torsdag den 3. december 2020

I dag fejrer vi 2 ting

Dels fejrer vi Dazzler's 12 års fødselsdag - og dels fejrer vi, at vi har sat gang i noget, som vi aldrig har prøvet før.

Dazzler var jo lidt af et hovsa-køb, den gang tilbage i 2009, hvor vi bare var på besøg hos Pia i Tinglev for at se de der hvalpe.


Men han har nu godt nok været en fantastisk hund for Bent. De to har haft mange dejlige oplevelser på agility-banerne.


Fødselsdagen er mest blevet tilbragt på sofaen, som "prinsen på ærten". Det er ikke til at forbigå, at alderen har sat sine spor. Men i dag er han glad og hygger sig med lidt ekstra guf.


Tillykke med fødselsdagen til Dixie og Dweet - og mange tanker til Dreamy. 

Og nå ja, så har jeg sat gang i noget, vi aldrig har prøvet før her i huset, men jeg tør godt, for jeg har heldigvis verdens bedste netværk i min vennekreds - og verdens bedste udgangspunkt, nemlig hende her:


Søde smukke dejlige Hazel. Og selv om det bliver svært at undvære min fantastiske træningsmakker i mange måneder, så glæder jeg mig som et lille barn juleaften til, at Hazel forhåbentlig i begyndelsen af marts skal have et kuld hvalpe. Løbetiden bør være "lige om hjørnet", og den udkårne er ham her:


Chic Coral Sunshine Valmar - i daglige tale Chic. Super sød dreng med et fanstatisk temperement. Arbejdsmæssigt er han meget som Hazel, som altid forsøger at gøre det, jeg beder hende om, så vi forventer søde, smukke, samarbejdsvillige hvalpe. Chic ejes af Emilie Munkholm, som bor i Farsø. Du kan læse mere om Chic og Emilie på Emilies hjemmeside: www.kennelmunkholm.dk eller på Chic's egen Facebook-side. 


Jeg opretter inden længe en facebookgruppe for kuldet, hvor alle er velkomne. Og så er det bare at krydse fingre og håbe, at løbetiden ikke sender mig til Farsø den 24. december eller den 31. december 😄😄😄 og at resten forløber uden de store problemer.



Ingen kommentarer: