For halvanden uge siden var vi en smuttur på Bornholm. Bent var inviteret til at dømme stævne i weekenden den 27. og 28. august, og vi havde snuppet os en ekstra dag til lidt sightseeing. De søde DKK-Bornholm-folk havde sørget for fin indkvartering til os i Storløkke ferieby i et fint lille hus med fin plads til os og vores hunde, endda med en lille gårdhave. Hele huset på billedet var "vores" - men gårdhaven kun på den del, der er bag muren.
Huset var fint indrettet med stue, soveværelse, badeværelse og et lille køkken, så man kunne godt lave mad der, hvis man ville. Faktisk var huset beregnet til 4 personer, men det var nok blevet lidt sammenmast.
Og jeg grinede lidt af, hvordan billedet af køkkenet ændrede sig, da vi flyttede ind med hundemad, Husk, olie, foder og diverse medikamenter til "hvis nu". Vi er altid forberedt på det værste, og det viste sig at være rigtig fornuftigt denne gang, da Gimli tillagde sig en ordentlig omgang meget meget dårlig mave. Godt vi havde medbragt Canekur og Husk i rigelige mængder, og godt vi kunne købe ris og A38 i brugsen i allinge.
Det er helt normalt i den slags udlejningshuse, at der ikke ønskes dyr i møblerne, men da vi ved, at vores hunde hjemmefra er vandt til at ligge i sofaen, så havde vi selvfølgelig medbragt lagner og tæpper til at dække møblerne til. Så behøver vi ikke få stres over det.
Fredag havde vi egentlig planlagt en tur, men vores morgen blev ikke helt som planlagt. Gimli havde stadig dårlig mave, Blitz virkede træt og påvirket af varmen og vores venner i Sverige havde mistet deres ene elskede lille sheltie, My, ja så hyggede vi bare i huset. Jeg kørte til røgeriet i Allinge efter frokost, og så tog vi på tur om eftermiddagen.
Vi fik fat i Rune og Christian, som også var på Bornholm, og jeg fik lokket Rune og Carla med en tur rundt om Opalsøen - mit absolut "must-see", når jeg er på Bornholm. Det syn kan man da aldrig blive træt af. Jeg må dog indrømme, at jeg synes der var lidt for mange turister - egentlig kan jeg bedre lide stedet forår og efterår, når stedet ikke myldrer med badegæster, der hopper i søen, og teambuildinggæster, der laver forskellige konkurrencer.
Meget apropos det med at hoppe i søen, så lod jeg Hazel få en svømmetur i en af de små søer på toppen af klipperne. Det nød hun så meget, at hun næsten ikke var til at kalde op igen. Keeper røg også ved en fejl i vandet, men det var bestemt ikke hendes favorit. Så hun skyndte sig hurtigt op igen, da hun lige havde checket, hvad Hazel lavede.
Lørdag var stævnedag, og Hazel var flyvende. Bortset fra vores usikkerhed omkring felterne, så løber hun bare så godt lige nu. Efter vores lidt usikre forår, hvor vores samarbejde ikke rigtig lige sad i skabet, så er det nu en kæmpe fornøjelse at gå på banen med hende. Hun er super sød og prøver virkelig at gøre, hvad jeg beder hende om. At jeg så ind imellem er en klovn, det kan Hazel jo ikke gøre for.
 |
| Foto: Leif Kjærgaard |
Lørdag lykkedes det faktisk så godt, at vi vandt spring 3 og fik vores første springcert. Så nu har vi et af hvert. Med 3 års mellemrum. Så hvis vi fortsætter i det tempo, så er Hazel 18, når hun bliver færdig som champion. Nej, spøj til side - jeg er mega stolt af vores løb. Det er ikke ofte, jeg får lov at slå Lone og Pizza.
Og så skulle vi selvfølgelig have det der flotte vinderbillede, men da jeg altså ikke kan folde mine knæ sammen på nogen som helst måde, så blev det sådan lidt i havfrue-stil.
Lørdag var det varmt. På et tidspunkt 31 grader, og ikke en sky på himmelen. Det ændrede sig da så sandelig til søndag, hvor regnen væltede ned de første 3-4 timer af stævnet.
