Så da det her til morgen stod os klart, at nu var det rigtig skidt, ja så var der kun tilbage at ringe til dyrlægen, som heldigvis altid har plads til os, når det er nødvendigt.
Bessie har altid haft sin egen mening om tingene. Mange husker hende måske kun som en stresset hund, der lavede sin egen rækkefølge på aglity-banen, men herhjemme vil vi altid mindes hende som en kærlig hund og især som en dejlig legetante, når vi fik nye hvalpe. Tante Bess var altid den første, der legede med de nye små, samtidig med at hun på en sød måde lærte dem, at der er nogen hunde, man skal omgås med forsigtighed.
Også hos Lasse, Steen og Bente i Sorø, som altid passede hende når der var behov for det, var hun en højt elsket hund, og også der vil hun blive savnet rigtig meget.
Søde Bess - nu er du gået over regnbuebroen, og forhåbentlig løber du rundt og hygger dig med Ally, Siffer og Magnus. Selv om vi savner dig, så ved vi, at du har det bedre der, hvor du er nu.
4 kommentarer:
God jagt Bessie - hils din søster Hazy.
God rejse Bessie, hils Marquis deroppe.
Jeg er så glad for at jeg fik lært hende at kende, hun var en lækker hund, og ja tro det folkens hun tog godt imod Aya, Ronja og Woogi.
God tur Bessie og nyd at du nu er smertefri :-)
God tur Bessie - hils Heather, Jimmy og Foggy :o)
Send en kommentar