Som nogen måske ved, så er jeg ansat i et firma med hovedsæde i Nufringen, Tyskland. Det er et firma, der lægger stor vægt på de sociale og familiære værdier, på bæredygtighed, på minimering af forurening og på at passe på vores miljø og vores jord. Firmaet har filialer i store dele af verden, og en gang imellem så mødes man med sine kolleger indenfor sit område (f.eks. salg, indkøb eller som for mig: økonomi). Derfor var der i uge 26 inviteret til Global Management Meeting, hvor alle vi økonomifolk havde møder onsdag og torsdag. Det har været vildt hårdt og samtidig super hyggeligt og meget spændende. 
Jeg fløj til Stuttgart tirsdag morgen kl. 8. Jeg hader at flyve, men det gik nu snildt, og i lufthavnene blev jeg samlet op sammen med 3 amerikanske kolleger og kørt til fabrikken. Der fik vi frokost og en rundtur. Efterfølgende blev vi kørt til vores hotel, Hotel Therme, et rigtig lækkert hotel, hvor der var tid til en lille gåtur inden aftensmaden.
Tirsdag aften blev vi kørt til det hotel, hvor ledelsen havde haft møder mandag og tirsdag. Der var lagt op til den helt store fest med 180 mennesker, DJ og en rullende bar, hvor de mixede de bedste drinks. 
Onsdag morgen gik det løs med foredrag, præsentationer og diskussioner hele dagen. Meget spændende, men også meget hårdt. Ikke alle taler engelsk lige godt, og ikke alle er lige gode til at tale ud til forsamlingen, hvis f.eks. de er nervøse. I pauserne gik snakken lystigt, og for mig - som var ny - føltes det hurtigt som om jeg havde kendt de her mennesker i mange år.
Torsdag morgen skiftede vi til et lokale på vores eget hotel, meget smukkere, bedre mad og bedre alt muligt i det hele taget.
Og vi startede dagen med foredrag af Klaus Ensinger omkring bæredygtighed. Klaus er søn af firmaets stifter. Det er virkelig fantastisk at lytte, når en så begavet og engageret mand holder foredrag. Det er helt tydeligt, at det er noget, der står hans hjerte meget nær.
Torsdag aften var der middag for dem, der først skulle hjem fredag. Igen havde vi masser af sjove og interessante diskussioner, f.eks. omkring ferie, pensioner og den slags. Jeg hyggede mig bl.a. med Leo fra Kina, Edwin fra Malaysia, Yoko fra Japan og Ute og Manuel fra Tyskland.
Og maden var igen fantastisk: Sandartfilet, ravioli og pure af æble og selleri.
Fredag gik det igen via fabrikken i Nufringen til lufthavnene i Stuttgart. På hjemturen havde vi det flotteste vue over Øresundsbroen, lige inden vi landede.
Jeg tog toget til Ringsted og blev hentet af Bent ved 17-tiden.
Egentlig havde vi planlagt at vi begge skulle til stævne i Højme i weekenden, Bent skulle dømme, men jeg var så træt i hovedet, at jeg bestemte mig for at blive hjemme. Så jeg brugte lørdagen på ........ ingenting, mens Bent tog Hazel med til Højme. Sidst på dagen kom der dog en melding fra Bent om, at han og Hazel havde haft et ret godt fejlfrit løb i AG3, så jeg måtte lige ind og følge med på Agilityevents.dk. Desværre var der ikke skrevet nogen tid på Bents løb, for da Hazel jo var meldt til med mig, så skulle der lige laves en rettelse først. Phew, det var spændende, men til sidst kom forløsningen: Hazel fik sit 3. og sidste agility-certifikat og blev der med Dansk Agility Champion. Hold nu op, hvor er jeg stolt af Bent og Hazel.
Jeg bestemte mig så for at tage med til Højme om søndagen, for den præmieoverrækkelse måtte jeg da være med til - og så følte jeg mig efterhånden også frisk nok i hovedet til at løbe med Keeper. Og jeg må nok indrømme, at det var lige før der trillede en lille glædeståre, da Bent fik cert, vin og rosetter. Så her er et billede af en stolt og glad mand og en meget tilfreds og glad hund. 💖💖
 |
| Foto: Tina Hindsgaul |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar