Jul på Doggerbanke

2015 har været et underligt år. På mange måder et fantastisk år, med landshold, NM, VM, nyt barnebarn og masser af gode oplevelser, men også et år, hvor vi har været alt for dygtige til at sige "Ja" til alt for meget - begge to!
Samtidig har det været et år, hvor jeg har haft 2 kolleger, der mistede deres ægtefæller p.g.a. kræft her i efteråret, og endnu en kollega's mand slås med eftervirkningerne af en tarmkræft.
Alt det var medvirkende til, at vi egentlig var helt enige om, at vi havde behov for at "trække stikket ud" og pleje vores eget liv, vores forhold og vores egen lille familie. Vi havde behov for "husk at leve mens du gør det" - sove længe, spise god mad, drikke god vin, trave lange ture, spille spil og lave absolut ingenting eller lige det vi havde lyst til - lige nu.
Vi endte derfor med at leje et sommerhus i Saltum - ja længere væk kunne vi næsten ikke komme inden for landets grænser. Og den 23. december læssede vi bilen med - ja, måske er det nemmere at nævne, hvad vi ikke havde med: piskefløde :-) og satte kursen mod nord.
Og i dag er vi så landet hjemme igen efter en fantastisk uge. Vi har sand alle vegne, vi har oplevet elementernes rasen, vi har slappet af og hygget - alt det vi havde behov for. Men nu er det dejligt at være hjemme igen. Hundene har fundet deres vante pladser, bilen er tømt, vaskemaskinen snurrer - og jeg har kigget ca. 400 billeder igennem. Heraf er nok de 300 med 6 glade hunde, der pisker rundt på stranden. Det blev nemlig også meget jul på hundenes præmisser.
Jeg har prøvet at beherske mig - men her får I en lille kavalkade over Jul på Doggerbanke - og til alle jer der tænker, at det lyder da som en super juleferie: Gør det! Husk at leve, mens I gør det!

Hold da op, kan det være i bilen?

Årets juletræ - det tog ikke lang tid at pynte :-)

Nå, men så havde Andreas sit plastic-juletræ med - det synede alligevel af lidt mere.

Andreas og jeg hegnede det meste af haven ind - så hundene kunne lukkes ud.

De nød tilsyneladende deres nye domicil. Med lidt indbygget skov.

Andreas havde købt store tyggeben til hundene i julegave. Egentlig var der et til hver, men Fanta og Tough'Y deler gerne.

Den 24. om morgenen gik vi ned for at finde stranden. Det tog ca. 25 minutter at gå fra sommerhuset.

Men hold nu op, en flok begejstrede hunde vi havde. Der blev løbet en del kilometer i sandet.

Især de 3 merles havde en fest sammen. Blitz forrest, så Fanta, og til sidst Tough'Y.

Vi andre nød bare den storslåede natur.

Prøv lige at se Blitz' udtryk: happy happy happy !!!

Stranden var også fuld af de flotteste muslingeskaller.

Juleaften gik vi i den lokale kirke til julegudstjeneste. Kirken var kæmpe stor og stuvende fuld.

Da vi kom ud var det blevet mørkt, og kirken var smukt oplyst.

Juledags morgen var der en smuk smuk solopgang, som farvede vandet og sandet.

Her er hundene på vej mod opgangen fra stranden.

Juledag om eftermiddagen tog Andreas og jeg på tur til Rubjerg Knude Fyr. Det blæste halvanden pelikan, derfor står Andreas, som han gør - ellers vælter han. 

Området omkring travestien op til fyret var fuldt af havtorn.

Og når man blev træt, kunne man sætte sig ved et bord-bænkesæt - eller .....

Vel tilbage i sommerhuset kom der gang i Trivial Pursuit

Mens hundene samlede kræfter efter den hårde tur i stormen.

Hvor er de søde, når de sover :-)

Næste morgen var vejret helt anderledes, og vi kunne igen nyde stranden.

Andreas fandt os en lille rute på godt 10 km. Der lod vi dog den gamle (Ticket) og den lille (Tough'Y) blive hjemme. Og om eftermiddagen kørte Andreas hjem til Sjælland, for han skulle på arbejde søndag.

Tough'Y brugte bl.a. eftermiddagen på at se "Lady og Vagabonden" i TV.

Søndag morgen var der pludselig faldet sne. Ikke meget - men pænt var det nu.

Vi fandt en god rute, som vi alle kunne være med til.

Undervejs var der indlagte øvelser - her er det klatrepæle.

Og sidste del af turen gik - igen - via stranden. Jeg bliver aldrig træt af stranden.

Og det tror jeg heller ikke vores hunde gør.

Ticket gik sine egne veje. Hun gad ikke løbe rundt i flok og gø. Og selv om det ser ud som om der er meget vand, så er der ikke mere end max 1 cm.

Nogen steder er der dog lidt dybere - opdagede Tough'Y. 

Vi var enige om, at den sky lignede noget, der ville give vand. Og vi havde ret. Vand, og hagl! Phew, hvor vi blev våde.

Og efter den byge havde vi swimmingpool i haven.

Mandag brugte vi på at besøge Bianca - og tirsdag gik med, nå ja - en tur på stranden, og ellers hygge i sofaen med en bog.

I får lige et klip, så I kan se, hvor hundene nyder stranden.

Alt for hurtigt - og alligevel lige på det rigtige tidspunkt - blev det tid til at forlade dette hyggelige hus.

Mon Bent kan få alt det ind i bilen igen?

Det kunne han - og heldigvis kom vi godt hjem, selv om Storebæltsbroen advarede mod kraftig vind.