De der dybe brune øjne ..... de kan altså noget! Og denne weekend startede med at jeg fik lov til at fordybe mig i Sif's dejlige brune øjne - og ikke mindst ride en tur i skoven på hende, sammen med Gitte.
Der er noget helt fantastisk ved at sidde på en hesteryg og lige så stille skridte gennem skoven. Der var ikke en vind, der rørte på sig. Og der fredag eftermiddag var regnen ikke begyndt. Og mens vi red gennem skoven fik Gitte og jeg ordnet verdenssituationen. Det er en helt fantastisk måde at slutte (endnu) en lidt stresset arbejdsuge. Du kan ikke være stresset, når du sidder på ryggen af en islandsk hest.
Da vi kom tilbage og fik sat hestene ud på folden, så havde Claus og Bent lavet mad, og der duftede fantastisk. Vi satte os til bords - kiggede ud af vinduet - og så kom regnen. Hvor heldig har man lov til at være. Det var en rigtig dejlig start på weekenden.
Lørdag var Bent afsted for at være med til eksamen for nye agility-dommere. Kæmpe stort tillykke til jer, der bestod eksamen.
Jeg tog til gængæld til lokalkonkurrence i klubben. Det var længe siden jeg havde været ude til en prøve i DcH-programmet, og jeg trængte nok lige til at finde ud af, hvor vi stod. Jeg vidste godt, at vi havde et problem med spor og ikke mindst knæk på sporet - men fuld af fortrøstning tog jeg afsted.
Jeg er jo et kæmpe konkurrence-menneske, så at blive nr. 4 ..... ud af 4! Det passer mig ikke rigtig godt. Til gengæld kan jeg jo ikke tillade mig at være utilfreds, når jeg ser på mit pointark. Hvis man altså lige ser bort fra det med sporet!!!!
Så jeg sad bagefter med en noget ambivalent følelse. På den ene side var jeg vildt stolt over Hazels flotte karakterer. Hun kan sgu noget - min brune hund. Eller - vi kan noget sammen, Hazel og jeg. På den anden side, så kan vi bare ikke finde ud af gå spor! Nu går jeg i skarp træning inden B-C-konkurrencen i oktober, og så må vi se, hvordan det går.
I øvrigt fik Hazel lov til at deltage i A-hundenes fællesdæk, og det klarede hun selvfølgelig til UG!
Søndag var sat af til hjemlige og huslige sysler. Vi har jo i et stykke tid haft Andreas' seng, men den ville han faktisk godt have tilbage, så vi har købt en anden brugt seng, som vi skulle hente ude i sommerhusområdet.
Åh nej, en seng fra Ikea, spillet til atomer! Mon det går godt? Selvfølgelig går det godt! Der er en stor handyman gemt i Bent, og bortset fra at vi tabte topmadrassen fra traileren på vej hjem med sengen, så står den nu fiks og færdig lige til at hoppe i.
Andreas' seng røg på traileren og blev kørt til Slagelse. Puha, op på 2. sal, men det gik.
Til gengæld fik vi 2 orkideer med hjem til genoplivning på Marianne's orkide-skadestue, og et mini-drivhus, som fluks blev til vinterhjem for Bent's figentræ. Så må vi se, om figentræet overlever til foråret. Nu kan vi i hvert fald bare køre kassen ind på terassen, når der kommer frost og sne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar