I denne weekend har vi igen været til bryllup - og denne gang i vores egen familie. For Heidi (Bents datter) og hendes Dennis havde valgt, at nu var det på tide at få papir på hinanden.
Så der var inviteret til bryllup i Munke Bjergby Kirke, som i øvrigt er nærmeste nabo til Heidi og Dennis. Det var en rigtig smuk og personlig vielse, af en meget medlevende og dejlig præst.
Den sjoveste oplevelse var dog, at vi sang en salme, som for Bent og mig har en helt speciel betydning. I 1988, hvor vi blev gift i september, var vi om foråret til bryllup hos gode hunde/islandsheste-venner. Der sang vi i kirken en temmelig ny salme, som vi synes var meget smuk. Så da vi senere på året skulle vælge salmer til vores bryllup, ville vi gerne have den samme salme sunget. Den var så ny, at den ikke var med i salmebogen, men Bent skrev fine sangblade med alle salmerne i, så det var ikke noget problem. Og derfor var det så specielt for os, at den nu kom frem til Heidi's og Dennis' bryllup.
Ud over fornøjelsen af at være til et smukt bryllup, ja så er det jo altid dejligt at have familien med. Farmor bestemte sig heldigvis for, at hun gerne ville med. Farmor er en sej dame på 94 år, og det er ikke altid nemt at komme omkring - men Heidi's bryllup, det ville hun med til. Det var rigtig dejligt, og jeg tror farmor havde en rigtig hyggelig dag. Hun fik snakket med mange mennesker - og hun var meget meget træt, da Bent kørte hende hjem. Og nå ja, hvis I synes vi ser noget uformelle ud i vores påklædning i forhold til at vi var til bryllup, ja så stod der i invitationen: havefest - afslappet påklædning 😀😀
Til ethvert ordentligt bryllup hører selvfølgelig en rigtig bryllupskage, og her var der hele 2 fantastiske kager med hver sin smag - og søde "lovebirds" på toppen.
Til Semla's store undren proppede mor og far kage i munden på hinanden. De er nu underlige, de der voksne.
Tak for en dejlig uformel og hyggelig bryllupsfest til Heidi og Dennis.
Søndagen stod straks i et lidt mere alvorligt tegn. Efter laaaaaang sommerferie, ja så skulle Hazel og jeg ud og forsøge at forbedre vores DM-chancer i C-klassen. Det gik nu ikke så godt, som jeg kunne have ønsket mig.
På det første dommer-sted var Hazel langt fra sit sædvanlige lidt fjollede jeg. Hun gad ikke hente apporten, hun søgte nærmest slet ikke efter genstanden i feltet, og hun hang noget i lineføringen. Jeg blev faktisk lidt bekymret, for det lignede hende slet ikke.
Og det ændrede sig heldigvis på det andet dommer-sted, hvor vi hentede 3 10-taller og et enkelt 8-tal. Mærkeligt mærkeligt - men nu ved vi i hvert fald, hvad vi skal træne på til på søndag. Det er nok noget at det dårligste, vi endnu har præsteret. Og nu er ikke noget godt tidspunkt til at præstere dårligt. Men vi må op på hesten igen.
Gimli (og de andre hunde) var med - og han opførte sig eksemplarisk. Hilste overstrømmende på alle de mennesker, der gad klappe ham, og trænede fint med sin far i pauserne. Dygtig Gimse 😻
Men jeg kørte hjem med en lidt flad smag i munden, og det måtte vi jo gøre noget ved .........
Så en lille trøstekage måtte med hjem. Uhm, den var lækker. Chesecake med lemon.
Og så må jeg bare op på hesten igen på søndag, og se om det bliver bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar