Ostsee Cup 2026

Der poseres på diget med stævnepladsen i baggrunden

I nogle år havde vi hørt om Ostsee Cup, som er et agilitystævne i den lille tyske badeby Kellenhusen, og som foregår nærmest på stranden. I år havde vi besluttet, at vi ville holde vores tyske venner med selskab, så vi tilmeldte os stævnet og bookede plads på campingpladsen lige ved siden af stævnepladsen. Det var også muligt at bo på pladsen, men vi foretrak campingpladsens lidt mere luxoriøse strømforsyning og bademulighed. Og det tog max 5 minutter at gå over diget og hen til stævnepladsen.

Vores normale luft-fortelt besluttede sig for at være utæt, så vi måtte hurtigt ud og investere i dette, der hed en markise, og som fungerede ok for en weekend.

Aftenluftetur på diget.

Vi kørte af sted fredag, fluks efter arbejde. Lidt matte i koderne efter aftenens flotte koncert med Andre Rieu var vi fremme ved 17.tiden, og heldigvis havde vores venner holdt teltplads til os, så vi fik god plads i første række ved klasse-3-banen. Der var 2 baner: en til klasse 3, og en til klasse 0, 1 og 2.

Vi sad i den røde ring. På første parket.

Stævnet var super godt afviklet. I Tyskland er der ofte ikke nogen indsender (kun i klasse 0 og 1), men alligevel forløb det hele uden fejl. Man løber i den samme rækkefølge hele weekenden, så man lærer hurtigt, hvem man skal holde øje med. En anden god ting er, at der er speaker på i begge ringe. Speakeren annoncer hvem der starter og kommenterer ofte også undervejs. Der spilles musik, når man bliver disket, men det er ikke som i Danmark ”Cotton Eye Joe” hver gang. Det er oven i købet ofte musik, der relaterer til den, der løber. F.eks. spillede de Shubidua’s Danmarks-sang for mig, en af de gange, jeg blev disket. Det føltes simpelthen super fedt og meget betænksomt.

Bent og Liam i øs pøs regnvejr. 

Stævnet sluttede med en finale, hvor der også var en lille sjov ting: den til en hver tid førende ekvipage blev hentet hen til en strandstol, hvor de fik serveret en øl eller vand. Så kunne de sidde der og ”trone” indtil de eventuelt blev slået af en ny ekvipage. Det var faktisk ret underholdende.

Keeper for fuld speed på vej ind i en tunnel.

Vejret var ikke noget at skrive hjem om. Regn, blæst, sol og mere regn. Men det blev alt sammen taget med godt humør alligevel. Underlaget var sådan nogenlunde. Der var en del spots med løst sand, men det gik. Banerne var rigtig fine. Jeg kørte dog hjem med 4 disk. 3 ”gode” – altså hvor vi havde haft gode løb, men blev disket på et eller andet ligegyldigt, og 1 af de dumme, hvor Keeper kørte sit eget show. Bent havde mere held i sprøjten og blev vist kun disket i 1 ud af 4 løb, men Liam var ret overbevist om, at det der med felter, det gælder ikke i Tyskland.

Ayra og Get'it (som er en MAS) hygger.

Hazel hyggede med små gåture, og det virkede ikke som om hun var ked af, ikke at løbe. Ayra voksede rent mentalt denne weekend. Hun mødte flere søde hunde, og især Louisa’s lille lækre Get’it fik hende til at lege. Hun fungerer fint på campingpladsen. Det er som om hun nyder at ligge udenfor og kigge på dem, der går forbi. Hun er faktisk begyndt at ”tænde” en lille smule på at kigge på agility. Men stadig er hun meget meget nem at have med.

Pizza med lufttørret skinke, hvide asparges og hollandaise. Virkelig lækker.

Aftnerne blev brugt med Sabine, Sabine, Martina, Louise og Dirk + nogle flere. Vi spiste italiensk, græsk (det var ikke nogen fornøjelse – virkelig dårligt tillavet) og så en tur på fiskerestaurant. Snakken gik som sædvanlig, fuldstændig som om vi havde været sammen for 2 dage siden.

Årets første badetur for mig - men kun fødderne. 

Hundene synes til gengæld, det var fantastisk. Her er det Hazel, Ayra, Mystic og Malou.

Det er stadig en af de uforklarlige ting i livet – hvordan Sabine og jeg, dengang vi hentede Keeper, bare lynhurtigt fandt ud af, at vi måtte lære hinanden mere at kende. Men vores venskab er noget helt specielt. Og det involverer nu også en Sabine mere, Martina og ikke mindst Louisa, som er Sabines datter. Vi nyder de 2-3 gange om året, hvor vi mødes. Der snakkes hund, men der snakkes sandelig også om meget andet. Og vi har allerede afsat den sædvanlige weekend i december til et besøg.

Det obligatoriske søsterbillede af Mystic og Keeper. De accepterer at sidde ved siden af hinanden, men derudover har de ikke noget behov for hinanden. 😉

Vi sov på pladsen til mandag, hyggede med morgenmaden og pakkede sammen. Friske og glade satte vi kursen mod Danmark. Ja, det blæste, men vi havde da ikke tænkt, at det kunne genere os på vores vej. Der blev vi klogere. Ca. en kilometer før Femern-broen nåede jeg lige at se et skilt, hvor der stod, at broen var lukket for campingvogne. Og vi fik kastet os ind på en parkeringsplads. Og der holdt vi så i 7,5 timer. Det er nok noget af det mest åndsvage, vi nogensinde har prøvet. I løbet af de næste timer fik vi selskab af godt 100 campingvogne mere. De holdt på kryds og tværs. Folk gik ture, luftede hunde, købte kaffe på tanken, snakkede …… Men de så alle sammen ud til at tage det helt roligt. Så det gjorde vi også. Heldigvis havde vi et par bøger i campingvognen. Og rugbrød og ost. Så vi led ingen nød. Men det var da totalt spild af tid.

Ikke i vores vildeste fantasi havde vi forestillet os, at den lille bro kunne give os problemer, for så havde vi da checket vinden inden vi kørte, og muligvis taget den lange vej over Jylland. Men så lærte vi det. Plus vi lærte, at vi skal også skal have powerbanks med til at lade telefonerne. Nu klarede vi os med at slukke den ene og så have den anden klar, hvis den første løb tør for strøm.

Biler og campingvogne på kryds og tværs. 

Iflg. vejrudsigterne ville vinden først lægge sig omkring kl. 2 om natten, så vi forberedte os på at slumre nogle timer. Ved 19-tiden fodrede vi hundene og begyndte at gøre klar til en gåtur. Pludselig sagde Bent: så kan du godt hænge snoren tilbage, for broen er åben. Wup wup, så var vi inde i bilen og kom ud af parkeringpladsen som en af de første. Så var det bare et spørgsmål om ventetid ved færgen, men den var heller ikke slem. 22.30 var vi hjemme. Sent ja, når der også skal tømmes bil og det mest nødvendige ud af campingvognen. Men dejligt set i forhold til, at vi først ville være kørt fra parkeringspladsen ved 2-tiden om natten.

Hundene har taget det fantastisk. De har gået et par ture. Ayra har løbet rundt om nogle træer og leget med legetøj. Så det gik. Men det er da pi… ærgerligt at bruge 7,5 timer på en kedelig parkeringsplads i nord-Tyskland. Nå, men ”learning by doing” blev lektien på vores hjemtur fra en ellers dejlig weekend.