Tiden flyver, når man er i godt selskab

Og godt selskab, det er vi i nu, efter at denne lille fluffy ting flyttede ind i vores hus og vores hjerter fredag den 16. maj. Hun hedder HejHej, og skal bo hos os indtil 5. juli, hvor hun flytter til England for at bo hos Marilyn. Alle i huset har nu (mere eller mindre) overgivet sig til hendes charme, og det går bare så fint. Hun er en kæk lille pige, med selvtilliden i orden – men hun er også smart. Og hun har hurtigt lært, hvem der vil lege, og hvem der bare accepterer at man er der. 

HejHej kommer selvfølgelig med os alle de steder, hvor det er muligt, og første oplevelse på den konto var en rally-prøve hos DcH Vordingborg søndag den 18. maj. Vi havde som sædvanlig tilmeldt Gimli og Hazel i øvet klasse + den åbne, og så havde jeg i et svagt øjeblik tilmeldt Keeper i begynderklassen. Det blev en rigtig god dag på alle områder. 

Hazel blev nr. 3 i øvet, og af uransagelige grunde vandt Keeper begynderklassen med 96 points. Wauw, siger jeg bare. Der blev jeg vist taget ”med bukserne nede” af min egen hund. Den åbne klasse var mega svær med også super sjov, med mange af de nye svære skilte. Det blev dog ikke til nogen placeringer. Either you winn or you learn – i den åbne klasse særte vi en masse. 

Og lille HejHej hyggede og hilste på en masse søde mennesker. Den oplevelse tog hun i ”stiv pote”. 

Mandag bankede hverdagen på, bl.a. med træning af mandagsholdet om aftenen, og som vi plejer, når vi har hvalpe, så blev der lavet en lille hvalpegård, hvor HejHej hyggede sig med guffer og legetøj, mens hun kiggede på agility og mødte en masse søde mennesker og hunde. 

Næste weekend bød på stævne hos DcH Herrestrup. Vi var en del deltagere fra Næstved, og det blev en rigtig hyggelig weekend. Fede baner, godt selskab, dygtige hunde. Hvad kan man ønske sig mere? Nå jo, regnvejret om søndagen kunne vi godt have undværet, men det kunne ikke ødelægge den gode stemning. 

Lørdag aften var vi en flok, der spiste sammen. 12 mennesker, med vidt forskellig baggrund og alder, men alle med hundene tilfælles. Snakken gik, og der blev grinet en del. Endnu en dejlig sidegevinst ved det, at have hund. 

Og både Keeper og ikke mindst Gimli kørte hjem med hver 2 DM-udtagelser. For mig var det dejligt at få taget hul på dem, og for Bent og Gimli var det simpelthen bare fantastisk. Det er flere år siden Bent har haft kvalificeret sig til DM, så i år satser vi på at skulle af sted begge to. 

Torsdag den 29. maj kørte vi til stævne hos DKK Viby. Kun torsdag, og først og fremmest for at komme op og sige hej til Peter og Bea, der var på pladsen med standen fra Henne Pet Food. Hazel havde et par gode seniorløb, og Keeper havde et virkelig dårligt løb (disk) og en rigtig rigtig flot løb, der desværre også endte i en disk. Gimli havde også 2 disk med hjem, så det var godt, at Liam kunne redde familiens ære og få en pind i spring 1. Dygtig lille fyr. 

HejHej var selvfølgelig med, og nå ja, så mødte hun en masse søde hunde af forskellige racer. 

Fredag pakkede vi så campingvognen for at tage på kreds 6 Hundeførerweekend hos DcH Jyderup. Wauw for et fedt arrangement. Lydighed i mange afskygninger, nosework, spor, søg, hoopers, rally, adfærd – ja, der blev trænet igennem på mange fronter den weekend. Alt sammen super flot arrangeret og sat sammen med lækker mad, hygge og pakkespil. Vi dumpede ned i et rigtig godt selskab, hvilket bestemt ikke gjorde weekenden mindre kedelig. 

Vores hunde havde også en god weekend. Gimli og Keeper trænede rally, Hazel var lånt ud til Trine til hoopers, Liam hyggede i campingvognen og HejHej øvede sig i at være med og lærte at gå rundt om en kegle.

