Jo, DAL er efterhånden en "halvgammel" ting indenfor agility. Egentlig startede det op som IAL - International Agility Link. Da det stoppede, gik Kvistgård Agility ind og lavede en fortsætter, nemlig Dansk Agility Link. Personligt har jeg deltaget i dette i mange år, da jeg har trænet i en klub, hvor det var "noget vi gjorde". Desværre findes denne mulighed ikke mere, og så måtte jeg jo selv tage affære. Så i lørdags havde vi sæsonens første DAL-løb under konceptet "DcH Næstved med venner".
DAL går i princippet ud på, at 4 gange om året bliver der lavet en bane af en vilkårlig kompetent person. Banen sværhedsgrad er som i "åben klasse" på et middel niveau, så de fleste har mulighed for at være med. DAL afvikles efter et ærligheds-princip, og der plejer at være mellem 10 og 15 deltagende klubber.
Når året er gået kåres i hver størrelse (lille - mellem - stor) de 3 bedste hold og de 3 bedste individuelle deltagere. Når konkurrencen afvikles i klubben tæller de 3 bedste resultater i hver størrelse som hold. Holdet behøver ikke være de samme personer hver gang - det er altid de 3 bedste.
Så vi løb DAL i DcH Næstved i lørdags. 6 små hunde, 7 mellem hunde, 7 store hunde og 2 seniorer. Vi var jo begavet med fantastisk vejr, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Nu er resultatet sendt ind, og så må vi bare vente og se, hvordan det er gået med de andre klubber - om vi nu ligger godt placeret. Og hvis vi ikke gør, ja så havde vi en dejlig dag!
Vi var så heldige, at vi havde en super fotograf på pladsen, så der blev taget billeder af næsten alle hunde. Det var rigtig dejligt. Her er et par stykker af billederne.
Claus og Fia
Anja og Sigga
Pia og Aya
Mathilde og Dazzler
Susanne og Dweet
Mathilde og Kaiser
En af Karin's pudler (Albert - tror jeg)
Jette og Laika
Marianne og Panther
Jette og Trunte
Marianne og Zippo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar