Til bryllup igen

I denne weekend har vi igen været til bryllup - og denne gang i vores egen familie. For Heidi (Bents datter) og hendes Dennis havde valgt, at nu var det på tide at få papir på hinanden.

Så der var inviteret til bryllup i Munke Bjergby Kirke, som i øvrigt er nærmeste nabo til Heidi og Dennis. Det var en rigtig smuk og personlig vielse, af en meget medlevende og dejlig præst.

Den sjoveste oplevelse var dog, at vi sang en salme, som for Bent og mig har en helt speciel betydning. I 1988, hvor vi blev gift i september, var vi om foråret til bryllup hos gode hunde/islandsheste-venner. Der sang vi i kirken en temmelig ny salme, som vi synes var meget smuk. Så da vi senere på året skulle vælge salmer til vores bryllup, ville vi gerne have den samme salme sunget. Den var så ny, at den ikke var med i salmebogen, men Bent skrev fine sangblade med alle salmerne i, så det var ikke noget problem. Og derfor var det så specielt for os, at den nu kom frem til Heidi's og Dennis' bryllup.

Ud over fornøjelsen af at være til et smukt bryllup, ja så er det jo altid dejligt at have familien med. Farmor bestemte sig heldigvis for, at hun gerne ville med. Farmor er en sej dame på 94 år, og det er ikke altid nemt at komme omkring - men Heidi's bryllup, det ville hun med til. Det var rigtig dejligt, og jeg tror farmor havde en rigtig hyggelig dag. Hun fik snakket med mange mennesker - og hun var meget meget træt, da Bent kørte hende hjem. Og nå ja, hvis I synes vi ser noget uformelle ud i vores påklædning i forhold til at vi var til bryllup, ja så stod der i invitationen: havefest - afslappet  påklædning 😀😀

Til ethvert ordentligt bryllup hører selvfølgelig en rigtig bryllupskage, og her var der hele 2 fantastiske kager med hver sin smag - og søde "lovebirds" på toppen. 

Til Semla's store undren proppede mor og far kage i munden på hinanden. De er nu underlige, de der voksne. 

Tak for en dejlig uformel og hyggelig bryllupsfest til Heidi og Dennis.

Søndagen stod straks i et lidt mere alvorligt tegn. Efter laaaaaang sommerferie, ja så skulle Hazel og jeg ud og forsøge at forbedre vores DM-chancer i C-klassen. Det gik nu ikke så godt, som jeg kunne have ønsket mig.

På det første dommer-sted var Hazel langt fra sit sædvanlige lidt fjollede jeg. Hun gad ikke hente apporten, hun søgte nærmest slet ikke efter genstanden i feltet, og hun hang noget i lineføringen. Jeg blev faktisk lidt bekymret, for det lignede hende slet ikke. 

Og det ændrede sig heldigvis på det andet dommer-sted, hvor vi hentede 3 10-taller og et enkelt 8-tal. Mærkeligt mærkeligt - men nu ved vi i hvert fald, hvad vi skal træne på til på søndag. Det er nok  noget at det dårligste, vi endnu har præsteret. Og nu er ikke noget godt tidspunkt til at præstere dårligt. Men vi må op på hesten igen. 

Gimli (og de andre hunde) var med - og han opførte sig eksemplarisk. Hilste overstrømmende på alle de mennesker, der gad klappe ham, og trænede fint med sin far i pauserne. Dygtig Gimse 😻

Men jeg kørte hjem med en lidt flad smag i munden, og det måtte vi jo gøre noget ved .........
Så en lille trøstekage måtte med hjem. Uhm, den var lækker. Chesecake med lemon. 
Og så må jeg bare op på hesten igen på søndag, og se om det bliver bedre. 

Hazels fødselsdag og weekend hos KAF

Tænk, i dag er det 2 år siden, at denne søde, smukke, intelligente, glade, dygtige brune chokoladeknap kom til verden. 

Lang tid i forvejen havde Anne givet mig lov til at  være med til fødslen - men der var jo flere dage endnu - troede vi. Bent og jeg var kørt til stævne ved Gram slot for at Bent kunne forsøge at få den DM-udtagelse, han manglede - og mens Bent løb agility, var jeg faktisk lige gået på shopping i de mange boder, da Emily ringede og sagde, at nu var fødslen altså i gang.

Hold da op, hvor jeg fik kastet mig i bilen og sat kursen nordpå. Jeg nåede at se 2 af hvalpene blive født - og den ene var Hazel. 

I de 2 år der er gået, har Hazel lært mig mange ting - og hun har også selv lært mange ting. Hun kan løbe agility - hun kan gå lydighed - hun kan gø utålmodigt, hvis der ikke sker noget - hun kan fræse haven rundt sammen med Blitz - ja, der er nok ikke nogen begrænsninger, ud over mig!

Jeg er stadig totalt vildt forelsket i min chokoladeknap. Tænk, hvad vi allerede har haft af oplevelser sammen. 

Vi har fejret Hazels fødselsdag med lagkage til agility-holdet. Det blev så til en god omgang agility-træning oveni - krydret med lidt "frit søg" og lidt lydighedstræning. Så er Hazel glad. Og så er jeg også glad.

I den weekend vi lige har afsluttet har vi været til KAF-CUP i Hornbæk. Vi boede lige  ved siden af Gimli's søster Ilya, og selvfølgelig måtte de to søskende have en play-date. Gimli er noget større end Ilya, og han har også en helt anden pels - men i hovederne ligner de hinanden. 

Ilya's "far og mor" - Camilla og Martin - havde i øvrigt besluttet sig til at blive gift under stævnet. Lige midt på agilitybanen. Det blev en rigtig hyggelig og god oplevelse. 

Aldrig har vi været så mange til et bryllup i så afslappet påklædning. Men Camilla lignede "en million". Jeg var især meget betaget af hendes flotte hårpynt. Sikke en brud. 

Hazel havde nogle fine løb. Det blev til en enkelt førsteplads i en spring-2, og derudover en række gode lærerige disk. Vi kæmper noget med den slalomindgang - men hun rykker hele tiden. Og jeg er sikker på, at lige pludselig, så sidder den der.

Bent var dommer, så ham så jeg ikke meget til. I hans sparsomme fritid løb han med Blitz. Det blev til et par fine løb, men desværre stadig ikke det sidste manglende AG-cert. Det er svært at koncentrere sig om lige at skulle løbe mellem 2 omgange dommergerning. Til gengæld løb Blitz en fint løb med Lone Sommer. Det var da ikke til at se, at de aldrig havde prøvet at løbe sammen.

Totten skulle også løbe, for han var jo på hold. Og han havde nok haft godt af at holde pause, for der var godt nok sat skub på. Tough'Y løb det ene hold-løb med Annette Thøgersen. Det gik bare super fint. Det tændte ham nok lidt af, at han ikke rigtig vidste, hvad det var hun havde gang i. 

Der blev også tid til at lufte de drenge, der ikke skulle løbe. Fanta, Gimli, Midni og Dazzler fik en ordentlig tur på marken. 

Så nu lader vi op til næste weekend, der bliver uden agility 😱Den kommer til gengæld til at indeholde endnu et bryllup og en lydighedsprøve. 

Stævne hos DcH Kolding - og så vender vi kajakken - igen

Sådan føler jeg mig lige nu 😀  Som en vinder. 🏆

Men lad mig igen begynde med begyndelsen: Sidste weekend blev tilbragt hos DcH Kolding på deres dejlige plads.

Vi havde en ekstra hund med, for da Pia skulle en tur til Sverige, ja så havde vi tilbudt at passe Waboo. Waboo falder bare ind i vores flok, som om hun altid har været der - og jeg var også meget i tvivl, om vi overhovedet ville levere hende tilbage til Pia. Hun er nemlig ualmindelig sød. Og Waboo og Gimli er bare bedste venner. De kan underholde sig selv i timevis, og de er hele tiden søde og artige og laver aldrig ballade 👼👼

Hvad mener ud? Hvem? Os??? Sengetæppet? Ej, altså...... Vi skal nok lægge det på plads, når vi er færdige med at lege. 

Og på trods af trusler om regn (som denne gang viste sig at holde stik), så var det et fint afviklet stævne. Super flotte præmier. Dejlig forplejning. Og Koldings plads har de fedeste luftearealer. Kæmpe ros til Jørn, Ulla, Anne og alle jeres hjælpere. 

Jeg vil dog gerne komme med et lille surt opstød. Mod rygerne!!! Ja ja - jeg ved godt at de i forvejen er et forfulgt folkefærd, men alligevel. Mellem banerne var der opsat et partytelt. Ikke til at holde party i, men for at vi kunne stå i tørvejr, mens vi ventede på at komme til at løbe. Med 2 baner i gang og regnen silende ned udenfor, ja så var der mildt sagt temmelig trangt i teltet - men det afholder ikke folk fra at stå derinde og ryge. Jeg kunne godt ønske mig, at folk røg i deres egne telte og ikke der, hvor vi alle sammen ventede på at komme ind på banen. For ud over røgen skal vi andre også passe på, at vi ikke rammer en hånd med en cigaret - for slet ikke at tænke på vores hunde. Nå, men jeg havde jo regntøj på, så jeg gik bare udenfor og stod i regnen og ventede. Det var der jo heldigvis mulighed for. 😊

Bent havde tilmeldt Blitz og Dazzler. Blitz havde igen nogle rigtig flotte løb, og blev bl.a. nr. 2 i søndagens kryptiske AG åben, designet af Kurt Jensen. 3 tuneller under balancen og ikke mange gennemførte overhovedet. Så det var mega flot at blive nr. 2 fejlfri på den bane. 

Bent løb også 2 springløb om dagen med Dazzler. D.v.s. Emily Kew snuppede det ene, for det faldt sammen med et af Blitz' løb. Dazzler elsker det. Der er fuld knald på både energi og lyd. 

Jeg løb (selvfølgelig) med min dejlige Hazel, og jeg kan godt mærke, at hun er ved at være over sin løbetid nu. Hovedet er ved at fungere igen. Teknisk kan hun så meget, og jeg er så stolt af alt det jeg har fået lært hende. Desværre løber jeg ikke så hurtigt, men det er hun rigtig dygtig til at kompensere for. Hun er også god til (som på billedet herunder) at gøre en forhindring færdig selv, mens jeg stikker af mod den næste. Jeg er bare så totalt forelsket i den hund og stadig dybt taknemmelig for at jeg valgte at lytte til min kloge opdrætter, da jeg skulle vælge. Vi er et godt match - Hazel og jeg. Det blev til en enkelt AG-pind i bogen, så nu mangler vi bare en for at rykke op i klasse 2. 

De 3 flotte billeder herover er alle taget af Morten Larsen, som ofte leverer stribevis af lækre billeder fra stævner. 

Mit eget camera denne weekend blev til det i telefonen. Men det er også fint nok til at fange, at Blitz var super meget træt lørdag aften. Så er det godt, at far er oppe og bygge bane, så hun kan snuppe hans stol. 💗 

 

De 2 "små" fik selvfølgelig nogle gode ture både sammen og alene. Her er det Waboo og jeg, der er på morgentur i det meget våde græs søndag morgen. 

Efter sådan en dejlig weekend havde jeg så bare 3 arbejdsdage tilbage på mit gamle arbejde hos Semler Agro. Jeg har nemlig været så heldig at få nyt arbejde - og denne gang et rigtigt arbejde af den slags, som jeg har ønsket mig aller mest. Så jeg vender kajakken igen, og i morgen starter jeg som bogholder hos FMR maskiner i Nykøbing F. Det er sådan et rigtigt bogholder/blæksprutte-job, hvor man har fingrene i det hele. Og jeg glæder mig vanvittig meget. Også selv om jeg får længere transport-tid. Det virker som om det er søde og dejlige mennesker, og jeg kender et par stykker af dem i forvejen. Så nu krydser jeg bare alt, hvad der kan krydses, for at det er der jeg skal være de næste mange år, indtil jeg skal pensioneres.

Vores "eget" stævne hos DcH Næstved

At afholde et agility-stævne er et kæmpe arbejde. Uanset om stævnet er et lille endagsstævne med få deltagere, eller om det er en uge med hundredevis af deltagere fra ind og udland, så er det et kæmpe arbejde. Før, under og efter. Og hvert år siger vi til hinanden: vi gider ikke næste år - men vi gør det jo alligevel 😉

I forhold til DcH Næstved's eget stævne, der traditionen tro ligger den første weekend i august, så begynder arbejdet allerede lige efter jul. Der skal laves indbydelse og stævnet skal lægges op på DcH-tilmeld. Det er ikke så slemt.

Det hårdeste arbejde står på i løbet af foråret: at skaffe så mange sponsorpræmier som muligt, så vi kan få så stort overskud til klubben (og til medlemmernes fornøjelse) som muligt. 

'

Efterhånden har vi gjort dette nogle år, Bent og jeg, så vi har vores helt egne systemer. Bygget ind i et kæmpe regneark, som holder styr på det hele. 

Henover foråret går tiden med at holde styr på hvad vi har fået lovning på af præmier. Få det hjem, få det skrevet ind i systemet, og måske finde på nogle nye sponsorer. I år fik vi hjælp til en del af dette af Lone, så det gav også lidt anderledes præmier end vi plejer at have. 

De sidste uger op mod stævnet spidser arbejdsbyrden til. Der skal laves hjælperplaner, startlister, dommersedler, pakkes kasser, rette op og nedrykninger, alt sammen rimelig hektisk. Men vi passer hver vores, og det kører faktisk fint, selv om vi ikke laver meget andet de 2 sidste uger end at gøre klar til stævnet. 

Vi er faktisk så privilligerede i vores klub, at vi har mange, der tilbyder deres hjælp. Men en af de hjælpertjanser, der plejer at være svære at komme af med, er køkkentjansen. Det vil sige, at den falder så tilbage på mig. I år havde Jette tilbudt at tage sig af køkkenet. Hold nu op, det var en kæmpe hjælp for mig. For når så også mine to sædvanlige superhjælpere (søn og svigerdatter) tillader sig at være på ferie, ja, så er der pludselig lidt ekstra praktisk at tage fat på.

Når så selve stævnet er i gang, ja så skulle jeg jo faktisk være uundværlig - hvis jeg altså har lavet mit forarbejde ordentligt. Hvis jeg så sætter mig i en stol og hviler benene 5 minutter, så får jeg først mega dårlig samvittighed, fordi de andre klubmedlemmer spurter rundt - men så må jeg sige til mig selv, at jeg har knoklet i månedsvis for det her, så det er ok at snuppe 5 minutter med benene oppe. 

Jeg plejer at få tilrettelagt puslespillet sådan, at alle kan nå de løb, de gerne vil løbe. Og ud over at det er dejligt for mig, når mine egne og Bents løb lykkedes, ja så elsker jeg, når det går godt for vores kursister. 

I år havde vi endda et par debutanter med. Flot af Birgitte med Midni og Anne med Bella at I tog mod til jer og stillede op. Alle ved, at første gang er en tærskel, der skal overskrides - og I klarede det så flot.

Mange fik rigtig fine resultater. DM-udtagelser og oprykninger. Der kommer vist en del kage til de første træningsgange. Men ud over præmier og placeringer, så er det en endnu større ting at se det smil, der nogen gange kommer frem, på løbernes ansigter. Prøv lige at se det her billede af Hans Christian og Bilbo - det smil kan man da kun blive glad af.

Familiens hunde var repræsenteret af Blitz, Dazzler og Hazel. Bent og Blitz, som desværre ikke var med på nogen billeder, havde flere gode løb. Bl.a. vandt de AG3 om lørdagen.

Dazzler var udlånt til Jannie. De er bare et super match. Og selv om man kan se, at Dazzler med sine 10 år er blevet lidt langsommere, så har han stadig gnist og gejst. LØB Jannie .......

Jeg havde selv fornøjelsen af at løbe med min dejlige Hazel, som heldigvis nu var færdig med at være i løbetid. Hun har de sidste par stævner været noget trykket af varme og løbetidshjerne, men lige så stille er vi ved at komme på normal kurs igen. Så når nu vi lige finder vores slalom, som desværre er kodet ud af Hazels computer under løbetiden, så bliver det super godt.

Tak til Leon Hulstrøm for fine billeder.

Endnu en gang til hjælperne for det store arbejde, I lagde i weekenden. Uden hjælpere, intet stævne.

Tak til de 2 dommeraspiranter for gode baner. Jeg er super stolt af, at vi i kreds 6 har hele 3 dygtige dommeraspiranter på vej.

Tak til Hans Christian Petersen og Jim Hempel for at være de strenge overdommere og vejlede vores aspiranter, så de bliver lige så gode som jer.

Tak til deltagerne for god sportsånd. Det var en dejlig weekend med masser af god agility, gode grin, god snak og ingen sure miner.

Og tak til Bent for at vi lever det her tossede hundeliv - sammen 💕