Så har stævnerne kørt på højtryk de sidste par måneder, og tiden flyver så hurtigt, at vi ikke når meget andet end arbejde, træning, sove, arbejde, træning, sove, arbejde .....
I den situation er det bare dejligt at vide, at vores hunde får godt foder, som giver dem masser af energi. Tak for det til Henne Pet Food, som i øvrigt ved Kronch Cup i Ribe præsenterede os for deres nyeste tiltag, nemlig laksemousse. Det duftede simpelthen så godt, at det var lige før jeg havde lyst til at smage - og hundene elskede det. Jeg brugte det som belønning til stævnet, og det fungerede fint. De sælges fra webshoppen på henne-pet-food.dk for 19 kr. pr. stk og 6 for en hund.
Ud over alle de andre ting, så var det så super hyggeligt, at Beatrix og Peter fra Henne var til stævnet med salgsstand. Hazel lærte hurtigt, at når man har løbet og været dygtig (og det er hun jo altid, uanset resultatet), så skal man skynde sig hen til Beatrix, for så vanker der gode guffer.
I øvrigt må jeg nok konstatere, at 5-6 løb om dagen er lige toppen for mig, selv om jeg prøver at slappe af ind imellem, så Bent fik et par løb med Hazel og et enkelt med Keeper. Og efter en del weekender, hvor Bent har været dommer, så nød han bare at være "Bent og hans hund til stævne".
Næste weekend var det Fakse. Der fik jeg desværre ikke taget ret mange billeder, Det var heller ikke fordi jeg skovlede gode resultater ind. Keeper bliver meget "selvstændig" når hun opdager, at det er stævne og ikke træning, så det går meget stærkt og med meget lyd. Stadigvæk er hun så ung, så det skal nok komme. Hun kan rigtig mange ting, og jeg er super stolt af hende.
Da Bent var optaget med dommeruddannelse fulgtes jeg med Pia, og vi havde det som sædvanlig super hyggeligt. Pia løb også et enkelt løb med Hazel :-)
Om søndagen havde de nye dommer-aspiranter brug for at kigge på nogle hunde for at se i det virkelige liv, hvordan der f.eks. er forskel på hvor en stor og en lille hund lander, og hvor linierne kommer til at ligge - så Pia og jeg var på igen. Bent fik lov til at løbe med Pia's Zoomi. Det var virkelig sjov at se - det var som at se Bent og Dazzler, i Dazzlers storhedsdage, Og det var tydelig at se, at Bent nød det meget.
Og ud over forældrene, så var der også andre, der tydeligvis var glade for at Andreas kom forbi. Blitz mente bestemt, at han skulle have et kæmpe snasket kys. Det var de åbenbart ikke helt enige om, Andreas og Blitz 😇😇
Næste weekend var igen stævneweekend, denne gang hos DcH Nykøbing Rørvig. I Nykøbing Rørvig havde der været en del udskiftning i bestyrelse og udvalg, så dem, der stod for stævnet denne gang var ret nye i den disciplin. Det klarede de bare kæmpe flot. Dels gled tingene fint, og dels gik de alle 3 rundt med kæmpe smil på hele weekenden, det var så dejligt at se.
Pigerne indviede vores nyeste investering: en overdækket hundeseng. Den blev flittigt brugt hele weekenden, og jeg tror ikke, at nogen af hanhundene fik lettet ben op ad den.
En helt særlig ting ved at være på pladsen i Rørmosen er, at der ofte på den tid af året (inden Sct. Hans) er masser af nattergalesang, og denne gang blev vi heller ikke snydt for det. Nattergalen er en lille neutral fugl, og hannen synger kun indtil han har fundet en mage, og nattergalesang er for mig endnu et minde om dejlige oplevelser i min barndom, hvor min far og jeg stod op meget meget tidligt om morgenen (omkring 3 eller 4) og kørte op i Paradibakkerne. Så gik vi tur og fandt et sted at nyde vores medbragte morgenmad, mens vi lyttede til nattergalene. Da vi flyttede til Skovvænget for mere end 25 år siden kunne vi stadig høre nattergale af og til, men nu er de helt væk. Så jeg nyder altid at være i Rørmosen i juni.
Løbene lørdag gik rigtig ok, jeg fik endda en enkelt DM-udtagelse med Hazel, så søndag morgen glædede jeg mig til at komme i gang og måske være heldig/dygtig at få en mere - men da jeg efter banegennemgang bukkede mig for at snøre mine sko, ja så fik jeg næseblod igen! P.... irriterende, så resten af dagen tilbragte jeg på den her måde. Helt stille og med hovedet opad.
Forhåbentlig er det med næseblod overstået nu. Jeg blev brændt i næsen den efterfølgende tirsdag, og denne gang overholdt jeg alle restriktionerne, så nu satser jeg på, at næseblod er fortid.
En del af det, at være til stævne er det sociale, der følger med. I DcH Næstved har vi et fantastisk sammenhold, og når vi er ude til stævner, så er vi rigtig gode til at bakke hinanden op, glæde os over hinandens succes og hjælpe hinanden gennem de knap så gode oplevelser. I Nykøbing havde vi en aftale om fælles aftensmad, og vi havde det bare kæmpe hyggeligt. Lone og jeg handlede ind, og Susanne var grilmester.
Og her er Næstved's bedste heppekor - eller en del af det. Selv om vi ikke alle træner sammen, så er vi gode sammen, når vi er ude. Tak for jer 💓
Fordi jeg nu var "nede" med næseblod, så havde Bent nogle gode løb med Hazel. De vandt faktisk 3 af klasse-3-løbene over weekenden. Det er nu rigtig godt gået med en hund, som du ikke træner regelmæssigt med. Jeg ved godt, at Hazel kan løbe med "hvem som helst", men der er mange specielle ting og kommandoer, når man løber med Hazel, og hun er meget anderledes end Bent's egne hunde.
I kreds 6 har vi nu indført et begreb kaldet "Guldhund". Det er et system, nogenlunde svarende til champions i DKK, og det er indført for at forsøge at fastholde løberne i klasse 3. Du skal bruge 3 guldspirer for at blive guldhund enten i spring eller agility - og det følger hunden, ikke ekvipagen, så Hazel fik 3 guldspirer denne weekend. Så må vi se, om vi kan få et par stykker mere til vores eget stævne i august.
Men der var mange fra Næstved, der fik præmier - og præmiepigerne stiller altid gerne op til fotografering.
Og meget meget vigtigt: når man er så dygtig, at man rykker i klasse 2, ja så er det første ord, der kommer ud af trænerens mund: KAGE. Kæmpe stort tillykke til Louise og Cuba. Det har været en udfordrende kamp, men I er for seje, du og Cuba. Kæmpe stort tillykke med at være rykket i klasse 2 (og kagen var eminent god).
Næste weekend var det planen, at jeg sammen med Inger og Anne skulle afslutte agility-instruktør-uddannelsen i kreds 2, men da jeg jo var blevet brændt i min næse, og denne gang havde lovet mig selv (og lægen og min søde mand) at holde mig i ro den foreskrevne uge, ja så valgte jeg at springe fra. jeg kender mig selv godt nok til at vide, at selv om jeg har planer om at sidde stille og ikke lave noget - ja, så fiser jeg pludselig rundt alligevel. Så jeg tog med Bent til Svendborg - uden agilitysko i tasken, bare for at være helt sikker! Så det blev igen Bent, der løb med Hazel, mens Keeper fik fri.
Til gengæld kunne jeg bruge lidt tid på at lege fotograf med Keeper. Der var en mega flot valmue-mark lige op ad pladsen. Hvad jeg ikke havde gennemskuet var, at selv om det så helt rødt ud på afstand, så var valmuerne så høje, at hunden totalt forsvandt i det grønne. Nå, men ideen var da god ......
Efter stævnet hentede vi sushi i Svendborg og kørte ud til en lille landsby, hvor vi havde fået lov til at låne et lille lækkert hus af Anne's venner, som bor i USA.
Sidste weekend i juni havde Bent igen gang i agility-dommer-uddannelse, mens jeg tog til de årlige sommerlege i klubben. Det plejer altid at være super hyggeligt og sjovt. Først er der fælles opvarmning. Jeg havde bare taget Hazel med, og det nød hun rigtig meget. Men det gav mig også noget frihed til at hjælpe mine holdkammerater med f.eks. at holde hund eller andet, der kunne hjælpe i konkurrencerne.
Man ender som regel på hold med nogen, man ikke plejer at snakke med, og det gjorde jeg også denne gang. Vi var en rigtig godt hold med meget spredte kompetencer, og det er altid godt i den slags konkurrencer - og så fik vi ros for godt sammenhold og god opbakning til hinanden.
Søde Isabella tog "en for holdet" for at skrabe så mange points sammen i Toves vandbassin. Da hunden ikke ville hente tingene op fra bunden, ja så stak Isabella da bare hele hovedet ned efter genstandene. Sejt gået.
Hvis man skal se helt firkantet på det, så er der 2 ting man kan vinde til sommerlegene. Det ene er selvfølgelig selve konkurrencen - og den vandt vores hold. Det andet er, at man kan vinde retten til at arrangere sommerlegene næste år. Den vandt vi heldigvis ikke.
Når konkurrencerne er slut, ja så er der dømt grill og hygge. Claus og Charlotte stod for maden, og det gjorde de super godt. Jeg er allerede klar til næste år.
Og sådan gik maj og juni, og nu er jeg heldigvis igen nogenlunde a'jour med bloggen og klar til lige en lille smule arbejde og så sommerferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar