Coronauge 2 - Nyt fra hjemmefronten

Så gik der sørme' en uge mere med hjemmekontor og ingen aktiviteter - og så alligevel. Der sker faktisk en masse i vores lille familie, selv om vi officielt ligger stille.

Rent træningsmæssigt får vi gået rigtig meget spor. Det er jo en herlig egoistsport, og for mig er det ren terapi at gå ud over en mark en formiddag i solskin. Lærkerne synger, rådyrene løber på marken ved siden af, og det eneste jeg skal koncentrere mig om er, hvor mange skridt har jeg gået? Skal jeg lave et knæk eller skal jeg lægge en bunke pølsestykker eller en genstand? Ren terapi, siger jeg bare. Bagefter sidder vi i solen (selvfølgelig i behøring Corona-afstand) og ordner verdenssituationen, mens vores spor ligger og bliver klar. Og til sidst skal der gås med hundene. Ren terapi! 

Forrige weekend indløste vi et gavekort vi havde liggende til en af Næstved's tapasrestauranter, som (som så mange andre) nu har take-away. Tap og vin var ok - men ikke lige så godt som "Alt godt". 

Og efter et besøg hos vores lokale fiskemand, ja så var lørdagsfrokosten et stykke med stenbidderrogn. Mums, siger jeg bare.

Ud over at gå en masse spor, ja så har vi gået ture med gode venner og med vores børn. Så kan vi ses og få snakket, og så bare lade være med at kramme. Shit, det er svært. Men da søndagen var over havde jeg gået 17.400 skridt. Og på den første uge har jeg tabt mig et kilo.

Og mandag begyndte arbejdsugen igen. Mandag var også dagen, hvor statsministeren proklamerede, at vi skal have mindst 2 uger mere som nu. Men hellere det end helt udgangsforbud, som de har i nogle lande. Eller at man kun må være 2 sammen ad gangen. Det her kan vi sagtens klare.

 Nogen af vores hunde nyder meget, at vi er hjemme. Hazel ligger ude næsten hele tiden, så hun bedre kan holde øje med fuglene, som jo skal jages ud af vores og naboens have. Og Totten finder sig en solrig plet på græsset og snork-sover. Lige midt i den varmeste sol.

Vi får stadig gået rigtig mange ture. Og da det nu havde være tørvejr i laaaaaang tid, så vovede jeg den ene dag at tage på tur i kondisko i stedet for vandrestøvler. Jeg glemte bare, at mine ben er vant til at vandrestøvlerne støtter helt op om anklerne, for hold da op, hvor blev jeg øm i benene af at gå i kondiskoene. Og jeg havde troet, at det ville være fantastisk, fordi de er lettere end støvlerne. Nå, men det er et spørgsmål om tilvænning.

Ligesom ugen før gik vi nogle dage alle sammen og nogle dage gik jeg alene med en eller flere hunde. Hazel nyder i hvert fald at have stranden for sig selv. 

Tirsdag prøvede vi at få en måltidskasse fra Skagen Food. Det har vi haft tidligere i en periode, men nu kan jeg godt huske, hvorfor vi stoppede. Næsten alle retter er med den lækreste lækreste friske fisk, som bliver fuldstændig gemt i stærke udenlandske krydderier. Enormt synd for den flotte fisk. Så det blev kun til den ene kasse.

Når vi nu sådan sidder hjemme og arbejder, så er det faktisk ret koncentreret. Der er ikke mange telefoner, der ringer. Og der er ikke andre end os. Så man kan godt i løbet af sådan en dag blive en lille smule "sukkerkold". Så var det da godt at kunne finde den her frem fra gemmerne. Tak Michael Romer - der er da til nogle uger.

Det blev også til en plade boller den ene dag. De laver jo nærmest sig selv på røremaskinen.

Onsdag havde den her flotte fyr fødselsdag. Gimli er en fantastisk hund for Bent, han er en fantastisk arbejdshund og han har verdens bedste temperament. Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen lille Gimse.

Vi fejrede Gimli's fødselsdag med en dejlig tur i skoven efter arbejdstid. Og vi måtte jo endnu en gang sige til hinanden, at der er svært at forholde sig til Corona - dødstal - indlagte - manglende sprit - folk i sundhedsvæsnet der knokler, når man går her ude i vores skov. Fuglene synger og anemoner pibler op. Corona er langt væk. Og det håber vi den bliver ved med at være.

Efter skovturen er det godt med en gang godbidssøg i haven. Så er alle hunde helt klar til en lille lur bagefter.

Torsdag var jeg en tur i Nykøbing på mit arbejde for at bytte papirbunker. I al den tid jeg har kørt til Nykøbing for at arbejde, har køreturene aldrig været et problem, men jeg skulle godt nok tage mig sammen for at komme af sted denne gang. Til gengæld blev jeg belønnet med den smukkeste tur. Jeg er jo et "vand-menneske", og jeg elsker vandet og broerne i vores land. Så det var helt dejligt at se den gode gamle bumlede Storstrømsbro igen.

Det var også rigtig dejligt at se mine søde kolleger igen - selv om det bare var for en kort bemærkning. Jeg fik lagt nogle papirer - og fik masser af arbejde med hjem igen.

Torsdag aften afprøvede vi endnu et nyt Corona-krise-tiltag. Take-away fra vores lokale kro: Lodskroen. Et stort stykke dampet laks, kartofler (masser af dem), spidskål og sennepssauce. 55 kr. pr. portion - og så en flaske af husets kolde hvidvin til for bare en halvtredser. Nemt og dejligt.

Kroen lægger hver uge en madplan op for den kommende uge, og tirsdag i næste uge er der forloren hare. Så er vi klar igen.

Endelig blev det fredag, så I får lige en hjemmekontors-modlys-selfie.

Men fredag kl. 12.45 (og de andre dage kl. 16.00) bliver kontoret pakket sammen. Jeg gider ikke kigge på det, når jeg har fri.

Vi plejer altid at handle ind en gang om ugen, så vi kan klare os ugen igennem, men vi prøver jo at passe på os selv og ikke gå for meget i butikker. Så denne weekend har vi prøvet "Bilka to go". Det kan kun få vores bedste anbefalinger.

Bortset fra køen og ventetiden ved udleveringen. Men pyt - det klarer vi. Der er jo andre end os, der gerne vil passe på sig selv og undgå at gå i supermarked.

Nogle få af de varer vi havde bestilt, var udsolgt. Men så fik vi erstatningsvarer af næsten samme slags. Solsikkerugbrød - bare et andet mærke, og valnøddekerner, også et andet mærke. Det kan vi sagtens leve med. Og så var der ovenikøbet en lille gave med i pakken.

Lørdag stod den igen på spor. Her er det Delta, der virkelig arbejder utrolig koncentreret. 

For at de små drenge ikke skulle føle sig helt forbigået, så fik de lige en strandtur, bare dem og mig. Det er hyggeligt, og tydeligt at de nyder at være af sted uden de der fræse-bordere. 

Og så er vi stort set klare til Corona-uge 3. Bunkerne venter og vi er fyldt op med sol og frisk luft. God uge til jer, uanset hvor I er henne: hjemme eller på arbejde.

En anden verden - eller ......

Og lynhurtigt, så var vores verden på ingen måde den samme, som den var bare ganske få dage tidligere. Efter statsministerens pressemøde onsdag aften gik det hurtigt.

Efter aftale med min chef kørte jeg torsdag morgen til Nykøbing efter min PC og de mest nødvendige papirer og kontorartikler. Og hjemme igen fik jeg etableret mit lille kontor på spisebordet. I starten gik der lidt tid med at få teknikken til at virke med den hjemlige maskinpark (internet, printer og den slags), men i løbet af torsdag og fredag kom der styr på det. 

Ikke at det kunne hidse mine nye kolleger særlig meget op. 

Fredag kom Bent også hjem og etablerede sit lille kontor overfor mig. Egentlig er det vældig hyggeligt. Vi snakker faktisk ikke ret meget i løbet af dagen. Vi holder de samme pauser, som hvis vi sad på vores respektive arbejdspladser. D.v.s. en kaffepause i løbet af formiddagen og frokost omkring kl. 12 - afhængig af, hvordan det nu passer ind.

Og med en god fornemmelse af, at det skal nok komme til at køre - ja, så gik vi til weekend. Og den startede vi med en lang tur i skoven.

Weekenden var jo også noget anderledes, end vores weekender plejer at være. Al træning i klubben er aflyst flere uger ud i fremtiden, ligesom alle konkurrencer, kurser og lignende også er. Vi mødtes med en lille flok nørder søndag, hvor vi gik spor. Det er heldigvis sådan en dejlig egoistisk enkeltmandssport.

Og efter en rolig weekend gik vi i gang igen på hjemmekontoret mandag morgen.

En af de ting, jeg har savnet helt vildt i den her tid, ja det er jo mine søde kolleger. Så vores søde værkfører sørgede for at sende mig billeder af ham selv og vores lagermand, så jeg havde noget at kigge på, når jeg savnede dem for meget. Det er da go' stil.

En positiv ting ved hjemmekontoret er, at frokosten bliver sund og lækker, for det er jo bare at gå ud i køkkenet og finde noget godt i køleskabet. Her var det masser af revne grøntsager og salat, der røg i en wrap med noget farsbrød fra dagen før.

Hundene havde i starten lidt svært ved at finde ud af det der med, at vi var hjemme. De gik lidt rastløse rundt, inden de fik lagt sig ned og sove, som de plejer at gøre, når vi er væk. Men op ad dagen er det helt klart, at de nyder at klaplemmen står åben hele dagen, så de kan tusse rundt ude i haven og nyde solen.

Og jeg har fået gået tur hver dag efter arbejdstid. Nogle dage går vi alle sammen sammen, og nogle dage er det kun mig og tøserne, der kommer af sted.

Men tøserne elsker det, og jeg kan mærke, at mine ben synes godt om at komme i gang. Her er Hazel og Delta ude og kigge på ænder. Jeg er sikker på, at Delta spørger Hazel, om de ikke lige skal smutte ud og kigge lidt nærmere på, om de der ænder kan fanges og spises.

Og Corona eller ej, så vælter foråret ind over os. I skoven er anemonerne hastigt på vej frem, og inden længe er der mere grønt end brunt. 

Og sådan gik den første uge med hjemmearbejdsplads lynhurtigt. Her siger kollegerne god weekend inden vi pakkede sammen i dag.

Og efter frokosten gik tøserne og jeg en tur ned på havnen for at købe fisk. Vi gik nærmeste omvej via strandengen, og det var smukt og dejligt.

Vores lokale fisker havde stadig åbent i sin salgsvogn, med skilte med henstilling om at holde afstand, og med håndsprit i begge ender af disken. 

Og da jeg kom hjem og gik en tur i haven opdagede jeg, at der var masser af rabarber, så jeg måtte lige skynde mig at lave en rabarberkage. 

Bent var kørt en tur til Næstved for at hente tapas take-away og handle en lille smule, men ellers forsøger vi i vid udstrækning at støtte op om vores lokale brugs. Det er guld værd, at have den.

Den her uge har virkelig fået sindene i kog hos mange mennesker, og holdninger udveksles flittigt på Facebook. Ikke altid i en lige behagelig tone. Det er jo ikke så svært, for pokker. Hold jer nu for jer selv - og når I er sammen med andre, så følg de retningslinier, der er givet. Brug sprit, sprit og atter sprit. Vi vil jo alle sammen gerne igennem den her omgang uden "huller" i familien eller vennekredsen.

God weekend til jer alle.

Bornholm

Igen i år var Bent inviteret til at dømme DKK-kreds 8's stævne i Hønsehuset på Bornholm. En udfordring - ja, men en af de gode udfordringer.

Og ligesom sidste år lavede vi en tur ud af det sammen med gode venner. Og i år startede vi i god tid, så vi kørte af sted tidlig torsdag morgen - over Øresundsbroen i den flotteste solopgang.

Vi havde mulighed for at køre direkte ud til vores lejede Air B&B-hus i Vang, så det benyttede vi os af. Så kunne vi lige komme på plads, få redt senge og dækket møbler til. Huset så helt almindeligt ud fra den ene side, men på den anden side var der vinduer fra gulv til loft og den smukkeste udsigt over Østersøen.

Vi hegnede græsset foran huset ind, så vi kunne lufte hunde lidt nemt - og så satte vi kursen mod turens første udsigtsmål. Mit absolutte yndlings-punkt på Bornholm: Opalsøen. 

Opalsøen er fantastisk på alle årstider og i al slags vejr. Og både hundene og vi nød at komme ud og få rørt os lidt. Her blev det også til turens første "klassebillede" (minus mig - for jeg fotograferer).

Efter turen op og ned ad trapperne og klipperne, ja så kom der et helt naturligt ønske om frokost. Vi fandt et lille listigt sted i Allinge, hvor man kunne få frokost og maaaaaaange forskellige slags øl. 

Fidusen var, at man fik lov til at smage, inden man bestemte sig for, hvilken øl man ville have. Så her er selskabets 2 øldrikkere gået i baren med den søde tjener.

Bent endte med at vælge noget meget mørkt øl, og selv om jeg glemte noget at sammenligne med på billedet, så var det altså et kæmpe stort glas.

Til øllet (og hvad vi andre nu forlystede os med) fik vi biksemad. Den var lækker og fuld af store reelle kødstykker. Det kan helt klart anbefales.

Efter frokost gik turen så til Hammershus. Og når man nu skal have 5 hunde ud af bilen og iført seler og snore, så er det smart at have krog bagpå. Så er de lige til at plukke, når vi er klar til at gå.

Det var godt nok svært at finde en vej ind her udenfor sæsonen, men det lykkedes, og vi kom rundt på det meste af ruinen. 

Inde på ruinen fik vi taget dagens andet klassebillede (minus Christian, der fotograferer) men med alle de fire-benede: Fanta, Midni, Hazel, Delta, Gimli, Noah, Blitz, Tough'Y, Carla og Alba. 

Vi havde delt maddagene ud, og torsdag aften var det Bent's og min maddag. Vi forlystede os med skaldyrsrisotto og bobler, samt Bornholmsk is til dessert. Det var super lækkert.

Og lille søde Carla blev sååååååå træt, så hun måtte hvile hovedet på spisebordet og snuppe en lur. Fuldstændig som hun også gjorde i 2019.

Fredagens tur gik til Dueodde. Det blæste og det var koldt, men til gengæld havde vi stranden for os selv. 10 glade hunde suste afsted og blev godt trætte.

Og man skal jo aldrig gå ned på udstyr, så derfor matcher kanon-fotografens kamera selvfølgelig med hendes jakke 😜

Da vi jo var på Bornholm måtte vi huske at melde afbud til lørdagens lydighedstræning. Det gjorde vi med dette billede, hvor Gimli, Hazel, Fanta og Delta træner "sit - bliv". Dygtige hunde.

Fredagens klassebillede havde Bent som fotograf.

Og fredagens frokost blev indtaget på Bryghuset i Svaneke. Serveret på denne smukke måde. Jeg spiste saltstegte sild og fiskefrikadeller og følte mig lidt hensat til min barndom og frokost på Blom's terasse.

Lørdag gik det så endelig løs med agility i Hønsehuset. Og det gik rigtig fint, selv om vi stadig ikke fik det der cert, som vi jagter. Men jeg er godt tilfreds. Jeg løb 4 løb hver dag, og det havde jeg fint både luft og energi til. Så det ser ud som om det med mindre medicin er ved at virke. 

Lørdag vandt vi AG3, men desværre med en lille bitte tidsfejl. Og Blitz vandt sit seniorløb (hun var eneste hund i klassen). Til præmieoverrækkelsen var de sædvanlige håndtryk afløst af "fodtryk". Hold da op, hvor man skal koncentrere sig om at holde balancen. 

Lørdag nåede vi hjem så tidligt, at vi fik den smukkeste solnedgang set fra stuen i vores hus. 

Men inden solen var helt væk nåede Christian, Birgitte og jeg også at gå en lille tur i Vang. Vi for også en lille smule vild. Vi endte i hvert fald ikke der, hvor vi havde forventet at ende. Men vi kunne heldigvis bare gå samme vej tilbage igen. 

I skumringen på vej hjem fik jeg lige taget billede af vores hus set fra den pæne side. Et helt specielt hus, som vi sagtens kunne bo i en anden gang.

Søndag lykkedes det for Susanne og Holley at få et cert (og vi glemte det med ikke at kramme). Det er simpelthen SÅ svært!

Egentlig havde jeg jo meldt mig til 6 løb om dagen, men det var nok lige vel optimistisk, så jeg udliciterede 2 Blitz-løb om dagen til Rune. Rune har kun løbet med Blitz ganske få gange, og hun er meget anderledes end Runes egen hund - så det var super flot at de søndag gennemførte et spring 2-løb fejlfrit og i den hurtigste tid blandt alle klasse-2-hundene. Jeg ved ikke, hvem der var mest stolt: Rune eller mig - men det var så flot løbet.

Og så var der blot tilbage at tage færgen hjem ovenpå nogle fantastiske dage.

Set i lyset af, hvordan alle omstændigheder omkring corona-virus accelerede i løbet af de næste få dage, så er det dejligt, at vi nåede at få vores Bornholmertur. Nu putter vi os ind i vores hus med vores hunde. Både Bent og jeg har hjemmearbejdsplads de næste par uger, så det bliver både hyggeligt og underligt.