En helt almindelig weekend i november - eller .....

Søndag aften - roen falder på mennesker og hunde - maden er i ovnen, og der er "Carmen Curlers" i fjernsynet lige om lidt. Det har været en helt almindelig weekend i vores liv, og dog......

Fra onsdag til søndag passede vi 2 af Pias hunde. Det er i sig selv ikke noget problem. Livi og Uha flytter ind som den naturligste ting i verden. Livi er glad, bare Bent er der - og Uha, ja hun er jo dronning, så hun styrer huset med fast pote: får den bedste stol i stuen og sover på vores hovedpuder, mellem Bent og mig. Eneste større udfordring er logistikken, når der skal spises. Men det klarer vi også. 

Lørdag fejrede jeg en milepæl i mit liv, da det var 3 år siden, jeg blev ablateret for 2. gang og slap af med mit hjerteflimmer. Om jeg nogensinde slipper af med skrækken for, at det kommer igen - det ved jeg ikke, men jeg nyder hver dag, hvor jeg ikke er nødt til at proppe min krop med betablokkere og alligevel ligge vågen flere timer hver nat, fordi hjertet fiser rundt og danser vildt. Jeg sender masser af gode tanker til privathospitalet Mølholm i Vejle, hvor jeg blev behandlet af Peter Steen Hansen, som både er en dygtig hjertekirurg og et yderst sympatisk og empatisk menneske! Tak for at give mig mit liv igen. Billedet er fra min første ablation for 2½ år siden samme sted. 

Lørdag tilbragte vi i øvrigt i klubben. Undervise og løbe med begynder agility holdet, Bent var på hvalpehold med Liam, og så undervisning af resten af agility-holdene. Det var som sædvanlig en fornøjelse, og det var umanerligt godt vejr, og det hjælper jo også med til den gode stemning på pladsen. 

Vel hjemme igen så blev der slået græs! Jep - her første weekend i november slog vi en del af græsset, så jeg kunne træne slalom med Keeper, uden at alting drukner i højt græs. Det kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har gjort før. Men som sædvanlig hos os, så kan man godt se, hvor man er kommet til. 

Søndag havde vi tilmeldt os agilitystævne på Garbogaard. Jeg havde aldrig løbet der, men jeg kunne godt se, at det var ikke en kæmpe stor hal, og der var ikke voldsomt mange konkurrenter i klasse3, så måske der ud af 4 muligheder var en reel chance for bare et enkelt cert? Oh yes! Hazel vandt den ene ag-klasse og fik sit agility-cert nr. 2. Nu tror jeg faktisk på, at hun kan blive champion, før hun skal løbe senior. 

Jeg elsker jo at løbe med Hazel, og selv om vi havde en virkelig dårlig start på året, hvor vi ikke rigtig trak på samme hammel, så har det i det sidste halve år bare været mere og mere sjovt at løbe med hende, og jeg kunne næsten ikke klare tanken om, at vi ikke skulle løbe stævne igen før næste år. Godt vi tog chancen. Og i øvrigt tak til alle, der var der i dag, for en hyggelig dag. Vi har løbet agility, grinet, sunget og hygget! Det var en kæmpe fornøjelse. 

Sidst - men ikke mindst - tak til Henne Pet Food for at sørge for fantastisk mad med masser af energi til vores hunde. Det kan både ses og mærkes! Og selvfølgelig også tak til min søde mand, der altid er klar på noget agility. Flotte løb, du havde med Gimli i dag. 
Nu glæder vi os bare til klubmesterskab næste weekend.