Først og fremmest fordi det er vores 33 års bryllupsdag. 33år - det er slet ikke til at forstå, hvor tiden bliver af, for vi bliver jo ikke ældre! ....... 33 fantastiske år med ups and downs, men først og fremmest 33 år med os to. Vi lever vores tossede hundeliv, og vi elsker det begge to.
Og Bent havde jo selvfølgelig (med gode venners hjælp) sørget for den smukkeste buket med 33 fine roser. Tak for roser - og tak for 33 fantastiske år. Jeg er klar til mange flere.
Men dagen i dag er også speciel fordi Say i dag er rejst videre mod Norge, sammen med sin retmæssige ejer. Lise kom i går, og jeg tror, Say har taget hende med storm - selv om hun synes det var svært at komme hen til Lise, når jeg også var der. Selvfølgelig er det sådan fordi jeg har været hendes base de sidste 6 uger, men jeg er sikker på, at i løbet af kort tid, så er hun faldet fint til sammén med Lise, Gosh, Babe og Mr. X. Tak til Miriam og Lise-Irene fordi I har vist os den tillid, at betro os at passe på Say, indtil hun blev gammel nok til at rejse til Norge. Vi har elsket hende højt i 6 uger, og hun vil altid have en lille bitte plads inde i vores hjerter. Nu er resten op til hendes nye familie - og det skal nok blive godt. Held og lykke med Say - vi glæder os til at følge jer i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar