 😉

Rigtig god 1. søndag i advent. 🌲🌲🌲

• 
  

Så fik jeg prøvet det !

Ja, og det er ikke fordi det har stået på min liste over ting jeg absolut må prøve, men når det så skulle være, så var det faktisk en god oplevelse.

Forhistorien er, at jeg - som mange af jer nok ved - i en stor del af 2018 og 2019 led af atrieflimren (hjerteflimmer), men heldigvis efter min sidste ablation i november 2019 har der overhovedet ikke været noget flimmer. Det er dog sådan, at fordi jeg nu en gang har haft noget med hjertet, så er jeg altid meget opmærksom på hvad der foregår i den del af min krop, som er i nærheden af hjertet. Jeg mærker f.eks. ofte de ekstra hjerteslag, som praktisk taget alle mennesker har uden at opdage det. 

I 1-2 uger har jeg synes, at jeg havde det lidt mærkeligt. Det "rumsterede" i og omkring min brystkasse, og jeg havde faktisk lovet Bent, at jeg nok skulle gå til læge og få det checket op. Meeeeen, det der med lige at ringe til lægen, det er jo ikke bare lige noget man gør. 

Tirsdag aften var jeg til astmakontrol i Ringsted, hvor de fyldte mig med astmamedicin, som påvirker hjertet, så der var jeg ekstra opmærksom. Og da jeg samtidig både tirsdag aften og onsdag morgen også synes at det "rumsterede" lidt i min venstre arm, ja så tog jeg mig sammen og ringede til lægen.

3 kvarter senere kom jeg igennem til sekretæren, som venligt lyttede til min forespørgsel om en tid. Da jeg skulle forklare symptomerne kunne jeg høre, at hun reagerede da jeg begyndte at tale om det i armen. Lige et øjeblik, jeg taler lige med en læge og så ringer jeg tilbage til dig! Efter ganske kort tid var hun tilbage med besked om, at der var ringet 112 og der var en ambulance på vej til mig. 

Øh....  rolig nu dame, jeg er jo ikke lige ved at dø! Nej, men sådan er proceduren. og den kommer uden udrykning. Tak for det - men jeg blev da alligevel lidt påvirket over det maskineri, jeg nu havde sat i gang. 

En af de ting, der sker helt automatisk, når man bor i Bisserup og der bliver ringet 112, det er at Bisserups akutberedskab bliver varslet - og inden der var gået mange minutter holdt der nok 3-4 biler i vores indkørsel, medbringende hjertestarter og diverse andre hjælpemidler. Der kom 2 personer ind, som sikrede sig, at jeg havde det ok, nogen blev udenfor for at kunne vise ambulancen på plads og resten kørte hjem igen. Sådan! Det er da vildt imponerende og mega betryggende, når man bor i Vandkantsdanmark. 

Dem, der var kommet ind, kunne jo godt se, at jeg ikke var kritisk dårlig, så de tog det helt roligt, udfyldte de nødvendige papirer for at hjælpe ambulancefolkene og holde så i øvrigt øje med mig. Hvor er det fantastisk - og jeg er så taknemmelig over at bo i et lokalsamfund, hvor der er mennesker, der bruger tid og energi på at være klar hvis nogen får brug for hjælp. Til Jer skal der bare lyde et kæmpe stort 

TAK

Tak fordi I er der for alle os andre, når vi får brug for jer. Og tak fordi I gider bruge jeres fritid på at uddanne jer til at kunne hjælpe os andre. Det er helt enestående! Det gør i hvert fald, at jeg ikke behøver at tænke på, at der går mindst et kvarter, før der kan være en ambulance, hvos man har brug for det.

Nå, men ambulancen kom, og efter at de også havde konstateret, at jeg ikke var kritisk dårlig, så kørte vi lige så stille til Slagelse Sygehus, hvor jeg blev placeret i en seng på gangen. Heldigvis havde ambulancefolkene været kvikke og huske mig på at medbringe både mobiltlf. og lader, så tiden kunne gå med noget. 

I Slagelse blev jeg checket i hovede og r.. 😍 Og heldigvis er der ikke noget galt med mig. Jeg har ingen blodpropper der gemmer sig og alt fungerer som det skal. Det tog et sted mellem 3 og 4 timer, og i ventetiden var jeg omgivet af de sødeste unge mænd. Både sygeplejersker, røntgenpersonale og hjertelæge var unge mænd, så jeg har ramt en god dag. 😍😍 Og selv om det absolut ikke er særlig spændende at opholde sig på en gang på et sygehus, så fik jeg både frokost og kaffe. Ved 15-tiden kunne jeg ringe til Bent og fortælle, at jeg var blevet "løsladt", og så kunne vi jo sagtens nå til agility som sædvanligt onsdag aften. 

I dag har jeg det heldigvis meget bedre. Ingen mærkelig rumsteren nogen steder og masser af energi, så nu er der lavet dej til småkager, og der står bolledej og hæver på køkkenbordet. 

God dag til jer alle sammen, og husk nu at sætte pris på alt det gode vi har omkring os, og som også findes her midt i Corona-tiden. Nu vil jeg gå ud i solen med nogen hunde! 

 

En underlig festdag

 5. november 2020.

En dag jeg faktisk havde glædet mig til i et stykke tid. I dag er det nemlig nøjagtig et år siden, jeg fik min sidste ablation på Mølholm. Og lige siden den dag har det været slut med hjerteflimmer, slut med mange vågne timer om natten og slut med medicin med kedelige bivirkninger. Jeg havde faktisk planlagt, at jeg ville fejre dagen, men jeg synes ikke rigtig jeg er i fejre-humør. 

Hvorfor ikke?

Jamen jeg synes, der sker så mange underlige ting rundt omkring os lige nu.

Tag nu bare valget i USA. Hvad i alverden går der dog af folk? Og hvordan kan det være, at alle prognoser havde sagt, at Biden ville vinde stort - og så er det alligevel nærmest "dødt løb". En gyser af rang.

Så er der Corona, som stadig holder os i sit jern-greb. Efterhånden er det nærmest helt naturligt at tage maske på, når man går i Brugsen, og vi håndterer også træningen i klubben på en måde, der lever op til alle forholdsregler og retningslinier. Men så går det helt galt i Nordjylland. Lad os nu sammen forsøge at få bekæmpet den her møg-sygdom. Tag det nu alvorligt - og hold de regler, der bliver udstukket. Selv om det måske virker urimeligt lige for dig, så er det jo ikke noget, regeringen gør for sjov.

Jeg tænker også på minkfarmerne, som måske har arbejdet med deres avl og avlslinier et helt liv. Det er deres livsværk og deres levebrød, der nu falder til jorden. Plus alle følgevirkningerne. Jeg hørte f.eks. et interview med en minkfoderfabrikant, der nu brændte inde med 40.000 tons råvarer til minkfoder. Han måtte også fyre sine medarbejdere og lukke sin fabrik. Så kan man diskutere det med at holde mink på den måde man har gjort - men se det er en helt anden snak.

Og som om det ikke var nok, så begyndte de også at snakke om, at der var fugle-influenza på vej indover Danmark igen. Nej, nu må det simpelthen stoppe.

        

Så jeg prøver at komme bare en lille smule i fejre-humør. I eftermiddag har jeg delt 2 medaljer med min søde svigermor på 95. Hun forstår heldigvis ikke en dyt af det hele. Og så får jeg nok et lille glas rose til min aftensmad. 

Så vil jeg gå i seng og glæde mig over ikke at skulle ligge vågen flere timer med flimmer, og så vil jeg håbe, at jeg i morgen vågner op til en fornuftig afgørelse på valget i USA mens jeg krydser fingre for at Corona snart bliver nedkæmpet, og så i øvrigt glæde mig til at skulle ud og træne hund i weekenden med nogle dejlige mennesker.

P.S. - naturbillederne er fra en dejlig tur med Jytte i Karrebæksminde i går. Der er dog nogle fordele ved at være arbejdsløs.