Farvel Bessie

I dag har vi måttet gå den tunge vej til dyrlægen med Bessie. Hendes ryg var plaget af spondylose, og det havde ødelagt nervebanerne til hendes bagpart. Hun slingrede og hun "tabte" bagparten, når hun forsøgte at hoppe op i sin bedste stol. Derudover var det klart for os, at hun havde det skidt og sandsynligvis havde mange smerter, men hun var jo en sej pige, så hun klagede ikke. Vi kunne dog mærke det på hende, og hun ændrede karakter til noget, vi slet ikke kendte.

Så da det her til morgen stod os klart, at nu var det rigtig skidt, ja så var der kun tilbage at ringe til dyrlægen, som heldigvis altid har plads til os, når det er nødvendigt.

Bessie har altid haft sin egen mening om tingene. Mange husker hende måske kun som en stresset hund, der lavede sin egen rækkefølge på aglity-banen, men herhjemme vil vi altid mindes hende som en kærlig hund og især som en dejlig legetante, når vi fik nye hvalpe. Tante Bess var altid den første, der legede med de nye små, samtidig med at hun på en sød måde lærte dem, at der er nogen hunde, man skal omgås med forsigtighed.

Også hos Lasse, Steen og Bente i Sorø, som altid passede hende når der var behov for det, var hun en højt elsket hund, og også der vil hun blive savnet rigtig meget.

Søde Bess - nu er du gået over regnbuebroen, og forhåbentlig løber du rundt og hygger dig med Ally, Siffer og Magnus. Selv om vi savner dig, så ved vi, at du har det bedre der, hvor du er nu.