Kæmpe stor tak til DcH Jyderup for et flot arrangement, tak til Dorthe for super undervisning og tak til deltagerne på rally-holdet for virkelig godt selskab. 

Nu er HejHej afleveret hos Pia. Vores pinsetur går til Tyskland, og der må hun jo desværre endnu ikke komme med. Vi har sat kursen mod nye spændende oplevelser og masser af andet godt selskab. 

Hundeførerweekend på Himmerlandsgården 2025

 At træde ind ad døren på Himmerlandsgården fredag eftermiddag er lidt lige som "at komme hjem". Det var 4. år vi var der, og denne gang var lidt anderledes, da Bent var underviser på agility begynder og jeg var deltager på rallyholdet. Det passede mig så fint - jeg har haft en hård måned på arbejde med regnskabsafslutning, og min hjerne var absolut drænet, så det at jeg bare skulle "nyde" og ikke "yde" - det var en god ting. 

Men først var der jo en lang tur nordpå, med sneglehuset på ryggen. Undervejs kom dog den gode nyhed, at min sandsynligvis næste hundehvalp var blevet født, idet der på kennel Cantiah blev født et kuld med ikke mindre end 9 border collie hvalpe - og heraf 5 tæver. Så forhåbentlig er der en til mig denne gang. 

Vel fremme på pladsen fandt vi en lidt afsides plads på campingområdet, fik sat vognen klar og sat hegn op til hundene. Det viste sig at være en rigtig god plan at have campingvognen med. Det er jo hundenes andet hjem, og de føler sig trygge og veltilpas der. 

Og selv om vi var trætte efter en lang uge på arbejde og en lang køretur, så måtte vi alligevel fejre fødsel af hundehvalp med et par glas bobler. Min alder taget i betragtning, så er det her nok min sidste hundehvalp, så jeg glæder mig rigtig meget og har masser af planer. 

Fredag aften var der orientering om, hvad vi skulle igennem i weekenden, og fuld af forventning mødte jeg op lørdag morgen med Hazel og Keeper til 2 hele dage, bare med rally. Men når det nu er sagt, så havde vi faktisk ikke et eneste rally-skilt på banen lørdag. Vi arbejde med alt det, der er mellem skiltene: fri ved fod, fastholdelse, positioner, forstyrrelser ........  Masser af nyt input, nye ting at træne på og masser af bekræftelse på, at jeg har faktisk nogle rigtig dygtige hundepiger. Det var Hazel, der var tilmeldt holdet, og Keeper var med som reserve - men jeg skiftede dem mellem de forskellige øvelser. Og da vi ikke var mere end 5 kursister, ja så var der masser af tid til at nørde med begge hunde.

Mellem træningerne var der tid til snak og hygge. Selvfølgelig blev der snakket meget rally, men vi kom også rundt om mange andre (hunde-)ting. Ud over Hazel og Keeper var der 2 border collier mere, en sheltie, en labrador og en bomuldshund. Dygtige hunde med dygtige førere, der alle var kommet for at blive endnu dygtigere. Det gir' grobund for masser af udveksling af træningstips og metoder. 

Søndag kom der skilte på banen. Vi fik en gennemgang af de fleste af de nye skilte. Nogle er mere logiske end andre, og nogle krævede lidt mere træning end som så. Vi blev virkelig udfordret - både hunde og mennesker, men det var på den gode måde. 

Jeg ved jo sådan nogenlunde, hvad Hazel kan. Og jeg forventer ret meget af hende, når vi går på banen i rally, uanset om det er træning eller konkurrence. Men den lille Keeper, hun overraskede mig helt vildt. Ja ja, vores fri ved fod er ikke snorlige efter bogen, men hold nu op, hun kan nogen ting. Som i agility, så er det helt klart de øvelser, der er "sort/hvide", der falder hende lettest, men hun rykker for vildt lige nu. Jeg glæder mig helt vildt meget til hendes debut i begynderklassen på søndag. 

De her dejlige damer, var dem jeg tilbragte weekenden med. På et tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ikke savnede at være med på agilityholdet - men nej, jeg nød hvert øjeblik med Vibe, Anna, Joan, Bente og ikke mindst dejlige Heidi, der guidede os gennem weekenden med hård men kærlig hånd. Masser af humor, masser af tips, masser af viden. Jeg nød det hele! 💖

Bent hyggede med begynder-agilityholdet, men der var også en del socialt fællesskab med det øvede hold, så det var alle vennerne fra de sidste år. Hvor er det bare hyggeligt at møde dem alle igen. 

Gimli var lånt ud det meste af weekenden til en kursist, hvis hund meget hurtigt blev træt, så det var nogle trætte hunde vi havde med hjem i bilen søndag eftermiddag. 

Og vel landet i Bisserup blev vi modtaget af en stor brun pose på trappen. Det var jo mors dag, så der var en fin buket og en tur i friluftsteater  fra sønnen. Kæmpe stort tak søde Andreas. Blomsterne står stadig flot, og jeg glæder mig til en tur i Dyrehaven. 

Mandag havde vi fri, da vi fik fint besøg af 6 små lækre sheltie-hvalpe. Vi skal passe en af dem i 7 uger, inden den skal flytte til England for at bo hos Marilyn. Så ud over hvalpene fik vi også besøg af Marilyn og hendes (og vores gamle) veninde Bernadette. Det var såååååå hyggeligt. Det er måske 10 år siden vi sidst har mødtes fysisk med Bernadette, så det blev til rigtig meget hundesnak og "kan du huske ......". 

Gimli fik lov at komme ud og hilse på de små. Hvis der er noget, Gimli elsker, så er det hvalpe. Han er så forsigtig med dem, og de får lov til at gøre alt muligt med ham. Hans tålmodighed er enorm. Hvalpene var super tillidsfulde og futtede rundt i haven, som om de havde boet der hele deres liv. 

Hvalpene blev nusset og børstet til den helt store guldmedalje, og det blev en meget meget hyggelig dag. Marilyn fik tildelt den hvalp, hun gerne ville have, så det var et par glade mennesker, der blev kørt til toget sidst på eftermiddagen. Nu tænker jeg, at Marilyn tæller dage indtil 5. juli, hvor Bent skal flyve til Bruxelles for at mødes med Marilyn og aflevere lille Hejhej. 

Onsdag var også fridag (uh, det har jeg hurtigt vænnet mig til), og denne uges sø var Glumsø Sø sammen med Pia. Keeper var den heldige, der fik lov til at komme med på tur. Og snart er ugen gået, så vi fredag kan sige "hej" til lille HejHej. 

Et nyt kapitel i mit liv

 Åh, ja - beklager meget. Det er laaaaaangt tid siden, jeg har fået blogget. Men tiden flyver simpelthen afsted, som den plejer her i april, maj og juni. Med træning, stævner, arbejde ........ Men nu må det være tid, for i dag er en meget speciel dag i mit liv. 

I dag har jeg holdt min første fridag efter at være gået ned i tid på arbejde. Noget jeg har glædet mig til, men også noget, der på en eller anden måde føles så "endeligt" - som et delmål nået på vej mod enden! Ikke at jeg er nedbrudt og trist - men bare sådan lidt underligt til mode. Jeg elsker jo mit arbejde. Jeg har verdens dejligste kolleger, og jeg har ingen planer om at holde op sådan lige foreløbig, men fremover har jeg fri hver onsdag (eller en anden dag - som det nu passer). 

Jeg har fejret dagen ved at tage på tur med min søster. Vi har travet rundt om Sorø sø, spist lækker frokost på Café Tre Konger (kan bestemt anbefales), været på Sorø Kunstmuseum for at se specialudstillingen "Nål og tråd" og drukket kaffe og spist kage i museumsgården. Sikke en dejlig dag.

En kartoffelmad og et stykke med lun fiskefilet

Og ellers må jeg jo sige, at der er sket en masse, siden sidst jeg skrev. Så her kommer lige nogle højdepunkter, i bagvendt rækkefølge. 

I weekenden 3.-4. maj var vi til DKK-stævne hos DcH Højme. Egentlig gider jeg ikke de store DKK-stævner (tror jeg er blevet for gammel 😉), men vi holder rigtig meget af at komme i Højme hos Jim og hans stab, så vi tog af sted på årets første tur med campingvognen. Da Bent pakkede forteltet ud konstaterede han, at det var revnet fra gulv til loft! Så var vi ligesom i gang! Nå, men vi klarede weekenden med markisen - og dermed mere plads til hundene at løbe på. Heldigvis havde vi masser af tøj med, for det var pi... koldt. Frem med de lange uldne igen! 

Det bedste var banerne, hvoraf alle mine klasse 3-løb var designet af Ville Liukka. Giga fede baner med super flow til Keeper, gode linjer, valgmuligheder for handling, tilpas sværhedsgrad. Jeg var simpelthen happy med happy på! Søndag lykkedes det for os at levere et fejlfrit AG3 og få en 2. plads. Et løb, som dommeren i øvrigt efterfølgende roste meget. Jeg var revnefærdig af stolthed og havde gåsehud! Dygtige lille Keeps. Jeg løb også et par seniørløb med Hazel, der jo som sædvanlig havde en fest. Den weekend var hun både arti-Hazel og party-Hazel. 😍

Men faktisk kørte jeg hjem fra det her stævne med en noget anden følelse, end jeg længe har haft. Det var følelsen af, at vi kan jo godt, Keeper og jeg. Og selv om det var udenlandsk dommer, så var banerne ikke halsbrækkende mystiske. Tværtimod!

Bent løb med Gimli og Liam, og sørme' om ikke lille frække Liam fik sin første pind i bogen. Mega sejt gået. Desværre havde Bent vist overanstrengt sine lår, så søndag blev det ikke til så meget løb. 

I Højme mødte jeg også faren til min næste hund (håber jeg). Cantiah's I Am Legend. Mega lækker - efter min vurdering. Ligner Keeper til forveksling. Nu krydser jeg fingre og håber, at denne gang er lykkens gang, så der ikke igen bare kommer 2 hanner, men forhåbentlig et par lækre små tæver, så jeg har lidt at vælge imellem. 

Når man er medlem af et landsudvalg i DcH, så er der nogle ting, man helst skal deltage i. Ud over landsmødet, så er Fællesmødet en vigtig ting. Fællesmødet falder altid ca. 1 måned efter landsmødet, og det er der, hvor alle de nyvalgte udvalgsmedlemmer kan møde hinanden og hovedbestyrelsen, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Da Bent er i Agility-Hoopers-udvalget og jeg er i Redaktionen forsøger vi begge at deltage i disse møder, og i år lå Fællesmødet i weekenden 26.-27. april i Vejen. 

Der var mange interessante ting på dagsordenen, som skulle diskuteres, blandt andet de etiske regler og holdningen til DKK's ændrede dopingregler. Det er en god følelse, at få lov til at være med til at lægge DcH's linje i forhold til disse rigtig vigtige ting, og så er det jo altid svært hyggeligt at møde både nye og gamle hunde-bekendtskaber. 

I redaktionen havde vi søndag møde med medieudvalget og vores HB-repræsentant, og så havde vi møde selv, hvor vi fik lagt planer og snakket om de næste numre af DcH-bladet. 

Tak til Pia for at passe Liam og Hazel. Det var noget nemmere, at vi kun havde 2 hunde med, der skulle luftes i pauserne. 

De her 3 dejlige damer: Martina, Sabine og Sabine - var med til at gøre vores påsketur til en rigtig dejlig oplevelse. Her er der gang i hjemmelavet pizza.

Så er vi tilbage til påsken. I påsken var vi i Tyskland for at mødes med Keepers søster Mystic og vores dejlige venner Sabine, Sabine og Martina. Sabine havde lejet B&B til os, fundet et godt stævne, booket træning fredag hos bl.a. Mark Fonteijn (mega nice) og i det hele taget bare sørget for, at påsken blev en fantastisk dejlig oplevelse. 

Fredag havde vi 4 træningspas á en time hos 4 forskellige trænere. Ud over Mark Fonteijn var der 2 tyske landsholdsløbere og en mega dygtig franskmand. Vi var 3 på holdet, så en time hvert sted var rigeligt. Desværre havde Keeper bare 4 dage tidligere flået sin ene trædepude op - igen - så Hazel kom på kursus, bare på lav højde. Det klarede hun super fint. Jeg prøvede også at løbe stævne med hende lørdag, men det skal hun ikke mere. Så søndag blev det bare til at kigge på for mit vedkommende. Både Gimli og Liam løb super godt, og det var fedt at se, at Bent nu kan løbe igen. 

Hundesport Akademie Westfalen, hvor stævnet blev holdt.

Søndag over middag kørte vi nordpå igen for at være hjemme til den årlige traditionelle påskefrokost hos Kim og Janne. Den bliver vi ikke væk fra! Og det var absolut lige så hyggeligt, som det plejer at være. 

12/4 var vi til rally-konkurrence hos DcH Fladså. Det var en ganske lille konkurrence med bare 15 deltagere, men det var super hyggeligt, og fine baner med godt flow. Det blev ikke til nogen præmieringer, men Hazel fik en oprykning til næste klasse, så nu mangler vi bare en. 

Og så er vi helt tilbage til den første weekend i april, hvor vi indløste min fødselsdagsgave fra Bent: en intimkoncert med Bryan Rice incl. middag og overnatning på Sabro Kro. 

Wauw, siger jeg bare. Vi havde Gimli og Keeper med, og de var rigtig dygtige til at være med på hotel. Og så var det i øvrigt bare hyggeligt at være af sted til noget, der slet ikke handlede om hund. 

Vi startede med en lækker 3-retters menu, og efter maden gik vi til salen, hvor koncerten skulle afholdes. Det var helt fantastisk. Musik, der rørte mig så meget, at jeg ind imellem næsten fik tårer i øjnene. Super dygtige musikere, og så Bryan's smukke stemme. Indimellem sangene fortalte han om baggrunden for numrene, og der var bare sådan en fantastisk god stemning i lokalet. Tak for en fantastisk fødselsdagsgave, søde Bent. 

Lørdag formiddag kørte vi lidt længere op i Jylland for at kigge på de her fine sheltie-hvalpe. Og nej - vi skal ikke have en sheltie mere lige nu ........ og så alligevel. For en af dem skal flytte til England for at bo hos Marilyn, og i de 7 uger, inden den bliver gammel nok til at rejse, så skal den bo hos os. Det bliver såååååååå hyggeligt. 

Søndag kørte vi så en tur til DcH Herrestrup. Der var stævne, og Bent skulle dømme og løbe med Liam og Gimli. Jeg løb med både Hazel og Keeper. Banerne var ikke lige vores stil, så det blev til 3 disk og en enkelt gennemført løb med fejl til Keeper, og et enkelt godt springløb til Hazel. Det er jo altid hyggeligt med sådan en lille intern klub-fejde i seniorklassen. 😉

Næste weekend er det igen tid til Himmerlandsgården, og i år skal jeg på rally-kursus. Det glæder jeg mig til. 

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Allerede i marts måned sidste år, blev Bent spurgt, om han ville dømme til marts-stævnet 2025 - og det sagde han heldigvis ja tak til. Og efter at Bent i ugerne op til stævnet havde flået sig i håret og presset sin fantasi til det yderste, så lykkedes det for ham at komme med 24 baner, der var rigtig fine. Selvfølgelig var der et par ting, der var smuttet - men generelt var det super gode baner, som var mulige at løse og løbe. Fedt! 

Vi ankom fredag aften, og Pernille, som vi havde lejet hus af, havde sørget for at der var lys og varme, da vi kom. Vi havde medbragt tapas fra et sted i Næstved, som vi aldrig havde prøvet tidligere. Cafe Elysia - det kan bestemt anbefales. Lækker tapas til en rimelig pris. Vi blev i hvert fald meget meget mætte. 

Lørdag morgen var det op og afsted til Hønsehuset, som er Bornholmernes fine træningshal. Efter at der er kommet kunstgræs på (tidligere var der gulvtæppe), er den blevet rigtig fin at løbe i, og jeg kan da også kun være stolt af hundepigerne, der virkelig gjorde deres bedste. 
Keeper var lykkelig, for der var en hundeseng som den, Channie havde i sin gamle hal. Der lå hun fint, når hun skulle vente. Ingen grund til at bakse et bur ind til hende. Hun rokkede sig ikke ud af stedet. 

Jeg havde tilmeldt Hazel til 4 springløb, og dem vandt hun alle 4. Ganske vist med lidt fejl hist og pist, men hold da op, hvor er hun sjov at løbe seniorklasser med. Keeper var meldt til 4 agility-løb. Lørdag var vi lige ved og næsten, og hun viste nogle rigtig fine ting - og sandelig om ikke det lykkedes for os at komme igennem begge AG-løbene søndag, desværre med et par små-fejl, så ingen certer, men masser af succes. Seje lille sorte reje. Vild og skrigende, men super lydhør og opmærksom. Søndag lod jeg mig så lokke til et spring 3 også, men der glemte jeg så banen. Flot Marianne! 
Præmierne var dejligt guf, som vi i hvert fald altid kan bruge her hos os. Der er snacks til et stykke tid. 

