Vi er på rette kurs

Denne weekend har faktisk været en helt fantastisk weekend. Det kan jeg skrive med et smil og med ro i sindet - for jeg synes vi har været ude på en noget turbulent rejse det her efterår i 2016.

Hvor skal jeg begynde? Jo - det begyndte nok at gå galt hen over sommeren, hvor der ikke rigtig var noget for mig at lave på arbejde. Mit "gamle" arbejde - bogholderiet - blev flyttet til Århus. Jeg fik godt nok løbende forskellige opgaver, men ikke rigtig noget fast, og hver måned var jeg bange for at blive fyret når vi rundede månedsskiftet. Ikke nogen fed situation. Det har heldigvis ændret sig, så der nu er faste arbejdsopgaver til mig.

Samtidig havde vi rigtig meget arbejde op til DcH DM. Arbejde, som voksede og voksede, så til sidst gik vores dage med at stå op, gå på arbejde, komme hjem og sætte os ved  computeren, spise aftensmad og gå i seng. Det har ikke været noget fedt hus at være hund i hen over august og september. Faktisk må det have været temmelig kedeligt. Nu har vi så heldigvis verdens dejligste hunde, som tålmodigt har ventet på deres træning og gåture. Og som samtidig har været den bedste "medicin", når tingene ikke lige gik efter bogen.

Nogle personlige - og temmelig ubehagelige - oplevelser, under og lige efter DM, sendte så os begge helt ned i kulkælderen, og da der efter DM der stadig var meget arbejde med oprydning af forskellig slags, så var vi faktisk helt henne i slutningen af oktober, før vi kunne sige, at der var "lys for enden af tunellen". Dertil kom så Bent's problemer med hans knæ, som heldigvis nu er ordnet. Men alt i alt, så har det godt nok været et lidt anderledes og hårdt efterår.

Når jeg nu sidder her og tænker over de sidste par måneder, så kan jeg undre mig over, hvordan vi er kommet igennem. Men det skyldes helt klart 3 ting: vigtigst, at vi har hinanden. Og dertil vores hunde og nogle rigtig gode venner. Hundene er den bedste medicin mod alt dårligt - og gode venner, hvor man kan "læsse af" og blive hørt, ja de er uundværlige. Nu er vi faktisk nået til, at vi sover normalt om natten igen, og vi kan slappe af og hygge os med venner og familie uden at blive stressede og hektiske over alt det, vi nu ikke får lavet.

Jeg vil ALDRIG derud igen, hvor jeg har været i den periode. Nemt at sige - ja, men vi må prøve at passe på hinanden og sørge for at vi ikke sætter os selv i den slags situationer igen. Vi skal tænke over, hvad vi siger ja til (nej er et svært ord), og forsøge at prioritere vores fritid lidt anderledes, og især lidt mere egoistisk. Lige nu glæder vi os til juleferien om 3 uger, hvor vi bare skal hygge os med sønnen og hundene. Ingen faste planer, andet end masser af frisk luft, god mad og vin og afslapning. Og resten finder vi på hen ad vejen. Det bliver fantastisk.

Men der er heldigvis også sket dejlige ting i den periode. Og en af de bedste har helt klart været, at jeg har fået min lille Hazel. Min helt egen og højt elskede border collie, som indtil nu til fulde lever op til alt, hvad jeg havde ønsket mig. Hun har nu boet hos os i 7 uger, og for hver dag bliver jeg mere og mere forelsket i hende. Hun er stærk og viljefast, og rigtig glad for de andre af vores hunde (som nu heldigvis også alle sammen er glade for hende). Blitz har været den sidste, der har overgivet sig - men nu leger de! 

Vi har også været til løvfaldsstævne hos Ribe Hundevenner. Det gav ikke det store rent resultatmæssigt, men det var alligevel en hyggelig dag med alle hunderødderne. Hazel fik mødt en masse søde hunde og mennesker, og hun klarede både køretur og stævnedag uden problemer.

Hazel har gået til træning, både hos Johanna og i DcH. Det er totalt forskelligt - men begge dele har hun klaret i fin stil. Hun arbejder koncentreret og fornuftigt, uanset hvad hun laver, og hun er egentlig ret ligeglad med andre hunde. Cool hundehvalp.

