mandag den 5. oktober 2020

7 weeks with Parade

Usually I write in Danish, but this time, I will try to do it in English, so that Kirsty can understand (even though Google translate works fine most of the time).

One day - back in July - when it still was summer and hot, we went to visit our friend Pia, who had 2 litters of sheltie-puppies at that time. One of them was totally outstanding - perhaps because he was tri-couloured, and the other 9 were blue merles.



Luckily for me - he was sold already. I had neither the time or the money for a puppy right now, But we fell in love at once. Pia told me, that he was moving to Scotland, so she had to keep him for 7 weeks longer than the other puppies. And then a crazy idea was born in my head. I offered Pia (without asking Bent) that we could take care of this very special Mr. Handsome Parade for the 7 weeks, before he was able to travel to Scotland. Luckily Bent agreed πŸ’–


We met with Pia, Majken and all the puppies on a sunny afternoon. All the puppies are listening to Bent making funny sounds. 


But who wouldn't fall in love with this pretty face?


I did 😍😍😍


And then he moved in. All our dogs are very nice, and they was accepting him at once. Some more than others, but we never had any problems. Here, Blitz and Gimli is looking after him, while he is sleeping.


The family came to see the wonder πŸ’—


And then "scool of life" began. We joined a small agility-competition, and Parade helped me walking with Hazel after our runs. 


We are driving a lot, but Parade learned to behave and relax in the car. Surrounded bye sheltie-frinds.


We went to a bigger city to see shops, cars and people.


Parade made BFF with Gimli and Delta. Gimli loves puppies, and he was in heaven these 7 weeks. Parade was all over him, biting his ears and his coat. And Gimli just accepted. 


He had his little puppy-pen to stay in, when we were teaching our agility-classes Mondays and Thursdays, and quickly he became the love of everyone.


And also, when we were taking lessens twice a month, he joined us. We were lucky, that is was summer and warm.


Parade has mad a lot of friends, while he has been staying with us. Both people and dogs.


He is also great at relaxing. He graps the best bed, and the grown-up-dogs must find somewhere else to sleep.


We went for walks just Parade and me - og doggy-nanny with us. But that was no problem.


He also met the nice ladies at Bent's work. They didn't have any toys, but the one of them had some nice hair. 


While visiting Bent's work, Parade checked out, if Bent has done his work properly.


We went for lots of walks with Delta. Delta became his "mummy". She was always looking after him. If I couldn't find Parade, I just had to look at Delta, because she was always looking after him. 


Even Dazzler hate puppies, he accepted to sleep tight with Parade πŸ’™πŸ’™


After having a small K9 run in our local dog-club, Parade tested some of the obstacles from the competition.


But don't mistake him ................... 😲😲😲


Parade is meeting new friends with a relaxed attitude and an open mind.


And is fan-club is growing. 


He is also great at just chilling at the terrasse.


He has been visiting Bent's mum, who is 96 years old. 


And he has learned table-manners.


And at last, we could pick up Kirsty at the airport. She also fell in love immediately. Parade loved her pony-tail.


Mummy took him to the vet - but vet was nice. He got his rabies-vaccine. One step closer to getting ready for travelling.


After the visit at the Vet, we needed a smal rest in the shadow.


We vent to the big tower in the woods. Tower is 45 meters high, and you can see far far away from the top, but Parade was super cool (Kirsty was a bit scared - but she managed πŸ˜„)


We met a lady in a wheelchair at the top of the tower. Her name is Aina, and she has been doing para-agility with her dog.


Then we went to Pia's house, and Kirsty met Parade's real mum: Zoola, and all his other relatives.


And of course we should take pictures. All the other dogs looked very interested, while Parade was posing.


Pia is a specialist in making these lovely family-photos, but all that happens "behind the scenes" funny to watch.


Now, time for his departure is getting closer, and Pia came to make ears and paws nice.


Phew, that was a tough day.


Youv'e got mail, Mr. Parade.


In the letter was this nice green harnes. Now travel equipment is ok.


On the last day with us, I suddenly got the idea, that we had to have the big class-picture. A late afternoon, after a day in the club, training both obedience and agility. All dogs vere tired, and Hazel denied to sit. But I got it!
Gimli, Delta, Hazel, Blitz, Tough'Y, Parade and Dazzler.


Sunday morning it was time for the last messurement. Parade is very clever and good at just standing relaxed on the table.


Then we left to pick up Pia for the trip to Jylland. We met Florian and his daddy in Padborg, and they are taking care of Parade for some days, until he is going home to Scotland. Can you see some tears in my eyes? Yes! He is a very special and wonderful puppy. So confident, loving, funny, naughty and loveable. Miss him already.

Thank you Pia and Kirsty, for trusting Parade with Bent and me. We loved every minute. And the house is very quiet now.

torsdag den 1. oktober 2020

ArbejdslΓΈs

Ja, det er sΓ₯ der jeg er lige nu: arbejdslΓΈs! 

