Da DcH Brønderslev pludselig stod og manglede en dommer til deres årlige
agility-stævne, ja så var søde Betty fluks på pletten og fik bragt Bent i spil.
Folkene fra Brønderslev havde nok ikke lige forestillet sig, at de skulle have
en dommer helt fra Sjælland, men sådan blev det nu.
Det var også Betty, der tilbød, at vi kunne bo i hendes sommerhus i Hune. Betty
vidste godt, at vi i forvejen havde et forhold til området, fordi vi i flere år
har holdt jul i Saltum, så det var jo helt ligesom ”at komme hjem” på en eller
anden måde. Vi tog så et par ekstra fridage, når nu vi var så langt hjemmefra,
og det var en rigtig god ide.
|
Betty's hyggelige sommerhus med det fine navn "Lykkebo" |
Betingelsen for at låne Betty’s sommerhus var, at jeg gik med i vandet mandag
morgen. Det mente jeg nu nok jeg kunne indfri – her i august måned. Ikke at jeg
vidste, hvad det var, jeg havde sagt ja til – men mere om det senere.
Bent tog på arbejde fredag morgen. Jeg havde fri og pakkede. Der blev dog også
lige tid til et lille dyp i Østersøen. Kun ca. et kvarter senere end planlagt
kom jeg afsted. Først via fiskemanden i Skælskør for at hente frokosten: 4
fiskedeller. De blev spist i bilen sammen med et stykke rugbrød, mens vi
arbejdede os over Fyn og op gennem Jylland. Der var rigtig meget vejarbejde, og
vi blev sendt på omveje omkring Århus, men endelig ved 17.30 tiden var vi
fremme ved pladsen i Brønderslev. Vi fik lige hilst på dem, der skulle hilses
på og sat telt op, inden vi kørte videre til restaurant Faarup Skovhus, hvor vi
havde bestilt tapas to go.
Det var rørende billigt, kun 149 kr. for tapas til 2 – og det bekræfter bare,
at man får, hvad man betaler for. Det var mest forskellig spegepølse skåret i
tynde skiver og lidt kødpålæg. Ingen fisk og ingen ost. Så ved vi det! Og vi
blev jo mætte alligevel.
|
Tapas til 2 - i discount-udgave
|
Næste stop var Betty’s super hyggelige sommerhus, med det fine navn ”Lykkebo”.
Navnet stammer fra en gammel historie om en mand, der for mange år siden vandt
huset i et lotteri. Men hold da op, hvor var der hyggeligt. Og med indhegnet
have til hundene – så er det jo ingen sag at ankomme lidt halvsent. Vi fik redt
senge, lagt tæpper over sofaen og spist vores tapas – og så gik vi omkuld.
Lørdag morgen var det tidligt op og afsted til Brønderslev (ca. en lille halv
times kørsel). I Brønderslev blev vi simpelthen modtaget så fint, og dem vi
mødte fra klubben var alle sammen enormt gæstfrie og imødekommende. Vi følte os
virkelig velkomne.
|
Gimli og Liam fik en ordentlig luftetur på Brønderslevs lækre arealer.
|
Jeg havde primært meldt til i de åbne klasser, da jeg jo har fået den fjollede
idé at prøve også at få Keeper med til DcH DM. Det vil da være helt cool at
have 2 hunde med til både DKK og DcH DM. Og Keeper løb som en drøm. Hold da op,
nogle flotte ting hun leverede. Jeg var virkelig overvældet og lidt
tudefjæsagtig, da hun vandt AG åben begge dage i super tider. Så nu mangler vi
bare en udtagelse, og mon ikke vi får den næste weekend.
|
Keeper som nr. 1 - det kan vi godt lide. |
Lørdag aften var vi så trætte, så vi gik i seng lige efter klokken 21. Og det
samme gentog sig søndag. Det var et par lange dage, men hold da op, hvor
hyggeligt. Masser af gamle bekendtskaber, der blev genopfrisket – og mange nye
bekendtskaber med dejlige nordjyder. Jeg elsker deres lune og deres
underspillede humor. Det var godt selskab.
|
Verandaen hos DcH Brønderslev var pyntet fint op med kæmpe buketter med solsikker.
|
Desværre kom jeg også i kontakt med ”det dårlige selskab” i form af min gamle
hælspore, der pludselig efter flere år synes, at den havde lyst til at komme forbi og sige ”hej”.
Auch, hvor havde jeg glemt, hvor ondt det gør. Men forhåbentlig går den på et
tidspunkt i sig selv igen.
Mandag morgen havde jeg så en aftale med Betty på stranden i Blokhus, under
sømærket, præcis kl. 8.00! Og så myldrede det frem med mennesker. Jeg tror der
var et sted mellem 30 og 40 ”voksne” mennesker – medlemmer af morgenbadeklubben
Søstjernen. Søstjernen er en fællesskab, der handler om at bade sammen – hver
dag – året rundt! Og samtidig et socialt fællesskab, hvor der helt tydeligt var
stor omsorg for hinanden. Vi blev modtaget med både ”hej” og knus, og ingen
undrede sig over, at Betty pludselig havde en gæst med. Det var så hyggeligt.
|
Så er vi på vej i vandet
|
På slaget 8 kastede vi os i Vesterhavets bølger i samlet flok. Alle holder øje
med hinanden – Vesterhavet er ikke til at spøge med, og bølgerne er store og
kraftfulde. Efter lidt svømmen rundt gik vi op og fik tøj på, og så kom næste
punkt på progammet, nemlig afsyngelse af Søstjernernes slagsang. Bent og jeg
fik udleveret en folder, så vi kunne synge med. Og efter morgensangen var det
tid til en lille ”skarp”. Så blev der snakket lidt, og derefter gik man hver
til sit. Sikke en oplevelse at få lov til at være en del af. Det blev jeg da
nødt til at gentage tirsdag morgen. Og til tirsdag morgen havde jeg lært
teksten til morgensangen udenad.
|
Den går på den der med "om lidt er kaffen klar"
|
Mandag formiddag blev i øvrigt brugt i 2 solstole ude i haven, og så fik jeg
hentet lidt lækkert i fiskebutikken til vores frokost. Og om eftermiddagen gik
vi en lang tur med hundene på stranden ved Saltum. Og bagefter – nå ja, så
kørte vi da til Brønderslev og trænede agility med Betty. Det sjove var
faktisk, at ingen af dem fra klubben så særlig overraskede ud over, at vi kom
igen.
Tirsdag stod den – ud over morgenbadning med Søstjernerne – på oprydning og
rengøring, og så satte vi kursen hjemover. Fulde af gode oplevelser og masser
af positiv energi fra alle de søde mennesker vi har mødt. Kæmpe tak til DcH
Brønderslev og medlemmerne af morgenbadeklubben Søstjernen – og ikke mindst til
søde Betty, Uden Betty var den her weekend jo slet ikke blevet til. Så det er
vi dybt taknemmelige for. Og vi kommer gerne igen.
|
Hazel fejrede i øvrigt sin 8 års fødselsdag med et bad i Vesterhavet |