Stævnedebut for Hazel og tøsetur til Hedensted

Tirsdag i sidste uge – altså tirsdag den 20. februar – nåede vi endelig til den dag, som jeg har set frem til i laaaaang tid: den dag, hvor Hazel blev gammel nok til at måtte løbe agility-konkurrencer.

Det har været en fantastisk rejse at nå hertil, hvor vi er nu, men jeg har nydt hvert eneste skridt på den tur, og jeg følte, at både Hazel og jeg var SÅ klar til vores første konkurrence. For at få afprøvet, om min mavefornemmelse nu var rigtig, så måtte vi lige et smut til Hedensted, hvor DcH Vejle afholdt konkurrence på Sannes Hundecenter. Men det er jo ingen sag, når vi samtidig kunne lave det til en super hyggelig tur sammen med Izmoo, Zoomi, Uha, Waboo og Pia.

 

Vi havde booket os ind på B&B hos Dannevangs Hesteri. Super hyggeligt sted med masser af islandske heste lige uden for vinduerne. Fine værelser, fint opholdsrum, pænt og rent. Helt klart et sted jeg kan anbefale, og perfekt, hvis man skal på Sanne’s Hundecenter. Der var ca. 5 minutters transport i bil.

Fredag aften hyggede vi med Pia’s medbragte lækre salat og X-factor på I-pad’en. Og det var ikke meget jeg sov den nat. Selv en gammel ”agility-rotte” kan altså blive nervøs. For selv om jeg var helt sikker på, at Hazel var på alle måder klar, ja så er det stadig et levende væsen, der er i den anden ende af snoren, og indtil man har prøvet det af, så ved man jo ikke, hvad der sker. Heldigvis synes Izmoo, at det var helt ok, at jeg var vågen, for så blev hun rigtig meget nusset den nat.

Solopgangen lørdag morgen.

Lørdag morgen var det op og afsted, og hurtigt var vi i gang med det første løb. Agility klasse 1! Vores aller første rigtige konkurrenceløb. Og selv om jeg havde forventet, at Hazel ville være cool og arbejde fornuftigt som hun plejer, så var det så sjovt at opleve, hvordan hun var. Mens vi ventede på at starte var der lidt knas med højttalerne, og der var en port som larmede, når den gik op og i, så hun var en lille smule trykket. Men så snart hun sad ved start og jeg gik fra hende – ja, så var hun helt som forventet. Arbejde koncentreret og fornuftigt. Ikke verdens hurtigste debutløb, men det skal nok komme. Det er jeg slet ikke nervøs for. Blev siddende i starten – fik alle sine felter – forstod mine anvisning er og min handling. Af en eller anden grund trak hun ud og løb forbi sidste spring (jeg har måske trukket hende ud), hvilket gav en vægring. Resten var fejlfrit. Det blev til en 9. plads, og det debutløb kan jeg kun være super tilfreds med.

Video af AG1: https://youtu.be/1UX46TT8VzU

Phew, så faldt nerverne så småt ned på plads, og jeg begyndte at trække vejret og sige andre sætninger end ”ej, hvor er jeg nervøs”. Pia var en uvurderlig hjælper! Jeg startede temmelig tidligt i de fleste klasser, og når jeg havde gået bane, ja så stod Pia med Hazel, så jeg kunne være klar til at løbe. Kæmpe TAK for det !!!

Næste klasse var Agility åben. Så var sværhedsgraden jo hævet, og så hævede mine nerver sig igen en smule. Dog på ingen måde i nærheden af, hvor de havde været om morgenen. Og Hazel kvitterede igen med et smukt løb. Røg forkert i en tunnel – shit happens. Alt andet sad lige i skabet. Alt det handlingsmæssige gik så smukt. De ting jeg forventede, at hun ville kunne – ja dem kunne hun. Så begyndte jeg allerede at glæde mig til næste løb, som var spring åben.

Video af AG åben: https://youtu.be/MRhvThYL8PE

Ind imellem blev der også tid til lidt leg med yndlingsveninde Waboo. 

Spring åben blev til et rigtig fint løb med en enkelt vægring fordi Hazel løb under et spring. Hvorfor? Ja, det er ikke til at vide. Det vigtigste for mig er, at alt det handlingsmæssige igen fungerede. Og vi blev endda stadig nr. 23 ud af ca. 60 hunde. Jeg kan se, at på de billeder, der er taget af mig den dag, så gik jeg rundt med sådan et fjollet/saligt smil på hele dagen. Hold nu op, hvor var jeg glad – og stolt af min hund. Nå ja, og også lidt stolt af mig selv.

Video af spring åben: https://youtu.be/PRFbnQA1Mu0

Vi sluttede dagen med spring 1, og jeg kunne godt se på Hazel, at hun var begyndt at skrue lidt ned på batterierne, så jeg havde besluttet mig for, at gik det i koks, ja så skulle vi bare fjolle lidt rundt og have en fest. Men vup vup – så løb vi et fint fejlfrit løb og blev nr. 2. Nå ja, så blev jeg nok sådan lidt tudefjæs-agtig-glad. Hazel viste virkelig i løbet af lørdagen, at hun har forstået opgaven. Og jeg er så mega stolt af hende, at Pia burde have en medalje for at kunne holde ud at være sammen med mig – først nervøs fredag, og så glad med fjolle-glad lørdag.

Video af spring 1: https://youtube.com/watch?v=RlBVlCG5pg0

Nu glæder jeg mig helt vildt til stævnet i Næstved på søndag.

4 venner på tur: Waboo, Izmoo, Zoomi og Hazel.

Så gik det ellers tilbage til det lille B&B. Det blev til en lille hyggelig luftetur, hvor vi alle sammen fik kigget lidt på heste. 

Og så var det ellers ind i varmen. Hazel og Waboo, som på turen blev bedste-veninder, tog en ordentlig lege-tur. Og endte med at falde om ved siden af hinanden på gulvet. Vi hentede mad på det lokale pizzeria, og kl. 21.15 var der lukket og slukket. Kulde, oplevelser og frisk luft havde pillet den sidste energi ud af os.

Søndag var for mig bare afslapningsdag. Jeg skulle hjælpe Pia og filme, men jeg havde også masser af tid til at gå ud og lægge nogle ting ind mellem træerne, som Hazel kunne finde. 

Hazel og jeg slapper af i stolen, mens jeg ser på agility. 

Vi fik også trænet lidt almindelige lydighedsøvelser, både udenfor og inde i hallen, mens der blev løbet på banen, og igen viste hun sit kæmpe format. For når vi træner, ja så træner vi. Og så er det ok, at de løber agility lige ved liden af.

Da Pia var færdig med at løbe sine løb, ja så ringede vi til Bent og bestilte aftensmad, pakkede sammen og satte kursen mod Sjælland igen. Vel ankommet til Bisserup lukkede vi de 5 hunde vi havde i bilen sammen med de 5, Bent havde haft derhjemme. Fuldstændig problemløst. Det er altså bare så dejligt, når det kan lade sig gøre. Bent havde tryllet dejlig mørbradgryde, og med god varm mad i maven, ja så kom trætheden krybende.

Efter sådan en weekend føler jeg mig som verdens mest privilligerede og taknemmelige menneske. Tak til Pia for en dejlig tur. Du er fantastisk at være på tur med. Vi er som et gammelt ægtepar (på den gode måde). Tingene glider nemt, ingen diskussion, masser af hygge og god snak. Tak fordi du er som du er. Den bedste ven man kan ønske sig.

Denne weekend har været kulminationen på og bekræftelsen af alt det jeg har drømt om siden Anne Kew i februar 2016 kom og fortalte mig, at hun agtede at lave hvalpe på Merry Hoppins, som jeg jo har været fan af lige siden hun var en lille hvalp. Tak Anne for at Hazel blev min. Som vi talte om i weekenden, så er hun den hund, jeg har ventet på i flere år. Jeg elsker hende til månen og tilbage igen. Og jeg glæder mig til alle de oplevelser vi skal have sammen.  

2 gode vinterweekender

Til min fødseldag i december fik jeg sådan et fint lys-skilt som symboliserede, at vi - d.v.s. Bent, Andreas, Signe og mig, skulle ind og se musicalen Chess fredag den 19. januar. Det har jeg glædet mig rigtig meget til, og det blev en super fantastisk aften.

Vi startede med at spise i Tivoli Food Hall - en slags marked, med masser af boder/restauranter og så lidt primitive bord/bænke midt i det hele. Vi fik lækker sushi mens vi hyggede os med at betragte menneske-virvar'et. Københavns hjerte fredag aften - der er godt nok mange sjove mennesker.

Efter maden satte vi kursen mod Tivoli's hovedindgang. Der var lavet en oplyst allé gennem Tivoli ind til koncertsalen, så det var en flot tur ind gennem Tivoli. Og det var jo også premiere-aften, så ud over os, ja så var der også alle de andre kendisser, som skulle fotograferes til Billedbladet.

Chess handler jo om den kolde krig og striden mellem USA og USSR. Musikken er skrevet af de gode ABBA-drenge, og enhver musical-fan kan synge "Anthem" - om end nok ikke lige så flot som Stig Rossen. Det var nemlig ham, der havde hovedrollen, og han passede perfekt til den rolle. Anthem kom lige før pausen, og jeg tror der må have været mange, der havde gåsehud under den sang.

I øvrigt var alle roller super godt besat, og så var det hele selvfølgelig krydret med et flot kor, der kunne både danse og synge. Derudover var scenen et kunstværk i sig selv. Lavet som et stort skakbræt, med glasvægge, der kunne laves om og lukkes op og i, så var det hele utrolig facinerende, med ganske få virkemidler.

Den kvindelige hovedrolle havde Xenia Lach Nielsen. Hende havde jeg ikke hørt før - men hold da lige op, hvor hun kunne synge. Fantastisk flot. Det var en kæmpe oplevelse at se og høre.

Det er jo dejligt, at have børn som deler ens musiksmag. Tak Andreas og Signe for en fantastisk aften.

Lørdag  var det tidligt op. Bent skulle til årets første DcH-agility-stævne i Højme, og han skulle køre med Rune denne weekend, hvor det var små- og mellem-hunde. Det var Tough'Ys tur denne weekend, og Totten kvitterede for turen med 2 DM-udtagelser, en i spring og en i agility. Dygtig lille Tot. I øvrigt var DcH Næstved fint repræsenteret på Fyn, og der kom et par DM-udtagelser mere ud af den weekend. Det bliver spændende, hvor mange vi skal af sted til DM i år.

Søndag kørte jeg med til Fyn. Jeg havde fået nogle penge i fødselsdagsgave, og dem havde jeg brugt på at leje Active-Dogs hallen og Ann-Britt i et par timer. For ikke at køre Hazel alt for træt, så delte jeg mit lille mini-kursus med Anne (kennelmutter), og det var rigtig sjovt at få lov at vise, hvad Hazel har lært. Nu glæder jeg mig sååååååå meget til stævnestart og til Dong Summercamp og til lydighedskonkurrencer og  masser af andre gode oplevelser med min lille brune stjerne.

Så var der lige en afslapnings-weekend i mellem, med normal træning og hygge, og denne weekend gik det så løs igen i Højme. Denne gang var det de store hunde, og Bent kørte sammen med Michael (så havde jeg stadig bil herhjemme). Også denne gang var DcH Næstved godt repræsenteret med hele 6 hunde den ene dag og 4 den anden dag. Det er rigtig dejligt, at der efterhånden er flere, der har lyst til at tage ud til stævner.

Blitz testede denne weekend Kingsmoor's nye energi-pølser. Det har nok været en kombination af den og de "minus 1,5 kg" der gav hende noget mere speed på end der plejer at være - så Bent's og Blitz' koordination var ikke helt i vinkel. Der blev desværre ikke nogen DM-udtagelser til dem, men til gengæld en masse flotte "lige-ved-og-næsten"-løb.

Jeg holdt skansen herhjemme. D.v.s. Hazel og jeg var til træning lørdag formiddag, hvor vi gik spor. Der var vi nok lidt rustne i mælet, så den skal lige graves frem igen. Agility var aflyst, da banen er for glat, så det blev til hyggesnak og kaffe hos Pia, og så hjem og slappe af i sofaen. Søndag brugte jeg på at træne lydighed i sneen med Hazel og nogle gode venner. Jeg bliver aldrig træt af at træne med den hund!!!  Efterhånden har vi styr på de fleste øvelser i C-programmet. Det bliver spændende at komme ud og få det testet af.

Næste weekend står den på agility-kursus i Ringsted. Det skal nok blive sjovt.