En weekend på Sjælland

Først og fremmest vil jeg rigtig gerne sige tak til jer alle, for alle de mange hilsner på Facebook, SMS, telefon og mail - og for alle de mange knus jeg har fået i forbindelse med Zippo's pludselige sygdom. Jeg savner ham helt vildt - men jeres opmærksomhed har været med til at få det til at glide lidt nemmere. 

Tilbage til weekenden, som startede fredag med havearbejde. Vores have har i den grad været misligholdt denne sommer. Hækkene er brede som motorveje, og vi slår ikke græs længere - vi høster. Men fredag fik vi taget hul på opgaven og fik klippet den ene spirea-hæk og ordnet en kæmpe busk og et bed. Egentlig meget afstressende arbejde, men alligevel bliver havearbejde aldrig min yndlingsbeskæftigelse. 

Lørdag tog vi så af sted til weekendens første stævne. Det var hos DcH Jyderup, og jeg skulle løbe 4 løb med Tough'Y. Bent skulle dømme samt løbe med Blitz. Så det var en forholdsvis afslappet stævnedag. Tough'Y var faktisk rigtig dygtig og vandt både AG1 og Spring 1 - og ikke nok med det, så bugnede præmiebordet med vores yndlingshundemad fra Kingsmoor. Så kan man næsten ikke ønske sig mere.

Men en ting er vores egne resultater - en helt anden ting er, når vi har hundeførere fra vores egen hold, som er med ude til konkurrencer. Jeg er næsten mere spændt på deres vegne, end jeg er for mig selv. Og det glæder mit gamle trænerhjerte, når det går vores hundeførere og deres hunde godt, når de tager ud i konkurrence.

I Jyderup havde vi både Rune med Hipster og Tikkie med Falcor med. Tikkie er på trods af sine bare 14 år allerede en temmelig rutineret stævnedeltager, men hun gør det bare så flot med sin sheltie, som hun selv har trænet op helt fra bunden. For Rune og Hipster er det deres første stævnesæson, og det her var blot deres andet stævne, men det er fantastisk at se, hvordan de vokser med opgaven og hvordan Hipster bliver mere og mere tryg ved situationen og løber hurtigere og mere koncentreret. Så herunder har vi billedet af vinderen og andenpladsen i spring klasse 2, mellem. Træneren er stolt 😍

På vej hjem fra Jyderup måtte vi lige ind på en "Pluk-selv-mark" og have en stor buket gladiolus. Dem havde vi i min barndoms have. Så for mig er det altid et lille flash-back til min fars velplejede have, når det er den tid på året. Og de er da fantastisk smukke.

Søndag var det så DcH Nykøbing-Rørvig, der lagde bane og hjælpere til. Bent var igen dommer, men fik alligevel tid til at løbe med Blitz. Man kan dog godt blive i tvivl, om det er agility eller dogdancing, han dyrker på dette billede. Flot ser det ud!

Og Blitz har jo helt styr på. hvad de der tegn betyder, så hun snupper som regel springene i den rigtige rækkefølge.

Tough'Y lavede igen sit lille balance-felt-stunt med at kigge på mig og så hoppe af. Meget uartigt, Totte! Men bortset fra det, så løb han rigtig fint igen.

Og så kom Birgitte og Midni på besøg. Så da Totten og jeg var færdige med at løbe, så gik vi væk fra pladsen og slap drengene, så de kunne fræse rundt og hygge sig. Det er helt tydeligt, at de 3 har det rigtig fint med hinanden. De kender hinanden - og de kender deres indbyrdes rangordning. Så der er ikke noget ballade. Kun fis, leg og løb. 💓

Sådan en weekend går hurtigt, og i aften har Andreas og Signe været her og hjulpet med at få alt haveaffaldet op på en trailer og kørt på genbrugspladsen. Så nu ligner vores have igen (næsten) noget, vi godt kan være bekendt.

Run free, my love.

LP1, RBM, RØM, DKSPCH, DKAGCH, SESPCH, SEAGCH

Foulas Beautifull Bounty of Monty 

💖  Zippo  💖

26/6 2007 - 22/8 2017

Ja - det, der skulle have været et blogindlæg om et hyggeligt og velafviklet stævne på Fyn med fine resultater, bliver nu et forfærdeligt og alt for tidligt farvel til min sjæleven og min skygge, som lynhurtigt forlod min verden, nærmest lige så hurtigt, som han kom kom ind i den, den gang for snart 10 år siden.

2 store operationer for brok i henholdsvis juli 2016 og februar 2017 havde tæret så meget på hans krop og hans system, at det hele nu var slidt op. Selv om han tilsyneladende kom sig fint, især efter den sidste operation, så har det sat sine spor. Senest kom det til udtryk i stofskifteændring og problemer med pelstab. Og selv om vi synes, at vi hele tiden fik styr på det, der dukkede op - så gemte han alligevel på noget, som vi ikke kunne se.

