Hele familien

Hele familien

søndag den 1. juli 2018

Hvad sker der med tiden ???


Og behøver jeg at blogge efter hver eneste weekend?

Nej, det behøver jeg da ikke, men jeg bruger faktisk selv min blog på flere måder. Dels hjælper det mig ofte at skrive ned, hvis der er noget, jeg er ked af. Som regel bliver blogindlægget udgivet, men nogle gange ender det bare som en kladde, og så har jeg fået det bedre af at få tingene "ud af mit hovede og ned i computeren". Dels så deler jeg gerne mine oplevelser - gode og dårlige, små og store - med andre. Der er måske en lille reklame for vores sponsor, Kingsmoor Petfood, som f.eks. lige har sendt nogle super flotte hvalpepakker til vores kommende hvalpehold i DcH Næstved, eller måske kan man få sig et godt grin, få inspiration til et eller andet, eller bare ryste på hovedet og tænke, at hende Marianne hun er nu ikke rigtig klog. Og endelig, så bruger jeg min blog som hjælp til selv at huske oplevelser. Jeg har blogget siden 2008, og mange gange har vi fået afgjort en diskussion om et eller andet ved lige at kigge tilbage. Så det er mit eget offentlige "fotoalbum over vores liv", og det er faktisk hyggeligt at kigge tilbage og se, hvad vi har oplevet.



Men nu er jeg igen kommet lidt bagud, så vi spoler lige 2 uger baglæns til stævnet hos DcH Nykøbing Rørvig i midten af juni.



Vi havde på forhånd aftalt med Pia, Maiken og Leila, at vi skulle hygge og spise sammen. Opgaverne var fordelt: kød, vin, salat o.s.v. - og vi fik slået lejr og gjort klar. og allerede fredag aften gik snakken lystigt, mens vi ventede på, at grill-mesteren fik lunet Leila's hjemmelavede chillie-chese-tops. Mums, siger jeg bare.



Hundene hyggede sig. Hazel og Gimli fandt hurtigt deres sædvanlige leg, og alt var sådan set fred og idyl. Eller ........



Inde i min mave og mit hoved var der åbenbart ikke helt fred og idyl. Selv om jeg nu havde fået 3 måneders arbejde, og derfor både blev aktiveret dagligt og fik lidt godt i lønposen, så var der åbenbart ikke helt ryddet op inde i mit hoved, og flere små dumme hændelser, som jeg ellers bare ville have ignoreret, gjorde at jeg søndag "gik i sort" - på den måde, at mine løb overhovedet ikke fungerede (og det var ikke hundens skyld), og jeg reagerede totalt uhensigtsmæssigt. Det er normalt ikke min stil at stoppe min hund og marchere ud af banen med hunden i pladsposition og en sur mine - men det var, hvad jeg præsterede den søndag. Hold nu op, hvor var jeg flov bagefter. Undskyld til alle, der måtte overvære det. Det sker forhåbentlig aldrig igen.

Heldigvis var jeg omgivet af de bedste venner i verden. De gav mig først lidt tid alene, så gav de mig nogle gode spark i rumpen og en masse kram. Jeg fik væltede alle mine frustrationer ud over dem, og det hjalp noget. Kæmpe kæmpe mange tak til Birgitte og Pia, som sammen fik mig på højkant igen. I er de bedste venner man kan tænke sig. 💖

Egentlig havde jeg ikke lyst til at løbe agility foreløbig, men jeg tog nu alligevel med til træning, og det var en god ting, for så fik jeg jo konstateret, at Hazel og jeg faktisk godt kan løbe agility, selv om jeg var blevet i tvivl. Ikke om Hazel, for hun er en stjerne - men om mig selv. Men et par timer med de dejlige mennesker, der er på vores 2 hold i DcH Næstved var også  medvirkende til, at jeg kom "op på hesten" igen.

Næste weekend havde vi om lørdagen sagt ja til at undervise på en træningsweekend arrangeret af "Hundesport mod cancer". Et fantastisk initiativ, hvor der var masser af forskellige former for træning relateret til hund. Der var "fri ved fod", spor, rundering, et fotokursus, nosework, rally og masser af andet, og alle undervisere gav deres tid og viden gratis for det gode formål. Vi havde en rigtig hyggelig dag med nogle søde mennesker, og det føltes super godt at være en del af dette projekt. 


Med på et af de andre kurser var Gimli's morbror Dweet, så da Jette lige kom ned for at sige hej til Gimli, så måtte vi selvfølgelig have et familiebillede af de to flotte fyre. 💕



Om aftenen havde vi aftalt, at Birgitte (som var med på HMC-kursus med Midni) ville køre med til Bisserup, og så skulle vi spise på Bisserup Fiskebar. Først blev der dog lige lidt tid til at hundene kunne hygge og slappe af i haven, men det fine fællesbillede, det var de ikke helt med på. Herunder er det bedste, vi kunne hive ud af kameraet.



