Klubmesterskabsweekend

Årets klubmesterskab er altid en meget hyggelig dag hos DcH Næstved - men tag ikke fejl: vi er stadig konkurrencemennesker! Nogle mere end andre, men en del af os deltager faktisk for at vinde 😜😜 

Vores 3 hunde deltog i både lydighed, begynder-agility og klubmesterskabsagility

En af de rigtig gode ting er, at vi nu er en del, der gerne vil stille op i både lydighed og agility, og det kan sagtens lade sig gøre. Selvfølgelig giver det lidt ventetid for nogen - men så bliver der snakket, drukket en øl på bænken eller kigget på det, der nu lige foregår på pladsen. 

I år skulle Bent og jeg i aktion med Gimli i C-lydighed, Hazel i B-lydighed, Keeper i begynder-agility og selvfølgelig både Gimli og Hazel i agility. 

Formanden byder velkommen til de morgenfriske

Bent og Gimli gik en rigtig flot C-prøve. Nok det flotteste de har lavet til dato. 120 points ud af 150 mulige, heraf 5 øvelser med max points.

Tilskuere og konkurrenter følger med i, hvordan det går

Hazel gik en fantastisk B-prøve. Indrømmet: vi bliver reddet af, at der ikke er spor til klubmesterskabet, for ellers var det ikke gået helt så godt. Vi mister 3,5 point undervejs og ender med 151,5 points ud af 155 mulige, og vi "napper" Thomas, som meget fortjent vinder, lige i haserne hele vejen. Jeg er mega stolt af min alsidige hund. 

Uha, vi regner på points og spekulerer på, hvem der fører, mens vi venter.

Vi havde Pia med i bilen, og hun fik jo lidt ventetid, da hun ikke skulle op i lydighed. Til gengæld blev ventetiden brugt på at ordne poter på Liam og Tough'Y. Kæmpe tak for din hjælp, søde Pia. De 2 sheltiedrenge er nu smukke og lækre! 

Liam er faktisk dygtig til at stå og få ordnet poter.

Næste punkt for os var agility, og her skulle Keeper for første gang stille op i en konkurrence. I begynder-klassen er der ikke vippe og slalom, og A-bræt og balance er sat ned til lav højde. 
Keepsen klarede sin debut super flot. Det blev til 2 disk, men der var rigtig mange gode momenter. Hun blev fint siddende i start og kunne sagtens søge fremad mod forhindringerne selv. Jeg er så stolt af min lille hund, og jeg fryder mig over hendes udvikling. 

Fokuseret og hurtig. Keeper 💖

Bent og Gimli blev disket i spring-løbet og kom igennem AG-løbet med 10 fejl. Bent er begyndt at løbe hurtigere, og det gør, at han har bedre mulighed for at støtte Gimli undervejs. Det gør, at der faktisk bliver mere ro i deres løb, og det giver rigtig godt flow. Det skal selvfølgelig arbejdes med og forfines, men det virker!

Hazel havde et stjerne godt springløb (fejlfrit og hurtigst af alle), men i AG-løbet reagerer hun for hurtigt på en kommando (irriterende, når hun gør, hvad jeg beder hende om 😇), og det giver lidt rod, der desværre ender i en disk. Men resten af løbet var godt! Indrømmet - jeg er da p.... irriteret. Jeg er der jo for at vinde! Men når det så er sagt, så fryder jeg mig over den gode stime vi er inde i. Især, når jeg tænker på, hvor dårligt vi løb i foråret. Jeg håber, det fortsætter, og at vi får endnu et par gode stævneår, inden hun skal være senior. 

Dagen blev afsluttet med præmieoverrækkelser og til sidst dejlig hjemmelavet kartoffelsuppe.

Under præmieoverrækkelserne præmierer vi også årets hunde i C, B og A-lydighed samt i agility. I år vandt Hazel præmien for Årets agility-hund, og præmien var et smukt hjerte, som samtidig var en lille lampe. Virkelig opfindsomt - og jeg er mega glad for den (og stolt over at have vundet). 

I forbindelse med uddelingen af præmier til årets agility-hund havde jeg kigget på lidt statistik. Da jeg begyndte at føre listerne med årets hunde i 2012, var vi 6 hunde, der gik ud i agility-konkurrence for DcH Næstved, og heraf havde de 5 tællende resultater. Bortset fra corona-året 2020, så er kurven steget lige siden, og vi har i 2022 havde 34 hunde i konkurrence for DcH Næstved, og 26 af dem havde tællende resultater. For første gang i år havde uddelt præmier i alle 3 størrelser (fordi vi nu er så mange), hvor vi ellers har uddelt 1 præmie. Det gør mig super stolt som træner og medlem af klubben. Vi gør os bemærket, når vi er ude. Vores sammenhold er tydeligt - vi hygger, spiser sammen, hepper på hinanden. Jo, det er altid godt at være ude til stævne, når man er fra DcH Næstved. 