Og ja ja, jeg kender godt den der med, at der findes ikke dårligt vejr - kun dårlig påklædning, men den holder ikke en meter. Agility er sjovere i tørvejr. Basta! Bare se på dommeren - ser han måske glad ud?
Desværre gjorde fugtigheden i luften, at mine lunger nægtede at samarbejde søndag formiddag. Normalt så har jeg sådan en våbenhvile-aftale med min astma: jeg tager min medicin, og astma holder sig i ro, men det gik helt over gevind søndag formiddag, så det blev ikke til flere sådan rigtig gode løb. Nå jo, spring 3, som var perfekt, indtil jeg lige glemte at kigge på min hund. Dumme mig! Heldigvis holdt regnen op ved frokosttid, så vi blev nogenlunde tørre, inden vi skulle køre hjem.
På Bornholm havde vi også vores flag og vores kasse med Henne Pet Food vareprøver. Det er super sjovt og giver anledning til mange gode snakke med hundefolk.
Sidste weekend var så lidt mere afslappende. Bent havde DM-formøde i Haslev lørdag formiddag. Jeg spiste morgenmad herhjemme med Andreas, der lige havde et par timer til lidt hygge og en gåtur med sin mor. Tak for det - det er altid så hyggeligt. 😍
Vi gik på havnen og købte fisk, som vi havde lovet at have med til Skærbæk til aftensmad. Sådan en flot guld-ørred kan man få hos vores lokale fiskemand. Den er økologisk og super lækker. Jeg bliver aldrig træt af at spise fisk, og jeg er faktisk rigtig glad for traditionel fisk: torsk, laks, ørred og den slags. Jeg prøver også gerne noget nyt, men det her, der er mums!
Vi kørte over til Henrik og Anne lørdag aften, og Henrik fik lov at tilberede fisken. Henrik er en "haj" i et køkken, så det blev super lækkert.
Og vi nåede at bade både lørdag eftermiddag og søndag morgen, inden Anne kørte mod Århus til DKK DM og vi kørte mod Føns på Vestfyn til et lille hyggeligt agilitystævne.
Så frisk ser man ud, når man har været i Lillebælt søndag morgen den 4. september kl. 6.15! Vi ser sgu da godt ud, Anne og jeg. Og på det tidspunkt var vandet varmere end luften.
Vi satte kursen mod Føns, og igen var Hazel en stjerne og fejlfri i begge AG-løb med henholdsvis en 1. og en 3. plads. Vi havde Pias hunde Livi og Uha med, og Uha er jo dronningen, så hun skulle naturligvis ligge hos mig og kigge på agility. Og Livi og Keeper er bare super gode venner, det er så dejligt at se.
Nå, men efter frokosten startede vi med spring åben, og så var det slut med at flyve for mit vedkommende. Mit i løbet skete der et eller andet. Måske var der et hul eller en tue, hvor min fod sad fast, der lød et smeld, og så stod jeg der med vanvittig ondt i venstre balle og ben. Fibersprængning, sagde alle de kloge, som lynhurtigt kom med en stol og is til at lægge på, og så sad jeg der. Og nå ja, så har jeg da siddet der lige siden. Altså bare i min sofa. Heldigvis er der håb forude. Jeg har tid hos lægen i morgen og hos en fysioterapeut med speciale i sportsskader på fredag. Og så håber jeg på at være flyvende igen til DcH DM om godt 2 uger. Ellers bliver der krise! 😥
Så tingene kan hurtigt ændre sig. Men set statistisk, så er det her min 3. større skade på ca 25 år med agility, og det er jo i virkeligheden ikke såååååå alvorligt. Bare smertefuldt og irriterende og på et kedeligt tidspunkt, men nu satser jeg på, at den der fys på fredag kan udvirke mirakler. Ingen stævner til mig næste weekend, og ingen træning foreløbig. Så bliver jeg forhåbentlig hurtigt igen fit for fight.
Og så var det i øvrigt et rigtig hyggeligt stævne i Føns, med fine præmier fra Dalum Dyrehandel. Hazel snuppede 3 (Bent løb et super flot spring 3 med hende) og Gimli snuppede 1, så nu er der fyldt op i godte-skabet igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar