Julen er over os

Så startede juleferien endelig. Ikke fordi jeg ikke holder af mit arbejde - for det gør jeg - men i år synes jeg bare, at jeg glædede mig rigtig meget til juleferie. Måske fordi rigtig mange ting flasker sig lige nu - og måske også fordi juleferien byder på mange dejlige oplevelser med familie, gode venner og vores hunde.

Men lige før juleferien gik i gang, så var det jo min fødselsdag. Og hold nu op, hvor jeg elsker at holde fødselsdag på Facebook. Det væltede ind med hilsner dagen lang, og til sidst opgav jeg at holde styr på dem. Fra venner - og fra gamle venner, som jeg ikke hører fra ret ofte - familie, gamle kærester og gamle kæresters nye koner - kolleger og tidligere kolleger - hundevenner fra flere lande - det er simpelthen fantastisk, og jeg kan bare sige: AF HJERTET TAK. Jeg har læst dem alle og glæder mig over, at I har taget jer tid til at sende mig en hilsen.

Her er i øvrigt min flotte, meget lækre og bløde fødselsdagsgave fra Bent: et fleecetæppe med et smukt billede af min yndlings brunehund.

Fredag den 20. var sidste arbejdsdag for mig, og vi var en lille flok, der efter arbejdstid hyggede os med en rigtig dejlig platte fra slagter Zangenberg i Vordingborg. De havde godt nok glemt, at vi ikke kom og hentede den, men at den skulle leveres. Til gengæld fik vi super fin behandling og et klækkeligt afslag i prisen - og platterne leveret en halv time for sent.

Lørdag var der selvfølgelig træning med de der dejlige hundetosser, der lige som os ikke kan finde ud af at slippe det helt. Der var hyggelig morgensamling i udestuen med morgenbrød og en "lille skarp til halsen" inden vi gik i gang med et par timers træning. Men ved frokosttid satte vi igen kursen hjemad, for vi havde store planer for eftermiddagen og aftenen.

Dagen var nemlig afsat til projekt "Juletårn". Vi havde aftalt med 3 gode venner, at vi ville en tur i Skovtårnet ved Gisselfeld, og tårnet var i dagens anledning blevet omdøbt til juletårnet. Bent og jeg havde været der før - men det er et sted, man sagtens kan besøge mange gange.

For at fejre den kommende jul i fantastiske omgivelser, så medbragte vi dejlig varm æblegløg og Christians nybagte kanelsnegle. Ups - det viste sig, at man faktisk ikke måtte medbringe mad, men vi overså (jo, vi gjorde) skiltene på vej op. Og derfor kunne vi nyde den helt fantastiske udsigt mens vi mæskede os med de gode snegle og den varme gløg.

Tårnet i sig selv er et helt fantastisk bygningsværk. Smukt og skulpurelt. Uanset hvordan man kigger på det - tæt på eller langt væk - så er det simpelthen så flot. Og turen op er ikke anstrengende.

Midt inde i tårnet vokser 3 træer, som fik lov at overleve, da de byggede tårnet.

Og selv om både DMI og YR havde lovet grågrumset vejr med risiko for lidt støvregn, så havde vi det flotteste solskin, som gav et fantastisk spil i både tårnet og træerne bagved.

På vej ned fik vi fornøjelsen af en smuk solnedgang. Og da der næsten ikke var andre mennesker end os, ja så havde vi jo næsten det hele for os selv. En tur til Skovtårnet er en helt eminent oplevelse, som jeg på det kraftigste kan anbefale til alle, der vil opleve noget helt spektakulært.

Efter turen i tårnet gik det hjem til os i Bisserup, hvor vi lukkede alle vores tilsammen 11 hunde ind i huset. Det gik over al forventning fint. Kun en måtte lidt i karantæne. De andre hyggede sig med hinanden. Så blev der ellers hygget videre og spist tapas til langt ud på natten. Tak til Christian, Rune og Birgitte for en fantastisk dejlig dag.

Søndag blev brugt til at slappe af og til en lang tur i skoven. Der er smukt ved Andemosen på alle årstider, men det er godt nok svært at fange hundenes opmærksomhed til et billede, når ænderne larmer lige bag dem.

Søndag aften blev brugt på besøg af familien, og i dag har vi shoppet de sidste julegaver og handlet ind til vores juleferieprojekt: renovation af køkken.

Rigtig glædelig jul og et godt og fredeligt nytår til jer alle sammen, og tak fordi I læser med på min blog.

Når livet laver kolbøtter - et anderledes indlæg

Igennem hele 2019 - lige indtil den 5. november - har jeg lidt af hjerteflimmer.

Og "lidt af" er lige nøjagtig ordet. For flimmer og bivirkninger fra medicinen (især betablokkerne) gav mig tilsammen en voldsomt forringet livskvalitet. Jeg sov de fleste nætter mellem 3 og 4 timer, og p.g.a. medicinen kunne jeg ikke gå ret langt uden at få gummiben. For slet ikke at tale om at løbe agility - det var nærmest umuligt.

Ret hurtigt besluttede jeg mig for, at flimmeren skulle  ikke få mig ned med nakken, og jeg prøvede efter bedste evne at fortsætte mit liv, som om intet var hændt. Det har medført, at jeg i løbet af året stort set har haft dage, der ser sådan ud: arbejde, lidt hundetræning, sove! På mange stævnedage har jeg måtte have andre til at løbe med Hazel, for jeg kunne ikke slæbe mine ben gennem mere end et enkelt eller 2 løb.

Men ....... nu var det ved at være sådan, at jeg kunne skimte lyset for enden af tunnellen. Vi har styr på flimmer og blodtryk, og nu ventede jeg kun på, at vi skulle nå begyndelsen af februar, så jeg forhåbentlig kunne begynde at trappe ud af betablokkerne. Jeg var allerede begyndt at glæde mig til den kommende stævnesæson med Hazel og til at komme rigtig i gang med træningen med Delta.

Så kom mavepusteren!

En opringning i mandags fra Ringsted Sygehus, hvor en venlig dame forklarede mig, at da jeg var til mammografiscreening den 22. november, så  var der tilsyneladende et eller andet på billederne, de gerne ville have checket. Det behøvede ikke at være noget skidt - men det skulle i hvert fald undersøges. Hvis jeg altså ville? Og kunne komme torsdag?

Så stod jer der på mit kontor og flæbede. Tog mig sammen og fortalte mine kolleger, hvad det handlede om, og hvorfor jeg pludselig tudede - og tog en mega dyb indånding og ringede til Bent for at høre, om han kunne få fri torsdag formiddag.

Er I klar over, hvor langt der er fra mandag til torsdag????? Indkaldelsen kom lynhurtigt i min e-boks, og der stod det jo, det der skræmmende ord: brystkræft. Selv om de gør alt, hvad de kan for at forklare, at det ikke er sikkert, at der er noget - så står ordet der alligevel. Og når jeg gik ind og læste min journal på Sundhed.dk, så stod det der også: mistanke om brystkræft.

I de mellemliggende dage googlede jeg flittigt brystkræft, kræftpakker, ventetider, behandlinger .... you name it. Alt imens jeg tænkte på de kvinder jeg kendte i min omgangskreds, der havde haft eller var midt i noget med kræft.

Min første reaktion var, at det rent helbredsmæssige skulle jeg nok komme igennem. De er så dygtige i dag, lægerne, at det kan de garanteret fikse. Men shit, hvor jeg ikke magtede at skulle "ind i systemet" igen - nu hvor jeg endelig er begyndt at kunne se udgangen.

Og i nat har jeg ikke sovet meget. Mange tanker har flagret rundt i mit hoved, og vreden fyldte stadig meget. Jeg orker ikke mere sygehus!

I dag var så dagen! Og jeg startede med 3 omgange i noget, der lignede det sædvanlige torturapparat. Forskellen var dog, at det her tog et billede pr. millimeter bryst. Tja, sagde sygeplejersen, mens hun målte mig med sit trænede øje: det bliver 60 billeder til dig.
Efter at lægen havde  vurderet billederne var det så tid til scanning, og scanningen viste - heldigvis - at det bare var 2 små ufarlige og harmløse vandsyster. Hold nu op, jeg blev så lettet, at det var lige før jeg svævede oppe under loftet. Og stakkels Bent kunne igen får skuldrene ned på plads og slappe lidt af igen.

Det var blevet opdaget fordi man ved at sammenligne med mine tidligere billeder havde fundet en skygge, der ikke så "rigtig" ud. Tænk, hvor er vi priviligerede, at vi bor i et land, hvor det kan lade sig gøre. Og så helt gratis!

Moralen er: piger, kom så af sted til de der screeninger. Ja, det gør pi... ondt, men de holder altså øje med, om vi er ok indeni. Hvis det nu var noget grimt, så er det vigtigt, at det bliver opdaget hurtigt. Og selv om det nok har været de længste 2 døgn i mit liv i lang tid, så er jeg stadig taknemmelig over ikke at skulle ind i sygehus-systemet igen. Og jeg sender mange tanker til alle dem jeg kender, der er i gang med en eller anden form for behandling.