Lørdag den 29. oktober havde vi det årlige klubmesterskab i DcH Næstved. Det blev som sædvanlig en rigtig hyggelig dag. Her havde jeg bl.a. fornøjelse af at udnævne Per med Panther til klubmester for de store hunde.

Tough'Y havde sin første stævnestart til DGI-stævne på Barthahus, bare 3 dage efter, at han var blevet gammel nok. Det klarede han bare så flot. Han løb 2 løb. I AG-løbet skred han af vippen, så den tog vi om igen - og blev disket. I spring-løbet løb han super flot og fejlfrit og vandt klassen. Blitz var også med på Barthahus, men det var helt klart, at Bents manglede evne til at løbe gjorde, at deres løb ikke blev optimale. Hazel var selvfølgelig også med på Bartahus, hvor vi øvede os i at træne under andre forhold end vi plejer. Og så så havde vi besøg af både Midni og Mille - Tough'Ys yngre søskende. Det var bare så hyggeligt. 

En stolt Tough'Y med sin præmie for at vinde springløbet.

Så har vi selvfølgelig passet vores hold og vores træning. Jeg plejer faktisk at sige, at hundetræning er sådan en slags euforiserende stof: man bliver afhængig af det og man kan blive totalt "høj".  

Og så er vi vel ved at  være fremme ved denne herlige weekend, som vi lige er færdige med. Jeg havde lokket Pia med til stævne i IEC-hallen i Viborg. Fredag efterlod vi Bent med 4 af vores egne hunde samt 2 af Pias. Så satte vi kursen mod Odder i første omgang, hvor vi havde fået lov til at overnatte hos Tina og hendes mand. Det med den overnatning, ja det er endnu en af de fantastiske ting ved hundefolk. Ikke at vi kendte Tina særligt godt, men alligevel kunne vi få lov at overnatte i opholdsrummet til hendes hundecenter, med optimale luftemuligheder lige uden for døren. 1000 tak Tina. Det var rigtig dejligt. 

Lørdag morgen satte vi så kursen mod Viborg. Pia skulle løbe med Uha og Zoomi, og Tough'Y og jeg skulle have vores debut i DKK-regi. Mine mål var, at han skulle have alle sine felter, og så gerne en pind i bogen. Og det lykkedes til fulde. Så jeg er stolt og glad over min lille søde hund, som er så nem at have med, som er så sød mod alle hunde og mennesker, og som trods sit lidt forsigtige væsen bare hele tiden vokser med de opgaver jeg giver ham. Hans tillid til mig er uforlignelig, og det kommer vi rigtig langt med. Jeg elsker min lille Tot - og jeg glæder mig til at sæsonen 2017 går i gang. Så skal vi ud og give den gas. Kæmpe tak Pia, for godt selskab og masser af god snak. Du er enestående til at lytte. Jeg er vild med at være på tur med dig. Men jeg er samtidig også taknemmelig for at være gift med en mand, der synes det er helt i orden, at jeg tager familiens eneste bil og forsvinder til Nord-Jylland, mens jeg efterlader ham herhjemme med resten af hundeflokken - henvist til at tage bussen, hvis han vil nogen steder. Det kan vist kaldes at være godt gift. 

Tough'Y og Zoomi afprøver, om min seng er god nok. 

Og Hazel trænede koncentreret, selv om der blev løbet agility.

Søndagen blev brugt på juleafslutning på Fanta's lydighedshold. En lidt vemodig træningstime, da jeg har besluttet at stoppe på holdet. Ikke på grund af hverken træner eller hold - men jeg er simpelthen nødt til at have en dag herhjemme, hvor jeg ikke skal op til vækkeur, men hvor jeg bare kan nulre rundt og forholde mig til, hvad dagen nu bringer, som f.eks. at se familien. 

Formationstræning :-)

Efter træningen kørte vi til Sorø for at spise frokost med farmor og Andreas. En rigtig hyggelig frokost med sild, øl og snaps. Sådan farmor. 92 år og still going strong. Bent og farmor tog bilen og kørte en tur på kirkegården, og Andreas, Hazel (som var eneste hund med) og jeg tog en tur ud i det gode vejr. Det resulterede i en serie dejlige billeder af min lille stjerne. Tak Andreas for at stille op med kameraet.

Og så er den weekend slut. I morgen er det arbejdsdag, og næste weekend er der andre nye planer, som vi glæder os til. 