Huset, vi havde lejet, lå for enden af en blind grusvej, så der var ingen naboer, der kunne blive irriteret over et enkelt vuf. Det var hyggeligt indrettet, og vi havde nogle rigtig gode dage. 

Den her flotte sten stod lige udenfor - så følte vi os rigtig velkomne. 

Der var en stor indhegnet have i, og oven i købet mulighed for at løbe rundt om den ene bygning, hvilket hundene havde stor fornøjelse af. I haven var der masser af forårsblomster, bl.a. min absolutte yndling: Dorthea-liljer. 

Søndag aften havde vi den flotteste solnedgang udenfor vinduerne, mens vi slappede af, evaluerede på weekenden og planlagde mandagens udflugt. 

Når vi er så heldige, at vi har en dag eller 2 på Bornholm, så er der 1 sted, der står øverst på min liste over "must go to", og det er Opalsøen på spidsen af Nordbornholm. Jeg har altid elsket det sted, og der er smukt både om sommeren i solskin og om vinteren i grå nuancer. Den barske natur og højderne er helt unikke, og vi nød turen rundt i adstadigt pensionist-tempo, men rundt kom vi. 

Undervejs rundt fik vi nye venner. På området har vi tidligere mødt får, men denne gang mødte vi en flok meget nysgerrige geder. De var ikke særlig imponeret af vores 3 border collier, og de fulgte lige så stille og roligt efter os et langt stykke vej. Op ad trapper og bakker. 

Herfra kan man se Hammers hus - hvis man ved, hvor man skal kigge 😜

Og her er vi nået om på den modsatte side af søen, og jeg synes egentlig man kan fornemme højdeforskellen på det billede. 

Op op op, ja - så er det klart, at på et tidspunkt, så skal man ned. Stierne er ikke særlig jævne, så det gik forsigtigt, for ikke at glide. 

Det var en dejlig tur, og vi er glade for, at vi kastede os ud i det - selv om det udfordrede både min astma og Bents brok. Vel nede igen lykkedes det rent mirakuløst at få et billede af alle 3 hunde med fine ører. Det hører godt nok til sjældenhederne. 

En god travetur giver appetit, men her stødte vi ind i det sædvanlige problem på Bornholm om vinteren: der er ikke ret mange steder, der har åbent til frokost, og slet ikke en mandag. Så vi endte på Bryghuset i Svaneke til en omgang saltstegt sild og et par gode fiskefrikadeller. Nums, siger jeg bare. I mit barndomshjem spiste vi ikke bløde løg på saltstegte sild, men det får man altid på restauranter. Det kan heldigvis skrabes til side. Sildene var gode - og fiskefrikadellerne næsten lige så gode som min mors, grove - og med hjemmelavet remoulade. 

Fra Bryghuset kørte vi til et andet af mine faste besøgspunkter på Bornholm: Pastariget, hvor jeg igen i løbet af ingen tid fik brugt en mindre formue på lækker pasta, pesto og gode krydderier. Favoritten er helt klart pasta med rødbede. Den smager fantastisk f.eks. til en god hakkebøf.

Inden vi vendte næsen helt tilbage til vores feriehus kørte vi en tur til stranden ved Pedersker Sømark. Der var heldigvis ikke et øje, så hundene fik en ordentlig spænetur. Det var lige noget de kunne bruge. Og der var helt stille i huset resten af aftenen. 

Tak til alle, der deltog i stævnet, for  godt og hyggeligt samvær. Tak til Henne Pet Food, der sørger for, at vores hunde er i tip-top stand til at klare sådan en weekend. Og ikke mindst tak til Bent, fordi han endnu en gang gad køre med rundt til mine favorit-steder på Bornholm. Nu er vi hjemme i Bisserup igen, bilen er tømt og vaskemaskinen kører. 

Bornholm Bornholm Bornholm, 

tak for ferieglæder min ven

Bornholm vi skal mødes igen.