Klubmesterskab i DcH Næstved

Lørdag den 28. oktober lukkede og slukkede vi endeligt for stævnesæson 2017 med klubmesterskab hos DcH Næstved. Kingsmoor-bluserne blev luftet for sidste gang i år, og  nu må de hygge sig på hylden i klædeskabet indtil foråret. 

Jeg stillede med Hazel i lydighed i C-klassen (tillempet klasse, uden frit søg) og i agility (lærlingeklassen). Bent løb agility med Tough'Y, Dazzler og Blitz i svendeklassen, og det blev en rigtig dejlig dag, på trods af lidt overskyet og kedeligt vejr.

Indrømmet - jeg var p.... nervøs for den der lydighedsprøve. Jeg er så meget udenfor min komfortzone. Jeg elsker jo at træne med Hazel, men derfra og så at gå til en prøve, der er langt. Og så gik det over al forventning godt. 95,25 points ud af 120 mulige og en 6. plads. 3 øvelser med max-points, lidt midt i mellem og et totalt flop. Men jeg er så stolt af min unge hund på bare 14 måneder, som bare klarede det hele så flot. Og som endda klarede bagefter at løbe 2 agility-baner. Godt nok med 2 disk - men hun havde en fest, fik alle sine felter, og opdagede slet ikke, at hun havde løbet forkert bane. Jeg glæder mig bare SÅ meget til stævnesæsonen 2018.

Blitz løb sig til en flot andenplads med Bent. 

Desværre tabte Bent pusten i løbet med Dazzler, så de fik en disk i det ene løb. Det blev dog samlet til en femteplads.

Men lille Totte reddede familiens ære og gik hen og blev klubmester i klassen for de små hunde. Han løber meget bedre med Bent end han nogensinde har gjort med mig. Han sætter mere fart på, og så bliver han også af og til en lille smule fræk. Dygtig Tough'Y. 

Og her er et billede af 3 glade og smilende klubmestre i agility: Bent og Tough'Y i lille, Tikkie og Falcor i mellem og Michael og Diva i stor. Stort tillykke til alle 3. Det er SÅ velfortjent.

Birgitte og Midni var i Næstved for at være med til klubmesterskabet. og da vi var færdige kørte vi hjem til Bisserup, snuppede lidt frokost og så en lang tur i blæsevejret. Desværre var det ikke til at gå langs stranden hjem fra Kristiansholms Plantage, men hundene nød at få en spænetur i tangbunkerne.

Midni og Birgitte overnattede i campingvognen, og næste morgen blev der lige tid til en omgang morgenhygge for Midni og Bent. 

Ud på eftermiddagen, da stormen var taget lidt af og regnbygerne var næste stoppet, nåede vi lige en tur i solen i den smukke efterårsskov. Det er ren balsam for sjælen med sådan en tur. 

Så står den ellers på træning de næste mange weekender. Jeg ved, hvad der skal arbejdes på, og jeg glæder mig til at komme i gang.

Dem, der spiller på to heste, kommer også frem - eller .......

Når man nu gerne vil løbe agility, så er problemer med benene jo ikke det bedste, man kan have.

Og jeg er ikke nem at få til lægen. Jeg går hellere lææææænge med noget, som godt kan gøre rigtig meget ondt.

Hele sæsonen har jeg bøvlet med "ondt" i hæl/senefæste på venstre ben. I foråret gik jeg til min læge og fik en Ibumetin-kur (mod evt. betændelse) og en henvisning til en fysioterapeut - og så skulle den ged sådan set være barberet. Men sådan gik det ikke rigtig.

Efter ferien, da vi gik i gang med at løbe agility igen, ja så fik jeg bare mere og mere ondt. På en skala fra 0 til 10 var det ca. 8-9 stykker 24 timer i døgnet. Og efter at have ømmet mig og haltet rundt meget længe, ja så gik jeg til lægen. Hun gjorde (som forventet) det, at hun henviste mig til røntgen plus ortopædkirurgisk undersøgelse. Drop ind-røntgen på Næstved sygehus. Halvanden times ventetid - plus 17 arbejdsdage før resultatet kom. Godt jeg ikke fejlede noget, jeg kunne dø af!

Endelig kom svaret på røntgen, og det var "bare", at der var en hælspore. Og der var ikke en lyd fra ortopæderne. Efter at have rykket kom der sørme' en indkaldelse til forundersøgelse den 30. oktober. Igen - godt jeg ikke fejlede noget, jeg kunne dø af.

Men så var min tålmodighed også brugt op, og "hest nr. 2" (sundhedsforsikringen) blev sat i spil. På bare 14 dage havde jeg kontakt med forsikringen, en henvisning til og en henvendelse fra Nørmark Privathospital i Ishøj, en forundersøgelse, en MR-scanning og så resultatet i dag. Hvor der stadig er 11 dage til datoen for den første undersøgelse i det offentlige system. Jeg håber en eller anden er blevet glad for mit afbud. 

At så resultatet i dag ikke var helt som forventet, ja det er en ganske anden sag. Den læge der undersøgte mig i fredags mente, at hælsporen var gammel og harmløs. Godt så! Til gengæld mente han nok, at mit senefæste var godt og vel irriteret, så han mente at jeg bare skulle have en blokade, og så var den fjong. Han skulle bare bruge en scanning, så han kunne se, hvor han skulle stikke.

Den læge, der tog imod os i dag, så meget alvorlig ud, da Bent og jeg kom ind i hans klinik. Han fortalte, at min achillessene var delvis revet over. Det var godt nok noget tid siden, for der var voldsomt meget arvæv rundt omkring, men hvis de gav mig en blokade, så kunne de gøre skaden værre, og det ville de ikke. Bum bum ...... der blev stille. Hvad så?

Ja, så gjorde de ingenting. Men jeg skulle ud og købe nogle højhælede sko, så jeg kunne aflaste mit senefæste. Hæle på 3-5 cm. Ja ja - det er da også lige det jeg plejer at gå rundt i. Eller noget! Og så i gang med vippeøvelserne. Aflastning og vippeøvelser - måske 3-4 måneder, så skulle det hjælpe. 

Meget underlig fornemmelse, at tage ind til hospitalet fuldt overbevist om, at jeg lige skulle igennem en lidt ubehagelig ting (blokaden), og så køre hjem uden at det ubehagelige var sket, men med en noget grim diagnose. 

Nå, men så kunne jeg da køre ud og købe nye sko og støvler 😊 Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for nogen andet.

Og jeg må godt løbe agility. Jeg skal bare tænke over, hvordan jeg løber. Ingen problemer i hallerne og på helt plan grund, men jeg skal passe på ujævne baner. Det tænker jeg, at jeg godt lige kan klare. Og så vippeøvelser.  

Så kunne vi da sætte os i bilen og køre retur mod Næstved. Via Storcentret, hvor jeg fik investeret i nyt fodtøj. Og så hjem, til en lidt forlænget eftermiddag sammen med hundene. 

Det er jo herligt at få sådan en halv eftermiddag foræret. Ud over lidt kontorarbejde blev det til en herlig gang slalomtræning med Hazel. Hun har nu temmelig godt styr på både indgang og udgang, og hun har fræset en hel vej rundt om buskene. Seje hundepige.

Det blev også til en lille gåtur. Undervejs legede vi en anden af vores yndlingslege: Finde !!!  Der er vist ingen tvivl om, at Hazel synes det er en sjov leg.

Men vi har også et rigtig dejligt sted at træne den slags - 5 minutter fra vores gadedør. Nå, men jeg vil gå ind og lave nogen flere vippeøvelser 😅

Hazel

I dag - den 15. oktober 2017 - er det nøjagtig et år siden, vi kørte mod Jylland for at hente min aller bedste Hazel.

Gemmen nogle år havde jeg mest "gjort det" i shelties, men inde i bunden af mit hjerte har der hele tiden siddet en lille border collie og ventet, og nu - nu skulle det være.

Siden Anne Kew i februar 2016 fortalte mig, at hun ville lave hvalpe på Merry Hoppins, en af mine absolut yndlings border collies, ja, så vidste jeg, at nu var det på tide at komme tilbage.

Søde Hazel - jeg har set dig blive født, og selv om jeg i virkeligheden først havde kastet min kærlighed på din søster, ja - så tror jeg der har været noget "ment to be" mellem dig og mig. Du opfylder alle mine drømme. Du har været min største glæde og opmuntring gennem et år, hvor jeg ellers har fået et par "dask" af tilværelsen. Nå ja, du er ikke nogen hygge og nusse-hund, men du er min bedste træningsmakker. Dine smukke ravgule øjne gløder aller mest, når vi arbejder - uanset om vi går spor, laver lydighed eller løber agility. 

Jeg er så dybt taknemmelig og ydmyg over, at du blev min. Jeg elsker den rejse vi har givet os ud på, og jeg er spændt på, hvor den fører os hen. Og jeg takker alle dem, der er en del af denne rejse. 

Wauw, siger jeg bare.  💖

En dejlig weekend, et lille reklamefremstød og det aller sidste farvel til Zippo

Så er en lang og dejlig weekend ved at være slut, og hold da op, hvor har vi nået meget. Stævnesæsonen er stort set slut, så det har været "hjemmeweekend" med masser af gode projekter.

Først og fremmest, så nåede vi en dejlig lang tur i skoven fredag eftermiddag, da vi kom hjem fra arbejde. 

Lørdag kørte Bent til møde i Jylland, og jeg startede dagen med at køre til lydighedstræning med Hazel. En ting, som jeg virkelig har savnet hen over sommeren. Hun er min stjerne, uanset hvad vi træner. 
Bagefter var der arbejdsdag i klubben. Der blev slået græs, klippet hæk og skåret buske ned, spredt grus og ryddet op, Ca. 15 mennesker kom og gav lidt af deres tid og energi, så vi igen har et klubområde, der er pænt at se på. 

Søndag var "minus-vækkeur-dag". Og da vi stod op, var der dømt hygge med morgenbrød og afslapning - og blomster fra manden i mit liv.

Mens vi gjorde os klar til at tage en tur til Sorø og besøge farmor, så kom der sms, at min pakke fra Hjertedyr var klar til afhentning hos købmanden i Menstrup. 

Hjertedyr er et smykkefirma, der laver smykker med aske og hår fra dyr. Smykkekunstneren hedder Sacha og bor i Helsinge, og hende havde jeg fundet via nettet. Jeg besøgte hende i hendes showroom da vi var til stævne hos KAF. Sacha er super sød og meget empatisk. Hun brugte en hel time af sin fredag eftermiddag til at høre om min fantastiske Zippo, se billeder og filmklip og snakke muligheder. Vi endte med både halskæde og ørestikker, og resultatet blev, som I kan se her - et meget meget smukt sæt. Jeg kan på det varmeste anbefale Sacha, hvis nogen ønsker et helt særligt minde om en hund (eller hest - eller kat). Kig evt. på hendes hjemmeside: www.hjertedyr.dk. Ud over askesmykkerne har hun masser af andre spændende ting.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få mit smykkesæt, som er lavet med lidt af Zippo's aske, lidt af hans hår og bladkobber. Farver der minder mig om Zippo's farver. og jeg må sige, at jeg blev ikke skuffet. Det er et sæt, jeg kommer til være meget meget glad for.

Vi fik besøgt farmor, og derefter kørte vi en tur til Fensmark, for at se Lone Sommer's små Pizza-slices, inden de flytter hjemmefra. Her er det Bent, der bliver overfaldet, af 8 lækre hvalpe. 

Da vi nåede hjem til Bisserup var det faktisk blevet rigtig dejligt vejr, og vi besluttede os for, at det nu var tid til at skille os af med Zippo's aske. Det har på intet tidspunkt været min intention, at jeg skulle have hans urne stående. Vi fik ham kun hjem for at få lidt af asken til mine smykker. Og nu havde vi fået det overskydende aske tilbage fra Sacha, som lavede smykkerne. 
Så vi gik ned til Skovkrogen, hvor Zippo så mange gange har svømmet og leget i vandet. Hundene nød at lege i vandkanten, mens jeg gik ud i vandet for at komme lidt væk fra kysten.

Da jeg var kommet så langt ud i vandet, som gummistøvlerne tillod, så kastede jeg asken i vandet, hvor den lagde sig fint på bunden. Det føltes helt rigtigt, og var for mig den eneste måde, jeg kunne afslutte det projekt, vi havde sat i gang. Zippo elskede vandet, så selvfølgelig var det der, hans aske skulle hen.

De største stykker lagde sig som et fint hvidt tæppe på bunden. Det var en meget smuk måde at sige det sidste farvel til min elskede Zippo.

Hundene hyggede sig i vandkanten, men de kom ikke helt ud til os. Det var som om de forstod, at der var noget, vi skullle. Kloge dyr.

På vej ind igen mødte vi den her lille grønne fyr. Eller lille og lille - han var nok ca. på størrelse med min håndflade, og han pilede sidelæns gennem  vandet. 

Sikke en fantastisk dag til at få sat dette punktum. Det blev en rigtig flot tur, og heldigvis ikke så hårdt som jeg havde frygtet.