torsdag den 23. februar 2023

 

Alting har en tid.

For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.


En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.

En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.

En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.

En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.

En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.

En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.

En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.

Den her fantastiske tekst stammer faktisk fra Bibelen. Den er fra Prædikerens bog, kapitel 3, vers 1-8, og den blev læst og fortolket af præsten ved min svigermors bisættelse. Det er en tekst, der satte et mylder af tanker i gang i mit hoved, og som samtidig beskriver den tid, der til nu er gået af 2023, både for os (Bent og mig), vores familie, vores land og hele verden med sygdom og krig.

I januar og februar er der sket en masse – og alligevel ikke ret meget, men det kan meget godt beskrives sådan her:


Der er en tid til begejstring, en tid til fordybelse
Når man træner hunde, så er det en lang ruchebanetur af glæder og frustrationer, men starten af året har for os været fantastisk. Vi har haft fantastiske træninger hos Channie både med de 2 ”gamle” og de 2 små. Vi har løbet halsbrækkende svære baner, og nørdet små sektioner. Wauw, hvor er vi bare klar til sæsonen går i gang. Vi har også trænet lydighed, hvor vi udsættes for mange sjove ting. Hazel går helt amok, når Jonna begynder at sige sjove lyde.


Der er en tid til gåture, en tid til solnedgange
For lynhurtigt er det blevet så lyst om eftermiddagen, at vi kan nå hjem og gå en tur med hundene. Det bliver dog hurtigt mørkt, men det giver til gengæld nogle flotte ture i solnedgangen. Det giver så meget ro i mig at stå på stranden og kigge ud over vandet, lige mod solen. Alt stress forsvinder, og der er ikke plads til dumme tanker i mit hoved. Kun til fred og ro.


Der er en tid til fornyelse af kontrakter
Og vi er super glade for, at vi igen i 2023 er en del af ”Hennes Helte”, og derfor kan give vores hunde det lækre foder produceret i Danmark af friske laks. Det er dejligt at se, at hundene er energiske og har smuk og blank pels. Tak til Henne Pet Food for at give os den støtte igen.


Der er en tid til afsked, en tid til sorg
Vi har her i februar sagt farvel til Bent’s mor, Andreas’ farmor og min søde lille svigermor. Hun var den sidste i den generation, så nu er det os, der er ”de gamle”. Hendes sidste tid var ikke let. Ud og ind af sygehuset, med og uden briller, tænder og høreapparater. Hjemmeplejen i Sorø får bestemt ikke mange plus-points fra os. Der var helt klart nogle dejlige mennesker imellem, men der var også meget svigt – og at bo i et hus, der blev gjort rent hver 3. uge, det er bare ikke særlig lækkert. Heldigvis kan vi trøste os med, at hendes sidste døgn på Slagelse Sygehus blev fyldt af omsorg og kærlighed. Hold nu op, hvor personalet var fantastiske, både overfor farmor og os. Og vi holdt hende i hånden mens hun forlod os, stille og fredfyldt. Mere kunne vi ikke ønske os på det tidspunkt. Nu er bisættelsen overstået, så tilbage er alle de praktiske ting med oprydning og salg af hus. Og sorgen og savnet. 


Der er en tid til at blive klogere
I DcH-regi er jeg i gang med at uddanne mig til kredsinstruktør. Det er dem, der underviser de kommende lokalforeningsinstruktører, både på grundmodulerne og de mere specialiserede overbygninger. Det er super spændende, og ud over den reelle uddannelse er der også nogle sidegevinster. En af dem var et spændende foredrag med Lea Nor om hvalpens prægning de første måneder efter vi har fået dem hjem og de begynder at komme på træningspladsen. Puha, der er altid nogle aha-oplevelser i sådan et foredrag, hvor jeg enten tænker, at ups, det har jeg da gjort med den hvalp, jeg har nu – eller aha, det skal jeg huske til den næste hvalp. Og så er Lea en fremragende foredragsholder, som taler direkte til folk og har veldokumenterede svar på alle spørgsmål.


Og inden vi kan nå at blinke med øjnene er vi ude af februar. Foråret – og for os, årets første stævne – vinker forude. Sommerferien er på plads, og pladsen på Järnavik til en uge sammen med Hanne og Ivan er reserveret. Vi glæder os til det hele.

Alting har en tid