Husk at passe godt på jer selv og hinanden. For mit eget vedkommende kan jeg mærke, at "træerne vokser stadig ikke ind i himlen". Der er et stykke vej endnu, før jeg ikke er så sårbar mere - men det bliver bedre og bedre hele tiden. 

Ja, det er længe siden jeg har blogget, men vi har gennem længere tid haft nogle ting i vores liv, der har gjort, at jeg ikke har haft lyst til at skrive. Så selv om der er sket mange ting, også gode og spændende ting, så nåede det aldrig til bloggen.

Nu er der imidlertid "kommet andre boller på suppen". Vi har sat en tyk streg og er i gang igen, og vi har udvidet familien med en ny lille hundehvalp. Det er en flere år gammel drøm for mig, der endelig går i opfyldelse. Ikke et øjeblik skal der herske tvivl om, at jeg elsker mine sheltiedrenge, men jeg har faktisk længe ønsket mig en border collie. Ikke bare en border collie, men min egen border collie. Og jeg har i årevis haft et "crush" for Anne Kew's Merry, så da Anne i februar fortalte, at hun havde planlagt at parre Merry - og da jeg opdagede, at jeg endda vældig godt kunne lide den udvalgte hanhund, ja - så var det nu, at min drøm skulle gå i opfyldelse.

Hvalpene blev født den 20. august - jeg var med til fødslen af de to sidste - og så var det bare at vente, og vente, og vente .....

Ventetiden blev brugt til bl.a. at gøre bilen klar, så der kunne være 6 hunde.

Efter store overvejelser og efter Anne's gode rådgivning endte vi med Kewstock Sweet Smile, som hos os kom til at hedde Hazel. Ja, det har hun faktisk heddet i mit hovede lige siden februar :o)

Og i fredags kom så endelig den store dag, hvor vi kørte op for at hente smuksakken hjem. Hun har det mest fantastiske direkte borende blik. Watch out, here I come! 

Inden vi kørte tog hun lige en ordentlig legetur med bror Andy (som nok længe vil hedde Basse inde i vores hoveder). Så hun var rigtig godt træt, da vi satte os i bilen med kursen sydpå, i "første-fredag-i-efterårsferien-trafikken".

Hun tog køreturen i "stiv pote". Med en enkelt lille tisse-pause på Fyn kom vi fint hjem, omend det tog lang tid. Hun fik hilst på vores andre hunde og blev installeret i sin lille hvalpegård. Spiste sin mad og gik en lille godnat-tisse-tur med Tough'Y i mørkt og blæsende vejr, fuldstændig uimponeret. Og sådan har hun faktisk taget alt, hvad vi har præsenteret hende for i denne weekend. Fuldstændig uimponeret. 

Lørdag er træningsdag i klubben, og Hazel er tilmeldt på et hvalpehold. Jeg deltager i det, som jeg mener er ok for hende (de andre har været i gang i et par uger), og i lørdags skulle vi bare mest hilse på og så ellers hygge. 

Hazel startede med at lære, at fiskefrikadelle er fantastisk :-) :-)

Derudover fik hun prøvet hvalpe-banen, som hun også tog fuldstændig uimponeret. Bare der var fiskefrikadelle i farvandet, så var hun med på det hele. Hun legede også gerne med sit legetøj, totalt uinteresseret i resten af holdet. Sej hundehvalp. 

Hun bliver totalt vild, når vi leger med legetøj, men hun kan godt stoppe og køre ned igen. Og i øvrigt, hvis hun ikke lige kan se legetøjet, så rusker hun lige så gerne i et ærme. Ny IPO-hund?

Så var det tid til at hvile lidt i bilen, inden hun selvfølgelig skulle ud og hilse på alle de søde folk på vores agility-hold. Så det blev en lang første dag i hendes nye liv, men hun charmerer alle med sit glade væsen, sin nysgerrighed og sit gå-på-mod. 

Vel hjemme igen var det tid til en lille lur.

I dag, søndag, fylder min søster 70 år, og vi var inviteret til fødselsdag. Så vi ville gerne starte dagen med at få gået en rigtig god lang tur med hundene. Det hænger jo ikke rigtig sammen med at have lille ny hvalp, så jeg har lånt en hunde-bære-taske af Pia. Den blev Hazel puttet ned i, og så gik det ellers afsted i morgendisen. 

Se så kan man snildt gå de lange ture. I hvert fald så længe hun ikke vejer meget mere, end hun gør. Hun fandt sig faktisk næsten pænt i at sidde i tasken. Et par gange undervejs kom hun ud og gå lidt. Så satte vi selvfølgelig tempoet efter hende, og det var ikke hurtigt, for hun skal jo undersøge ALT hun møder på sin vej.

Her har hun fået øje på en stor blomsterkrukke, men hun gik selv uopfordret hen og snusede til den.

Det var en rigtig fin måde at få luftet hele flokken på en gang. Senere må vi nok dele os op i korte og lange ture. Men foreløbig virker tasken.

Ved frokosttid puttede vi Hazel og Tough'Y i bilen og kørte til Jyllinge. Der fik vi fejret Ina med en rigtig hyggelig frokost. Heldigvis var der også tid til masser af små lufteture. Hundene fik også hilst på stort set alle gæster og på familiens børn.

I morgen starter hverdagen - d.v.s. det gør den jo ikke helt, for jeg har taget nogle halve fridage, så hun kan vænne sig langtsomt til at være herhjemme, mens vi er på arbejde. 

Kæmpe tak til Anne Kew for den smukkeste, sødeste, hidsigste, gladeste, modigste og mest uimponerede hundehvalp. Jeg glæder mig til at lære hende rigtig at kende og til mange gode oplevelser sammen med hende.

Tid til mesterskaber - og lidt andet

De to sidste weekender har været travle, men på hver sin måde.

Først var der weekend med 2 DcH-stævner i henholdsvis Jyderup og Nykøbing Rørvig. Jyderup var i år også med Sjællandsmesterskab. Da Bent også skulle dømme havde jeg fået lov at låne Dazzler. Det er ikke altid nogen god kombination - Dazzler og jeg - men det gik da nogenlunde. Jeg synes stadigvæk, at det er meget underligt at være til stævner uden at skulle løbe med Zippo, og der går nok et stykke tid, før den fornemmelse forsvinder helt.

Bent løb så med Fanta og Blitz. Fanta løb klasse 1-løbene, og det gik rigtig fint, dog uden nogen placeringer. Blitz løb det hele, og hun er bare en stjerne. Prøv at se her, hvor højt hun egentlig hopper over springet.

Bent og Blitz var med i finale-løbet om Sjællandsmesterskabet, og de fik en flot andenplads efter Lis og Chillie.

Med i Jyderup var også Mathilde og hendes dejlige bordercollie Kaiser. Mathilde har flere gange været Sjællandsmester med Kaiser, og i år løb de sig til en flot tredieplads.

Normalt synes Kaiser faktisk, at Blitz er lidt vild og overvældende, men her sidder de to Næstved-hunde da lige og mysser tillykke til hinanden. De er da søde :-)

På vej hjem fra Jyderup kørte vi forbi noget at det, jeg elsker ved denne årstid: marker med "pluk-selv" blomster . man kan få 10 flotte gladiolus for 60 kr. I alle regnbuens farver og i mange forskellige udgaver. Så der måtte bestemt en stor buket med hjem og en buket til farmor.

Dagen efter var der stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig. Der er altid en helt speciel hyggelig stemming i Nykøbing. Deres hjælpere er søde, deres søde "farmor" i køkkenet kræser om os, og på trods af lidt dårligt vejr ind imellem, så blev det en rigtig dejlig stævnedag. Bent var dommer igen, og søndag havde jeg fået lov at låne Blitz. Det gav ikke de store resultater, men mere ro i min mave. Hun er bare fantastisk at løbe med.

Tough'Y fik besøg af lillebror Midni. Glem alt om at få et fint billede, hvor de sidder ved siden af hinanden. De skulle ud og løbe hurtigt i det høje græs. Herligt. Det er så hyggeligt, når Birgitte og Midni kommer på besøg når vi er ude til stævner.

Og så må stævnet i Nykøbing lige sluttes af med et billede af et billede af 2 dronninger. Eget telt og egne tron-stole - intet mindre kan gøre det, når det handler om Tiffany og Badu. De er da søde.

Næste weekend kick-startede vi med fredag aften at køre en tur op til Anne og kigge på hvalpe. De er vokset - meget, og de har fået små øjensprækker. De begynder at møffe rundt på usikre ben, og de begynder så småt at vise karaktertræk. Hvem vil frem i verden - og hvem er hysterisk? Det bliver spændende at se, hvad de udvikler sig til. Her ligger fra venstre Macro, Micro, Splodge, Basse og Life (Leif) - tror jeg :-)

Og så var det DM-weekend. Altså DKK's DM i agility - en weekend, som jeg havde set frem til med voldsomt blandede følelser. Jeg er stadig meget påvirket af Zippo's meget pludselige karriere-stop. Det ville være hans ottende DM, han har været kvalificeret længe. Men jeg skulle ikke løbe. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at tage til Roskilde, og så alligevel ...... Men svært var det!
Det blev dog en rigtig hyggelig weekend. Ikke mindst p.g.a. mine og Zippo's fantastiske holdkammerater, som havde besluttet ikke at erstatte Zippo og mig, og dermed forøge deres chancer for en god placering, men derimod stod vi på programmet. De er bare for dejlige: Kirsten, Louise, Hanne og Pia. Elsker jer big time, damer!!!
Og for at det ikke skulle være alt for nemt, ja så havde Hanne forstuet sin fod, så Bent måtte i sidste øjeblik sættes ind som co-driver på Shane. En opgave han klarede fantastisk flot, så vores hold endte med en flot bronze-placering til DM i år. Og det blev til en dejlig præmieoverrækkelse med os alle sammen - også Zippo.
Og så selvfølgelig et stort tillykke til nr. 1 og 2.

Bent løb også med Shane individuelt. Det gik fantastisk flot lørdag, hvor de vandt springløbet. Desværre havde de lidt misforståelser søndag i agilityløbet plus lidt mudder under fødderne - så de endte på en samlet flot 6. plads. Stadigvæk en fantastisk præstation, når man tænker på, at Bent aldrig har løbet med Shane før. Det kræver en veltrænet hund og en fører, der forstår at tage mod anvisninger og følge dem.

Eneste minus - og det kan vi ikke gøre noget ved - var at det regnede i tove hele søndagen. Og så var banen den samme for alle 3 størrelser, så der var ret pladret bade i førerens spor og hundens spor til de sidste store hunde.

Nu ser vi frem til Årets hund-finalen i Ribe næste weekend - forhåbentlig i tørvejr.

2 weekender med meget hund

Og sådan bliver det nok ved, indtil DcH DM er overstået sidste weekend i september - men vi forsøger at leve et nogenlunde normalt liv ind imellem - sådan noget med aftensmad til normal tid og kontakt til familien. Jeg synes det er spændende at være en del af så stort et arrangement, men det er også hårdt, og det tager vandvittig meget tid. Så nu glæder jeg mig til det er overstået.

Nå, men tilbage til sidste weekend, hvor Pia og jeg igen tog på tøsetur. Denne gang medbragte vi - ud over os selv og vores hunde - 6 sheltiehvalpe på 7 uger, fulde af krudt i r.... og super charmerende.

Jeg er sikker på, at dem der er så heldige at få en hvalp fra dette kuld, de får en hund med gang i.

En gang imellem var vi nødt til at putte Pia i bur for at holde styr på hende. Det var en næsten umulig opgave :o)

Vi havde været så heldige, at vi fik lov at overnatte i DcH-Koldings klubhus. Så i det ene hjørne af opholdsrummet havde vi vores lejr. Her er det Zippo, der har snuppet Pia's luftmadras og hvalpene der sover på resterne af min. Den kunne nemlig ikke holde luft, så fredag nat sov jeg nærmest direkte på flisegulvet. Ikke noget min halvgamle krop var begejstret for - og ikke noget jeg har tænkt mig at gøre igen foreløbig. 

Andreas og Signe var også taget til Kolding for at hjælpe til, og ind imellem var Signe med til at underholde hvalpene. 

Faktisk var det en næsten umulig opgave at gå normalt, når de 6 små fræsede rundt om mine fødder, og Zippo og Dazzler samtidig forsøgte at undgå dem. 

Her er der en lille hyrdehund, der øver sig på at hyrde .......  eller noget :o)

   

Resultatmæssigt var der ikke så meget at skrive hjem om. Dazzler løb 2 springklasser hver dag, og vi vandt et hver dag og blev disket i et. Det sidste løb Maiken for mig, for jeg var simpelthen ikke lige "in the mood" på det tidspunkt - og så skal man lade være!

Fanta kører riiiiiiigtig højt, når han løber agility. Så højt, at han ind imellem er næsten umulig at få kontakt til. Det er ikke noget problem til træning, og han springer også ok på 35 cm., men han bliver så tændt, at han ikke kan "rumme" at høre, hvad han skal. Nu prøver Bent at tage over for at se, om han kan "knække koden". Og så koncentrerer jeg mig om vores lydighedstræning. 

Mens jeg var i Kolding var Bent og Blitz taget i den modsatte retning. De havde nemlig været dygtige og kvalificeret sig til at deltage i Nordisk Mesterskab i agility i Norge. Bent havde glædet sig meget til at skulle prøve Blitz af i landsholdssammenhæng, og de havde en rigtig god tur.

Her er Bent og Blitz klar til indmarch i deres fine landsholdstøj.

De kørte med Susanne Prier og tog af sted tidlig fredag morgen. De ankom på stævnepladsen fredag sidst på eftermiddagen  - i regnvejr og for Bent’s vedkommende uden regntøj - for at afvente dyrlægekontrol og træning om aftenen. Men da det var tid for dyrlægekontrol og træning blev det tørvejr og begge dele gik fint.

Lørdag skulle der så løbes en ag-bane og en sp-bane, og Blitz lagde ud i fin stil med et fejlfrit ag-løb og en placering som nr. 20 ud af 40 J. Springbanen endte desværre med en disk på en bane, hvor over halvdelen blev disket.

NM blev afholdt i meget smukke omgivelser

Spændingen var derfor stor søndag, hvor der skulle løbes en ag-bane mere – og her viste Blitz fin stil igen med endnu et fejlfrit løb og en placering som nr 10. Herefter skulle det samlede resultat gøres op, idet den individuelle stilling gøres op som det samlede resultat af alle 3 løb.

Summa summarum endte Blitz og Bent på en 22. plads og var 6. bedste dansker. Bent var meget glad og stolt over resultatet, og Blitz’s udvikling på de 3 år, hun har været hos os.

Alt i alt var det en fantastisk tur med fed stemning, super opbakning fra såvel landsholdsledelsen som de øvrige landsholdsdeltagere, og en rigtig hyggelig tur med Susanne også udenfor stævneområdet.

Bent kom hjem sent natten mellem søndag og mandag, så vi kørte Andreas' bil ud til Susanne, så jeg ikke skulle op og hente ham midt om natten. På vej hjem kørte jeg mod denne flotte solnedgang. En smuk afslutning på en dejlig weekend.

Denne weekend var det så meningen, at vi skulle følges ad - og det gjorde vi da også ...... noget af tiden. 

Vi startede med fredag aften at køre ud til Pia og hente lille Trille. Trille skulle med til Jylland og bo hos Kirsten, og vi havde lovet at tage hende med. Da vi kom hjem med hende satte vi hende ned mellem vores hunde, og det tog hun fuldstændig i stiv pote. Sej hundehvalp! Men vi var også begge stolte af vores egne hunde, som uden videre accepterede den lille bitte hvalp og passede på hende.

Lørdag morgen stod vi op kl. 4 !!!! Altså som i "fire" - frygtelig tidligt! Vi skulle til Gram slot, hvor Ribe hundevenner afholdt stævne. Bent skulle løbe og jeg skulle hygge og se på den friluftsmesse, som samtidig var på Gram slot. Ved frokosttid, mens jeg gik inde på messeområdet, kom der pludselig en opringning fra Emily Kew, at Merry var gået i fødsel. Shiiiiiit, det skulle jo først være på mandag - og hvad nu???  Da panikken havde lagt sig, kastede jeg mig i bilen og kørte mod Horsens. Inden jeg nåede frem havde Merry født 3 hvalpe, men jeg nåede at være med til de sidste 2.

Velkommen til verden til  Splodge, Basse, Micro, Life og Macro. Jeg glæder mig til at lære jer nærmere at kende.

Nu kan jeg sætte dato på - og den 15. oktober henter jeg min nye lille bordercolliehvalp. Jeg har været totalt vild med Merry siden hun var hvalp, og at få en hvalp efter denne lækre tæve har været mit store ønske i lang tid. Nu går de næste 8 uger alt for langsomt.

Sidst på eftermiddagen satte jeg næsen mod Gram slot igen for at samle Bent op. Desværre fik han ikke den ønskede DM-udtagelse, så det var op og af sted til Vestegnen søndag morgen. Bent tog Blitz, Dazzler og Fanta med, mens Zippo, Tough'Y og jeg puttede os tilbage under dynen. Vi nød søndagen i fred og ro med forskellige hjemlige projekter.

Heller ikke i Vestegnen lykkedes det at få den ønskede DM-udtagelse, men til gengæld fik Blitz sit andet springcert. Kæmpe stort tillykke til Bent og Blitz. I rykker jer hele tiden, og I er et fantastisk makkerpar. Tak fordi jeg får lov at låne hende en gang imellem.

Så vinker en ny arbejdsuge forude. Og næste weekend står den på Sjællandsmesterskab i DcH og stævne i Nykøbing. Det plejer altid at være super hyggeligt, så vi glæder os.

Tik tik tik tik ....... tiden flyver af sted

Så er der allerede gået et par uger siden vi kom tilbage fra en noget anderledes sommerferie. Vi er ved at vænne os til situationen, alle sammen. Faktisk virker det efterhånden helt normalt med hegn omkring sofaen, så Zippo ikke hopper op. Man kan vænne sig til meget.

Zippo selv er nok lidt frustreret, hvilket jo er forståeligt nok. Og jeg kan ikke en gang rigtig begynde at træne noget andet med ham, for hans bedste belønning er en ordentlig rusketur med hans legetøj, og det må han ikke. Der er godt nok lang tid til midten af oktober!

Bent og Fanta gør klar til start.

Men tiden går videre - og vi fik i weekenden afholdt vores årlige agility-stævne i DcH Næstved. Jeg var ellers meget tæt på at eksplodere, og jeg proklamerede højt og tydeligt, at det gad jeg simpelthen ikke mere. Et forsøg på at udlicitere ansvaret for nogle af opgaverne var totalt faldet til jorden, og de sidste 14 dage før stævnet bruger vi stort set alle vores ledige timer på stævneforberedelser. D.v.s. vores egne hunde er i den grad sat til side. 

Meget koncentreret dommersekretær :-)

Alligevel lykkedes det at få hjælperkabalen til at gå op og få græsset slået, og det blev i år et rigtig godt afviklet stævne - når vi selv skal sige det ;-)  Vi havde benyttet os af nogle lidt nemmere genvejsløsninger, men alt blev modtaget i god ånd af deltagerne.

Og fordi det bare gled så godt, ja så udviklede der sig en nærmest euforisk hyggelig og god stemning mellem hjælperne. I var bare så super fantastisk dejlige alle sammen. Alle knoklede, hjalp hinanden, afløste hinanden, sørgede for hinanden - og til dem af vores hjælpere, som ikke er på facebook vil jeg bare sige, at I har fået masser af ros. Bl.a. har deltagerne rost hjælpere for smil og overskud! Til det kan jeg kun sige et ord:

TAK

Ingen nævnt - ingen glemt. Og dog alligevel vil jeg have lov til at fremhæve "vores børn" Signe og Andreas, som ikke i det daglige er hundemennesker og som intet forhold har til klubben i øvrigt. I stod på pladsen fra fredag eftermiddag til søndag aften. I var de første - og I var de sidste. Jeg elsker jer begge to BIG TIME for det! 

Vi fik også selv tid til at løbe lidt med hund. Bent løb med Fanta, som havde sin stævne-re-debut. Det gik rigtig fint. Ingen pinde i bogen, men masser af flow og glæde. Jeg havde lånt Blitzepigen, og sandelig om det ikke lykkedes for os at få den sidste manglende udtagelse til DM. Så selv om jeg er lidt trist over, at Zippo ikke skal løbe til DM, så er jeg meget stolt og glad over at Blitz og jeg nu har kvalificeret os. Bent løb også lidt med Blitz, og havde bl.a. et rigtig flot spring 3 søndag eftermiddag. 

Igen et pletskud af Tina Hindsgaul

Nu er resultaterne indsendt og regnskabet lavet. Vi skal lige sunde os lidt - så går det ellers løs med DM de næste par måneder. Jeg tror det bliver en heftig omgang, men jeg synes processen er sjov og jeg nyder at være en del af styregruppen bag dette store arrangement. 

Så vi suser videre i vores liv. Billedet herunder har jeg "hugget" fra en eller anden på Facebook - men det er så sandt! Husk at nyde livet. Du får ikke mulighed for at lave det om!