Irriterende og Γ¦rgerligt, for det giver da unΓ¦gtelig nogle hak, bΓ₯de i ΓΈkonomien og i selvtilliden.

Og svΓ¦rt at administrere her i Corona-tiden, hvor ingen holder mΓΈder og alt foregΓ₯r pr. telefon og via pc. Ikke det samme som at sidde overfor en person, der kan se dit ansigtsudtryk - og fornemme, hvordan du har det.

Billederne i dette indlΓ¦g er diverse klip fra, hvad der er foregΓ₯et i mit liv de sidste par mΓ₯neder.

LydighedstrΓ¦ningen er gΓ₯et over til lΓΈrdagstrΓ¦ning. Her er Delta ude at gΓ₯ spor i lΓΈrdags.

NΓ₯, men jeg skal mΓ₯ske starte med begyndelsen, for det er jo faktisk lang tid siden, jeg har blogget. Og da der ikke er sket ret meget de sidste par mΓ₯neder, sΓ₯ bliver billederne sΓ₯dan lidt forskelligt fra den tid, der er gΓ₯et siden sidst.

Vi kan garanteret alle huske den dag i marts mΓ₯ned, hvor Danmark nΓ¦rmest lukkede ned og rigtig mange af os blev sendt pΓ₯ hjemmearbejde. Indtil den dag var jeg faktisk rigtig glad for mit arbejde. Jeg synes, jeg havde gode kolleger og en fin chef. Og det gik rigtig fint med at arbejde hjemme. Bent var ogsΓ₯ hjemme, og som jeg tidligere har skrevet om, sΓ₯ sad vi pΓ¦nt pΓ₯ hver sin side af spisebordet og var faktisk overordentlig disciplinerede.

I de nΓ¦sten 2 mΓ₯neder jeg sad hjemme synes jeg dog, at jeg mistede en del af kontakten og samhΓΈrigheden med mine kolleger, som hele tiden havde vΓ¦ret pΓ₯ arbejdspladsen. Lageret, butikken og vΓ¦rkstedet kan jo ikke kΓΈre, hvis folk arbejder hjemme. Men bogholderiet kan! 
De fΓΈrste par uger var de rigtig gode til at sende smΓ₯ billeder og hilsner - og kommunikationen omkring det rent arbejdsmΓ¦ssige var jo super. Men efterhΓ₯nden blev det svΓ¦rere og svΓ¦rere at holde den der gode kommunikation. Det blev nok heller ikke nemmere af, at min eneste kvindelige kollega var blevet sparet vΓ¦k. Og de andre havde jo hinanden - det var bare mig, der var vΓ¦k fra dem.

Smukke rΓΈde blade i skoven.

Da jeg kom tilbage synes jeg, at jeg havde tabt den gode forbindelse til min chef. Han kom ikke lΓ¦ngere og snik-snakkede om hvordan det gik - og nΓ₯r han talte til mig sΓ₯ han mig ikke ind i ΓΈjnene. Jeg fornemmede helt klart, at noget var "under opsejling", og ganske rigtigt, torsdag den 25. juni (2 dage inden jeg gik pΓ₯ sommerferie) kom fyresedlen. Der skulle omstruktureres, og bogholderiet skulle overgives til et bureau, hvilket Γ₯benbart var billigere end at have mig siddende. Jeg blev sendt hjem med tilbuddet om at bruge resten af tiden i min opsigelsesperiode (efter min ferie) pΓ₯ kurser i, hvad jeg nu havde lyst til, da bureauet overtog med det samme. Og sΓ₯ fik jeg i ΓΈvrigt tilbudt at holde fri dagen efter, hvis jeg havde brug for det! 

SΓ₯ jeg samlede mine personlige ting og kΓΈrte hjem. NΓ¦rmest ingen af mine kolleger var i huset pΓ₯ det tidspunkt, sΓ₯ jeg fik ikke talt med nogen. Hold da op, hvor jeg fΓΈlte mig kasseret. 

Den daglige høst af brombær og tomater
Dagens høst af brombær og tomater.

Men nu er jeg jo sΓ₯dan en slags korkbold, for selv om nogen skubber mig ned under vandet, sΓ₯ plopper jeg op igen. Og jeg har den bedste mand og de bedste venner i verden, sΓ₯ jeg kom videre. Vi tog pΓ₯ ferie, og da vi kom hjem igen  begyndte en ny slags hverdag. 

Jeg udvalgte mig en stribe AMU-kurser, fortrinsvis i noget rent praktisk. Word, Excel, PowerPoint, Photoshop og den slags - og et par kurser i noget med projektarbejde og mΓΈdetilrettelΓ¦ggelse. Jeg havde "fΓ₯et" 30 kursusdage, og jeg tog alt, hvad jeg kunne fΓ₯. Set i bagkundskabens klare lys, sΓ₯ var det nok lige toppen at putte sΓ₯ meget ind i mit hoved pΓ₯ sΓ₯ kort tid, selv om noget af det var kendt i forvejen. Hvert kursus sluttede med en prΓΈve, der som regel bestod af 15-20 multible choice spΓΈrgsmΓ₯l, og selv om lΓ¦reren synes det var fantastisk, nΓ₯r man bestod med 50%, sΓ₯ er jeg jo sΓ₯dan indrettet, at jeg vil helst bestΓ₯ med 100%. 50% er ikke fantastisk! SΓ₯ jeg har vΓ¦ret trΓ¦t, trΓ¦t, trΓ¦t de sidste par mΓ₯neder, men nu lakker det heldigvis mod enden. Jeg mangler 1 kursus, og sΓ₯ er det slut.

Der har vΓ¦ret mange smukke sensommeraftner i klubben. 

I gΓ₯r var sΓ₯ dagen, som jeg i et stykke tid havde gruet for. Jeg skulle pΓ₯ arbejde og aflevere min nΓΈgle. Det var sΓ₯dan set mit eneste udestΓ₯ende - jeg skulle aflevere nΓΈglen. Jeg havde forsΓΈgt at lave en aftale med min chef, men havde fΓ₯et at vide, at jeg kunne bare komme. Egentlig ville jeg jo gerne have vidst, at der var afsat tid til, at vi kunne sige pΓ¦nt farvel til hinanden. Men jeg kΓΈrte afsted sydpΓ₯. Med en god veninde i telefonen det meste af vejen. Tak Anne for at distrahere mig og sΓ¦tte mig op til nΓΈgleaflevering.
I de 3 mΓ₯neder der var gΓ₯et, havde jeg ikke hΓΈrt en lyd fra mine kolleger. Ingen havde gjort sig den ulejlighed at hΓΈre, hvordan jeg havde det, sΓ₯ jeg var egentlig pΓ₯ forhΓ₯nd ikke interesseret i at nogen skulle stΓ₯ og "ynke" mig og have ondt af mig, vel vidende, at det ville sandsynligvis ende i tuderi fra min side. 
Men det gik nu over al forventning smertefrit og meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. Ingen havde tid til at tale med mig, og da jeg spurgte, om der var andet end nΓΈglen vi skulle tale om, sΓ₯ var svaret: nΓ¦h. SΓ₯ jeg lagde nΓΈglen, sagde pΓ¦nt "hej" og forlod etablissementet. Det tog ca 2 minutter, sΓ₯ sad jeg igen i min bil pΓ₯ vej nordpΓ₯.
Da jeg sad og tΓ¦nkte over, hvad der var foregΓ₯et, var jeg fΓΈrst lidt underligt til mode, for det var da en mystisk mΓ₯de at slutte godt 2 Γ₯rs samarbejde. Men ved nΓ¦rmere eftertanke, sΓ₯ passede det mig helt fint. Det var min beslutning at gΓ₯ uden at kontakte nogen af de andre kolleger, og jeg slap for tudescener (og hovedpine). Ved den fΓΈrste tankstation belΓΈnnede jeg mig selv med en god cappuchino og en croissant. Og sΓ₯ skyndte jeg mig hjem til mine hunde.

Cappuchino og chokolade-croissant

Er jeg bitter? mΓ₯ske - men mest af alt er jeg ked af det. Ked af at miste et job, som jeg faktisk var rigtig glad for - og ikke mindst, som jeg synes jeg var rigtig god til. Og ked af, at jeg nu igen skal ud i den trummerum med A-kassen og alt det andet, for det er nok ikke blevet nemmere for mig at fΓ₯ job end det var, for 2 Γ₯r siden.

I dag var sΓ₯ dagen, hvor jeg startede op pΓ₯ alt fagforenings-hallΓΈjet: Jobnet, A-kasse, blanketter der skal udfyldes, oprette cv, checke diverse vikarbureauer. Hold nu op - det er bare med at holde tungen lige i munden. Der skal sΓΈges 2 jobs om ugen. Og alt skal logges og registreres. SΓ¦t i gang.
ForelΓΈbig har jeg i min opsigelsesperiode sΓΈgt ca. 10 jobs, alle med afslag - sΓ₯ hvis du kender nogen, der kan bruge mig til et eller andet, sΓ₯ er jeg Γ₯ben for stort set hvad som helst (ikke rengΓΈring!). Men kontor, butik, lager, fuld tid, deltid, vikariat. Bring it on!
Jeg skal op pΓ₯ hesten igen, for jeg skal arbejde til jeg bliver 67, og jeg bliver tosset (mere end jeg er i forvejen), hvis jeg bare skal vΓ¦re herhjemme. Og jeg bliver stresset af breve fra A-kasse, kommune, fagforening, jobcenter ........ som alle sammen truer med at tage mine dagpenge, hvis jeg ikke makker ret. 

I mellemtiden skal jeg ud og gΓ₯ nogle gode ture og ud og trΓ¦ne noget hund! 


FuldmΓ₯ne pΓ₯ vej hjem fra trΓ¦ning i tirsdags