Järnavik 2025

Igen i år tilbragte vi en uge på Järnavik Camping sammen med Hanne og Ivan. Det var faktisk vores 5-års jubilæum som campister sammen, så det var fantastisk, at vi i sidste øjeblik kom af sted, selv om Sveriges-turen først var aflyst i år.
Ideen om at holde camping-ferie sammen opstod under Pandemien, og vi har siden nydt nogle fantastiske somre på Järnavik. Det er en ret fantastisk plads, lige ned til vandet, med gode bademuligheder og masser af lækre vandreture i omegnen. Selve pladsen er lidt ujævn p.g.a. niveau-forskellen og masser af klipper, men der er super fine pladser at ligge på. Køkken, toilet- og badeforhold er fine og rene. Der er ikke noget kæmpe legeland, kun en lille legeplads med en vippe og et par gynger, og aldersgennemsnittet for de besøgende er nok (rent gætteri) højere end 40. 
Ferien i år blev noget anderledes, end den plejer at være, da temperaturen de fleste dage lå et sted mellem 25 og 27 grader i dagtimerne. Så det blev de fleste dage til en frisk morgentur og en sen aftentur, og derimellem masser af dasen i skyggen for både mennesker og hunde - plus selvfølgelig en del ture i vandet for Ivan og mig.

Her kommer en lille billedkavalkade fra ugen, der gik 😎🌞🌞🌞🌞🌞

Alle dage startede med en tur til toppen af "Klippen". Der fik vi vores daglige "morgen-fix" af smuk natur og ro. Man kan faktisk godt blive lidt afhængig af den slags "fix". I år fik vi fortalt, at der var rigtig mange hugorme i området, så vi holdt hundene på stierne, når vi gik, og heldigvis så vi ingen hugorme de dage, vi var der. 

Om aftenen fik vi til gengæld ture i de smukkeste solnedgange. Jeg har riiiiiiiigtig mange billeder af solnedgange - men det er bare så smukt, når solen går ned og spejler sig i vandet. Det kan vi aldrig få for meget af. Og temperaturen var fin for hundene på det tidspunkt.

Normalt var det jo Ivan, der var min faste bademakker (hverken Bent eller Hanne har hang det der vandpjaskeri), men en enkelt gang fik jeg lokket Gimli med i vandet. 

Og hvem har brug for en swimmingpool ved et hotel, når man kan få lov til at bade i de her omgivelser? I hvert fald ikke mig!

Da Hazel jo brillerede med at komme i løbetid på feriens dag 2, ja så blev det ikke til meget svømning for hende. Til gengæld var hundepigerne flittige gæster på campingpladsens fine hundedusch.

Det blev da også til et enkelt opstillet billede - men det var svært at holde drengenes opmærksomhed væk fra Hazel. 

Og ellers, ja så blev dagene brugt til at dase og restituere efter Fionia Cup. Bent brugte en dag på at hjælpe Hanne og Ivan med at flytte deres campingvogn, men ellers var det sådan her, det meste af tiden gik. Plus selvfølgelig masser af kaffe-pauser og hygge-snak hos Hanne og Ivan.
Hurra for sølvtæppet, som gav skygge til hundene i løbet af dagen. 

Järnavik er i øvrigt en meget hunde-venlig campingplads. Jeg tror, at der i den uge, hvor vi var der, var der hunde på 2 ud af 3 pladser. Små og store, stille og larmende. Her er vores nabohund de sidste par dage. Hun er verdens sødeste Dogue de Bordeaux og hedder Solvej. 

Når man som jeg er født på Bornholm, og har travet Paradisbakkerne tynde med sin far, ja, så skal der noget helt specielt natur til, for at imponere mig. Men den ene ting, der er flot i Sverige, er mos. Der er mos alle vegne. Også oppe i træerne. Prøv at se egetræet herunder, hvor alle grenene er dækket af mos. 
Den anden ting er, hvordan de kæmpe store træer kan vokse nærmest direkte ud af klipperne. Der er praktisk taget ingen jord. Kun klippen, og så måske en lille revne ned i undergrunden. Utroligt, at de træer kan holde sig i live. Det er imponerende. 

Rundt om campingpladsen findes masser af fantastiske vandreruter. De er blandt andet beskrevet på en app, der hedder "Ark 56". I den app er der simpelthen kort over vandreruter i hele Blekinge-området. Markeret ind i naturen med synlige mærker, og nemme at finde rundt efter. Det er bare, at starte i den ene ende. 

Den sidste dag i ferien faldt temperaturen heldigvis så meget, at vi fandt det forsvarligt at gå en længere tur med hundene. Valget faldt på en tur, som vi forsøger at gå hvert år, for det er en meget smuk tur. 

En del af turen går gennem en skov, hvor der ligger kæmpe store sten over det hele. Det ser ud, som en kæmpe trold en gang i tidernes morgen har rystet en pose med kæmpe-sten, og så tømt den ud lige der. Stedet mig altid om den jødiske kirkegård i Prag, hvor man tidligere - når der ikke var mere plads - dækkede det hele til med jord og så lavede et nyt lag med grave og gravsten. Mange af stenene i skoven er delvis dækket af jorden, og resten stikker ovenfor. 

Sådan ser der ud på den jødiske kirkegård i Prag

Det har været noget af en trold, der kastede rundt med de her sten

Ca. halvvejs på turen når man ud til et klippe-parti, hvor der er en fantastisk smuk udsigt og hvor man kan kigge helt over til "vores" morgenklippe ved Järnavik (ved den blå pil).
Vi plejer at finde et sted i skyggen, så hundene kan få lidt vand og måske lidt energi-snack, mens vi  andre hviler benene lidt, inden vi skal tilbage igen. 

Og inden man rigtig har set sig om, ja så er der gået en uge igen. Vi nyder ugens sidste "morgen-i-Järnavik-fix" fra toppen af klippen, inden der skal pakkes campingvogn og turen går mod Danmark, hvor vi i weekenden lige snupper et agility-stævne lørdag og en rally-prøve søndag. 

Nu glæder jeg mig også til at komme tilbage til rutinerne og hverdagens udfordringer. Jeg glæder mig til at se mine kolleger igen og høre om deres sommerferieoplevelser. Jeg glæder mig til at komme i gang med træning med hundene igen - og til at komme i gang med at undervise igen. For jeg er jo enig med Dan Turell: "jeg holder af hverdagen".