onsdag den 26. september 2018

2 weekender for fuld fart

De "store" konkurrencer er over os - og det er tydeligt, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. Der bliver kåret årets hunde i forskellige discipliner, og danmarksmestrene findes i både DKK og DcH. Gennem hele året, så har min faste følgesvend været hende her:


Kewstock Sweet Smile - min Hazel. Uanset om jeg tilbyder hende agility, lydighed eller bare en tur på stranden, hende og jeg, så er hun klar. Hun gør sit yderste for at forstå og  udføre, hvad jeg beder hende om, og hun har i år givet mig tonsvis af fantastiske oplevelser. Vi har sammen gået ad "veje" jeg aldrig havde forestillet mig - og jeg er stadig dybt dybt taknemmelig for, at hun blev min. Og jeg er lige så taknemmelig for alle de mennesker, der har hjulpet os på vej. Trænere - gode venner - fantastiske nye venner. For ikke at forglemme Kingsmoor Pet Food, der sørger for at vores hunde med deres gode foder er i tip top form, til alt det, som vi byder dem. Rigtig mange har sat poteaftryk på vores vej i år. TAK FOR DET.

Billedet øverst er fra Ribe Hundevenners stævne forrige weekend. Det var årets sidste DKK-internationale stævne, og der skulle kåres årets hunde og årets hold. Gimli blev begejstret, da han opdagede, at lille Busy boede i naboteltet. De to hyggede sig meget til Jutlandia Cup, og de havde bestemt ikke glemt hinanden. Det bliver sjovt, når vi snart skal have Busy på besøg, mens hendes familie er til VM i agility i Sverige.

Normalt har vi jo campingvognen med i Ribe, men da bilen havde fået "ondt i gearkassen, ja så turde vi ikke løbe an på, at den kunne trække hele menageriet frem og tilbage, og vi valgte derfor at leje en af Ribe Campings fine hytter.

Det fungerede rigtig fint, og hundene kunne kigge ud af døren, for at se, hvornår far kom tilbage. Skræmmende at se, at Gimli er lige så høj som tøserne. Hvem har taget hundehvalpen?

Aftensmaden fredag aften blev en af vores favorit-menuer,  nemlig fiskefrikadeller fra fiskehandleren i Korsør, nybagt rugbrød og et godt glas vin. Så bliver det ikke meget bedre.

En af de faste traditioner hos Ribe hundevenner er, at hundemassør Kirsten Wats er på pladsen. Hazel bryder sig normalt ikke om at blive rørt på - men Kirsten kan noget! Og det er helt tydeligt, at Hazel nyder at blive masseret.

Heldigvis havde de i Ribe også styr på buketter til årets hunde og årets hold. Det ser så flot ud når alle de røde, blå og gule buketter er linet op. Og vi var jo så heldige at få et par stykker med hjem i år.

Den ene buket fik Bent fordi han havde været dommer - og den anden fik han fordi Tough'Ys hold sørme' blev nr. 2 i konkurrencen om årets lille hold. Egentlig var det mig, der startede - men da Bent overtog tjansen med at løbe med Totten, ja så overtog han jo også pladsen på holdet. 4 søde dejlige "piger", med godt humør og super dejlig indstilling til det, at være på et hold. Og så Bent.


Og det kan godt være, at holder hedder "De umulige" - men helt umulige er de jo altså ikke!

'
Ja, det er jo ikke så tit, at det er Tough'Y, der har løbet blomsterne hjem til familien. Godt gået af den lille Tot og hans far.


Et andet hold, som jeg stadig følger meget tæt, og som altid så længe de eksisterer vil have en ganske særlig plads i mit hjerte, det er Zippo's gamle hold "Made by Monty". Der er godt nok ikke meget "Made by Monty" tilbage i holdet. Kun 2 ud af de 5 har lidt Monty i sig, og der er så tilsat en sheltie mere, en kromi og en py. Men det er nogle søde og seje tøser, og jeg ønsker dem altid alt det bedste.


Stævnet i Ribe sluttede i øvrigt med, at Hazel i dagens (og weekendens) aller sidste løb, på en snørklet og svær AG2-bane, gik hen og vandt klassen med et fejlfrit løb - og dermed er hun nu i klasse 3 i DKK-regi. Bare 2 år og 1 måned gammel. Hvor er jeg stolt af min seje chokoladeknap.

I ugen efter stævnet i Ribe fik vi vores nye bil (den til højre). Selv om de ser forskellige ud på billedet, så er de faktisk helt ens, bortset fra, at den nye er 40 cm længere. Og ikke mindst 3 år yngre. Det kan godt mærkes. Bilen er købt hos AC biler i Nykøbing F, hvor vi har fået super betjening.

Sidste weekend var turen så kommet til DcH's DM. Festligt, folkelig og fornøjeligt. Og i år arrangeret af DcH Herning til UG med kryds og slange. Tænk at have arealer, så hele DM (selvfølgelig undtagen spor og eftersøgning) kunne afholdes på egen træningsplads. Super forhold, fin forplejning, ja - det eneste de ikke havde check på, det var vejret. 

Fra DcH Næstved stillede vi i år med 6 hunde i agility, 1 i rally og 1 i C-lydighed (mig 😁)
Og så selvfølgelig Freddy med fanen. Det var også dejligt, at både formand og kasserer kom forbi og kiggede, selv om vi var langt væk.
Ja, jeg havde kastet mig ud i en helt ny disciplin i år, nemlig lydighed i C-klassen. Så her er vi til orientering hos klasselederen. 

Det blev en super fin oplevelse. Hazel arbejde godt om lørdagen. Lineføringen gik ikke så fint, men resten var til 10-taller. Søndag var det dæk, feltsøg og rundering. Dæk gik fint, men feltet var svært, synes Hazel. Hun endte dog med at finde genstanden efter nogen "tullen rundt". I runderingen havde hun helt styr på hvor figuranten var, og hun løb også fint frem. Men det blev kun til 2 vov, hvor der skal være 6 for at få max points. Jeg er dog alligevel super tilfreds med hendes præstation under helt anderledes forhold end hun nogen sinde har prøvet. Hun er så cool at have med.

Gennem hele året har vi været en fast gruppe, der har fulgt hinanden i tykt og tyndt. De her 2 mennesker, de er noget af det dejligste jeg har mødt i år. Og jeg håber meget, at vi på en eller anden måde kan holde forbindelsen, selv om vi nu ikke længere skal ses nærmest hver søndag et eller andet sted på Sjælland til en C-prøve. 

Tak Trine og Bjarne for jeres venskab. I er nogle dejlige mennesker, som jeg har nydt at være sammen med. Både i løbet af året og ikke mindst til DM. Og kæmpe stort tillykke til Trine og Tesla med 2. pladsen. I er for seje. 

Selv endte jeg på en 12. plads ud af 40 hunde. 126,75 er måske ikke det mest imponerende pointtal, jeg har opnået i løbet af året, men de var godt nok skrappe i pointgivningen, DM-dommerne. Og jeg er super tilfreds. For sådan en gammel agility-nørd, så er en 12. plads til DM i C-lydighed bare super flot. 

En dejlig lille side-gevinst til DM var, at min yndlingsbaby også var med. Han hyggede sig med sin John Deere traktor, der kunne sige lyde. Og så varer det jo nok længe, inden jeg ser ham igen. Det bliver spændende, om han stadig kan huske mig, når vi ses igen til foråret. Lille søde Nikolaj. 


En stor del af DcH DM er jo indmarch og udmarch med fanerne. Jeg er så meget fan. Det kan stadig give mig en lille smule gåsehud og måske også en klump i halsen, når alle deltagerne marcherer ind på pladsen til præmieoverrækkelsen. Tilskuerne klapper, fanerne vejer og musikken spiller. Måske er jeg et gammelt sentimentalt fjols, men jeg synes det er fantastisk.
 

Og med til DcH DM hører naturligvis også det obligatoriske billede foran faneborgen. Tak for i år - vi er allerede begyndt at glæde os til DcH DM 2019.









Ingen kommentarer: