Zag-camp - og resten af en dejlig uge

Igen i år blev der i DcH Næstved afholdt 3 dages agility-trænings-camp (ZAG-Camp). Det var 3. gang - men anderledes denne gang var, at vi ikke havde noget at gøre med hverken planlægningen eller afviklingen af campen. Men det klarede Christian og Rune nu også fuldstændig fremragende uden os! Så kæmpe stor ros til dem! 

Hazel lægger sig fornuftigt i skyggen bag min stol, mens hun venter på at komme til at løbe.

I år var underviserne Jane Elene Christensen og Ann-Britt Holmegård Gravlund krat fra Danmark og Linn Magnusson fra Sverige. Det var en fantastisk trio - så forskellige, og så gik vi alligevel fra hver undervisning med et kæmpe smil klistret på, og armene højt hævet! 

Keeper og Delta skal følge med i, hvad der sker på banen.

Bent - der jo for bare 3 uger siden ikke vidste om Gimli kunne løbe p.g.a. sin skade - havde nogle fantastiske dage med Gimli hos Jane og AB, mens Liam fik lov til at prøve kræfter med Linn's bane. 

Liam er klar til at løbe

Ufatteligt, at slalompindene holder til Gimli.

Og jeg lagde en strategi, der gik ud på at løbe med Keeper om formiddagen, når jeg var frisk i hovedet - og så tage Hazel om eftermiddagen, hvor jeg var mere træt og "brugt". Keeper var fantastisk. Hun voksede med hvert eneste pas - og jeg glæder mig bare så meget til vores fremtid sammen på agility-banerne. Og Hazel, ja hun er jo en stjerne, uanset hvad hun bliver præsenteret for. Og når jeg har løbet med Keeper om formiddagen, så er det jo "balsem for sjælen" at løbe med Hazel om eftermiddagen. Hun læser mine tanker og gør sit yderste, for at forstå - og gøre - hvad jeg mener. 

Hazel venter kun på mit "OK"

Bonuspræmien ved ZAG-camp er, at Andreas igen i år  var med på køkkenholdet sammen med Tove. Det betyder, at jeg får lov til at se mit barn hele 3 dage i streg. Hurra 💙

Christian og Andreas griller lækker aftensmad,

Jeg føler mig som et voldsomt privilegeret menneske, at have 2 så forskellige og fantastiske hunde, hver på deres måde. De giver mig begge så meget glæde i mit liv, og efter sådan 3 fantastiske dage, ja, så kan jeg næsten ikke være i min krop af begejstring over mine hunde, og jeg er faktisk sådan næsten lidt "tudefjæs-agtig" over, at det kan være så fantastisk at træne hund. Love my life!

Det er hårdt at være en halvgammel dame på camp i 3 dage. Men jeg kan sove hvorsomhelst. 

Torsdag og fredag var der dømt arbejde, men lynhurtigt blev det fredag eftermiddag, og så vinkede weekenden lige om hjørnet. Vi brugte bl.a. fredag eftermiddag til at køre op til Skafterup og plukke jordbær. Jeg får jordbær i min havregrød hver morgen, så det er dejligt at have en ordentlig portion i fryseren. Det blev til 8 kg. Phew, det tog alligevel noget længere tid at ordne dem, end det tog at plukke dem. 

8 kg løstfrosset og klar til havregrød i mange vintermorgener.

Lørdag kom Steen og Bente til spisning om aftenen, så der skulle gøres lidt rent og laves mad, men bare det at kunne sove uden at have vækkeuret til, det er fantastisk. Det sker ikke så tit hos os. Jeg kastede mig ud i en rigtig dessert, som Bent's mor ofte lavede, og det blev faktisk ret vellykket, når jeg selv skal sige det. 

Fyldt op med hindbærfromage. Uhm.......

Søndag var også en dag uden planer - med en masse ting, der skulle gøres. Men vi sluttede af med at gå en tur ned på Strandengen med Hazel, Gimli og Keeper, så de kunne få en dukkert. Det var lige noget, der passede dem. Så er der bare en uge mere, og så er der dømt ferie i 3 uger. Det bliver fantastisk. 

3 glade vandhunde

En hård men fed uge med en fantastisk slutning - Hazel er blevet DKAGCH

Som nogen måske ved, så er jeg ansat i et firma med hovedsæde i Nufringen, Tyskland. Det er et firma, der lægger stor vægt på de sociale og familiære værdier, på bæredygtighed, på minimering af forurening og på at passe på vores miljø og vores jord. Firmaet har filialer i store dele af verden, og en gang imellem så mødes man med sine kolleger indenfor sit område (f.eks. salg, indkøb eller som for mig: økonomi). Derfor var der i uge 26 inviteret til Global Management Meeting, hvor alle vi økonomifolk havde møder onsdag og torsdag. Det har været vildt hårdt og samtidig super hyggeligt og meget spændende. 



Jeg fløj til Stuttgart tirsdag morgen kl. 8. Jeg hader at flyve, men det gik nu snildt, og i lufthavnene blev jeg samlet op sammen med 3 amerikanske kolleger og kørt til fabrikken. Der fik vi frokost og en rundtur. Efterfølgende blev vi kørt til vores hotel, Hotel Therme, et rigtig lækkert hotel, hvor der var tid til en lille gåtur inden aftensmaden.

Tirsdag aften blev vi kørt til det hotel, hvor ledelsen havde haft møder mandag og tirsdag. Der var lagt op til den helt store fest med 180 mennesker, DJ og en rullende bar, hvor de mixede de bedste drinks. 

Der var også en selfie-box, hvor man kunne tage de mest åndsvage billeder. Her er det min yndlings-superbruger Ute og mig, der giver den gas. 

Onsdag morgen gik det løs med foredrag, præsentationer og diskussioner hele dagen. Meget spændende, men også meget hårdt. Ikke alle taler engelsk lige godt, og ikke alle er lige gode til at tale ud til forsamlingen, hvis f.eks. de er nervøse. I pauserne gik snakken lystigt, og for mig - som var ny - føltes det hurtigt som om jeg havde kendt de her mennesker i mange år. 

Onsdag aften var der grill i en hytte langt oppe ad et bjerg. Phew, det var en hård tur op, men til gengæld kom man hurtigt ned. Og maden var dejlig.



Torsdag morgen skiftede vi til et lokale på vores eget hotel, meget smukkere, bedre mad og bedre alt muligt i det hele taget. 

Og vi startede dagen med foredrag af Klaus Ensinger omkring bæredygtighed. Klaus er søn af firmaets stifter. Det er virkelig fantastisk at lytte, når en så begavet og engageret mand holder foredrag. Det er helt tydeligt, at det er noget, der står hans hjerte meget nær. 



Torsdag aften var der middag for dem, der først skulle hjem fredag. Igen havde vi masser af sjove og interessante diskussioner, f.eks. omkring ferie, pensioner og den slags. Jeg hyggede mig bl.a. med Leo fra Kina, Edwin fra Malaysia, Yoko fra Japan og Ute og Manuel fra Tyskland. 

Og maden var igen fantastisk: Sandartfilet, ravioli og pure af æble og selleri. 



Fredag gik det igen via fabrikken i Nufringen til lufthavnene i Stuttgart. På hjemturen havde vi det flotteste vue over Øresundsbroen, lige inden vi landede.

Jeg tog toget til Ringsted og blev hentet af Bent ved 17-tiden.
Egentlig havde  vi planlagt at vi begge skulle til stævne i Højme i weekenden, Bent skulle dømme, men jeg var så træt i hovedet, at jeg bestemte mig for at blive hjemme. Så jeg brugte lørdagen på ........ ingenting, mens Bent tog Hazel med til Højme. Sidst på dagen kom der dog en melding fra Bent om, at han og Hazel havde haft et ret godt fejlfrit løb i AG3, så jeg måtte lige ind og følge med på Agilityevents.dk. Desværre var der ikke skrevet nogen tid på Bents løb, for da Hazel jo var meldt til med mig, så skulle der lige laves en rettelse først. Phew, det var spændende, men til sidst kom forløsningen: Hazel fik sit 3. og sidste agility-certifikat og blev der med Dansk Agility Champion. Hold nu op, hvor er jeg stolt af Bent og Hazel. 

Jeg bestemte mig så for at tage med til Højme om søndagen, for den præmieoverrækkelse måtte jeg da være med til - og så følte jeg mig efterhånden også frisk nok i hovedet til at løbe med Keeper. Og jeg må nok indrømme, at det var lige før der trillede en lille glædeståre, da Bent fik cert, vin og rosetter. Så her er et billede af en stolt og glad mand og en meget tilfreds og glad hund. 💖💖

Jeg fik løbet mine 3 løb med Keeper, og selv om det blev til 3 disk, så var det mega gode løb. Hun har bare lige rykket siden vi løb Sct.Hans aften. Slalom, felter og starter sidder lige, hvor de skal. Jeg er så stolt af, hvad hun kan, min lille Keeps, når jeg tænker på, at hun stadig kun er lige godt 20 måneder. Jeg glæder mig til alle de oplevelser, vi skal have sammen de næste mange år. 

Foto: Tina Hindsgaul

Så fløj maj og juni af sted

Så har stævnerne kørt på højtryk de sidste par måneder, og tiden flyver så hurtigt, at vi ikke når meget andet end arbejde, træning, sove, arbejde, træning, sove, arbejde .....

I den situation er det bare dejligt at vide, at vores hunde får godt foder, som giver dem masser af energi. Tak for det til Henne Pet Food, som i øvrigt ved Kronch Cup i Ribe præsenterede os for deres nyeste tiltag, nemlig laksemousse. Det duftede simpelthen så godt, at det var lige før jeg havde lyst til at smage - og hundene elskede det. Jeg brugte det som belønning til stævnet, og det fungerede fint. De sælges fra webshoppen på henne-pet-food.dk for 19 kr. pr. stk og 6 for en hund. 

Ud over alle de andre ting, så var det så super hyggeligt, at Beatrix og Peter fra Henne var til stævnet med salgsstand. Hazel lærte hurtigt, at når man har løbet og været dygtig (og det er hun jo altid, uanset resultatet), så skal man skynde sig hen til Beatrix, for så vanker der gode guffer. 

I øvrigt må jeg nok konstatere, at 5-6 løb om dagen er lige toppen for mig, selv om jeg prøver at slappe af ind imellem, så Bent fik et par løb med Hazel og et enkelt med Keeper. Og efter en del weekender, hvor Bent har været dommer, så nød han bare at være "Bent og hans hund til stævne". 

Næste weekend var det Fakse. Der fik jeg desværre ikke taget ret mange billeder, Det var heller ikke fordi jeg skovlede gode resultater ind. Keeper bliver meget "selvstændig" når hun opdager, at det er stævne og ikke træning, så det går meget stærkt og med meget lyd. Stadigvæk er hun så ung, så det skal nok komme. Hun kan rigtig mange ting, og jeg er super stolt af hende. 

Da Bent var optaget med dommeruddannelse fulgtes jeg med Pia, og vi havde det som sædvanlig super hyggeligt. Pia løb også et enkelt løb med Hazel :-)

 

Om søndagen havde de nye dommer-aspiranter brug for at kigge på nogle hunde for at se i det virkelige liv, hvordan der f.eks. er forskel på hvor en stor og en lille hund lander, og hvor linierne kommer til at ligge - så Pia og jeg var på igen. Bent fik lov til at løbe med Pia's Zoomi. Det var virkelig sjov at se - det var som at se Bent og Dazzler, i Dazzlers storhedsdage, Og det var tydelig at se, at Bent nød det meget.

Dagen efter var grundlovsdag, og vi havde en aftale med Andreas om frokost. Jeg kørte til Karrebæksminde om formiddagen for at hente fisk til frokost. Det var en rigtig dårlig ide, for det var der ca. 1.000.000 andre mennesker, der også gjorde. Men projektet lykkedes, og vi fik en rigtig hyggelig grundlovsfrokst. Andreas havde medbragt Rød Tuborg - det var et rigtigt "walk down memory lane", for både Bents og mine forældre var glade for Rød Tuborg, dengang det blev produceret regelmæssigt, og vi har spist mange frokoster med vores forældre, hvor der blev drukket Rød Tuborg og Rød Ålborg. 

Og ud over forældrene, så var der også andre, der tydeligvis var glade for at Andreas kom forbi. Blitz mente bestemt, at han skulle have et kæmpe snasket kys. Det var de åbenbart ikke helt enige om, Andreas og Blitz 😇😇 

Næste weekend var igen stævneweekend, denne gang hos DcH Nykøbing Rørvig. I Nykøbing Rørvig havde der været en del udskiftning i bestyrelse og udvalg, så dem, der stod for stævnet denne gang var ret nye i den disciplin. Det klarede de bare kæmpe flot. Dels gled tingene fint, og dels gik de alle 3 rundt med kæmpe smil på hele weekenden, det var så dejligt at se. 

Pigerne indviede vores nyeste investering: en overdækket hundeseng. Den blev flittigt brugt hele weekenden, og jeg tror ikke, at nogen af hanhundene fik lettet ben op ad den. 

En helt særlig ting ved at være på pladsen i Rørmosen er, at der ofte på den tid af året (inden Sct. Hans) er masser af nattergalesang, og denne gang blev vi heller ikke snydt for det. Nattergalen er en lille neutral fugl, og hannen synger kun indtil han har fundet en mage, og nattergalesang er for mig endnu et minde om dejlige oplevelser i min barndom, hvor min far og jeg stod op meget meget tidligt om morgenen (omkring 3 eller 4) og kørte op i Paradibakkerne. Så gik vi tur og fandt et sted at nyde vores medbragte morgenmad, mens vi lyttede til nattergalene. Da vi flyttede til Skovvænget for mere end 25 år siden kunne vi stadig høre nattergale af og til, men nu er de helt væk. Så jeg nyder altid at være i Rørmosen i juni.

Løbene lørdag gik rigtig ok, jeg fik endda en enkelt DM-udtagelse med Hazel, så søndag morgen glædede jeg mig til at komme i gang og måske være heldig/dygtig at få en mere - men da jeg efter banegennemgang bukkede mig for at snøre mine sko, ja så fik jeg næseblod igen! P.... irriterende, så resten af dagen tilbragte jeg på den her måde. Helt stille og med hovedet opad.

Forhåbentlig er det med næseblod overstået nu. Jeg blev brændt i næsen den efterfølgende tirsdag, og denne gang overholdt jeg alle restriktionerne, så nu satser jeg på, at næseblod er fortid.

En del af det, at være til stævne er det sociale, der følger med. I DcH Næstved har vi et fantastisk sammenhold, og når vi er ude til stævner, så er vi rigtig gode til at bakke hinanden op, glæde os over hinandens succes og hjælpe hinanden gennem de knap så gode oplevelser. I Nykøbing havde vi en aftale om fælles aftensmad, og vi havde det bare kæmpe hyggeligt. Lone og jeg handlede ind, og Susanne var grilmester. 

Og her er Næstved's bedste heppekor - eller en del af det. Selv om vi ikke alle træner sammen, så er vi gode sammen, når vi er ude. Tak for jer 💓

Fordi jeg nu var "nede" med næseblod, så havde Bent nogle gode løb med Hazel. De vandt faktisk 3 af klasse-3-løbene over weekenden. Det er nu rigtig godt gået med en hund, som du ikke træner regelmæssigt med. Jeg ved godt, at Hazel kan løbe med "hvem som helst", men der er mange specielle ting og kommandoer, når man løber med Hazel, og hun er meget anderledes end Bent's egne hunde.

