En noget anderledes sommerferie

Den første weekend i vores ferie var vi tilmeldt stævne hos KAF. Bent skulle være dommer, så jeg skulle løbe primært med Zippo, men også lidt med Blitz. Vi havde campingvognen med, og der var simpelthen allerede nu dømt feriestemning (selv om jeg lige havde 4 timer på arbejde mandag formiddag). 

Jeg elsker simpelthen dette dejlige billede, som Simone Olling tog af Zippo den weekend. Det har efterfølgende glædet mig usigelig meget, at have dette billede fra det, der senere skulle vise sig at blive Zippo's sidste stævne.

Birgitte kom på besøg med Midni og Henrik kom med Mille - begge er Tough'Ys små søskende. De hyggede sig både i indhegningen ved campingvognen og på stævnepladsen.

Til sidste måtte Mille dog give op og snuppe en lille lur i græsset :o)

Som sagt, så gik mandag morgen på arbejde og mandag eftermiddag med alt det, men lige skal nå, inden 3 ugers ferie: frisør, kontaklinsecheck, ny mobiltelefon :-)))) og ups - så var vi da også lige ude og kigge på anden bil.

Resten af mandagen og tirsdag formiddag gik med at pakke campingvognen, og så gik turen ellers mod Fyn. Tema for ferien: Fyn i flere variationer. On the road again.

Vi startede i Dong, hvor vi igen i år var med til Dong Summercamp hos Ann-Britt og Kim. Vi kom som nogen af de første, og vi valgte pladsen længst væk. Solen skinnede, og indtil videre, så gik det helt godt.

Det var meningen, at Tough'Y skulle på kursus onsdag og torsdag, men det var simpelthen for meget for ham. Han vil gerne løbe agility - men det der med at træne den samme ting igen og igen, det synes han er noget overvurderet. Så blev til, at Fanta fik en tur om torsdagen i stedet for. Det er altid godt, at have flere heste at spille på.

Torsdag formiddag ringede Bent til bilforhandleren for at sikre sig, at alt var klar til bilbytte fredag - men den nye dyt var sandelig klar allerede torsdag, så efter frokost kørte Bent lige en tur til Næstved for at bytte bil.

Farvel Grand C4 Picasso - du har nu været et godt bekendtskab.

Og goddag Jumpy - med masser af plads.

Fredag mellem kurserne havde jeg behov for at gøre noget vildt og få afprøvet nogle grænser, så jeg havde bestilt en tur på Lillebæltsbroen - den gamle altså - og til fods altså - helt øverst oppe. Konceptet hedder "Bridgewalking" og går ud på, at man - iført en fiks grå kedeldragt og fastspændt til en wire - går ca. 1,5 time op - over til Jyllandssiden, på tværs af broen og tilbage til Fyn. På trods af dårligt vejr var det en utrolig facinerende oplevelse, og jeg ved nu, at jeg i hvert fald ikke er bange for højder!

Hos Ann-Britt og Kim er der fine luftemuligheder, og hundene nød at få en løbetur langs med banerne. Der var mange aviser, der skulle læses.

Lørdag og søndag var det så Blitz og Zippo, der stod for tur. Både Ann-Britt og Kim er super dygtige undervisere, som kan give noget til alle, uanset hvad niveau du er på - så vi havde begge glædet os - og vi blev ikke skuffet! Der var udfordringer for alle pengene - og ja, man kan som regel meget mere end man går og tror.

Søndag havde vi frafald på holdet, så Fanta fik også lov at løbe igen. Her ligger de 3 dydsmønstre og venter på, at det bliver deres tur.

Søndag aften var det pakketid. Rimelig hurtigt, for det skulle jo alt sammen op igen. Vi var blevet anbefalet en lille campingplads på Sydfyn. Syltemae var det hyggelige navn - og det var en rigtig hyggelig plads. Der var bestilt en uges afslapning, uanset vejr og vind.

Og denne lille hyggelige træ-bro skulle vi over, med bil og campingvogn, for at komme frem til campingpladsen. Det krævede en dyb vejrtrækning, før vi gav os ud på den. Broens bredde: 2,5 m. Campingvognens bredde: 2,3 m. Så er der jo masser af plads :o)

Mandag trængte vi til en stille og rolig travetur, og jeg havde læst om Syltemae Ådal - det måtte vi prøve. Der stod i turistbrochuren, at om vinteren kunne der være meget vådt, men nu var det jo juli ...
Det startede fint ud, men jo længere vi kom, jo mere pladret blev det. Og det var ikke det rene jord og vand, for der gik mange køer på markerne ved siden af.

For Fanta var det nærmest en nær-døds-oplevelse. Han mener ikke, at han er skabt til at få vand på sine poter. Puhaaaaa.

Og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro der lå en stor anakonda i åen - men heldigvis var det bare en træstamme.

Vi valgte dog at tage landevejen hjem til campingpladsen igen.

Heldigvis kan de gode Viking-sko fra Shop til Dyr godt tåle både vand og ko.... - de fik en tur under vandhanen med vaskepulver og en børste - og så var de så gode som nye igen.

Resten af eftermiddagen blev tilbragt på denne måde: os i solen - hundene i skyggen.

Tirsdag kørte vi en tur til  Bianca i Nord-Jylland. Det regnede det meste af dagen, men vi hyggede indendøre. Bent legede handy-man i hvalperummet, og vi spiste dejlig frokost mens vi ordnede hele verdens-situationen. På vej tilbage til Svendborg så vi dog ind imellem små strejf af blå himmel.

Vi tog den nemme version af aftensmaden. Sushi er altid godt.

Og ud på aftenen blev det faktisk til en rigtig flot solnedgang over Syltemaen.

Onsdag var planlagt til shopping og hygge i Svendborg, men onsdag formiddag fandt jeg en temmelig stor bule på Zippo's mave. Vi fik fat i Svendborg Dyrehospital, som gav os en tid lige efter frokost. Min teori var en byld - men niks, så let slap vi ikke. Zippo havde simpelthen fået brok. Brok???  Vi kiggede på hinanden - kan hunde få brok? Ja, det kan de altså godt. Zippo blev scannet for at være sikker på, at der ikke var tarme med ude i brokken, og vi blev anbefalet at få det opereret straks vi kom hjem - og så at holde godt øje med det. Øh..... Det kunne vi ikke lige overskue, så vi spurgte om de ikke kunne operere ham. Det kunne de godt, og vi skulle så aflevere ham torsdag morgen kl. 9.

Phew, der fløj godt nok mange tanker gemmen hovedet på mig resten af den dag, så vi hyrede Hanne Rudbeck til at underholde os næste dag, mens Zippo blev opereret. Vi travede i Svanninge bjerge. En rigtig stroppetur, hvilket var godt til at aflede tankerne.

Tilbage på parkeringspladsen ringede jeg til dyrehospitalet for at høre, hvordan operationen var gået. Den var heldigvis gået fint, men det store shok kom egentlig først nu, hvor dyrlægen forklarede, at Zippo skulle holdes helt i ro i 8-10 dage, derefter nogenlunde ro (= ingen træning eller fjollelege) i 3 måneder, og så ville han da anbefale at jeg overvejede, om han nogenlunde skulle løbe agility igen. Slam - så røg jeg lige til tælling! Når hunde har haft brok en gang, så er de åbenbart disponeret for at få det nemt igen. Så beslutningen var ikke svær: aldrig mere agility til Zippo! Men det var godt nok noget af en mavepuster. Det ene øjeblik står man med en af de bedste agility-hunde i mellem-klassen. han har været i Top5 i mange år og fører alt, hvad der er af års-konkurrencer i 2016. Og det næste øjeblik er det slut. Hold da op, hvor har jeg tudet. Tudet over aldrig mere at køre hjem fra træning med gåsehud og klump i halsen over at han er så fantastisk - og tudet over aldrig mere at skulle føle adrenalin-rusen efter et fantastisk løb med min elskede Zipzap. Zuper Zeje Zippo. Men beslutningen er ikke svær - jeg vil aldrig udsætte ham for at skulle igennem sådan en stor operation igen! Så må vi finde på noget andet at lave - sammen!

Fredag gik med at lave meget lidt og nurse lidt om Zippo. Søde Hanne var igen indkaldt som støttepædagog, og vi gik en tur med Hannes hunde og mine de 2 små blå. Og lørdag var det så blevet pakkedag igen. I strålende sol forlod vi Syltemae og satte kursen mod Ringe og Fionia Cup 2016.

Åh ja, hvor jeg havde glædet mig til Fionia Cup. 3 løb om dagen med Zippo og 2 med Fanta. 

Men sådan skulle det så ikke blive. 

Desværre blev der taget en dommerbeslutning om, at alle klasser skulle løbes på henholdsvis 30, 40 og 60 cm. Godt for klasse-3-hundene, ja! Men rigtig skidt for lille Fanta, som stadig ikke synes det er helt fedt at springe 40. Det går ok på 35, men 40 - nej. Så efter første løb trak jeg ham fra resten af stævnet. Ingen grund til at ødelægge den fart og glæde, som vi nu har knoklet et halvt år for at få i ham.

Det blev til rigtig mange knus (og endnu mere tuderi) de første dage. Kæmpe tak til alle jer, der har lyttet til mine frustrationer og talt med mig om Zippo. Selv så han nu ud til at have det fint. Han fandt sig hurtigt til rette med sin badering - og han klarede tilsyneladende fint at være på camping.

Og jeg var heldig, at der manglede en indsender nogle dage, så jeg fik et "job" og fik mulighed for at få tankerne afledt.

Det gjorde jeg så sandelig også på hviledagen. Kim Gravlund havde gjort mig opmærksom på Gorillapark ved Svendborg, og da Bent bestemt ikke er nogen helt i højden, så benyttede jeg mig af at have Andreas med - og inviterede ham med ud og lege.

GorillaPark er en klatrepark (Go High), med en masse forskellige udfordringer, som alle er placeret ca. 10-20 meter oppe i luften. Balance på wirer, plader der gynger, svævebaner - ja, der var masser af udfordringer. 

Først får man en times grundig instruktion, og sikkerheden er helt i top. Jeg følte mig på intet tidspunkt bange eller usikker. Kun mega stolt over, hvad jeg egentlig kunne rent fysisk. Men det er sandelig ikke kun et spørgsmål om fysik, for mange af udfordringerne kræver stor koncentration.

Nu vidste jeg jo fra Lillebæltsbroen, at jeg ikke var bange for højder, men jeg havde da ikke forestillet mig, at det var så sjovt. Desværre var det ikke nemt at have kamera med undervejs, så det blev bare til et par stemningsbilleder før og efter.

Og her er et lille kig ind i området, hvor trætoppene er fulde af sjov. Det skal jeg helt klart prøve igen.

 Fuld af gode oplevelser og "høj" på adrenalin vente vi tilbage til Ringe og Fionia Cup.

Blitz løb et par løb med mig de første par dage, hvor Bent var dommer - men ellers løb hun selvfølgelig med Bent. Det er fantastisk at se, hvordan hun stadig udvikler sig - både agility-mæssigt og mentalt. En helt igennem fantastisk hund, som vi er dybt taknemmelige over at eje. Det blev desværre ikke til nogen finaleplads, men det blev til rigtig mange flotte løb - også selv om nogen af dem endte i en disk.
  

Dazzler var den, der måtte redde familiens ære på præmiepodiet. Dazzler var udlånt til Jannie Dibbern, og det var rigtig sjovt at se, hvordan de udviklede sig sammen i løbet af ugen. Jannie løber super flot med Dazzler - og de var da på podiet 3 gange i løbet af ugen. Godt gået med en lånehund!

Og bedst, som det hele er kommet godt i gang, så er det slut igen. Her hyldes dommere og hjælpere - og jeg elsker, at Andreas er en del af disse ugestævner. Det er så hyggeligt at have ham med, og det ser også ud som om han trives med opgaven. 

Vi blev til om lørdagen, hvor vi sov længe, spiste rolig morgenmad, pakkede og kørte hjem. Hjem til græsset, der heldigvis ikke var alt for langt fordi verdens sødeste naboer havde slået det 2 gange i løbet af ferien. Hjem til vasketøj i bjerge. Hjem til et hus, som skal indrettes efter at Zippo ikke må springe op i noget. Hjem til min egen seng. Og hjem til arbejde mandag morgen. Brugt ferie billigt til salg.

Så ja, det blev en noget anderledes sommerferie end vi fra starten havde forestillet os. Egentlig synes jeg, at den minder lidt om billedet herunder: der har været opture, ting har slået knude, men der har været en udgang på det hele. 

Som indsender i ringen havde vi et system med små sten, som holdt vores papirer fast for vinden. På disse sten var der skrevet små fine sætninger - og særligt én blev jeg ved med at tænke på. Dine tanker er din fremtid, stod der på stenen. Og derfor har jeg også haft en dejlig Fionia Cup 2016, selv om der har været meget irritation og tristhed. Dine tanker er din fremtid - så husk at tænke positivt og se på de lyse sider og de nye muligheder. Lad være med at blive irriteret over, at din hund ikke gjorde som du ønskede - glæd dig over,at du har en hund at arbejde med.
Jeg har masser af planer for Zippo og mig - nu skal vi bare lige over de næste 3 måneders rekration, så går vi i gang med noget nyt og sjovt. 

Mine tanker er min fremtid.