Natten mellem lørdag og søndag vågnede jeg ved, at han kastede sin aftensmad op i min seng. Nå ja, det er sket før, så umiddelbart var der vel ikke grund til bekymring - og så alligevel havde jeg en eller anden underlig fornemmelse om, at noget var helt galt. Og mavefornemmelser skal man aldrig kimse ad. Søndag morgen var han dog umiddelbart sit "gamle jeg". Spiste med stor appetit, hyggede med de andre hunde og løb i løbet af søndagen 2 løb til stævnet. Det gik godt nok ikke så godt, men vi havde det sjovt, Zippo og jeg.

Søndag aften ville han ikke spise. Hm..... en lille bekymring gnavede videre i min mave, men vi gik i seng og afventede mandag morgen. Mandag morgen ville han heller ikke spise, og han så forfærdelig trist ud. Tom og træt i øjnene, Han gik med på morgenturen, dog uden den store entusiasme, og han spiste heller ikke sin morgenmad. Det var helt tydeligt, at han havde ondt et eller andet sted i maveregionen, og der var også kommet blodudtræknger i huden.Vi checkede hans temparatur, som var 40 - og så tog vi beslutningen om at stå udenfor dyrlægens dør kl. 8, når de åbnede. 

Vores søde Peter dyrlæge, som har fulgt Zippo alle årene og kender ham godt, blev chokeret over at se ham, og en undersøgelse viste, at det sandsynligvis var problemer omkring bugspytkirtlen. Vi valgte at give det et sidste skud og tro på en banal betændelse, men var godt klar over, at sandsynligheden var meget lille. Han fik et skud smertestillende, et skud kvalmestillende og et skud antibiotika. Det skulle så meget gerne hjælpe i løbet af 24 timer.

Vi kørte på arbejde med bange anelser og masser af håb. Zippo lå hos mig, hvor han normalt placerer sig midt ude i kontoret. Mandag lå han lige bag min stol hele dagen. Han spiste  ca. 2 spiseskefulde dåsemad formiddag og eftermiddag, men til aften nægtede han at spise. Og tirsdag morgen spiste han stadig ikke. Han gik med på morgenturen, men det var tydeligt, at det sidste stykke hjem var hårdt. Jeg er dog stadig glad for, at han fik den sidste nat i min fodende og den sidste morgentur med de andre hunde. Hans liv var "normalt" til det sidste. Men det gik alt for hurtigt ned ad bakke.

I dag har vi valgt at lade ham få fred. Run free my love. Du har givet mig alt. De mest fantastiske oplevelser, rejser og ture, den største tillid og kærlighed, masser af dejlige timer på træningsbanerne, til stævner og bare hjemme i sofaen, hvor du altid lå med hovedet på mit ben. Efterhånden har vi haft nogle hunde, men du vil altid være noget helt specielt for mig.

Da jeg var barn spillede jeg blokfløjte, og det var dengang Michala Petri pludselig blev berømt for sit blokfløjtespil. Den gang ønskede jeg mig at blive "berømt" som Michala Petri - men jeg fik noget meget bedre. Jeg fik lov at få masser af succeser med min bedste ven. Siden Zippo var 2-3 år har han været i top 5 i mellemklassen i agility i Danmark, og det holdt han helt til sin pensionering. Han har været danmarksmester både i DcH og DKK, været placeret i toppen i årets AG-hund og ¨årets all-round hund masser af gange, været årets AG3-hund i DcH 5 gange, været på landsholdet, til NM og VM. Og været min bedste ven gennem det hele. 

Tak Pia, for at tænke på mig, da du pludselig fik Zippo tilbage fra hende, der oprindelig havde købt ham. Og tak for altid at have haft en speciel plads i hans hjerte. Han elskede mig, men han elskede også dig. Det ved du. Og han var med til at vi fik et fantastisk venskab, som betyder alverden for os.

Run free, my love. Vi løb agility så sent som i søndags. Du var glad - jeg var glad. Pyt med regn og blæst - vi gjorde det vi to elskede aller mest - løb agility sammen. 

I stort set tilfældig rækkefølge, er her Zippo, som jeg elskede ham 💖

7. oktober 2007, sammen med søster Woogi. Den dag vi hentede ham i Odense.

Altid med glimt i øjet og et smil om munden.

Zippo elskede at svømme, og det her billede er fra en af vores utallige ture ved stranden i Bisserup.

Fra et besøg hos Pia, der ofte endte med en gang bad og børstning. Flotte fyr.

Vilde Zippo til agility.

Og evigt smilende Zippo til agility.

En af de gange vi blev "Årets agility-sheltie# i mellemklassen.

Et af mine absolut yndlings Zippo-billeder. Hans første Jutlandia-Cup Finale, hvor vi i øvrigt blev nr. 2. Fokuseret, koncentreret og klar til start.

5 gange har han været "Årets klasse 3 hund" i DcH.

Hvis der var noget Zippo elskede, så var det hvalpe.

Og det blev da også til en del rally-prøver og 2 titler. RBM og RØM.

Elsker også det her billede, hvor han bare smiler over hele 5-øren. 

Fra et af  vores utallige kurser i hallen i Kolding, hvor han tit var lidt irriterende for underviserne, fordi han kunne så meget i forvejen.

Slalom var og blev hans yndlings-forhindring. Jeg skulle altid holde øje med, hvor slalom var på banen, når vi løb konkurrencer.

Endnu et af mine yndlingsbilleder af Zippo, taget af Susanne Rødtnæss på et kursus i Ødis Bramdrup. Smuk og glad, og samtidig med så meget ro og karisma.

DcH-DM 2011. Zippo blev nr. 1 og Dazzler blev nr. 2. Det var et fantastisk år.

 Og i 2011 vandt vi også DKK-DM. Zippo elskede finaler. Især når publikum hujede og klappede. Så gav han den lige "en tand ekstra".

Zuper Zeje Zippo. For evigt i mit hjerte.

Stævneweekend hos DcH Kolding

Åh, hvor har jeg hørt alle variationerne af den her: du løber som en brækket arm! 😁😁 Men faktisk kunne det sagtens lade sig gøre, i hvert fald med Zuper Zeje Zippo, der altid gør sit yderste for at forsøge at forstå, hvad jeg beder ham om 💗

Nå, men jeg må hellere begynde med begyndelsen. Bent var inviteret til at dømme hos DcH Kolding, så vi pakkede selvfølgelig hele cirkusset og kørte med campingvognen til Kolding. Så snart der var sat fortelt op fandt Zippo sin yndlingsplads i fodenden af min seng, hvor han boblede resten af fredag aften.

Lørdag var en super dag - hvis vi altså undlader at skrive noget om vejret. Vejret startede nogenlunde, men eftermiddagen blev meget våd, og banerne var temmelig glatte på steder. Så det var med at passe godt på sig selv og sin hund.

Zippo fik 2 seniorløb hver dag, og han vandt dem alle. Jeg elsker bare at løbe med ham. Den følelse af samhørighed og forståelse som vi har, den er helt unik. Han læser mine tanker og mit kropssprog inden jeg egentlig selv ved, hvad jeg vil. Det kan godt ses, at han er blevet lidt ældre - og de 2 store operationer har sat deres spor på farten, men glæden - den har han stadig. Og så længe han kan blive totalt begejstret for at få lov at løbe, ja så løber vi. Zippo har gennem årene givet mig de mest fantastiske oplevelser, og nu nyder jeg bare hvert eneste løb jeg får med ham.

Tough'Y var en stjerne - om lørdagen! Jeg havde kun meldt ham til klasseløbene, og lørdag vandt han spring 1 og blev nr. 2 i AG1. Hvad søren skete der for de andre hunde i klassen?
Søndag gik han til gengæld totalt i den modsatte grøft og blev meget Totte-agtig. 2 hunde før det blev vores tur til at løbe det første løb, ja så besluttede han sig for, at der sandsynligvis var en løbsk tæve et eller andet sted på pladsen. Totte, altså!!!  Koncentrationen holdt til forhindring nr. 3 !!! og da det var en af Kurt Jensen's 5-kants-baner, ja så mistede jeg også koncentrationen - og så kunne vi lige så godt løbe ud. Om eftermiddagen prøvede Bent at løbe AG1 med ham, men det gik stort set på samme måde. Meget irriterende! Når nu det gik så godt om lørdagen.

Blitz elsker også at løbe agility. Prøv bare at se, hvordan hun smiler på det her billede. Tak i øvrigt til Morten Larsen, Larsen Foto for de her 3 flotte billeder af vores hunde.

Blitz fik lov at prøve at løbe et par baner med kennelmutter. Det gik super fint, og kun små detaljer gjorde at de blev disket i begge løb. Sammen med Bent vandt hun AG3 lørdag eftermiddag på en rimelig svær og fedtet bane. Det var bare så flot et løb. Og hun fik også kvalificeret sig til søndagens finale, hvor hun endte på en femteplads efter et fint og fejlfrit løb.

Lørdag eftermiddag og aften havde vi lovet Helle Madsen at se efter hendes hunde, da hun skulle til bryllup. Så der var 8 hunde med på aftenlufteturen. Det gik nu fuldstændig fredeligt. Der er nu noget med sheltier. De fleste kan sagtens enes med hinanden. Også selv om det er fra 2 forskellige flokke.

 Og så blev det langt om længe den 14. august - en dato jeg havde glædet mig til i ca. 3 uger. Nemlig den dag, hvor jeg skulle have gipsen af mit brækkede håndled.

Phew, det var ikke noget spændende, der var inde i den der gips. Hånden er hævet og rynket. Huden er tør og skaller af, og hånden lugtede af gammel ost. Meget gammel ost. Nu er det så bare at hænge i med genoptræningen. Vippe, vippe, vippe - op og ned og til siderne. Sæt i gang.

Forhåbentlig er den næsten så god som ny i løbet af en måneds tid. Jeg synes jo, at det går for langsomt, men den kommer forhåbentlig hurtigt til at ligne sig selv. Foreløbig kan den ikke bruges til meget.