I kreds 6 har vi nu indført et begreb kaldet "Guldhund". Det er et system, nogenlunde svarende til champions i DKK, og det er indført for at forsøge at fastholde løberne i klasse 3. Du skal bruge 3 guldspirer for at blive guldhund enten i spring eller agility - og det følger hunden, ikke ekvipagen, så Hazel fik 3 guldspirer denne weekend. Så må vi se, om vi kan få et par stykker mere til vores eget stævne i august. 

Men der var mange fra Næstved, der fik præmier - og præmiepigerne stiller altid gerne op til fotografering. 

Og meget meget vigtigt: når man er så dygtig, at man rykker i klasse 2, ja så er det første ord, der kommer ud af trænerens mund: KAGE. Kæmpe stort tillykke til Louise og Cuba. Det har været en udfordrende kamp, men I er for seje, du og Cuba. Kæmpe stort tillykke med at være rykket i klasse 2 (og kagen var eminent god).  

Næste weekend var det planen, at jeg sammen med Inger og Anne skulle afslutte agility-instruktør-uddannelsen i kreds 2, men da jeg jo var blevet brændt i min næse, og denne gang havde lovet mig selv (og lægen og min søde mand) at holde mig i ro den foreskrevne uge, ja så valgte jeg at springe fra. jeg kender mig selv godt nok til at vide, at selv om jeg har planer om at sidde stille og ikke lave noget - ja, så fiser jeg pludselig rundt alligevel. Så jeg tog med Bent til Svendborg - uden agilitysko i tasken, bare for at være helt sikker! Så det blev igen Bent, der løb med Hazel, mens Keeper fik fri. 

Til gengæld kunne jeg bruge lidt tid på at lege fotograf med Keeper. Der var en mega flot valmue-mark lige op ad pladsen. Hvad jeg ikke havde gennemskuet var, at selv om det så helt rødt ud på afstand, så var valmuerne så høje, at hunden totalt forsvandt i det grønne. Nå, men ideen var da god ......

Efter stævnet hentede vi sushi i Svendborg og kørte ud til en lille landsby, hvor vi havde fået lov til at låne et lille lækkert hus af Anne's venner, som bor i USA. 

Sidste weekend i juni havde Bent igen gang i agility-dommer-uddannelse, mens jeg tog til de årlige sommerlege i klubben. Det plejer altid at være super hyggeligt og sjovt. Først er der fælles opvarmning. Jeg havde bare taget Hazel med, og det nød hun rigtig meget. Men det gav mig også noget frihed til at hjælpe mine holdkammerater med f.eks. at holde hund eller andet, der kunne hjælpe i konkurrencerne.

Man ender som regel på hold med nogen, man ikke plejer at snakke med, og det gjorde jeg også denne gang. Vi var en rigtig godt hold med meget spredte kompetencer, og det er altid godt i den slags konkurrencer - og så fik vi ros for godt sammenhold og god opbakning til hinanden. 

Søde Isabella tog "en for holdet" for at skrabe så mange points sammen i Toves vandbassin. Da hunden ikke ville hente tingene op fra bunden, ja så stak Isabella da bare hele hovedet ned efter genstandene. Sejt gået.

Hvis man skal se helt firkantet på det, så er der 2 ting man kan vinde til sommerlegene. Det ene er selvfølgelig selve konkurrencen - og den vandt vores hold. Det andet er, at man kan vinde retten til at arrangere sommerlegene næste år. Den vandt vi heldigvis ikke. 

Når konkurrencerne er slut, ja så er der dømt grill og hygge. Claus og Charlotte stod for maden, og det gjorde de super godt. Jeg er allerede klar til næste år. 

Og sådan gik maj og juni, og nu er jeg heldigvis igen nogenlunde a'jour med bloggen og klar til lige en lille smule arbejde og så sommerferie.