Tak til alle, der har knoklet, for at vi kunne få et godt klubmesterskab.

Skulle vi måske så bruge søndagen på at slappe af og hvile ud? Nope - vi havde tid hos Channie. 2 timer, som vi normalt deler med Pia. Desværre havde Pia meldt afbud i dag, så vi fik løbet ret meget, kan jeg godt mærke på min krop her sidst på dagen. Men vi elsker timerne hos Channie. Det er Bents og min egoist-tid, hvor vi får input, som kan bruges både på egne hunde og i vores undervisning af andre. Tak Channie, for din dejlige måde at være på. Du har en kæmpe del af æren for, at vores hunde er der, hvor de er i dag. 😍

Keeper holder øje med Gimli, og Hazel smiler over hele hovedet. 

Den lille sorte skal ikke gå glip af noget. 

Channie og Bent drøfter "taktik"

Hjemturen gik via Sorø, for at hente noget medicin til Bents mor, som desværre igen er på sygehuset. Derfra videre til Slagelse for at besøge farmor. 

Da vi endelig nåede hjem, var det heldigvis stadig lyst, så jeg kunne nå at træne slalom med Keeper. Vi har hegn på, men er begyndt at fjerne sektioner. P.t. har vi 2 sektioner væk. Og Keeper elsker det. 

Så gik der endnu en weekend med hund! Næste weekend er heldigvis helt almindelig træningsweekend. Det er nu heller ikke så dårligt. 

En helt almindelig weekend i november - eller .....

Søndag aften - roen falder på mennesker og hunde - maden er i ovnen, og der er "Carmen Curlers" i fjernsynet lige om lidt. Det har været en helt almindelig weekend i vores liv, og dog......

Fra onsdag til søndag passede vi 2 af Pias hunde. Det er i sig selv ikke noget problem. Livi og Uha flytter ind som den naturligste ting i verden. Livi er glad, bare Bent er der - og Uha, ja hun er jo dronning, så hun styrer huset med fast pote: får den bedste stol i stuen og sover på vores hovedpuder, mellem Bent og mig. Eneste større udfordring er logistikken, når der skal spises. Men det klarer vi også. 

Lørdag fejrede jeg en milepæl i mit liv, da det var 3 år siden, jeg blev ablateret for 2. gang og slap af med mit hjerteflimmer. Om jeg nogensinde slipper af med skrækken for, at det kommer igen - det ved jeg ikke, men jeg nyder hver dag, hvor jeg ikke er nødt til at proppe min krop med betablokkere og alligevel ligge vågen flere timer hver nat, fordi hjertet fiser rundt og danser vildt. Jeg sender masser af gode tanker til privathospitalet Mølholm i Vejle, hvor jeg blev behandlet af Peter Steen Hansen, som både er en dygtig hjertekirurg og et yderst sympatisk og empatisk menneske! Tak for at give mig mit liv igen. Billedet er fra min første ablation for 2½ år siden samme sted. 

Lørdag tilbragte vi i øvrigt i klubben. Undervise og løbe med begynder agility holdet, Bent var på hvalpehold med Liam, og så undervisning af resten af agility-holdene. Det var som sædvanlig en fornøjelse, og det var umanerligt godt vejr, og det hjælper jo også med til den gode stemning på pladsen. 

Vel hjemme igen så blev der slået græs! Jep - her første weekend i november slog vi en del af græsset, så jeg kunne træne slalom med Keeper, uden at alting drukner i højt græs. Det kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har gjort før. Men som sædvanlig hos os, så kan man godt se, hvor man er kommet til. 

Søndag havde vi tilmeldt os agilitystævne på Garbogaard. Jeg havde aldrig løbet der, men jeg kunne godt se, at det var ikke en kæmpe stor hal, og der var ikke voldsomt mange konkurrenter i klasse3, så måske der ud af 4 muligheder var en reel chance for bare et enkelt cert? Oh yes! Hazel vandt den ene ag-klasse og fik sit agility-cert nr. 2. Nu tror jeg faktisk på, at hun kan blive champion, før hun skal løbe senior. 

Jeg elsker jo at løbe med Hazel, og selv om vi havde en virkelig dårlig start på året, hvor vi ikke rigtig trak på samme hammel, så har det i det sidste halve år bare været mere og mere sjovt at løbe med hende, og jeg kunne næsten ikke klare tanken om, at vi ikke skulle løbe stævne igen før næste år. Godt vi tog chancen. Og i øvrigt tak til alle, der var der i dag, for en hyggelig dag. Vi har løbet agility, grinet, sunget og hygget! Det var en kæmpe fornøjelse. 

Sidst - men ikke mindst - tak til Henne Pet Food for at sørge for fantastisk mad med masser af energi til vores hunde. Det kan både ses og mærkes! Og selvfølgelig også tak til min søde mand, der altid er klar på noget agility. Flotte løb, du havde med Gimli i dag. 
Nu glæder vi os bare til klubmesterskab næste weekend.