Tillykke med fødselsdagen til Blitz

Så blev det igen tid til det årlige hjertebillede af Blitzepigen. 7 år bliver hun i dag. Det er simpelthen ikke til at fatte. Hun er stadig den blideste kærligste hundepige man kan ønske sig, og hun udvider til stadighed sin fanklub. Hun går bare lige i hjertet på dem hun får lov til at kigge ind i øjnene. Vi ønsker, at du bliver 100 år lille Blitzepige. Du og Bent har været på en fantastisk rejse de sidste 5 år, og den er slet ikke slut.

Og alle billederne er fra stævnet hos DcH Frederikssund i weekenden. Blitz smiler stadig, når hun løber agilty.

Tillykke med fødselsdagen søde Blitz 💖💖💖💖💖💖💖💖💖💖

Brugt ferie billigt til salg

Sommerferie ??? Men det er da læææææænge siden. Eller - nej. Det er jo bare 4 arbejdsdage siden. Men allerede nu føles det som om det er lang tid siden, at vi holdt ferie. Det har til gengæld været en fantastisk en af slagsen. Med mange forskellige aktiviteter. Mest hund (selvfølgelig), men også lidt andet.

Og som med alt andet, ja så kræver en god sommerferie forberedelse, så Bent startede med at vaske og rengøre campingvognen grundigt. Så var den helt frisk og ren og lækker til ferien. 

Vores sommerferie var igen i år inddelt i 3 dele: først Dong summercamp = agilitykursus hos verdens bedste AB og Kim. Derefter en uge med total afslapning på en campingplads, og til sidst Jutlandia Cup i Esbjerg.

Kursus hos AB og Kim startede traditionen tro med at Kim fyrede op i sin pizzaovn og trakterede med hjemmelavet pizza. De smager fantastisk. Og det er bare utroligt, at Kim troligt står og fabrikerer pizza til ca. 20 mennesker i mega varme. Ovnen er så varm, at den dagen efter bruges til at koge kød til lørdag aftens måltid.

Jeg løb med Hazel. Hun er jo stadig (i mine øjne) en "baby" - eller måske er hun avanceret til teenager. Det er jo først i næste måned hun bliver 2 år. Men hun fortsætter med at imponere mig. Hendes største problem er mig og min manglende evne til at bevæge sig. Men jeg elsker at løbe med hende, og jeg bliver totalt "høj på hund" af sådan en weekend.

Bent sled 3 hunde op i løbet af weekenden!!! Nå nej, den korrekte historie er, at Blitz faktisk havde lavet en lille revne i sin ene trædepude tirsdagen før kurset. Det så umiddelbart ud til at være ok - men desværre var det efter lørdag formiddags træning blevet værre.

Og da Blitz jo gerne skulle være frisk og klar til Jutlandia Cup, ja så måtte Totten i gang. Han klarede det fint - men efter lørdag eftermiddag og søndag formiddag, så var han "brugt op".

Så måtte 2. reserven (Dazzler) i gang. Han var til gengæld helt på toppen og nød super meget at løbe søndag eftermiddag. Men så var han også træt. Meget træt. Længe. Når det så er sagt, så var det super sjovt at se hans entusiasme, så længe han løb. Nok er han ved at være gammel og ugidelig - men han elsker stadig at få lov at løbe agility.

Mellem trænngspassene blev der tid til at Bent fik trænet lidt med Gimli. Lille Gimli vokser og udvikler sig med lynets hast. Hvem har taget den lille nuttede hundehvalp, som vi hentede hos Camilla og Martin? Han er i hvert fald ikke hos os mere.



Efter kurset hos AB og Kim kørte vi til Sydfyn til Syltemae Camping, hvor vi har været før. Det er en plads med 0 (nul) stjerner - ingen hoppeborg eller swimmingpool - men fantastisk søde mennesker, super smuk natur og stor rummelighed. F.eks. er der ikke nogen der opponerer mod at vi kommer med 5 hunde, som går rundt i indhegningen og også siger vov en gang imellem.



Selv om det blev rimelig sent inden vi ankom, og selv om vi var trætte, ja så slog vi forteltet op. Men hegnet blev ikke færdigt før dagen efter.

Og når man så står op til sådan en himmel og sådan en udsigt - ja så kan man kun nyde at være på ferie. 

Men hvad er nu det? Det er jo Marianne's badedragt. Jo, for når vi nu boede så tæt på vandet - og der var badebro med nem adgang - ja så blev jeg jo nødt til at prøve.

Og det endte faktisk med, at jeg tog en dukkert hver formiddag, når vi var færdige med morgenmadshyggen. Nogle af dagene var det lige vel friskt, men andre dage var det herligt. Hazel synes jeg er åndsvag Hun skulle i hvert fald ikke i. 

Onsdag kom Birgitte på besøg og havde selvfølgelig Midni og Fanta med. Birgitte skulle til en bisættelse på Fyn, så vi passede Midni og Fanta så længe, og det var ikke noget problem. De andre beboere kiggede måske en ekstra gang, for pludselig var der 7 hunde - men de opførte sig alle sammen eksemplarisk.

Der blev også tid til lidt nørkleri i ferien. Jeg havde aldrig prøvet at flette med 8 snore før - men da jeg først kom i gang, ja så gik det super nemt. Det blev til en ny snor til Dazzler.

En ting, vi brugte rigtig meget tid på under ugen på campingpladsen, var at snakke med børn  og deres forældre og andre voksne. De 5 hunde tiltrak sig jo naturligt en del opmærksomhed, og rigtig mange kom hen og spurgte, om de måtte klappe dem.

Det gav anledning til mange samtaler om hunde generelt - folks egne hunde og ikke mindst børns forhold til hunde. Den ene dag kom lille Laust på 3 år og hans mor forbi. De var faktisk på vej på toilettet. Men Laust og Tough'Y faldt pladask for hinanden. Totten måtte ud på den anden side af hegnet, og så sad de nok der en times tid, mens Laust klappede og kyssede på Totten, der tydeligvis nød at være hos den lille blide dreng. Den lille dreng på billedet er Louis, som til daglig boede på Vesterbro i København. Han kom cyklende flere gange om dagen (og kom også forbi med både far og mor) for lige at hilse på hundene og sikre sig, at alt var i orden.

Og flere voksne stoppede op og begyndte af fortælle om den hund, de havde da de var børn. Når først de kom i gang, var de slet ikke til at stoppe igen. Vores genboer og naboer på campingpladsen satte sig ud foran deres vogne og hyggede sig over at se vores hunde lege med hinanden. Det var bedre end fjernsynet, påstod de.

Men sådan en uge går alt for hurtigt. Sidste aften på badebroen var både himmel og vand ualmindeligt smukt - og det er hunden jo også. 💖

I løbet af fredagen (efter morgenmad og morgendukkert) pakkede vi lige så stille sammen og satte kursen mod Esbjerg for at deltage i årets ugestævne, som i år var henlagt til Jylland og derfor hed Jutlandia Cup, arrangeret i fællesskab af Ribe Hundevenner og Dch Ødis Bramdrup. En rutineret flok mennesker, der har prøvet det her masser af gange. Det gav sig bl.a. udslag i et rigtig velafviklet stævne, på trods af 4 baner. Fine forhold hele vejen rundt - det eneste jeg kunne have ønsket var måske en madbod mere med et lidt andet udbud end det, der var.

Det var en hektisk, varm, hyggelig og dejlig uge - og herunder kommer i korte træk og lidt tilfældig rækkefølge små bidder af vores oplevelser fra ugen.

En ting, der nærmest overskygger agility-løbene, er "det store teltræs". Der er ikke plads til, at alle kan have teltplads i første række - men for nogen er det et "must" at have det. Så nærmest på højde med når hegnet væltes på Roskildefestival, så kæmpes der om de eftertragtede pladser. Det er lige der, hvor det er dejligt at være gift med en dommer med reserveret teltplads - i første række. Og ellers tror jeg nu bare, at jeg ville sætte mig bagved.



Jeg ved, at Bent er stolt over og glad for at være dommer, men jeg ved også, at han er særlig glad for at blive spurgt om at dømme til de store stævner. Der er et særligt sammenhold mellem dommerne fra ind- og udland. Og det er altid sjovt at se, hvordan de baner, som Bent nu har brugt tid på at udtænke og tegne, bliver modtaget af deltagerne. Det bedste er de baner, hvor folk brokker sig som gale under banegennemgang, og når de så løber med deres hund, så går det bare super godt.



Ud over at være dommer, så har Bent løbet med Blitz. Vi var spændte på, om revnen i trædepuden holdt, men det gjorde den. Den er også blevet smurt 3 gange om dagen med krokodillesalve. Det blev ikke til de helt store resultater, men til rigtig mange gode løb alligevel. Bent er blevet bedre til at presse Blitz - og hun kan holde til det. Og han bliver bedre og bedre til at bruge nogle af de gode ting vi lærer. Så de udvikler sig stadig.

Selv løb jeg med Hazel. 3 løb om dagen, og det var rigeligt til os begge. Både p.g.a. varmen, men også fordi Hazel glimrede med at komme i løbetid. Det er tydeligt at se, at det trætter hende. Alligevel løb hun fremragende. 3 pinde i springklasse 2 blev det til. Og masser af super gode løb. Så ups - nu mangler vi kun en enkelt ag-pind for at være i klasse 3 i DKK, og det synes jeg nok ikke vi er helt klare til endnu. Men jeg elsker at løbe med min lille chokoladeknap, og hun gør virkelig altid sit yderste for at forstå og gøre, hvad jeg beder hende om. 

Den norske dommer Helge Himle fik den gode ide, at under finalen skulle den resterende dommer-stab stå i målområdet og "hylde" finalisterne, når de kom ud fra banen.  En rigtig fin idé, som mange af dommerne heldigvis var med på. 

Og her er stævnets dommere og ringledere. Et billede jeg er rigtig stolt af, fordi jeg har både min mand og min søn med. Andreas var nemlig igen med som ringleder til Jutlandia Cup. I det daglige har Andreas ikke noget at gøre med agility - men han har i flere år været med som ringleder, og det har givet ham mange spændende venskaber med folk fra ind- og udland.

En anden meget vigtig person var banebyggerformand Jens. Utallige gange hørte man den her besked over højttalerne: "Vi har brug for banebyggerteamet til ...... Nå, I er her allerede". Det var første gang Jens prøvede kræfter med denne opgave, men han klarede det til UG+++. Sejt gået Jens. Det var ikke meget du så til din familie den uge.

Andreas havde for det meste jobbet som grill-mester. Det klarer han så flot 😇 (siger hans mor, som så slipper for at stå og stege i køkkenet).

Og prikken over I'et var, at vi i et par dage fik besøg af min yndlings-Signe. Det var bare så hyggeligt. Og det synes Gimli også.

Apropos Gimli, ja så har han jo hilst på og leget med masser af hunde. Men yndlings-legekammeraten er nu stadig søster Ilya. Her har de begge to forsøgt at gemme sig i en lille hule hos Camilla og Martin. Indimellem leger de stille og roligt - og indimellem leger de helt sindsygt vildt. 😱



En oplevelse af de rigtig dejlige var, da Gimli's far Jerry (og hans menneske-mor Christina) kom på besøg. Det var bare så dejligt at få lov at se ham "in real life". Han er sød og smuk, og han hviler utrolig meget i sig selv. Vi forsøgte selvfølgelig at tage det perfekte familiebillede - og ud af ca. 200 forsøg tænker jeg, at dette her faktisk er ok. Ilya, Jerry, Halina og Gimli. 💖💙💖💙

På hviledagen var Andreas og jeg en tur i Bilka, og vi besluttede at vi ville have en gave med hjem til Bent. Det blev til en pizza-sten til grillen (som Bent slet ikke vidste, at han ønskede sig). Så aftensmaden blev dejlig hjemmelavet pizza. Det skal vi dyrke noget mere.

Så 2 dage senere forsøgte vi igen. Nu med noget mere struktur og planlægning - men stadig også lidt efter "oprydning i køleskabet". Pizza med rejer, kammuslinger, laks,pølse, skinke ....... Der er jo masser af muligheder.



Vi havde også fornøjelsen af at passe søster Ilya et stykke tid, mens Camilla var inde og løbe. Her er de 2 små bøller fanget i et forholdsvis roligt øjeblik.

Det blev til mange skridt i løbet af dagen, når Bent skulle løbe, dømme, gå bane og i øvrigt bare færdes på pladsen. Og så var der dem, der boede længere væk end os - de gik endnu mere. 

Vi var jo så privilligerede at have verdens sødeste og dejligste naboer under stævnet. Vi boede på et hjørne, og på den ene side havde vi Mama Kew og hendes søde Kewties, og på den anden side havde vi Hanne og Ivan fra Sverige. Der var på forhånd aftalt max hygge med Hanne og Ivan, så vi mødtes hver aften - i deres eller vores fortelt - til lidt vin og en god snak om dagen, der var gået, og om alt muligt andet. Tak for mange gode grin og meget god snak. Øv, at I bor så langt væk. På billedet er det Ivan og Andreas der ordner verdenssituationen mens grillen bliver færdig.

Og selv om "jeg holder af hverdagen" - så er sådan en ferie alt for hurtigt væk. Men masser af gode billeder vil hjælpe mig til at mindes sommerferie 2018 med kursus, friuge og Jutlandia Cup. 

Hvad sker der med tiden ???

Og behøver jeg at blogge efter hver eneste weekend?

Nej, det behøver jeg da ikke, men jeg bruger faktisk selv min blog på flere måder. Dels hjælper det mig ofte at skrive ned, hvis der er noget, jeg er ked af. Som regel bliver blogindlægget udgivet, men nogle gange ender det bare som en kladde, og så har jeg fået det bedre af at få tingene "ud af mit hovede og ned i computeren". Dels så deler jeg gerne mine oplevelser - gode og dårlige, små og store - med andre. Der er måske en lille reklame for vores sponsor, Kingsmoor Petfood, som f.eks. lige har sendt nogle super flotte hvalpepakker til vores kommende hvalpehold i DcH Næstved, eller måske kan man få sig et godt grin, få inspiration til et eller andet, eller bare ryste på hovedet og tænke, at hende Marianne hun er nu ikke rigtig klog. Og endelig, så bruger jeg min blog som hjælp til selv at huske oplevelser. Jeg har blogget siden 2008, og mange gange har vi fået afgjort en diskussion om et eller andet ved lige at kigge tilbage. Så det er mit eget offentlige "fotoalbum over vores liv", og det er faktisk hyggeligt at kigge tilbage og se, hvad vi har oplevet.

Men nu er jeg igen kommet lidt bagud, så vi spoler lige 2 uger baglæns til stævnet hos DcH Nykøbing Rørvig i midten af juni.



Vi havde på forhånd aftalt med Pia, Maiken og Leila, at vi skulle hygge og spise sammen. Opgaverne var fordelt: kød, vin, salat o.s.v. - og vi fik slået lejr og gjort klar. og allerede fredag aften gik snakken lystigt, mens vi ventede på, at grill-mesteren fik lunet Leila's hjemmelavede chillie-chese-tops. Mums, siger jeg bare.



Hundene hyggede sig. Hazel og Gimli fandt hurtigt deres sædvanlige leg, og alt var sådan set fred og idyl. Eller ........

Inde i min mave og mit hoved var der åbenbart ikke helt fred og idyl. Selv om jeg nu havde fået 3 måneders arbejde, og derfor både blev aktiveret dagligt og fik lidt godt i lønposen, så var der åbenbart ikke helt ryddet op inde i mit hoved, og flere små dumme hændelser, som jeg ellers bare ville have ignoreret, gjorde at jeg søndag "gik i sort" - på den måde, at mine løb overhovedet ikke fungerede (og det var ikke hundens skyld), og jeg reagerede totalt uhensigtsmæssigt. Det er normalt ikke min stil at stoppe min hund og marchere ud af banen med hunden i pladsposition og en sur mine - men det var, hvad jeg præsterede den søndag. Hold nu op, hvor var jeg flov bagefter. Undskyld til alle, der måtte overvære det. Det sker forhåbentlig aldrig igen.

Heldigvis var jeg omgivet af de bedste venner i verden. De gav mig først lidt tid alene, så gav de mig nogle gode spark i rumpen og en masse kram. Jeg fik væltede alle mine frustrationer ud over dem, og det hjalp noget. Kæmpe kæmpe mange tak til Birgitte og Pia, som sammen fik mig på højkant igen. I er de bedste venner man kan tænke sig. 💖

Egentlig havde jeg ikke lyst til at løbe agility foreløbig, men jeg tog nu alligevel med til træning, og det var en god ting, for så fik jeg jo konstateret, at Hazel og jeg faktisk godt kan løbe agility, selv om jeg var blevet i tvivl. Ikke om Hazel, for hun er en stjerne - men om mig selv. Men et par timer med de dejlige mennesker, der er på vores 2 hold i DcH Næstved var også  medvirkende til, at jeg kom "op på hesten" igen.

Næste weekend havde vi om lørdagen sagt ja til at undervise på en træningsweekend arrangeret af "Hundesport mod cancer". Et fantastisk initiativ, hvor der var masser af forskellige former for træning relateret til hund. Der var "fri ved fod", spor, rundering, et fotokursus, nosework, rally og masser af andet, og alle undervisere gav deres tid og viden gratis for det gode formål. Vi havde en rigtig hyggelig dag med nogle søde mennesker, og det føltes super godt at være en del af dette projekt. 

Med på et af de andre kurser var Gimli's morbror Dweet, så da Jette lige kom ned for at sige hej til Gimli, så måtte vi selvfølgelig have et familiebillede af de to flotte fyre. 💕 Om aftenen havde vi aftalt, at Birgitte (som var med på HMC-kursus med Midni) ville køre med til Bisserup, og så skulle vi spise på Bisserup Fiskebar. Først blev der dog lige lidt tid til at hundene kunne hygge og slappe af i haven, men det fine fællesbillede, det var de ikke helt med på. Herunder er det bedste, vi kunne hive ud af kameraet. Fiskebaren er en lille bitte restaurant. Der er ikke plads til mere end 9-10 borde indendøre, og måske det dobbelte udendørs - men lørdag aften blæste det meget, så de fleste sad inde, inklusiv os. Du kan ikke bestille bord, og menukortet er ikke kæmpe stort, men hold nu op, hvor det smager fantastisk (hvis man altså kan lide fisk). Og det er ikke dyrt. 3 hovedretter, 3 x kaffe og dessert samt lidt at drikke til for under 600 kr. Det kan kun anbefales - men kom tidligt. Kl. 17.30 er der som regel ikke kø. Søndag var det min svigermors fødselsdag. 94 år blev hun, så det synes vi måtte fejres. Men da hun ikke selv længere har overskud til at arrangere og lave klar, så snigløb vi hende og lavede et lille surprise-party. Børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn - 13 i alt - som hver især medbragte kaffe, boller og kage. Det blev en super hyggelig eftermiddag, som vi længe vil glæde os over.
Andreas og Signe kørte med hjem og spise, og aftenen sluttede af med en dejlig tur med hundene på stranden. Så var vi ladet op og klar til mandagens timer på arbejde. Mandag aften havde jeg været så heldig at få meldt mig til stævne hos Slagelse Hundesport. Hazel løb som en drøm og vandt AG2. Spring 2 gik også strygende indtil 3.-sidste forhindring, hvor vi misforstod hinanden. Pyt med det - løbet i sig selv var fantastisk, og hun klarede sig gennem alt det svære. Egentlig synes jeg det er lidt skræmmende, at min lille hundepige, som fik sit første resultat i sin røde DKK-bog den 9. april - i år - allerede nu har 2 pinde i klasse 2. Vel og mærke AG-pinde. Hun mangler et par AG-pinde i DcH for at rykke i klasse 2 - men vi har også brugt en del tid på C-konkurrencer i foråret. F... hun er sej, min lille hundepige. Jeg er så stolt og glad og taknemmelig over, at hun blev min. Camilla og Martin var også i Tjæreby til agility, så selvfølgelig mødte vi søster Ilya. De to små hyggede sig (ind imellem lidt voldsomt) med hinanden - men de stillede pænt op til fotografering, især når Camilla lokkede med guffer. Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag gik lyn-hurtigt. Jeg var en smuttur i Jylland og arbejde, og jeg er super glad for at få de her ekstra måneder på min gamle arbejdeplads. Mellem dejlige mennesker og med en god opgave. Torsdag fik vi også sagt pænt "god sommer" til det øvede hold med en lille sjov konkurrence. Og inden vi fik set os om, ja stod den næste weekend klar til brug. En meget mærkelig weekend - en hundekonkurrencefri-weekend!!!!!  Men en weekend med dejlige planer. Vi fyldte vand i badebassinet, og det er noget, som især Gimli er meget glad for. Han hopper rundt i det og stikker næsen ned og blæser bobler. Skøre dreng.
Fredag aften var der City night i Næstved, og vi besluttede, at det ville være perfekt socialisering for Gimli. Vi tog Hazel med som støttepædagog og mødtes med Andreas og Signe til et par hyggelige timer. Det blev til lidt nyt tøj både til Bent og mig, mad på "Alt godt" og is fra Paradis Is. Og en super træt hundehvalp, der havde hørt på hornmusik, disko-dasko-musik, kigget på mennesker og andre hunde, hilst på mange mange børn og en del voksne, men han klarede det hele så flot. Lørdag formiddag gik med afslapning, lidt havearbejde, og så fik Bent trænet med Gimli. Det er lige noget, der passer den lille fyr. Det er sjovt at se, hvordan han på det punkt minder om Hazel. Når vi arbejder, så arbejder vi - og så er han ligeglad med, at mor ligger på maven og tager billeder. Lørdag eftermiddag og aften var vi inviteret til fødselsdag i Sørby hos Signe og hendes mor. Det kunne godt gå hen og tage noget tid, så for ikke at stresse os selv mere end højst nødvendigt, så sendte vi Gimli på weekend hos Camilla og Martin. Vi afleverede ham i Sorø til klubmesterskabet i Border Collie Klubben, men det var han nu ligeglad med. Han var bare glad for at se sin søster Ilya igen. Og så selvfølgelig Camilla og Martin. Det var en rigtig fornuftig ide, ikke at skulle sidde og tænke på hvor mange timer hundehvalpen nu havde været alene hjemme, for det var en super hyggelig fødselsdag, og det blev temmelig sent, inden vi var hjemme. Men søndag morgen var der godt nok stille i huset. Så efter et besøg hos farmor søndag formiddag kørte vi ud og hentede Gimli igen. Så var Bent atter glad, og Gimli så ud som om han havde hygget sig med søster, mor og tante Frida. Tak til Camilla og Martin for pasning. Det var en stor lettelse for os.

 Nu er der så nedtælling til ferien. 4 arbejdsdage til mig - 3 til Bent. Så står den på Dong Summercamp, campingferie og Jutlandia-Cup. Det bliver så godt.