Fiskebaren er en lille bitte restaurant. Der er ikke plads til mere end 9-10 borde indendøre, og måske det dobbelte udendørs - men lørdag aften blæste det meget, så de fleste sad inde, inklusiv os. Du kan ikke bestille bord, og menukortet er ikke kæmpe stort, men hold nu op, hvor det smager fantastisk (hvis man altså kan lide fisk). Og det er ikke dyrt. 3 hovedretter, 3 x kaffe og dessert samt lidt at drikke til for under 600 kr. Det kan kun anbefales - men kom tidligt. Kl. 17.30 er der som regel ikke kø.



Søndag var det min svigermors fødselsdag. 94 år blev hun, så det synes vi måtte fejres. Men da hun ikke selv længere har overskud til at arrangere og lave klar, så snigløb vi hende og lavede et lille surprise-party. Børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn - 13 i alt - som hver især medbragte kaffe, boller og kage. Det blev en super hyggelig eftermiddag, som vi længe vil glæde os over.

Andreas og Signe kørte med hjem og spise, og aftenen sluttede af med en dejlig tur med hundene på stranden. Så var vi ladet op og klar til mandagens timer på arbejde.

Mandag aften havde jeg været så heldig at få meldt mig til stævne hos Slagelse Hundesport. Hazel løb som en drøm og vandt AG2. Spring 2 gik også strygende indtil 3.-sidste forhindring, hvor vi misforstod hinanden. Pyt med det - løbet i sig selv var fantastisk, og hun klarede sig gennem alt det svære.



Egentlig synes jeg det er lidt skræmmende, at min lille hundepige, som fik sit første resultat i sin røde DKK-bog den 9. april - i år - allerede nu har 2 pinde i klasse 2. Vel og mærke AG-pinde. Hun mangler et par AG-pinde i DcH for at rykke i klasse 2 - men vi har også brugt en del tid på C-konkurrencer i foråret. F... hun er sej, min lille hundepige. Jeg er så stolt og glad og taknemmelig over, at hun blev min.

Camilla og Martin var også i Tjæreby til agility, så selvfølgelig mødte vi søster Ilya. De to små hyggede sig (ind imellem lidt voldsomt) med hinanden - men de stillede pænt op til fotografering, især når Camilla lokkede med guffer.





Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag gik lyn-hurtigt. Jeg var en smuttur i Jylland og arbejde, og jeg er super glad for at få de her ekstra måneder på min gamle arbejdeplads. Mellem dejlige mennesker og med en god opgave. Torsdag fik vi også sagt pænt "god sommer" til det øvede hold med en lille sjov konkurrence. Og inden vi fik set os om, ja stod den næste weekend klar til brug. En meget mærkelig weekend - en hundekonkurrencefri-weekend!!!!!  Men en weekend med dejlige planer.

Vi fyldte vand i badebassinet, og det er noget, som især Gimli er meget glad for. Han hopper rundt i det og stikker næsen ned og blæser bobler. Skøre dreng.


Fredag aften var der City night i Næstved, og vi besluttede, at det ville være perfekt socialisering for Gimli. Vi tog Hazel med som støttepædagog og mødtes med Andreas og Signe til et par hyggelige timer. Det blev til lidt nyt tøj både til Bent og mig, mad på "Alt godt" og is fra Paradis Is. Og en super træt hundehvalp, der havde hørt på hornmusik, disko-dasko-musik, kigget på mennesker og andre hunde, hilst på mange mange børn og en del voksne, men han klarede det hele så flot.



Lørdag formiddag gik med afslapning, lidt havearbejde, og så fik Bent trænet med Gimli. Det er lige noget, der passer den lille fyr. Det er sjovt at se, hvordan han på det punkt minder om Hazel. Når vi arbejder, så arbejder vi - og så er han ligeglad med, at mor ligger på maven og tager billeder.





Lørdag eftermiddag og aften var vi inviteret til fødselsdag i Sørby hos Signe og hendes mor. Det kunne godt gå hen og tage noget tid, så for ikke at stresse os selv mere end højst nødvendigt, så sendte vi Gimli på weekend hos Camilla og Martin. Vi afleverede ham i Sorø til klubmesterskabet i Border Collie Klubben, men det var han nu ligeglad med. Han var bare glad for at se sin søster Ilya igen. Og så selvfølgelig Camilla og Martin.



Det var en rigtig fornuftig ide, ikke at skulle sidde og tænke på hvor mange timer hundehvalpen nu havde været alene hjemme, for det var en super hyggelig fødselsdag, og det blev temmelig sent, inden vi var hjemme. Men søndag morgen var der godt nok stille i huset.

Så efter et besøg hos farmor søndag formiddag kørte vi ud og hentede Gimli igen. Så var Bent atter glad, og Gimli så ud som om han havde hygget sig med søster, mor og tante Frida. Tak til Camilla og Martin for pasning. Det var en stor lettelse for os. 


 Nu er der så nedtælling til ferien. 4 arbejdsdage til mig - 3 til Bent. Så står den på Dong Summercamp, campingferie og Jutlandia-Cup. Det bliver så godt.

Ingen kommentarer: